Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde Den sociale diplomuddannelse børn og unge, modul 4, Hold 10 8. maj 2014 Phd. studerende på CBS / Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Navn Navnesen Titel Side 1 Afdelning 10 august 2009
Dagens program 1. Hvorfor beskæftige sig med økonomi, når man arbejder med udsatte børn og unge? 2. Definition af økonomistyring og budgetstyring 3. Kompetencegrænser som redskab til at styre sagsbehandlernes beslutninger 4. Fælles refleksion: Giv et eksempel på, at økonomiske overvejelser hhv. kvalificerede og forringede din beslutning om valg af leverandør. Hvad gjorde forskellen? 5. Kort evaluering af undervisningen Side 2
Hvorfor er det overhovedet relevant at beskæftige sig med økonomi Bl.a. fordi: En økonomisk problemstilling opstår, når ressourcerne er begrænsede SEL 1, stk 3.: Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn. (LBK nr 810 af 19/07/2012) Kompetencemål 4 for Socialrådgivere: indstille og udmønte afgørelser om tildeling og udmåling af sociale ydelser og foranstaltninger på baggrund af en vurdering af løsningsforslagenes forventede effekt, kvalitet og pris, herunder sikre inddragelse af borgerens egne ressourcer (Bilag til BEK nr 766 af 24/06/2011) Socialrådgiverforeningens undersøgelser (2009, 2010, 2011) Markedsgørelse af socialt arbejde Side 3
Majbritt Berlau om økonomisk styring af socialrådgiveres beslutninger: Socialrådgivere oplever at blive præsenteret for eksempelvis, hvor mange procent af anbragte børn, der skal hjemtages for at opnå en besparelse, der lapper noget af hullet i kommunekassen (Altinget den 6. maj 2014, artikel uddeles) Hvor mange af jer oplever dette for tiden? Side 4
Egelund et al. 2010: Sammenbrud i anbringelser Der er sammenhæng mellem budgethensyn hos den udøvende myndighed og risikoen for sammenbrud i anbringelserne. Således var der en signifikant øget sandsynlighed for sammenbrud, når sagsbehandleren havde svaret, at det var vanskeligt at finde optimale anbringelsessteder på grund af økonomiske restriktioner i kommunen Hvilke økonomiske restriktioner har du oplevet? Kilde: Egelund, T., Jakobsen, T. B., Hammen, I., Olsson, M., & Høst, A. (2010). Sammenbrud i anbringelser af unge. Kan downloades Side 5
Budgetblikket i socialt arbejde med udsatte børn og unge (Schrøder 2014) Side 6 Praktikvejledertemadag 4.12.12
Styring af viden i socialt arbejde Økonomisk, rationel viden. Economic man. Sikker viden og én sandhed Styring Socialfaglig kontekstafhængig viden. Relationer og processer. Usikker viden og mange sandheder Økonomistyringsredskaber, aktiviteter, beslutninger m.m. Side 7
Regnskab 5.23 Budget 2011 og forventet regnskab 5.23 Forv. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August Sep. Oktober Nov. Dec. Døgninstitutioner regnskab Budget Diff. Nedsat funktionsevne 308.792 299.891 308.792 305.825 308.792 305.825 308.792 308.792 305.825 308.792 305.825 308.792 3.684.735 2.805.000 879.735 Sociale adfærdsproblemer 670.699 735.273 735.273 735.273 735.273 735.273 735.273 735.273 675.170 675.170 675.170 675.170 8.518.289 8.569.000-50.711 5.23 i alt 979.491 1.035.164 1.044.065 1.041.098 1.044.065 1.041.098 1.044.065 1.044.065 980.995 983.962 980.995 983.962 12.203.024 11.374.000 829.024 Særlig dyre enkeltsager -511.866-637.000 125.134 Mellemkommunale refusioner -270.000-250.000-20.000 100% refusion til flygtninge -1.712.472-1.500.000-212.472 Refusion 5.23 i alt -2.494.338-2.387.000-107.338 5.24 Budget 2011 og forventet regnskab 5.24 Sikrede Forv. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August Sep. Oktober Nov. Dec. døgninstitutioner regnskab Budget Diff. Udgifter pr. ung 424.700 383.600 424.700 411.000 424.700 411.000 424.700 424.700 417.850 424.700 411.000 424.700 5.007.350 5.000.000 7.350 Objektive kriterier 117.083 117.083 117.083 117.083 117.083 117.083 117.083 117.083 117.083 117.083 117.083 117.083 1.404.996 1.895.000-490.004 5.24 i alt 541.783 500.683 541.783 528.083 541.783 528.083 541.783 541.783 534.933 541.783 528.083 541.783 6.412.346 6.895.000-482.654 Refusion 5.24 i alt Budgetstyring Budget +=merudgifter/mindre indtægter, -=mindre udgifter/merindtægter Afviger mindre end 5% Afviger mellem 5 og 10% Afviger mere end 10% -351.838-350.000-1.838 Økonomistyring Side 8
Definition af økonomistyring Den økonomiske styring i offentlige organisationer og institutioner handler om at styre anvendelsen af de (begrænsede) ressourcer på en sådan måde, at man får den størst mulige målopfyldelse Hvilke mål er der sat for dit arbejde? Hvor og hvordan er de formuleret? Side 9 Kilde: Jensen 2011:87-88
Økonomistyring i kommunernes arbejde med udsatte børn og unge Mål: At optimere sammenhængen mellem sagsbehandlernes beslutninger og de politiske målsætninger indenfor de eksisterende økonomiske rammer (Westrup 2002 s. 23ff) Den centrale økonomistyringsopgave er at skabe interne processer, der gør det muligt at vurdere, hvorvidt afdelingens ressourcer bruges til at opnå de politiske målsætninger (Schrøder 2014) Hvordan vurderes det, om dine beslutninger lever op til de politiske målsætninger (eller andre målsætninger?) Side 10
Budgettet som redskab til økonomistyring Sætter kortsigtede finansielle mål Samlet informationer til at vurdere målopfyldelsen Sætter grænser for ansvar (fx mellem myndighed og leverandør) Synliggør ansvar Giver adgang til at varetage et tildelt ansvar Motiverer til at tage bestemte hensyn? Hvad har du ansvar for? Hvor går grænserne for dit ansvar? Hvad sker der, hvis du ikke lever op til dit ansvar? Side 11
Fordeling af beslutningsrettigheder i Kommune 1 Bevilling af Sagsbehandler Leder Hybrid Visitationsudvalg Forebyggende foranstaltninger, leveret af interne udførere Dagbehandlingstilbud Anbringelser Alle foranstaltninger leveret af eksterne Tillægsydelser, der kræver betaling til ekstern Side 12
Sammenhæng mellem beslutningsrettigheder og økonomisk ansvar ved top-down styring, hvor grænserne er sat med udgangspunkt i budgetgrænser + Beslutningsrettighed (kun interne) Beslutningsrettighed kortsigtet økonomisk ansvar + langsigtet økonomisk ansvar + kortsigtet økonomisk ansvar + langsigtet økonomisk ansvar Side 13
Fordeling af beslutningsrettigheder i Kommune 2 Bevilling af Sagsbehandler Leder Visitationsudvalg Forebyggende foranstaltninger Forebyggende foranstaltninger over fastsatte pris- og enhedsgrænser Forebyggende foranstaltninger leveret af eksterne Anbringelser Efterværn Side 14
Sammenhæng mellem beslutningsrettigheder og økonomisk ansvar ved bottom-up styring, hvor socialrådgiverne har været involveret i at sætte grænserne + Beslutningsrettighed Beslutningsrettighed + kortsigtet økonomisk ansvar + langsigtet økonomisk ansvar + kortsigtet økonomisk ansvar + langsigtet økonomisk ansvar Side 15
Fordeling af beslutningsrettigheder i Kommune 3 Bevilling af Sagsbehandler Leder Visitationsudvalg Foranstaltninger, der koster op til 40.000 kr. pr. barn pr. år Foranstaltninger, der koster op til 80.000 kr. pr. barn pr. år Udvalgte forebyggende foranstaltninger leveret af interne udførere Foranstaltninger, der koster mere end 80.000 kr. pr. barn pr. år Anbringelser Side 16
Sammenhæng mellem beslutningsrettigheder og økonomisk ansvar ved tildeling af beslutningsrettigheder gennem faste økonomiske grænser + Beslutningsrettighed Beslutningsrettighed kortsigtet økonomisk ansvar langsigtet økonomisk ansvar kortsigtet økonomisk ansvar langsigtet økonomisk ansvar + + + + Side 17
Sammenhæng mellem beslutningsrettigheder og socialrådgivernes økonomiske ansvar Kommune 1 Kommune 2 Kommune 3 Kortsigtet økonomisk ansvar Langsigtet økonomisk ansvar Kortsigtet økonomisk ansvar Langsigtet økonomisk ansvar Kortsigtet økonomisk ansvar Langsigtet økonomisk ansvar + Beslutningsrettigheder Beslutningsrettigheder + + + + + + + + + + + Side 18
Kompetencegrænser som økonomistyringsredskab Kompetencegrænse v. intern/ekstern tilbud: Jamen det er jo det farlige ved at bruge interne tilbud, man har jo ikke et begreb om, hvad det koster, og tværtimod en gang imellem så bliver man jo tilskyndet til at bruge det det skal jo bruges, for hvis ikke man bruger det, så koster det endnu mere (Sagsbehandler) Kompetencegrænse v. pris 80.000 kr. det jeg mener med dyr, er alt hvad der overgår [min teamleder] (Sagsbehandler) Side 19
Et snævert økonomibegreb Økonomi som kr. og øre i et husholdningsbudget. For sagsbehandlerne betyder det fx, at de skal udfylde ordresedler, registrere priser, arbejde i regneark (DUBU) og evt. sammenligne priser. Økonomi kan adskilles fra den socialfaglige vurdering vi tager det billigste tilbud Økonomistyring handler om, at få de forventede udgifter til at stemme med de realiserede udgifter og omvendt. Og målet er at vide, hvad pengene bruges til og at gå i nul. Side 20
Et bredt økonomibegreb Økonomi handler om at fordele de knappe ressourcer, så den størst mulige del af behovene dækkes For sagsbehandlerne betyder det, at også deres eget arbejde og effekten af indsatsen, skal tænkes ind i de økonomiske hensyn Økonomi og socialfaglighed er flettet sammen hvad betyder prisen for vores beslutning? Økonomistyring handler om at påvirke udviklingen i en bestemt retning dvs. fokus på processer og konsekvenser af beslutninger Målet er at udnytte alle former for ressourcer bedst muligt Side 21
Snævert økonomibegreb og kortsigtet perspektiv Så ryger deres punkter op på en liste, som man forholder sig til, så kan der godt være nogen gange, man siger ahh, nu må I lige kunne varetage denne her opgave og, så lige sikre at... Det må indgå i prisen, at I kører den unge på samvær eller, nu har den unge lige behov for fire timers psykolog, det synes vi også, er en del af prisen, fordi vi ved, I kan rumme det på stedet. Så kan vi godt prikke lidt til dem og sige, det forventer vi. (sagsbehandler) Side 22
Bredt økonomibegreb: illustration 1 jeg kan godt tænke økonomisk, men så begynder jeg at tænke kreativt i forhold til, hvad der så kan lade sig gøre (sagsbehandler) Side 23
Bredt økonomibegreb og langsigtet perspektiv: illustration 2 vi [har] haft nogle nyfødte, hvor vi har troet på, at der kunne blive skabt en ændring i familien med en ekstrem indsats, altså virkelig nogle indsatser som er meget meget omkostelige, men hvor vi tænker altså vi er oppe på en tredobling af, hvad det egentlig vil koste at have i plejefamilie men hvor vi tænker, at det her det vil kunne give en tilstrækkelig effekt i familien, så barnet vil kunne få et godt liv hos forældrene. Og så bliver der selvfølgelig investeret, men samtidig med det mål, at man tænker, at det både er bedst for barnet og også økonomisk vil være rentabelt. (Sagsbehandler) Side 24
Litteratur Banks, Sarah 2004: Ethics, Accountability and the Social Professions. Palgrave Macmillan, New York Jensen, Erling 2011: Offentlig driftsøkonomi og økonomistyring. Samfundslitteratur, Frederiksberg Egelund, T., Jakobsen, T. B., Hammen, I., Olsson, M., & Høst, A. (2010). Sammenbrud i anbringelser af unge. SFI rapport, Kan downloades. Schrøder 2014: Budgetblikket i socialt arbejde med udsatte børn og unge. Adgang til rapporten via phmetropol.dk og socialstyrelsens hjemmeside. Side 25