Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser

Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser Bilag - Landbrug Beregninger af landbrugets indflydelse på miljøet (Næringsstof og Samfundsøkonomi). Der er stor interesse for og tilslutning til Maabjerg BioEnergy fra husdyrproducenterne i området omkring Måbjerg. En af årsagerne hertil er, at husdyrproducenterne har udsigt til stigende miljøkrav, som det med den nuværende husdyrproduktion i området ikke er muligt at opfylde, med mindre der etableres tiltag som Maabjerg BioEnergy. Når husdyrproducenter i Ringkøbing Amt søger om udvidelse eller ændring af husdyrhold skal amtet gennemføre en VVM-screening/VVM-redegørelse. Amtet har i VVM-sager blandt andet fokus på de fosformængder der udspredes, og de tillader ikke, at der udbringes mere end 5 kg P/ha ud over det afgrøderne har behov for. På nuværende tidspunkt udbringes der fosformængder i området, der er betydeligt større. Udviklingen i landbruget går i retning af at husdyrproduktionen samles på stadig færre bedrifter, mens den samlede husdyrproduktion i området igennem de seneste år har været svagt faldende. På grund af strukturudviklingen er der derfor udsigt til, at en meget stor del af husdyrproducenterne inden for de næste år skal igennem en VVM-screening, og dermed overholde amtets strenge krav til udbringning af fosfor. 400 350 Kvæg Svin Øvrige I alt 300 250 200 150 100 50 0 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2015 Udviklingen i husdyrholdet i Ringkøbing Amt, 1000 DE Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. For at undersøge hvilke konsekvenser amtets forvaltningspraksis i forbindelse med VVM-screeninger vil få, er der blevet opstillet fem forskellige scenarier. Kort beskrevet er de fem scenarier: Scenarie A er en reference, der viser den nuværende situation, hvor miljøministeriets husdyrgødningsbekendtgørelse overholdes. Scenarie B, viser situationen, hvor Ringkøbing Amts forvaltningspraksis i forbindelse med VVM-screeninger/VVM-redegørelse overholdes konsekvent. Scenarie C, viser situationen, hvor der etableres et traditionelt biogasanlæg og den afgassede gødning føres retur til producenterne. 1

Scenarie D, viser situationen, hvor Maabjerg BioEnergy etableres med separation af afgasset gylle og fiberfraktionen afbrændes. Scenarie E, viser situationen, hvor Maabjerg BioEnergy etableres med separation af afgasset gylle og fiberfraktionen eksporteres. Alle fem scenarier tager udgangspunkt i en modelejendom - Maabjerggården - med 18.084 ha. På Maabjerggården er der i referencesituationen 25.000 DE (DE ~ dyreenheder), med 60 % svin, 20 % mink og 20 % kvæg. Det svarer nogenlunde til de tilmeldte DE til Maabjerg BioEnergy, og Maabjerggården repræsenterer således det samlede antal ejendomme, der er tilmeldt projektet. Forudsætninger Ved beregning af gødningstilførsel til afgrøderne på Maabjerggården, er det antaget at afgrøderne i gennemsnit har et samlet kvælstofbehov på 156 kg /ha samt et fosforbehov på 20 kg/ha. Endvidere viser nedenstående tabel hvilke antagelser, der er foretaget med hensyn til fordelingen af organisk og uorganisk kvælstof i de forskellige biomasser. Årsagen til forskellen skyldes, at en del af den organiske kvælstof (Org-N) i biomassen omdannes til uorganisk kvælstof (Uorg-N) ved ophold i biogasreaktoren. Før afgasning (gælder for scenario A og B): Efter afgasning (gælder for C,D og E) Gødningstype Uorg-N (%) Org-N (%) Husdyrgødning 65 35 Spildevandsslam 50 50 Industriaffald 50 50 Energiafgrøder 50 50 Gødningstype Uorg-N (%) Org-N (%) Afgasset biomasse 75 25 Fastsættelse af DE er beregnet ved 1 DE ~ 100 kg N. Fosforberegning er baseret på de tilmeldte DE og tabelbilag i Håndbog for Driftsplanlægning, Landbrugsforlaget og er opgjort til: DE Antal dyr tons/dyr ton/i alt P/ton kg P Søer / løbe drægtighed 70 % 3.150 13.545 3,79 51.336 1,23 63.143 Søer / farestald 30 % - 13.545 1,62 21.943 1,23 26.990 Smågrise 1.950 341.250 0,12 40.950 1,05 42.998 Slagtesvin 9.900 346.500 0,49 169.785 1,25 212.231 Svin i alt 15.000 284.013 345.361 Kvæg (malkekøer) 5.000 4.250 22,8 96.900 0,94 91.086 Mink (årstæver) 5.000 220.000 0,54 118.800 1,67 198.396 SUM 25.000 499.713 kg Fosfor i alt 634.843 kg Fosfor / DE 25,4 2

Der er indregnet i modellerne, at der sker en emission af NH 4 -N i forbindelse med udbringning af husdyrgødningen. Emissionen er afhængig af udbragt mængde og behandling og varierer fra 16 kg NH 4 - N/ha i scenarie A til 4 kg NH 4 -N/ha i scenario D og E. Det antages desuden, at afgrøderne udnytter 100 % af det resterende NH 4 -N, som ikke tabes ved emission. Udnyttelsesprocenten af Org.-N (det organisk bundne kvælstof) er fastsat til 40%. I scenarie D bliver den anvendte udnyttelses-% for husdyrgødning-n på 96% med ovenstående forudsætninger. Indregnes emissionstabet falder udnyttelses-% for husdyrgødning-n til 93% i scanarie D. Reference A / Figur 1. Dette scenarie beskriver den nuværende situation, hvor Maabjerggården overholder husdyrgødningsbekendtgørelses krav på 1,4 DE/ha. Ud over den husdyrgødning, der produceres af husdyrholdet på gården, modtager ejendommen en mængde slam til udspredning på markerne der svarer til 20 % af det slam Holstebro centralrenseanlæg producerer. Denne procentsats beror på en vurdering af, at dette svare til hvad der faktisk udbringes i området i dag, mængden svarer til 318 DE. Efter husdyrgødningsbekendtgørelsens bestemmelser må der udspredes 1,4 DE/ha. Der ses bort fra kvægbrugenes mere lempelige krav, da disse krav i en vis udstrækning modsvares af andre mere restriktive krav for andre husdyrtyper eller allerede implementerede VVM-krav. Det vil sige, der skal være 18.084 ha til rådighed, hvorpå der må udbringes husdyrgødning, og lige netop det areal der tilhøre Maabjergården.. Ifølge Danmarks statistik er der gennemsnitligt 1,2 DE/ha i Ringkøbing Amt. Området omkring Måbjerg (Holstebro, Struer og Vinderup kommuner) har en højere husdyrtæthed end amtets gennemsnit. Scenariet beskriver derfor en situation, der er tæt på virkelighedens. Desuden betyder det faktum, at der i området er en høj husdyrtæthed, at det ikke umiddelbart vil være muligt at finde yderligere udspredningsarealer udover de 18.084 ha. Nærringsstofbalance Maabjerggården tilføres i alt 2.531.800 kg total-n, der består af 1.640.900 kg NH 4 -N (ammonium-n) og 890.900 kg Org.-N (organisk bundet kvælstof). Fordeles denne mængde på 18.084 ha vil der fra husdyrgødningen blive tilført 91 kg NH 4 -N/ha og 49 kg Org.-N/ha. Det Org.-N udnyttes med 40% ~ 20 kg N/ha. For at opnå et økonomisk optimalt udbytte skal der i alt tilføres 156 kg N/ha hvilket betyder, at der skal suppleres med yderligere 45 kg N/ha som handelsgødning. Kvælstof Kg N i alt/ha Udnyttelses % Effektivt kg N/ha NH 4 -N (husdyr) 91 100 91 0 Org.-N (husdyr) 49 40 20-29 Handelsgødning-N 45 100 45 0 Tilført i alt 185 84 156-29 De 45 kg handelsgødningskvælstof der suppleres med pr ha betyder, at der i alt på de 18.084 ha tilføres 823.844 kg handelsgødningskvælstof. Af den samlede tilførsel af N sker der en emission, der er vurderet til 16 kg N/ha, endvidere høstes der 89,0 kg N/ha i afgrøderne. Samlet set betyder det, at der er et kvælstofoverskud på 80,6 kg N/ha/år. Overskuddet på Maabjerggården udgør i alt 80,6 kg N/ha x 18.084 ha = 1.456.824 kg N/år. Det er her vigtigt at forstå, at overskuddet ikke nødvendigvis er lig med direkte udvaskning til miljøet! Dyrket jord i Danmark indeholder 6-12 t N/ha i de øverste 50 cm, hvorfor det årlige overskud på 80,6 kg N/ha kun udgør en meget lille andel. Hvert år omdannes en lille del af denne mængde til plantetilgængeligt kvælstof (nitrat), men langt hovedparten forbliver på organisk form. 3

Der tilføres i alt 653.243 kg fosfor hvilket svare til 36,1 kg P/ha. Det er i beregningerne forudsat, at det gennemsnitlige afgrødebehov er 20 kg P/ha. Der tilføres således et overskud på 16,1 kg P/ha. Overskuddet på Maabjerggården udgør i alt 16,1 kg P/ha x 18.084 ha = 291.563 kg P. Det er her vigtigt at forstå, at overskuddet ikke er lig med udvaskning til miljøet! Der sker en ophobning af fosfor i jordbanken og først ved et meget højt indhold af fosfor i jorden vil risikoen for øget udvaskning være til stede. På Maabjerggården er jordens fosforindhold middel til højt, men ikke meget højt. Fuld VVM virkning B / Figur 2. Udgangspunktet for dette scenarie er, at Maabjerggården skal overholder de krav til fosforudbringning som amtet stiller i forbindelse med VVM-screeninger/VVM-redegørelser. Der er som udgangspunkt fortsat 18.084 ha på ejendommen, og der modtages stadig 20 % af det slam, der produceres på Holstebro Centralrenseanlæg. Da det antages, at afgrøderne på Maabjerggården gennemsnitligt har et fosforbehov på 20 kg P/ha, må der efter amtets praksis maksimalt udbringes 25 kg P/ha, hvilket er 11,1 kg P/ha mindre end der udbringes pr ha i referencen. Der er derfor behov for at reducere husdyrbestanden til 17.075 DE hvilket er 7.925 DE mindre end i referencen A (en reduktion på 32 %). Nærringsstofbalance Maabjerggården tilføres i alt 1.739.300 kg total-n, der består af 1.125.775 NH 4 -N (ammonium-n) og 613.525 kg Org.-N (organisk bundet kvælstof). Fordeles denne mængde på de 18.084 ha (~ 0,96 DE/ha) vil der fra husdyrgødningen blive tilført 62 kg NH 4 -N/ha og 34 kg Org.-N/ha. Det Org.-N udnyttes med 40% ~ 14 kg N/ha. For at opnå et økonomisk optimalt udbytte af afgrøden skal der suppleres med yderligere 80 kg N/ha som handelsgødning. Kvælstof Kg N i alt/ha Udnyttelses % Effektivt kg N/ha NH 4 -N (husdyr) 62 100 62 0 Org.-N (husdyr) 34 40 14-20 Handelsgødning-N 80 100 80 0 Tilført i alt 176 90 156-20 Af den samlede tilførsel af N sker der en mindre emission i forhold til scenarie A. Emissionen der er vurderet til 10 kg N/ha i scenarie B, p.g.a. den mindre udbragte husdyrgødningsmængde. I forhold til referencen (scenarie A) er der behov for en forøgelse af udbringningsarealet på 8.046 ha hvis produktionen på 25.000 DE skal bevares. Dette er en forøgelse på 44 %, og det er ikke realistisk. I scenariet udbringes der 0,96 DE pr ha, hvilket er betragteligt mindre end de 1,4 DE pr ha, det er tilladt at udbringe efter bestemmelserne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Traditionelt biogasanlæg C / Figur 3. I denne situation tages der udgangspunktet i, at der opføres et traditionelt biogasanlæg. Biogasanlægget modtager al den spildevandsslam, som Holstebro Centralrenseanlæg producerer, endvidere modtager biogasanlægget industriel biomasse og energiafgrøder, som det fremgår af figur 3. Den industrielle biomasse tilføres for at sikre biogasanlæggets økonomi. I alt tilføres der fra eksterne kilder 2.610 DE og 79 DE fra energiafgrøder, hvilket er 2.371 flere DE og 85.214 kg P mere end 4

i scenarierne A. I biogasanlægget mineraliseres en del af det organisk bundne kvælstof, samtidigt stiger udnyttelsesprocenten af den resterende mængde organisk bundne kvælstof. I indgangsmaterialet er 36,6 % af kvælstoffet organisk bundet, det antages at dette er faldet til 25 % i udgangsmaterialet. Den producerede biogas leveres til det nærliggende kraftvarmeværk Måbjergværket (Elsam), hvor det erstatter naturgas. Det antal DE der er plads til på Maabjerggårdens arealer kan beregnes på to måder. I den første beregning tages udgangspunkt i husdyrgødningsbekendtgørelsens bestemmelser (max. 1,4 DE/ha), mens der i den anden tages udgangspunkt i Ringkøbing Amts forvaltningspraksis i forbindelse med VVM-sager (max. +5 kg P/ha udover afgrødens behov = 25 kg/p/ha). Nærringsstofbalance C1. Efter husdyrgødningsbekendtgørelsens (max. 1,4 DE/ha) må produktionen på Maabjerggården reduceres til 22.629 DE hvis returgødningen udspredes på 18.084 ha, hvilket er 2.371 DE mindre end referencen ( ~ 9%). Det reducerede antal DE skyldes tilførsel fra eksterne kilder (energiafgrøder, fødevareindustri og renseanlæg). Maabjerggården tilføres i alt 2.531.800 kg total-n, der opdeles i 1.605.335 kg NH 4 -N (ammonium- N) og 926.465 kg Org.-N (organisk bundet kvælstof). Fordeles denne mængde på 18.084 ha (~ 1,4 DE/ha) vil der fra husdyrgødningen blive tilført 105 kg NH 4 -N/ha og 35 kg Org.-N/ha. Det Org.-N udnyttes med 40% ~ 14 kg N/ha, og for at opnå et økonomisk optimalt udbytte skal der suppleres med yderligere 37 kg N/ha som handelsgødning. Kvælstof Kg N i alt/ha Udnyttelses % Effektivt kg N/ha NH 4 -N (husdyr) 105 100 105 0 Org.-N (husdyr 35 40 14-21 Handelsgødning-N 37 100 37 0 Tilført i alt 177 88 156-21 Af den samlede tilførsel af N sker der en emission svarende til 5 kg N/ha. Reduktionen i forhold til referencen A (16 kg N/ha) skyldes, at afgasset gylle infiltreres langt hurtigere i jorden efter udbringning, hvilket medfører den yderligere positive effekt, at lugtproblemer i forbindelse med udbringningen reduceres i både omfang og tid. Der tilføres i alt 738.457 kg fosfor, hvilket svarer til 40,8 kg P/ha. Det er i beregningerne forudsat, at det gennemsnitlige afgrødebehov er 20 kg P/ha. Der tilføres således et overskud på 20,8 kg P/ha. Overskuddet på Maabjerggården udgør i alt 20,8 kg P/ha x 18.084 ha = 376.777 kg P. Resultatet af scenarie C1 er således, at husdyrproduktionen skal reduceres med 2.371 DE p.g.a. de yderligere tilførte industrielle biomasser. På udspredningsarealet stiger overskuddet af P/ha fra 16,1 kg P/ha til 20,8 kg P/ha i forhold til reference A. Resultatet er således utilfredsstillende hvis målet med projektet er at reducerer overskuddet af fosfor til miljøet. Scenarie C2. Benyttes i stedet amtets forvaltningspraksis i forbindelse med VVM-sager, det vil sige maksimalt 25 kg P/ha, til at beregne husdyrproduktionens størrelse, betyder det, at antallet af husdyr skal reduceres til 11.335 DE. 5

Scenarie C3. Dette scenarie tager udgangspunkt i C2 (max 25 kg P/ha) samt at Maabjerggårdens nuværende husdyrproduktion på 25.000 DE bevares. Udspredningsareal på Maabjerggården (18.084 ha) skal derfor forøges med yderligere 13.857 ha. Denne areal forøgelse på 77 % kan ske ved opkøb af landbrugsjord, forpagtning eller husdyrgødningsaftaler. En forøgelse af denne størrelse er dog urealistisk. Maabjerg BioEnergy D / Figur 4. Maabjerg BioEnergy tilføres de samme biomassemængder som, det traditionelle biogasanlæg tilføres i scenarie C, og biogasanlægget fungerer på samme måde på de to anlæg. Der sker en mineralisering af Org.-N i biogasanlægget som beskrevet i scenarie C. På Maabjerg BioEnergy behandles den afgassede biomasse efterfølgende i en dekantercentrifuge, som separerer biomassen i en fiberfraktion og en væskefraktion. Væskefraktionen, der har gode gødningsmæssige egenskaber, leveres retur til Maabjerggården, og fiberfraktionen, der indeholder ca. 75 % af fosforen (670.448 kg P) samt 25% af total-n eller 787.350 kg total-n (158.570 kg NH 4 -N + 628.780 kg Org.-N), tørres. Ved tørreprocessen genvindes en del af dette NH 4 -N (142.713 kg NH 4 -N), der findes i den våde fiberfraktionen og tilbageføres til væskefraktionen. Fiberfraktionen nedtørres til 90% tørstof (lagerstabilt) og udgør en mængde på ca. 20.000 tons/år. I alt afbrændes 6.446 DE i Måbjergværkets biomassekedler, hvor den tørrede fiberfraktion erstatter flis som brændsel. Flisen stammer dels fra Danmark og dels importeres den fra udlandet. Ved afbrænding af fiberfraktionen frigives kvælstof til luften i form af N 2, NO x, N 2 O og NH 3. Vedrørende udledningens størrelse henvises til Bilag Energi. I restproduktet genfindes alle plantenæringsstoffer bortset fra kvælstof bl.a. 670 tons fosfor der efterfølgende kan genanvendes som f.eks. fosforgødning. Returgødningen til Maabjergården har nu et lavt indhold af fosfor og organisk kvælstof og kan derfor udspredes på markerne i en mængde svarende til 1,4 DE/ha eller 140 kg N/ha, og samtidigt kan de krav Ringkøbing Amt fastsætter i forbindelse med VVM-sager, overholdes. Husdyrproduktionen på Maabjerggården kan øges til 28.750 DE (en stigning på 3.750 DE ~ 15 % i forhold til referencen Scenarie A) og fortsat overholde både kravene i husdyrgødningsbekendtgørelsen og Ringkøbing Amts VVM-krav til fosfor. Nærringsstofbalance D. Maabjerggården tilføres i alt 2.499.263 kg total-n, der opdeles i 2.342.068 kg NH 4 -N (ammonium- N) og 157.195 kg Org.-N (organisk bundet kvælstof). Fordeles denne mængde på 18.084 ha (~ 1,4 DE/ha) vil der fra husdyrgødningen blive tilført 130 kg NH 4 -N/ha og 9 kg Org.-N/ha. Det Org.-N udnyttes med 40% ~ 4 kg N/ha. Det vil sige, at der skal suppleres med yderligere 22 kg N/ha som handelsgødning. Kvælstof Kg N i alt/ha Udnyttelses % Effektivt kg N/ha NH4-N-N (husdyr) 130 100 130 0 Org.-N (husdyr 9 40 4-5 Handelsgødning-N 22 100 22 0 Tilført i alt 160 98 156-5 Emission ved udkørsel af returgødningen vurderes at være 4 kg N/ha og lugtgener i forbindelse med udbringningen er reduceret i både omfang og tid som i scenarie C. 6

Der tilføres i alt 223.483 kg fosfor hvilket svarer til 12,4 kg P/ha. Det er i beregningerne forudsat, at det gennemsnitlige afgrødebehov er 20 kg P/ha. Afgrøderne underforsynes med 7,6 kg P/ha/år. Med den nuværende P-status i dyrkningsjorden vil 12,4 kg P/ha/år være tilstrækkelig til at opretholde et økonomisk optimalt udbytte af afgrøderne. På langt sigt vil der kunne opstå behov for en større tildeling af fosfor for at opnå et fortsat optimalt udbytte. Dette evt. behov kan f.eks. dækkes ved at der sker en mindre effektiv separation til den tid. Maabjerg BioEnergy E / Figur 5. I scenarie E tilføres Maabjerg BioEnergy de samme biomassemængder som i scenarie D, og biomassen behandles på samme måde i de 2 scenarier. Fiberfraktionen nedtørres til 90% tørstof (lagerstabilt) og udgør en mængde på ca. 20.000 tons/år. Fiberfraktionen forsøges eksporteret i stedet for at blive afbrændt i Måbjergværkets biomassekedel. Der er i projektforløbet gennemført en analyse af mulighederne for eksport af fiberfraktionen med henblik på anvendelse som gødning i områder med behov for P-gødning. Der er ikke fundet tilstrækkeligt sikre afsætningsmuligheder i hverken Danmark eller andre nordeuropæiske lande. Uviklingen i antallet af dyreenheder i Ringkøbing Amt Som en konsekvens af amtets skærpede krav til den mængde fosfor, der må udledes fra landbruget, er der behov for stadig større egnede udbringningsarealer, hvis husdyrproduktionen skal bevares. I Ringkøbing Amt er der i dag cirka 300.000 ha dyrket areal, og det forventes at dette areal falder til cirka 280.000 ha i 2015 (Kilde: Landøkonomisk oversigt, 2004) på grund af, at landbrugsarealer bliver udtaget til natur- og byformål. Hvis amtets forvaltningspraksis vedrørende VVM-sager skal overholdes på Maabjerggården (scenarie B), er der behov for, at reducerer husdyrbestanden med 7.925 DE ( ~ -32%) eller der er brug for et yderligere udspredningsareal på 8.046 ha. Ifølge Ringkøbing Amt var der i 1999 1,0-1,3 DE/ha i Holstebro Kommune og 1,6-1,7 DE/ha i Struer og Vinderup Kommuner. Samlet set er der derfor ca. 1,4 DE/ha i området, hvor Maabjerggården ligger. Det vil sige, at der ikke findes egnede udspredningsarealer til husdyrgødning, hvor der ikke allerede spredes husdyrgødning i dag. Amtets forvaltningspraksis i VVM-sager (fosforbalance = planteoptagelse + maks. 5 kg P/ha) betyder, at der kun må udbringes 0,96 DE/ha. På Maabjerggården vil det medføre, at der skal ske en reduktion fra 1,4 DE/ha til 0,96 DE/ha, det vil sige 0,44 DE færre pr ha. Økonomiske konsekvenser Der kan laves en række forskellige overvejelser om de økonomiske konsekvenser, hvis der i fremtiden fortsat skal være harmoni på Maabjerggården. Umiddelbart er det nærliggende at foretage yderligere opkøb af landbrugsjord i takt med de stigende krav til udbringningsarealets størrelse. Hvis scenarie A (Reference) sammenlignes med scenarie B (Fuld VVM virkning), skal Maabjerggården have yderligere 8.046 ha til at udsprede husdyrgødning på. Dette svarer til en investering på mindst 8.046 ha x 100.000 kr/ha = 804.572.000 kr. for at den nuværende husdyrproduktion kan bevares. Hvis scenarie C3 gennemføres, og der skal bibeholdes 25.000 DE på Maabjerggården, er der brug for ekstra 13.857 ha til at udbringe husdyrgødning på i forhold til scenarie A (referencen), p.g.a. af de næringsstoffer der tilføres med industriel biomasse samt Ringkøbing Amts VVM-krav. 7

Industriel biomasse er en forudsætning for at få en positiv forrentning af selve biogasanlægget, hvis denne investering ses isoleret. Der er et stort pres på udspredningsarealer, og der eksisterer som tidligere nævnt ikke arealer i området, hvor der ikke allerede i dag udspredes husdyrgødning. Ovenstående scenarier B og C er derfor uinteressante, da de ekstra udspredningsarealer ikke eksisterer, og de arealer der vil blive udbudt i handel i fremtiden vil blive handlet til stærkt stigende priser. Allerede i dag handles landbrugsjord i området til over 150.000 kr/ha. Etableres Maabjerg BioEnergy vil Maabjerggården kunne udvide sin husdyrproduktion med 3.750 DE (en stigning på 15 %) og fortsat have tilstrækkelige udbringningsarealer på bedriften med 18.084 ha ved krav om P-balance + 5 kg P/ha (VVM-kravet). I forbindelse med udarbejdelse af Handlingsplan for Ringkøbing Fjord har Fødevareøkonomisk Institut (FØI) udarbejdet en samfundsøkonomiberegning i april 2004, der viser de samfundsøkonomiske konsekvenser ved at reducere husdyrproduktionen med 29.000 DE i oplandet til fjorden [ Økonomisk analyser af virkemidler til reduktion af næringsstofbelastningen til Ringkøbing Fjord, Jens Abildtrup, Jens Erik Ørum, Jørgen D. Jensen og Brian H. Jacobsen]. Forudsætningerne i analysen for Ringkøbing Fjord oplandet er stort set tilsvarende for oplandet til Nissum Fjord og Limfjorden, hvor hovedparten af Maabjerggårdens arealer ligger. Det er ved samtale med FØI bekræftet, at det vil være muligt at anvende de værdier, der er fastsat for Ringkøbing Fjord til at beregne de samfundsøkonomiske konsekvenser af etablering af Maabjerg BioEnergy. Der arbejdes i modellen med en række beregninger der samles i 3 parametre: 1. Bruttoindtjening/produktionsværdi pr. dyreenhed i landbruget (2.245 kr/de/år) 2. Bruttoindtjening/produktionsværdi i tilknyttet erhverv (10.345 kr/de/år) 3. Beskæftigelse (0,0345 person/de/år) Med ovenstående værdier anvendt i scenarierne A, B1, C2 & D (Maabjerggården med 18.084 ha) bliver resultatet pr. år: Tabel 1 A Reference B1 B1-A C2 C2-A D D-A DE/ha 1,4 0,96-0,44 0,78-0,62 1,4 0,0 Husdyrhold kr 56.125.000 38.333.375-17.791.625 25.492.240-30.632.760 64.543.750 8.418.750 Tilknyttet erhverv kr 258.625.000 176.640.875-81.984.125 117.468.697-141.156.303 297.418.750 38.793.750 Beskæftigelse personer 863 589-273 392-471 992 129 På trods af at der i ovenstående tabel tages udgangspunkt i referencen A er det set i et fremtidsperspektiv mere realistisk at sammenligne scenarie B1 (P-balance) med C2 og D. Tabel 2 B1 reference C2 C2-B1 D D-B1 DE/ha 0,96 0,78-0,18 1,4 0,44 Husdyrhold kr 38.333.375 25.492.240-12.841.135 64.543.750 26.210.375 Tilknyttet erhverv kr 176.640.875 117.468.697-59.172.178 297.418.750 120.777.875 Beskæftigelse personer 589 392-197 992 403 8

Konklussion: Forudsætningen for at bevare en husdyrproduktion i regionen er, at der fortsat vil ske en effektivisering og dermed koncentration af husdyr på færre bedrifter. De landbrugsrelaterede effekter af en strammere miljølovgivning (især regionalt) vil medføre en kraftigt stigende efterspørgsel på udspredningsarealer i takt med, at de enkelte landbrugsbedrifter med husdyrproduktion gennemgår VVM-screeninger/VVM-redegørelser. Referencen (scenarie A) er fortid og med den nuværende forvaltningspraksis vedr. VVM-sager i Rinkjøbing Amt er den reelle reference scenarie B1 (nutiden/fremtiden). For at bevare produktionen ved scenarie B kræves det at der kan findes yderligere udspredningsareal på mere end 8.046 ha i Maabjerggårdens opland, dette krav vurderes som umuligt at opfylde. Alternativet er at reducerer husdyrproduktionen således, at de producerede mængder kan udspredes på Maabjerggårdens nuværende udspredningsareal, hvilket betyder at husdyrproduktionen skal reduceres med 7.925 DE/år. Et andet alternativ er at foretage en teknologisk investering i Maabjerg BioEnergy, der kan fungere som en miljøvenlig gødningsfabrik og rensningsanlæg. En sådan investering vil give en række fordele for miljøet som følge af mindre overskud af næringsstoffer, der udledes til omgivelserne. Endvidere vil den nuværende husdyrproduktion kunne bevares uden krav om yderligere udspredningsarealer. Sammenlignes næringsstofomsætningen i de anførte scenarier vil udnyttelsen af kvælstof stige markant ved etablering af Maabjerg BioEnergy (MBE). På trods af, at der fjernes en vis mængde kvælstof ved afbrænding af fiberfraktionen, vil behovet for at tildele handelsgødning falde p.g.a. en bedre udnyttelse af kvælstoffet i husdyrgødningen [scenarie A: 45 kg handelsgødning-n/ha scenarie D: 22 kg handelsgødning-n/ha ~ - 23 kg N/ha x 18.084 ha = - 423 tons handelsgødning-n/år]. Ved fjernelse af den Org.-N i husdyrgødningen nedsættes risikoen samtidigt for udvaskning af kvælstof til vandmiljøet. Returgødningen vil resultere i en mindre emission, der er skønnet til være 12 kg N/ha mindre pr. år, desuden vil lugtgenerne reduceres i både tid og afstand i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Maabjerg BioEnergy kan fraseparerer 75% af husdyrgødningens indhold af fosfor, og gennemføres en separation af hele husdyrgødningsmængden betyder det, at den udbragte mængde fosfor falder fra 36,1 kg P/ha/år (scenarie A) til kun 12,4 kg P/ha/år. Med den nuværende P-status i dyrkningsjorden vil 12,4 kg P/ha/år være tilstrækkelig til at opretholde et økonomisk optimalt udbytte af afgrøder. På langt sigt vil der kunne opstå behov for en større tildeling af fosfor for at opnå et fortsat optimalt udbytte. Dette evt. behov kan f.eks. dækkes ved at der sker en mindre effektiv separation til den tid. Det mindre P-overskud kan opgøres til 12,4 kg P/ha (scenarie D) 36,1 kg P/ha (scenarie A) = - 23,8 kg P/ha x 18.084 ha ~ ca. 430 tons P/år. Årsagen til at den samlede mængde fosfor, der kan genanvendes efter afbrænding af fiberfraktionen, stiger til 670 tons/år skyldes tilførsel af industriel biomasse med højt P-indhold (spildevandsslam og industriel biomasse) samt en forøgelse af husdyrholdet på 15% i forhold til scenarie A. Uden Maabjerg BioEnergy vil husdyrproduktionen i området blive kraftigt reduceret på grund af amtets krav om fosforbalance = planteoptagelse + maks 5 kg P/ha. 9

Sammenlignes scenarie A (fortid nutid) med B1 (fremtid uden MBE) (tabel 1) vil reduktionen af husdyrholdet koste primærlandbruget ca. 17.8 mio. kr/år. Bruttoindtjeningen i tilknyttede erhverv vil falde med ca. 82 mio. kr/år og beskæftigelsen falde med 273 personer. Sammenlignes scenarie A med D (tabel 1) vil der være mulighed for en mindre forøgelse af produktionen ( + 15%), og primærlandbruget vil kunne tjene yderligere ca. 8 mio. kr/år. Bruttoindtjeningen i tilknyttede erhverv vil stige med ca. 39 mio. kr/år, og beskæftigelsen vil stige med ca. 129 personer. Det er dog mest realistisk at sammenligne scenarie B1 og D (tabel 2). I scenarie D (etablering af MBE) bevares den nuværende produktion, og der er endog en teoretisk mulighed for en 15% stigning i forhold til scenarie A. Primærlandbruget vil derfor ikke miste en indtægt på 26 mio. kr/år, de tilknyttede erhverv vil ikke miste en bruttoindtægt på 121 mio. kr/år og beskæftigelsen vil ikke skulle reduceres med over 400 personer. Noter: Ovenstående næringsstofberegninger er baseret på standard tal for produktion og indhold i husdyrgødning (Håndbog for driftsplanlægning, Landbrugsforlaget). Udnyttelsesprocenterne, der er anvendt for kvælstofforbindelser er baseret på en højere og rent faglig vurdering og ikke på Plantedirektoratets generelle Vejledning og skemaer side 24: 5.4. Andel af kvælstof i husdyrgødning, der skal indgå i planperioden 2004/05 Kun en vis andel af det forbrugte kvælstof i husdyrgødning skal indgå i gødningsregnskabet. Kvælstofmængden kan beregnes i skema A2. Udnyttelseskravet afhænger af gødningstypen. Hvis dyrene går ude hele året, skal for søer på friland anvendes gødningstypen "anden husdyrgødning", og andelen er 65 procent. For øvrige dyrearter anvendes "Andre dyrearter eller staldsystemer", tabel 4. Anvendes der blandinger af gødning, skal der foretages en forholdsmæssig beregning af, hvilken andel der skal indgå i gødningsregnskabet. Andelen af kvælstof i husdyrgødning, der skal indgå i gødningsregnskab for 2004/05 Andel Svinegylle 75 procent Kvæggylle 70 procent Minkgylle 70 procent Dybstrøelse 45 procent Anden husdyrgødning 65 procent Afgasset biomasse 1) Blanding af husdyrgødninger 2) Forarbejdet husdyrgødning 3) 1) Beregnes af producenten på baggrund af indgangsmaterialet. 2) Beregnes forholdsmæssigt ud fra gødningstype og mængder deraf. 3) Beregnes af producenten Anvendes ovenstående tabel fra Plantedirektoratet vil den reelle N-udnyttelse reduceres i forhold til beskrivelserne i scenarierne. Der er således i scenarierne anvendt en fagligt og højere [og dermed bedre] N-udnyttelse end de generelle lovkrav foreskriver. Beregningerne skal sammenlignes med en beregning baseret på Grønt Regnskab. 10