Udbredelse af velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune



Relaterede dokumenter
Udbredelse af velfærdsteknologi i Stevns Kommune

UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI

UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI

VELFÆRDSTEKNOLOGI STATUSMÅLING, MAJ 2016 VELFÆRDSTEKNOLOGI STATUSMÅLING Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi

VELFÆRDSTEKNOLOGI KL MAJ 2017 SLUTMÅLING

Statusmåling i uge 3-5, 2015

STATUSMÅLING, JUNI Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi

NOTAT. Velfærdsteknologi

TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud

Bedre brug af hjælpemidler i hjemmet. Arbejdsstolen. Soveværelse. Køkken. Spisestue. Bryggers. Bad

3.1a Initiativbeskrivelse

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi

Butler-stativet er en stor hjælp, når støttestrømper skal på

Kontraktbilag G. Status på velfærdsteknologiske projekter

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune

Kontraktbilag N Status på velfærdsteknologiske projekter maj 2015

KL MAJ 2016 VELFÆRDSTEKNOLOGI STATUSMÅLING 2016 DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI

Juli Center for Velfærdsteknologi. Vasketoiletter Værktøjer og vejledninger

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi

FOKUSPUNKTER & INDSAMLINGSREDSKAB VELFÆRDS-TEKNOLOGI-VURDERING [VTV]

Status på velfærdsteknologi

DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Hvert femte medlem (22 %) anvender ingen af velfærdsteknologierne i undersøgelsen

MERE VELFÆRDSTEKNOLOGI I AARHUSIANSKE PLEJEBOLIGER

Fælleskommunalt program for udbredelse af velfærdsteknologi

1. Understøtte udbredelsen og implementering af 4 udvalgte indsatsområder:

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019.

Forbedret Livskvalitet

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune

Resultatopgørelse for velfærdsteknologi

Vurdering af Sara Stedy

PARATHEDSMÅLING. Spiserobotter

Juli Center for Velfærdsteknologi. Bedre brug af hjælpemidler Værktøjer og vejledninger

Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering

Forflytningsteknologi - fra 2 til 1

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Program for velfærdsteknologi

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund

Succesfuld implementering af digitale og velfærdsteknologiske løsninger Velfærdens Innovationsdag 22. januar 2015

Vejledning til dataindsamling 2017

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

VELFÆRDSTEKNOLOGI PÅ PLEJECENTRE - MULIGHEDER OG UDFORDRINGER ERGO NOVEMBER V. ERGOTERAPEUT OG SPECIALKONSULENT RIKKE FALGREEN MORTENSEN

Center for Velfærdsteknologi. Spiserobotter Værktøjer og vejledninger

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Udkast Velfærds- og Sundhedsudvalget

Parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Værdig hverdag. Værdighedshedspolitik

VTV OPERATIONEL INDSAMLINGSREDSKAB ELEKTRONISKE NØGLER

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde.

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet

Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter

Velfærdsteknologivurdering. Skærmbesøg i hjemmeplejen

Kvalitetsstandard Generel Information

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den

Værdighedspolitik 2016

Ishøj Kommune. Seniorpolitik Ishøj Kommune

Velfærdsteknologi. Sundhed, Ældre og Handicap

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2018

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

Velfærdsteknologipolitik

Det gode liv for ældre. Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Frederikssund Kommune. Tilskud:

Vi har den holdning, at vi skal omgås og leve med hinanden med respekt og ordentlighed.

FSIII Fælleskommunalt indsatskatalog (Servicelov)

Status vedrørende anvendelse af loftlifte på plejehjem 2017

Velfærdsteknologi og kompetencer der virker i praksis - oplæg med afsæt i ALTAS Velfærdsteknologi i praksisnær undervisning

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

Værdighedspolitik

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

VTV af Opus 5 multifunktionel seng

Evaluering af elektroniske vendesystemer. Anne Pagh Programleder for velfærdsteknologi Theresa Jepsen Konsulent for velfærdsteknologi

Bilag 1. Velfærdsteknologisk oversigt Ballerup Kommune 2016

FOTO UDSKIFTES VÆRDIG HEDS POLITIK

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Elektronisk medicinhusker Velfærdsteknologivurdering (VTV) (Dosesystem)

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

GEVINSTREALISERING AF VELFÆRDSTEKNOLOGI DECEMBER GODE RÅD CENTER FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI SÅDAN LEDER DU GEVINSTER UD AF VELFÆRDSTEKNOLOGI

Indhold. Indledning Baggrund for og formål med Projekt Loftlifte på plejehjem Baggrund for projektet... 3

Strategi for velfærdsteknologi

FSIII SEL indsatskatalog

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

Velfærdsteknologi. Social og ældre udvalgsmøde 4. juni Udarbejdet af: Bjarne Krab Mortensen, Social- og ældre-afdelingen

Møde i Seniorrådet den 9. maj Værdigheds- og velfærdsteknologi konsulent

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

Transkript:

Udbredelse af velfærdsteknologi i Dette notat har det overordnede formål at dokumentere udviklingen i afvendelsen af velfærdsteknologi inden for det fælleskommunale program i. Notatet sammenstiller indrapporterede oplysninger fra 2014 (baselinemåling) og 2015 (statusmåling) med den nationale udvikling fra 2014-2015. Har I spørgsmål til indhold i notatet eller er der yderligere oplysninger, som I ønsker fremsendt, så er I altid velkommen til at kontakte Center for Velfærdsteknologi, KL www.kl.dk/centerforvelfaerdsteknologi Om statusmålingen for udbredelse af velfærdsteknologi 2015 Statusmålingen har til formål at dokumentere status på udbredelsen af forflytningsteknologi fra 2 til 1, vasketoiletter, spiserobotter og bedre brug af hjælpemidler i kommunerne. Ud af 98 kommuner har 90 kommuner bidraget med data til statusrapporten svarende til en svarprocent på 92 pct. af kommunerne og 93 pct. af den samlede befolkning i Danmark. Som følge af en opfølgende dataindsamling vedr. validering af økonomiske gevinster har 95 kommuner bidraget med data svarende til en svarprocent på 97 pct. af kommunerne og 99 pct. af den samlede befolkning i Danmark. Oplysningerne i statusrapporten bygger således på to dataindsamlinger foretaget i hhv. januar og maj måned, 2015. 600 500 400 Mio. kr. 300 200 100 0 2014 2015 2016 Figur 1 Akkumulerede varige økonomiske gevinster inden for det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne, sat op i forhold til målet om minimum 500 mio. kr. ved udgangen af 2016 Af de 95 kommuner har 49 kommuner indberettet varige økonomiske gevinster på ældre- og handicapområdet på hhv. 110,8 mio.kr. i 2014 og 122,5 mio.kr. i 2015. Dette giver i alt en 1

dokumenteret effektiviseringsgevinst på 233,3 mio. kr. i 2014 og 2015. I henhold til økonomiaftalen for 2014 er der en målsætning om en samlet effektivisering på minimum 500 mio.kr. ved fuld indfasning i 2017. Effektiviseringen dokumenteres for de fire indsatsområder under ét samt alle 98 kommuner under ét. Effektiviseringsgevinsterne bliver i kommunerne. De deltagende kommuner har i stort omfang endvidere angivet, at der er kvalitative gevinster, som en effekt af arbejdet med de fire indsatsområder. Gevinsterne kommer overordnet til udtryk i øget selvhjulpenhed, tryghed og værdighed for borgerne samt en aflastning af borgerens ægtefælle eller pårørende. For medarbejderne drejer det sig primært om muligheden for bedre arbejdsstillinger og en større fleksibilitet i opgaveløsningen. Statusrapporten er tilgængelig på http://www.kl.dk/centerforvelfaerdsteknologi/statusmaaling Nedenstående oplysninger vedrør indrapporterede økonomiske gevinster, kvalitative gevinster og udviklingen i antal teknologier inden for programårene 2014 og 2015 i, separat for de fire indsatsområder. Hvis enkelte felter er tomme, så betyder det, at de pågældende oplysninger ikke er blevet indrapporteret. 2

Forflytningsteknologi fra 2 til 1 Status for udbredelse samt økonomi Status på udbredelse af forflytningsteknologi - fra 2 til 1 samt økonomi Status på implementering 2015 Fuldt implementeret - i drift hos alle borgere i målgruppen Økonomiske Gevinster Ældreområdet Handicapområdet Er det opnået økonomiske gevinster i 2014? Ja Ja Samtlige varige gevinster før 2013 0 0 Varige gevinster i 2013 0 0 Varige gevinster i 2014 223638 0 Varige gevinster i 2015 352312 0 Tabel 1 Lokale svar på spørgsmål om implementeringsgrad og økonomi for forflytningsteknologi fra 2 til 1. Kvalitative gevinster Angivne kvalitative gevinster (3 vigtigste) i Ældreområdet Handicapområdet Bedre komfort ifm. forflytning m. loftlift for borgere. Skal ikke have en gulvlift stående til opladning i stue eller soveværelse. Bækkenstol med el-hejs kan tilpasses borger. Giver borger mulighed for at være i øjenhøjde med hjælper. Samme som på ældreområdet Hjælper oplever mindre fysisk belastning ift. forflytning med gulvlift. Bækkenstol med el-hejs giver mulighed for bedre arbejdsstillinger Evt mulighed for at forflytning med loftlift istedet for gulvlift kan klares af 1 hjælper istedet for 2 Samme som på ældreområdet Samme som på ældreområdet Tabel 2 Lokale svar på spørgsmål om de tre vigtigste kvalitative gevinster, fordelt på ældre- og handicapområdet. 3

Kvalitet for borgere ved brug af Forflytningsteknologi fra 2-1 35% 22% Mere kontakt med medarbejderen Bedre borgerinddragelse og selvstændighed ved personlig pleje Større sikkerhed og værdighed 24% Større tryghed og kvalitet for borgeren, gennem komfort og skånsomhed 19% Figur 2: Kvalitative gevinster ved forflytningsteknologi fra 2 til 1. 77 kommuner har angivet op til tre kvalitative gevinster. Angivet i pct. Kvalitet for medarbejdere der anvender Forflytningsteknologi fra 2-1 23% Bedre arbejdsmiljø 50% Bedre arbejdsstillinger 27% Kan selv tilrettelægge arbejdet, hvilket giver mindre stress, øget fleksibilitet, undgår ventetid Figur 3: Kvalitative gevinster ved forflytningsteknologi fra 2 til 1. 77 kommuner har angivet op til tre kvalitative gevinster. Angivet i pct. Mængden af teknologier i 2014 Forflytningsteknologi fra 2 til 1 Indkøbte loftlifte per 1. januar 2014 4

24129 2288 26417 144 144 Opsatte loftlifte per 1. januar 2014 23456 2170 25626 139 139 Indkøbte elektriske bade/toiletstole per 1. januar 2014 2384 420 2804 58 7 65 Ibrugtagne elektriske bade/toiletstole per 1. januar 2014 2283 362 2645 62 7 69 Tabel 3 Antallet af indkøbte og opsatte/ibrugtagne forflytningsteknologier i 2014, fordelt mellem landstal og egne tal. Landstal dækker over 5.659.624 indbyggere og 58904 indbyggere. Mængden af teknologier i 2015 Forflytningsteknologi fra 2 til 1 Indkøbte loftlifte per 1. januar 2015 25873 2522 28395 182 182 Opsatte loftlifte per 1. januar 2015 24394 2446 26840 182 182 Indkøbte elektriske bade/toiletstole per 1. januar 2015 5

6648 847 7495 73 73 Ibrugtagne elektriske bade/toiletstole per 1. januar 2015 6145 797 6942 73 73 Tabel 4 Antallet af indkøbte og opsatte/ibrugtagne forflytningsteknologier i 2014, fordelt mellem landstal og egne tal. Landstal dækker over 5.659.624 indbyggere og 58904 indbyggere. 6

Vasketoiletter Status for udbredelse samt økonomi Status på udbredelse af vasketoiletter samt økonomi Status på implementering 2015 Fuldt implementeret - i drift hos alle borgere i målgruppen Økonomiske Gevinster Ældreområdet Handicapområdet Er det opnået økonomiske gevinster i 2014? Ja Ja Samtlige varige gevinster før 2013 0 0 Varige gevinster i 2013 0 Varige gevinster i 2014 223638 0 Varige gevinster i 2015 352312 0 Tabel 5 Lokale svar på spørgsmål om implementeringsgrad og økonomi for vasketoiletter. Kvalitative gevinster Angivne kvalitative gevinster (3 vigtigste) i Ældreområdet Handicapområdet At borger kan genvinde en grad af selvhjulpenhed og selvbestemmelse Samme som på ældreområdet Bedre hygiejne Mulighed for at behov for visiteret hjælp udskydes eller fjernes Samme som på ældreområdet Samme som på ældreområdet Tabel 6 Lokale svar på spørgsmål om de tre vigtigste kvalitative gevinster, fordelt på ældre- og handicapområdet. Kvalitet for borgere ved brug af vasketoiletter 14% Borgeren bliver mere selvhjulpen, herunder aflastning af ægtefælle /pårørende, udskydelse af behov for person-lig pleje, skal ikke afvente besøg for at gå på toilettet 39% Højere livskvalitet, herunder øget værdighed, bedre etik, øget velvære og komfort 18% Bedre hygiejne og forbedret sundhed 29% Mindre risiko for urinvejsinfektioner og hudproblemer Figur 4: Kvalitative gevinster ved vasketoiletter. 69 kommuner har angivet op til tre kvalitative gevinster. Angivet i pct. 7

Kvalitet for medarbejdere ved borgeres brug af vasketoiletter 24% Bedre arbejdsmiljø Undgår belastende arbejdsstillinger 7% 52% Færre konflikter med borgere (primært borgere med demens og kognitive handicaps) 17% Bedre udnyttelse af medarbejderressourcer gennem frigivelse af tid. Figur 5: Kvalitative gevinster vasketoiletter. 69 kommuner har angivet op til tre kvalitative gevinster. Angivet i pct. Mængden af teknologier i 2014 Vasketoiletter Indkøbte vasketoiletter per 1. januar 2015 2574 254 2828 11 4 15 Opsatte vasketoiletter per 1. januar 2015 1986 269 2255 14 4 18 Indkøbte toiletsædeløftere per 1. januar 2015 486 40 526 5 0 5 Ibrugtagne toiletsædeløftere per 1. januar 2015 8

460 31 491 5 2 7 Tabel 7 Svar på antallet af indkøbte og opsatte/ibrugtagne vasketoiletter i 2014, fordelt mellem landstal og egne tal. Landstal dækker over 5.659.624 indbyggere og 58904 indbyggere. Mængden af teknologier i 2015 Vasketoiletter Indkøbte vasketoiletter per 1. januar 2015 3360 376 3736 19 4 23 Opsatte vasketoiletter per 1. januar 2015 2407 337 2744 19 4 23 Indkøbte toiletsædeløftere per 1. januar 2015 458 120 578 9 1 10 Ibrugtagne toiletsædeløftere per 1. januar 2015 418 112 530 9 1 10 Tabel 8 Svar på antallet af indkøbte og opsatte/ibrugtagne vasketoiletter i 2015, fordelt mellem landstal og egne tal. Landstal dækker over 5.659.624 indbyggere og 58904 indbyggere. 9

Spiserobotter Status for udbredelse samt økonomi Status på udbredelse af spiserobotter samt økonomi Status på implementering 2015 Påtænker ikke aktivitet i 2015 Økonomiske Gevinster Ældreområdet Handicapområdet Er det opnået økonomiske gevinster i 2014? Nej Nej Samtlige varige gevinster før 2013 0 0 Varige gevinster i 2013 0 0 Varige gevinster i 2014 0 0 Varige gevinster i 2015 0 0 Tabel 9 Lokale svar på spørgsmål om implementeringsgrad og økonomi for spiserobotter. Kvalitative gevinster Angivne kvalitative gevinster (3 vigtigste) i Ældreområdet Handicapområdet Tabel 10 Lokale svar på spørgsmål om de tre vigtigste kvalitative gevinster, fordelt på ældre- og handicapområdet. 1% Kvalitet for borgere der spiser med en spiserobot 3% 3% Øget værdighed og livskvalitet 13% 45% 35% Selvbestemmelse og mestring Kan spise i eget tempo med større appetit Bedre socialt liv ved dialog over måltiderne Skal ikke forholde sig til flere måder at spise på Aflaster ægtefællen Figur 6: Kvalitative gevinster ved spiserobotter. 33 kommuner har angivet op til tre kvalitative gevinster. Angivet i pct. 10

Mængden af teknologier i 2014 Spiserobotter Indkøbte spiserobotter per 1. januar 2015 34 63 97 0 3 3 Ibrugtagne spiserobotter per 1. januar 2015 21 43 64 0 0 0 Tabel 11 Svar på antallet af indkøbte og ibrugtagne spiserobotter, fordelt mellem landstal og egne tal. Landstal dækker over 5.659.624 indbyggere og 58904 indbyggere. Mængden af teknologier i 2015 Spiserobotter Indkøbte spiserobotter per 1. januar 2015 86 68 154 0 3 3 Ibrugtagne spiserobotter per 1. januar 2015 38 57 95 0 0 0 Tabel 12 Udviklingen fra 2014 til 2015 i indkøbte og ibrugtagne spiserobotter, fordelt mellem landstal og egne tal. Landstal dækker over 5.659.624 indbyggere og 58904 indbyggere. 11

Bedre brug af hjælpemidler Indsatsområdet bedre brug af hjælpemidler var ikke en del af baselinemålingen i 2014. De indrapporterede oplysninger i 2015 vil derfor danne grundlag for indsatsområdets baseline inden for programperioden 2014-2016. Status for udbredelse samt økonomi Status på udbredelse af bedre brug af hjælpemidler samt økonomi Under implementering - systematisk udbredelse til borgere i Status på implementering 2015 målgruppen Økonomiske Gevinster Ældreområdet og handicapområdet Er det opnået økonomiske Nej gevinster i 2014? Samtlige varige gevinster før 2014 0 Varige gevinster i 2014 Tabel 9 Lokale svar på spørgsmål om implementeringsgrad og økonomi for bedre brug af hjælpemidler. Kvalitative gevinster Angivne kvalitative gevinster (3 vigtigste) i Gøre borgeren så selvhjulpen som muligt Fforbedre medarbejdernes arbejdsmiljø og borgernes funktionsevne/livskvalitet Nnedbringe den visiterede og disponerede tid hos borgeren Tabel 10 Lokale svar på spørgsmål om de tre vigtigste kvalitative gevinster, fordelt på ældre- og handicapområdet. Kvalitet for borgere gennem metoden Bedre brug af hjælpemidler 7% Styrkelse af mestring 20% 33% Medvirker til øget aktivitetsdeltagelse Uafhængighed og fleksibilitet Rehabilitering gennem aktiv medvirken 2% 4% 8% 20% 6% Bedre oplevet sammenhæng i indsatsen Øget selvtillid Øget livskvalitet Større borgertilfredshed Figur 7: Kvalitative gevinster ved bedre brug af hjælpemidler. 33 kommuner har angivet op til tre kvalitative gevinster. Angivet i pct. 12

Kvalitet for andre gennem metoden Bedre brug af hjælpemidler 4% Øget livskvalitet for pårørende 41% Bedre arbejdsmiljø for medarbejdere 55% Mere fleksibel udnyttelse af medarbejdernes tid, så ressourcerne rækker til flere med særligt fokus på de svageste Figur 8: Kvalitative gevinster ved bedre brug af hjælpemidler. 33 kommuner har angivet op til tre kvalitative gevinster. Angivet i pct. 13