KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard, MB E-mail: Cecilia_Lonning-Skovgaard@br.kk.dk 03-11-2016 Sagsnr. 2016-0000192 Dokumentnr. 2016-0000192-111 Kære Cecilia Lonning-Skovgaard Tak for din mail af den 10. oktober 2016, hvor du har stillet spørgsmål til forvaltningen på baggrund af den nye strategi og handleplan for antiradikalisering i Københavns Kommune og ud fra erfaringerne fra de seneste års arbejde med antiradikalisering i København. Svarene på nogle af dine spørgsmål kan også findes i den strategi- og handleplan for Københavns Kommunes indsatser til forebyggelse af radikalisering, som Borgerrepræsentationen vedtog d. 22. juni 2016. Du finder et link til indstillingen og strategi og handleplanen nedenfor. Strategi og handleplan er desuden vedlagt (bilag 1). http://www.kk.dk/indhold/borgerrepraesentationens- modemateriale/22062016/edoc-agenda/95728c70-53ef-46b9-9406- 18a8dfcd576c/d113ef2b-e2a7-4817-bff8-76d3085d7b33). Spørgsmål 1 Kan forvaltningen beskrive, hvor meget antiradikaliserings-spørgsmål fylder i kommunens integrationsarbejde? På hvilken måde, og hvordan, har det ændret sig over de seneste år? I de seneste år har området til forebyggelse af radikalisering oplevet et større fokus på det strategiske, operationelle og politiske niveau, og det fylder i dag mere, end det har gjort tidligere. Dette afspejler sig i følgende: Københavns Kommunes Integrationspolitik 2015-18: forebyggelse af radikalisering indgår som et særligt fokusområde i forbindelse med Beskæftigelses- og Integrationsudvalget mål om styrket medborgerskab blandt københavnere (Københavns Kommunes Integrationspolitik 2015-18, s. 11). Herunder har Beskæftigelses- og Integrationsudvalget sat et mål om, at antallet af radikaliserede københavnere, som ønsker, at dansk lovgivning entydigt skal baseres på sharia-lovgivning, skal falde Strategi og handleplan for Københavns Kommunes indsatser til forebyggelse af radikalisering (benævnes i det følgende i forbindelse med henvisninger: strategi/handleplan ): Borgerrepræsentationen har d. 22. juni 2016 vedtaget en fælles strategi og handleplan for kommunens indsatser til forebyggelse af radikalise- Direktionen Rådhuset 1599 København V Telefon 3366 3366 E-mail CD4F @bif.kk.dk www.kk.dk
ring. Den nye strategi og handleplan er lavet som opfølgning på anbefalinger fra ekspertgruppen til forebyggelse af radikalisering, som kom i august 2015 (rapport vedlagt, bilag 2). Derudover har Beskæftigelses- og Integrationsudvalget d. 13. juni 2016 godkendt en handleplan for en styrket indsats mod radikalisering under VINK i 2016-17. Med Borgerrepræsentationens vedtagelse af strategi- og handleplan for Københavns Kommunes indsatser til forebyggelse af radikalisering er bl.a. følgende indsatser blevet iværksat eller styrket: o Tværgående koordineringsenhed for antiradikalisering: se strategi/handleplan, s. 14-16 for uddybende information o Lokalt opsøgende indsats: se strategi/handleplan, s. 22 for uddybende information. Spørgsmål 2 I forhold til en antiradikaliserings-indsats i København, hvilken rolle spiller da følgende: a) Samarbejdet mellem kommunens egne indsatser og projekter b) Samarbejdet mellem kommunen og lokalsamfund (ex. boligorganisationer, beboernetværk osv.) c) Samarbejdet mellem kommunen og det traditionelle foreningsliv d) Andre samarbejder? Følgende samarbejder spiller en stor rolle i kommunens indsats til forebyggelse af radikalisering: a) I koordinationsenheden samarbejder kommunen og relevante myndigheder om at kvalificere indkomne bekymringer og igangsætte relevante indsatser fra de involverede myndigheder (se strategi/handleplan, s. 14-16 for uddybende information). Herudover samarbejder VINK med relevante forvaltninger og indsatser fx i forhold til at klæde frontmedarbejdere på til at kunne håndtere udfordringer med unge radikaliserede (se også strategi/handleplan, s. 27) b) Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen samarbejder i Medborgerforum med boligsociale indsatser og frivillige foreninger (se også strategi/handleplan, s. 22). Derudover stiller VINK sin viden til rådighed for lokale aktører med oplæg og workshops (se strategi/handleplan, s. 27). VINK har i 2016 foreløbig holdt opmærksomhedsoplæg for omkring 1.000 personer (kommunalt personale, såvel som borgere, ngo er m.v.) c-d) I forhold til håndtering af enkeltsager med bekymringer om radikalisering, er der et samarbejde med især de lokale strukturer i SSP-samarbejdet (skolelærere, gadeplansarbejdere mv.) samt de lokale boligsociale indsatser. I forbindelse med mentorforløb brobygges ofte også til foreningslivet, til fx sports- og fritidstilbud med det formål at knytte borgeren til positive og opbyggende rollemodeller og fællesskaber. Side 2 af 5
Spørgsmål 3 Hvilket beredskab ligger der i dag, når der indløber melding om, at et ungt menneske er i fare for et blive radikaliseret? Hvad sker der overfor den enkelte, og overfor den enkeltes familie? Bekymringer om radikalisering varetages af den fælles koordineringsenhed. Enheden kvalificerer indkomne bekymringer ud fra en særlig arbejdsgang. Denne arbejdsgang bliver iværksat, når VINK eller politiet modtager en bekymringshenvendelse. Denne bliver videresendt til koordineringsenhedens andre parter. Det er parternes kvalificeringer, som samlet set afgør, hvorvidt sagen bliver til et hjemmebesøg og en borgernær indsats, eller visiteres videre til relevant myndighed, fx SOF, eller afvises. Det er koordineringsenheden, som træffer beslutning om evt. hjemmebesøg eller andre foranstaltninger. Tidsfristen for, hvor hurtigt der skal handles på en bekymringshenvendelse, fastsættes efter alvorsgrad, som enten er håndtering øjeblikkeligt, efter 24, 48 eller 72 timer (se mere om koordineringsenhedens sagsgang strategi/handleplan, s. 14-16). Hvis kvalificeringen viser, at et ungt menneske er knyttet til et voldeligt ekstremistisk miljø, og Den Kriminalpræventive Sektion (DKS) hos politiet vurderer, at sagen omhandler forebyggelse og ikke efterforskning, igangsættes nedenstående opsøgende indsats: Hjemmebesøg ved DKS og VINK Den unge og forældrene bliver gjort bekendt med bekymringen Den unge og forældrene får mulighed for at replicere og uddybe DKS/VINK får et 1.-håndsindtryk af den unge og forældrene Der gives tilbud om støtte, fx mentor, forældrecoach, mindre søskende mv. Inden besøget kvalificerer Socialforvaltningen bekymringen ift. undersøgelse af forældre og søskendes vilkår. Hvis borgeren (over 18år) ikke accepterer tilbud om indsats: informeres politiet og relevante myndigheder Opfølgning månedligt for at genfremsætte tilbud om indsats. Hvis borgeren accepterer tilbud, inddrager koordineringsenheden relevante parter i indsatsen ud fra en vurdering af borgerens behov, fx o mentor til den unge, job- og kompetenceafklaring samt støtte via jobkonsulenter JKU (BIF) o forældrecoach til den unges forældre (BIF) o uddannelsesvejledning (UU-vejledningen, BUF). I alle tilfælde er det politiet, der har ansvaret for relationen til PET. I det omfang politiet vurderer, at borgeren udgør en sikkerhedstrussel, Side 3 af 5
overleverer politiet sagen til PET, og kommunen gør ikke mere ved sagen, før PET/politiet beder om det (strategi/handleplan, s. 15). Spørgsmål 4 Hvordan opleves ressourcetrækket pt.? Er der brug for yderligere midler til antiradikaliserings-arbejdet? Koordineringsenheden har i 2016 foreløbig modtaget 64 bekymringshenvendelser. Til sammenligning modtog det tidligere beredskab i alt 100 bekymringshenvendelser i hele 2015. Omfanget af henvendelser og af sager, som leder til igangsætning af forløb med eksempelvis en mentor, varierer år for år. Der er p.t. afsat følgende midler til Københavns Kommunes samlede indsats til forebyggelse af radikalisering: (mio. kr.) 2016 2017 2018 2019 - Budget 2015 1,8 1,8 1,8 Opkvalificering, aktivitetsmidler og drift 1,8 1,8 1,8 Budget 2016 3,8 7,1 6,8 5,5 Styrket indsats i VINK, herunder opkvalificering og rådgivning af medarbejdere i SOF samt resocialiserende indsats (exit) 2,0 4,0 4,0 4,0 Indsats i samarbejde med Kriminalforsorgen 1,05 2,1 2,1 0,75 Medborgerskab i folkeskolen 0,7 1,0 0,7 0,7 Budget 2017-0,5 0,5 - Koordineringsenhed, styrket indsats 0,5 0,5 I alt 5,6 9,4 9,1 5,5 Forvaltningen har sammen med resten af Københavns Kommune igangsat en række nye initiativer til forebyggelse af radikalisering. Disse skal evalueres. Såfremt det bliver nødvendigt, vender forvaltningen tilbage med eventuelle ønsker i foråret 2017. Spørgsmål 5 Hvilke ønsker kunne man fra KK s side have til samarbejdet med politiet, PET, m.fl. om antiradikalisering? Forvaltningen samarbejder i dag med Københavns Politi i Koordineringsenheden omkring både det operationelle og strategiske arbejde i forebyggelsesindsatsen. Koordineringsenheden mødes en gang hver 14. dag. Forvaltningen samarbejder desuden med Kriminalforsorgen om konkrete bekymringssager, der omhandler fængslede og løsladte borgere, hvor radikalisering er en bekymringsvariabel. Kriminalforsorgen er en del af Koordineringsenhedens strategiske og operationelle niveau, og samarbejder med forvaltningen i et pilotprojekt, der skal sikre en god løsladelse for radikaliserede og radikaliseringstruede borgere (se strategi/handleplan, s. 15 og s. 30-31). Endvidere samarbejder Side 4 af 5
forvaltningen med PET s forebyggelsescenter om opkvalificering af medarbejdere i Københavns Kommune, om forebyggelse af online radikalisering samt om strategiske drøftelser i Koordineringsenhedens styregruppe. Forvaltningen vurderer overordnet, at der er et effektivt og professionelt samarbejde med politiet og PET s forebyggelsescenter på det operationelle og strategiske niveau. Hvis du har uddybende spørgsmål til ovenstående svar, står forvaltningen naturligvis til rådighed for et møde. Med venlig hilsen Bjarne Winge Adm. direktør Side 5 af 5