Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester Neurologisk Afsnit Center for Klassisk Neurologi Neurologi Regionshospitalet Viborg Hospitalsenhed Midt Juni 2017
Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 1 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Neurologisk Afsnit Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af afdelingssygeplejersken. Neurologisk Afsnit er en del af Neurologi på Regionshospitalet Viborg, som hører under Hospitalsenhed Midt. Neurologi omfatter to centre med tilhørende afsnit og klinikker. Center for Klassisk Neurologi Neurologisk Afsnit Neurologisk Klinik Neurofysiologisk Klinik Neuropsykologisk Funktion Vestdansk Center for Rygmarvsskade Afsnit for Rygmarvsskade Klinik for Rygmarvsskade Afdelingsledelsen består af en oversygeplejerske og en ledende overlæger. Hospitalsenhed Midt ledes af en hospitalsledelse bestående af sygeplejefagligdirektør, lægefagligdirektør og en hospitalsdirektør. For øvrig information se http://www.hospitalsenhedmidt.dk/ 1 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Neurologisk Afsnit modtager patienter med neurologiske sygdomme til akut- eller elektiv udredning, samt patienter med akut opstået problematikker til kendt neurologisk diagnose. Neurologiske diagnoser i afdelingen er oftest Hjernecancer, Sklerose, Epilepsi, Hindeblødninger, Hovedpiner, ALS og Funktionelle Lidelser. Ligeledes modtager afdelingen Apopleksipatienter i hovedfunktionssenge til videre vurdering af rehabiliteringsbehov og behandling af medicinske problemstillinger. Vi har således patienter med behov for sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende eller pallierende sygepleje. På 3. semester vil det primært være apopleksipatienterne, der er i fokus. 2
Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På dette semester kommer du til at arbejde med patientforløb på tværs af sundhedsvæsenets professioner, institutioner og sektorer. Fokus er at opnå viden om og færdigheder i klinisk lederskab af pleje og behandling i patientforløb, relateret til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Når du arbejder med klinisk lederskab arbejder du med at tage klinisk beslutninger, planlægge, organisere og prioritere patientforløb i forhold til nedenstående kliniske sygeplejefaglige problemstillinger: Ernæring: Patienter med dysfagi, herunder behov for vurdering og behandling af erogterapeut. Patienter med behov for kost i andre konsistenser, herunder behov for vurdering og behandling af erogterapeut Patienter med NG-sonde eller PEG-sonde, og herved behov for vurdering af diætist i forhold til korrekt sondevalg, mængde og sparring ved komplikationer Patienter med ernæringsproblematikker, f.eks. småtspisende, kolesterolvenlig kost. Herunder behov for vurdering og behandling af diætist Patienter med diabetes, og herunder behov for vurdering og behandling fra diabetessygeplejerske og vurdering af speciallæge i endokrinologi Udskillelse: Patienter med brug for hjælp til udskillelser (Bækken i sengen, bækkenstol og toilet) Patienter med vandladningsproblematikker (Urinretension, residualurin og inkontinens) Patienter med afføringsproblematikker (Obstipation, diarré og inkontinens) Respiration: Patienter med respirationsproblemer (Pneumoni, KOL og dyspnø) Patienter med tracheostomi Patienter med sekretproblematikker og sugebehov Patienter med behov for hjælp til inhalationsmedicin Patienter med behov for vurdering og behandling af fysioterapeut Hud og slimhinder: Patienter med risiko for udvikling af decubitus Patienter med behov for mundpleje Patienter med behov for hjælp til at bevare hudens funktioner (Personlig hygiejne og sårpleje) Patienter med behov for vurdering og behandling af sårsygeplejerske Temperaturregulering: Patienter med feber Kredsløb: Patienter med kredsløbsproblemer (Hypo- og hypertension, Brady- og Takykardi, AFLI, Arteriosklerose og koagulationsforstyrrelser) Patienter med Holter- eller Telemetriovervågning Patienter med behov for vurdering af speciallæge i kardiologi. 3
Bevægelse: Patienter med paralyse eller parese i bevægeapparatet Patienter med ufrivillige bevægelser Patienter med spasticitet Patienter der har behov for hjælp til mobilisering, herunder Patienter med behov for vurdering og behandling af fysio- og ergoterapeut i forhold til vurdering af rehabiliteringsbehov Patienter med behov for fysio- og ergoterapi i forhold til hjælpemiddelvurdering Særlige områder indenfor afsnittets patientkategorier: Patienter med behov for pallierende sygepleje, herunder behov for kontakt til hospitalspræsten Patienter med behov for støtte og vejledning i forhold til medicinering Patienter med behov for støtte og vejledning i forhold til kognitive skader, herunder inddraglese af ergoterapeutisk vurdering og behandling Patienter med behov for støtte og vejledning i forhold til afasi, herunder inddragelse af logopæd Sundhedsfremmende sygepleje Patienter med behov for kontakt til primær sektor, herunder vudering af behov for hjemmepleje, hjemmesygepleje, genoptræningsplads eller aflastningsplads Patienter med behov for medicinsk diagnostik f.eks. blodprøvetagning, billeddiagnostiske undersøgelse Tværfagligt samarbejde er i højsædet Når du arbejder med de kliniske problemstillinger anvender og arbejder du samtidig med: sundhedsteknologier medicinhåndtering innovation tværprofessionelt tværsektoriel sundhedsfremme/ forbyggelse/ behandling/ rehabilitering eller pallierende hygiejniske principper egenomsorg ergonomiske principper dokumentation situationsbestemt kommunikation mestringsstrategier udvikling af sygepleje kliniske retningslinjer og standarder patientinvolvering Se læringsudbytte i semesterbeskrivelsen. Metoder i klinisk praksis Klinisk beslutningstagen Sygeplejeprocessen TOKS KRAM ISBAR Ernæringsscreening ROAG Trykskaderisikovurdering E-dok Bristol-skala De fantastiske fem Klinisk retningslinjer 4
Model for praktisk færdighedsudøvelse 3 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i PraktikportalenVed afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den klinisk vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om det kliniske forudsætningskrav. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå.. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point dvs. 360-600 sider. På 3. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Dvs. det kliniske undervisningssted opgiver 240-400 sider og den 5
studerende 120-200 sider. HR Uddannelse udarbejder en liste på 50-100 sider, som den studerende skal læse, derudover er det kliniske vejleder, der udarbejder afsnitsspecifikt litteraturliste. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt klinisk forudsætningskrav af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 6