Parisaftalens klimamål - hvad er status, og hvordan når vi målet?

Relaterede dokumenter
AREA TOTALS OECD Composite Leading Indicators. OECD Total. OECD + Major 6 Non Member Countries. Major Five Asia. Major Seven.

Baggrundsnotat om klima- og energimål

DI s globale eksportanalyse af vandteknologi

FN s verdensmål og storhavsnationernes ansvar i nordatlantisk perspektiv

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november Thomas Færgeman Direktør

Kort og godt om de vigtige ressourcer Kvælstof, Fosfor og organisk stof

Financial Times April Forretning i Kina

Program for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalgets deltagelse i COP23. Bonn den november 2017

Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe

MILJØVURDERINGSDAG 2018 VVM-AFGRÆNSNING OG BRUG AF AFGRÆNSNINGSSKEMA RAMBØLL - ALBERT ERNEST COUTANT ( )

Udkast, revideret 28/3-2014

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Japan og Kina. Fantastiske markeder for dansk svinekød

Bæredygtige investeringer som grundlag for den nye globale økonomi PKA Delegeretmøde 4. September 2018

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

- Private

2015 EDELMAN TRUST BAROMETER DANSKE OG GLOBALE RESULTATER 11. MARTS 2015

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

Ud af klimakrisen. Vejledning for beslutningstagere. Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget REJSERAPPORT DELEGATIONSREJSE TIL FN S KLIMAKONFERENCE, COP23

Dansk-kinesisk samhandel. Økonomiske udsigter for Kina. Trends og udfordringer

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os?

Udkast til en dansk klimalov

Brint til transport Planer & rammer

understøtte Herning Kommunes planer

Juni 10, 2017 Samsø, Danmark

Præsentation af Dynamics AX Claus Andersen Product Manager, EG NeoProcess

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

NOTAT 12. december 2008 J.nr / Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018

Klimakommissionen uafhængighed af fossile. Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Focus. Trust. Initiative.

Den grønne omstilling gassens rolle. Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet

Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"

Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien

Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier

ONLINE-DATABLAD. UE403-A0930 Muting-styring UE403 PRODUKTPORTEFØLJE

Danske virksomheder på det internationale marked hvordan gør vi udebanen til vores hjemmebane?

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Retningslinjer for ansvarlighed Regional temadag. September 2018

VARM LUFT OG KOLDE KONTANTER EU-KLIMAPAKKE IKKE DRAMATISK

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering

FJERNVARMEN KAN LØSE STOR DEL AF 70 PCT. MÅLET

International konvention om kontrol med og håndtering af skibes ballastvand og sedimenter (Ballastvandkonventionen)

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Vinterpakken / Ren Energi-pakken. Teknisk gennemgang for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 23. februar 2017

1. Er Jorden blevet varmere?

Til kamp for et DYGTIGERE DANMARK

En IP-verden i forandring

Total Retail 2016: De siger, de vil have en revolution Oktober 2016

Sammenligning af scenarier

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille

Biomasse på kraftværker. Michael Schytz, Fuel Strategy and Optimisation DONG Energy Thermal Power Marts 2015

Klimamodellen DICE. Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat. Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015

HVORFOR ER DANSKERNE SÅ MÆRKELIGE (I ANDRES ØJNE) -Dennis Nørmark

Hvad kan Greater Copenhagen bruges til?

EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Alt hvad du behøver for at gøre værkstedet rent, sikkert og effektivt

Kommission for grøn omstilling af personbiler i Danmark 26. februar 2019

Fordi vores klima er et fælles ansvar. BRANCHEFORENINGEN DANSK LUFTFART LUFTFART OG KLIMAUDFORDRINGER

Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats

Gas i fortid og fremtid - fremtidens energimix og -teknologi

I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge Rasmussen (EL) stillet ministeren følgende to samrådsspørgsmål Q og R:

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Klimakonference. -

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt

EPC Seminar i Hamar, 15. Marts EPC i Danmark. Nils Daugaard, EC Network

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007

Rammer for klimapolitikken

Udenlandske vandringer. External migration

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Afskaf affaldsafgiften

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0763 Bilag 1 Offentligt

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

Dansk Cleantech til Kina Myndigheds- til myndighedssamarbejde

Transkript:

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 203 Offentligt Parisaftalens klimamål - hvad er status, og hvordan når vi målet? Anne Olhoff, UNEP DTU Partnership Høring om Danmarks klimaindsats og Parisaftalen, Christiansborg, Tirsdag d. 10. april 2018

UN Environment Emissions Gap rapporter

Gap rapporten 2017 hovedspørgsmål Hvad er målet? At holde den globale temperaturstigning under 2 o C og gå efter 1,5 o C i overensstemmelse med Parisaftalen Hvad er landenes 2020-bidrag? Samlet ser G20 landene ud til at leve op til de såkaldte "Cancun pledges", men disse er IKKE tilstrækkeligt ambitiøse til at bringe verden på ret kurs i forhold til at realisere niveauer for udslip af drivhusgasser i 2030, der er konsistente med Parisaftalens mål Hvad bidrager NDCerne (Nationally Determined Contributions) med? NDCer reducerer det samlede emissionsniveau i 2030 med 4 til 6 GtCO 2 e/år sammenlignet med fremskrivninger af nuværende politikker, men det resterende Gap er på 11 to 13,5 GtCO 2 e/år sammenlignet med 2 o C scenarier og 16 to 19 GtCO 2 e/år sammenlignet med 1.5 o C scenarier Er det tilstrækkeligt til at holde temperaturstigningen under 2 C? Med mindre ambitionen øges, vil den globale temperaturstigning i 2100 sandsynligvis være på 3,0-3,2 C. Det såkaldte kulstofbudget for 2 o C scenariet vil næsten være opbrugt i 2030, og budgettet for 1,5 o C vil være overskredet inden 2030 Kan vi undgå et emissions Gap i 2030 - og hvordan? Potentialet for at reducere udslip af drivhusgasser på sektorniveau er tilstrækkeligt til at lukke Emissions Gap Gradvis udfasning af kul og teknologier til fjernelse af kuldioxid spiller kritisk rolle "Non-state action" initiativer vil være en vigtig del af løsningen

Globale CO 2 udslip fra fossile brændsler og industri ser ud til at stabiliseres (men ), fortsat lav stigning i globale udslip af drivhusgasser

Hvad er G20 landenes 2020-bidrag? Samlet ser G20 landene ud til at opnå det mellemste niveau af deres Cancun Pledges, men der er forskelle mellem landene Further action Canada Mexico South Korea United States On track China European Union India Japan Australia Brazil Russia Insufficient information Indonesia South Africa No pledge Argentina Saudi Arabia Turkey

Hvad viser NDCerne på landeniveau? Udslip af drivhusgasser under NDC, current policies & BAU scenarier for de fire største G20 lande i 2030

Nye politikker og virkemidler nødvendige i de fleste G20 lande, hvis de skal indfri deres NDC On track Further action Insufficient information Brazil China India Russia Argentina Australia Canada EU Indonesia Japan Mexico South Africa USA South Korea United States Saudi Arabia Turkey

NDCerne og Emissions Gap Årlige samlede globale udslip af drivhusgasser (GtCO 2 e) Baseline 65 GtCO 2 e (range: 60-70) 2 C pathways 42 GtCO 2 e (range: 31-44)

NDCerne og Emissions Gap Årlige samlede globale udslip af drivhusgasser (GtCO 2 e) Baseline 65 GtCO 2 e (range: 60-70) 2 C pathways 42 GtCO 2 e (range: 31-44) 1.5 C pathways 37 36 GtCO 2 e (range: 32-38)

NDCerne og Emissions Gap Årlige samlede globale udslip af drivhusgasser (GtCO 2 e) Baseline 65 GtCO 2 e (range: 60-70) Current policy trajectory 59 GtCO 2 e (range: 58-61) 2 C pathways 42 GtCO 2 e (range: 31-44) 1.5 C pathways 36 GtCO 2 e (range: 32-38)

NDCerne og Emissions Gap Årlige samlede globale udslip af drivhusgasser (GtCO 2 e) Baseline 65 GtCO 2 e (range: 60-70) Current policy trajectory 60 59 GtCO 2 e (range: 58-62) 58-61) Unconditional NDC case 55 GtCO 2 e (range: 52-56) 2 C pathways 42 GtCO 2 e (range: 31-44) 1.5 C pathways 39 36 GtCO 2 e (range: 38-40) 32-38)

NDCerne og Emissions Gap Årlige samlede globale udslip af drivhusgasser (GtCO 2 e) Baseline 65 GtCO 2 e (range: 60-70) Current policy trajectory 59 GtCO 2 e (range: 58-61) Unconditional NDC case 55 GtCO 2 e (range: 52-56) Conditional NDC case 53 GtCO 2 e (range: 50-54) 2 C pathways 42 GtCO 2 e (range: 31-44) 1.5 C pathways 36 GtCO 2 e (range: 32-38)

NDCerne og Emissions Gap Årlige samlede globale udslip af drivhusgasser (GtCO 2 e) Unconditional NDC case (for 2 C) Gap= 13.5 GtCO 2 e Conditional NDC case (for 2 C) Gap= 11 GtCO 2 e

NDCerne og Emissions Gap Årlige samlede globale udslip af drivhusgasser (GtCO 2 e) Unconditional NDC case (for 2 C) Gap= 13.5 GtCO 2 e Conditional NDC case (for 2 C) Gap= 11 GtCO 2 e Unconditional NDC case (for 1.5 C) Gap= 19 GtCO 2 e Conditional NDC case (for 1.5 C) Gap= 16 GtCO 2 e

NDCerne og Emissions Gap Årlige samlede globale udslip af drivhusgasser (GtCO 2 e) NDC er et første skridt mod den nødvendige omstilling, men er langt fra konsistent med Parisaftalens temperaturmål på under 2 o C / 1,5 o C Fuld implementering af ubetingede NDCer er i overensstemmelse med holde temperaturstigningen under 3,2 o C I 2100. Implementeres betingede NDCer også, falder dette med ca. 0,2 o C Kulstofbudgettet for en min. 66% sandsynlighed for at begrænse temperaturstigningen til under 2 o C tæt på opbrugt under NDC implementering og mere end overskredet for 1,5 o C målet

Implikationer på længere sigt Årlige totale udslip af drivhusgasser i 2050 forenelige med: 2 C (>66% chance): 18-27 GtCO 2 e 1,5 C (>50% chance): 5-14 GtCO 2 e

Sektorpotentialet for udslipsbegrænsninger er tilstrækkeligt til at lukke Emissions Gap i 2030 Tilstrækkeligt potentiale i seks nøglesektorer baseret på eksisterende teknologier og med omkostninger <US$100/tCO 2 e - men vil kræve umiddelbar og storskala implementering

Interventioner indenfor seks områder kan bringe verden på kurs mod at lukke Emissions Gap i 2030

Non-state actors spiller en vigtig rolle Over 12.000 klimainitiativer Troværdighed og transparens varierer mellem initiativerne Forbedret monitorering og rapportering essentielt Bidraget til at lukke Emissions Gap kan være significant

Udfasning af kul er kritisk for at nå Parisaftalens mål

Metoder til at fjerne CO 2 fra atmosfæren kan bidrage Biologisk baseret CO 2 fjernelse kan spille en rolle umiddelbart og kan bidrage til adskillige af Verdensmålene. Teknologiske muligheder såsom 'direct air capture' og 'mineralization' er stadig i pilotfase.

Mere ambitiøse NDCer nødvendige i 2020 Med mindre ambitionen øges, vil den sandsynlige gennemsnitlige globale temperaturstigning ligge på 3,0-3,2 C ved udgangen af dette århundrede. Kulstofbudgettet for 2 o C scenariet vil være tæt på opbrugt I 2030 og 1,5 o C budgettet allerede overskredet Emissions Gap i 2030 er i størrelsesordenen 11 to 13,5 GtCO 2 e/år sammenlignet med 2 o C scenarier and 16 til 19 GtCO 2 e/år sammenlignet med 1,5 o C scenarier Talanoa dialogen i 2018 og reviderede NDCer i 2020 er sidste chance for at etablere en udviklingssti, der er forenelig med at lukke Emissions Gap i 2030 Øget ambition bør bygge på eksisterende viden om omkostningseffektive politikker og virkemidler: det samlede potentiale for udslipsbegrænsninger på sektorniveau er 30 36 GtCO 2 e/år i 2030. Det er mere end dobbelt så stort som Emissions Gap i 2030

Link til rapporterne og mere information: https://www.unenvironment.org/resources/emissions-gapreport http://www.unepdtu.org/