Redegørelse for rets- og plangrundlaget og konsekvenser af forslaget

Redegørelse for rets- og plangrundlaget og konsekvenser af forslaget - Tillægsdokument til forslag om nyt Fællesregulativ for offentlige vandløb i Tønder Kommune

Indledning Tønder Kommune har udarbejdet et Fællesregulativ for hovedparten af kommunens offentlige vandløb. Fællesregulativet er gældende fra den 1. april 2020. Fællesregulativet beskriver de generelle bestemmelser som er fælles for de omfattede vandløb, samt rettigheder og pligter for vandløbsmyndigheden, bredejerne og andre brugere af vandløbene. Dette dokument indeholder en oversigt over hidtil gældende fællesbestemmelser, kapitler, afsnit og bestemmelser som bliver ophævet og erstattet med det nye Fællesregulativ. Dokumentet indeholder desuden en gennemgang af grundlaget for Fællesregulativet og en redegørelse for ændringerne og konsekvenserne heraf. Baggrund Ved kommunalreformen i 2007 arvede Tønder Kommune vandløbsregulativerne fra seks kommuner og Sønderjyllands Amt. Fællesregulativet er en sammenskrivning af i alt ni forskellige sæt af fællesbestemmelser, som hidtil har været gældende for de omfattede vandløb. Formålet med sammenskrivningen er at modernisere og forenkle de gældende bestemmelser, samt at skabe et ensartet administrationsgrundlag for de omfattede vandløb. Sammenskrivningen har ikke til formål at skabe forbedring af afvandingsforholdene eller skabe miljøforbedringer i vandløbene. Formålet har alene været en sammenskrivning af de hidtil gældende bestemmelser, med så få ændringer som muligt. Rækkevidde og omfattede vandløb Fællesregulativet gælder for hovedparten af de offentlige vandløb i Tønder Kommune. De omfattede vandløb fremgår af oversigtskortet i bilag 1 til Fællesregulativet. Fællesregulativet gælder ikke for de offentlige vandløb, der er omfattet af regulativet for Digelaget for Marsken ved Tønder. Regulativet for Digelaget er tilpasset de særlige behov, der er vigtige for Digelagets kanaler og inddigede vandløb, og regulativet for Digelaget foreligger i en ensartet og sammenskrevet form. Fællesregulativet gælder heller ikke for rigsgrænsevandløbene til Tyskland eller for de vandløb, der ligger i kommunegrænsen til Esbjerg, Haderslev og Aabenraa kommuner. Bestemmelserne i Fællesregulativet er en del af regulativerne for de enkelte vandløb, og bliver fastsat efter 12 i vandløbsloven 1. Med vedtagelse af Fællesregulativet er der ikke ændret på de specifikke bestemmelser, der gælder for det enkelte vandløb, så som vandløbsnavn, vandføring, skikkelse, broer og bygværker, eventuelle bidrag til vedligeholdelsen eller lignende. 1 Bekendtgørelse af lov om vandløb, LBK nr. 127 af 26/01/2017. 2

Ophævede regulativer og kapitler Med det Fællesregulativet bliver følgende regulativer og kapitler i hidtil gældende regulativer ophævet: Fællesbestemmelser for kommunevandløb i Højer Kommune 1999. Fællesbestemmelser for kommunevandløb i Bredebro Kommune 1994. Kapitlerne 5-9 i Regulativ for Tilløb til Brøns Å 1993. Kapitlerne 10-15 i Regulativ for Ålbæk/Rudebæk-systemet 1999. Erstattede bestemmelser For de vandløb, som er omfattet af Fællesregulativet, erstatter det Fællesregulativet følgende hidtil gældende bestemmelser: Fællesregulativerne for kommunevandløb i Skærbæk Kommune 1997. Fællesregulativ for kommunevandløb i Nr. Rangstrup Kommune 1996. Fællesregulativ for kommunevandløb i Løgumkloster Kommune 1993. Tillægsregulativ for kommunevandløb i Tønder Kommune 1999. Tillæg til regulativer Grødeskæringsterminer 2013. Tillæg til regulativer Sandopgravning 2013. Erstattede afsnit Fællesregulativet ophæver og erstatter en del afsnit og kapitler i regulativerne for de 18 tidligere amtsvandløb. De erstattede afsnit fremgår af nedenstående skema. Tidligere amtsvandløb, som samtidig er grænsevandløb til nabokommunerne eller rigsgrænsevandløb til Tyskland, er ikke omfattet af Fællesregulativet. Amtsvandløb Regulativ vedtaget Arnå, vandløb nr. 423001. Januar 1995. Brede Å, vandløb nr. 400101. August 1997. Brede Å s Døde Arm, vandløb nr. 403001. Juni 2001. Brøns Å, vandløb nr. 390101. August 1997. Døstrup Bæk/Kisbæk, vandløb nr. 404101. August 1996. Galgestrøm, vandløb nr. 420803. Juni 1994. Gammelå, vandløb nr. 421301. September 1996. Afsnit og kapitler, der ophæves og erstattes af det nye Fællesregulativ Fra st. 2390 (kommunegrænse) til udløbet i Vidå ophæves afsnit 2.3, 3.2, 4.5, 4.7, 4.8 og kapitel 5, 6, 7 og 8. Dog gælder der særlige forhold på delstrækninger, jf. bilag 2 til Fællesregulativet. For hele vandløbet ophæves afsnit 2.3, 3.2, 4.7, 4.8 og For hele vandløbet ophæves afsnit 2.3, 3.2, 4.6, 4.7, og kapitel 5, 6, 7, 8 og 9. og kapitel 5, 6, 7, 8. og For hele vandløbet ophæves afsnit 2.3, 3.2, 4.5, 4.7 og Fra st. 7950 (kommunegrænsen) til udløbet i Sydøstre Randkanal ophæves afsnit 2.3, 3.2, 4.5, 4.7, 4.8 og kapitel 5, 6, 7, 8. Dog gælder der særlige forhold på projektstrækningerne jf. bilag 2 til Fællesregulativet. 3

Grønå, vandløb nr. 420720. August 1997. Hvirlå, vandløb nr. 422001. Februar 1997. Hørmols Fyldgrav og Kanaler, vandløb nr. 401001, 401002, 401401, 401403, 401402, 401501 og 401701. April 1995. Landeby Bæk, vandløb nr. 405301. Oktober 1992. Lobæk, vandløb nr. 405001. November 1995. Ny Havnebæk, vandløb nr. 405501. Oktober 1992. Rejsby Å og Rejsby Kanal, vandløb nr. 370101. August 1996. Vester Åbølling Bæk og Rejsby Fyldgrav, vandløb nr. 370301. August 1996. Røgelstrøm, vandløb nr. 403401. Juni 1995. Sejersbæk Visby, vandløb nr. 420273. December 1996. Sønderå, vandløb nr. 420403. Februar 1997. Fra st. 12440 (kommunegrænsen) til indløbet i Grønå i Tøndermarsken ophæves afsnit 2.3, 3.2, 4.7, 4.8 og Fra st. 11140 (tilløb af Skotenggrøften) til udløbet i Vidå ophæves afsnit 2.3, 3.2, 4.7, 4.8 og For alle vandløb ophæves afsnit 2.3, 3.2, 4.5, 4.7, 4.8 og og og For hele vandløbet ophæves følgende formulering i kapitel 2 i det hidtil gældende regulativ: Ny Havnebæk er i amtets Regionplan 1985-96 recipientkvalitetsmålsat som gyde- og yngleopvækstområde for laksefisk (B 1 vandløb), samt afsnit 3.2, 4.7 og Fra st. 2545 (tilløb af Lilleå (Lillebæk)) til udløb i Vester Åbølling Bæk ophæves afsnit 2.3, 3.2, 4.5, 4.7, 4.8 og og og For hele vandløbet ophæves afsnit 2.3), 3.2, 4.5, 4.7, 4.8 og Fra st. 20315 (kommunegrænsen) til udløbet i rigsgrænsevandløb Gammelå ophæves afsnit 2.3, 3.2, 4.5, 4.7, 4.8 og 4

Rets- og plangrundlaget for regulativet En gennemgang af rets- og plangrundlaget for regulativet skal indeholde en oversigt over forhold, som har betydning for vandløbenes vedligeholdelse og administration, og dermed for revisionen af bestemmelserne. I nedenstående skema gennemgås rets- og plangrundlaget, og der redegøres for eventuelle konsekvenser af ændringerne i forhold til grundlaget. Rets- eller plangrundlag Vandløbsloven Naturbeskyttelsesloven 2 Miljøbeskyttelsesloven 3 Okkerloven 4 Natura 2000 Redegørelse Lovens formål er at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand, under hensyntagen til de natur- og miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i anden lovgivning. Lovens formål er bl.a. at sikre, at der ikke sker tilstandsændringer i vandløb eller sårbare og særlige naturtyper som er beskyttede efter lovens 3. Lovens formål er bl.a. at værne om naturen og miljøet og forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund. Loven forbyder forurening af overfaldevand, men der kan dog gives tilladelse til udledning af spildevand til vandløb. Lovens formål er at forebygge og bekæmpe okkergener i vandløb, søer og havet. Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i Konsekvens vurderes ikke at have negative konsekvenser for vandløbenes evne til at aflede vand eller for vandløbskvaliteten. Vandløb, der er omfattet af vandløbslovens 69 om udlæg af 2 meter bræmmer, kan ses på et digitalt kort, som kan findes via et link til Tønder Kommunes hjemmeside, www.toender.dk. vurderes ikke at have negative konsekvenser for vandløbenes tilstand eller for beskyttede og sårbare naturtyper. Sædvanlig vedligeholdelse af vandløb er undtaget fra bestemmelserne i lovens 3. vurderes ikke at have negative konsekvenser for vandløbenes miljøtilstand. Ændringerne vurderes heller ikke til at medføre risiko for forurening af vandløbene. vurderes ikke at medføre risiko for udledning af okker til vandløbene. En del af de omfattede vandløb ligger i områder som er en del af 2 Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, LBK nr. 1122 af 03/097/2018. 3 Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, LBK nr. 1121 af 03/09/2018. 4 Bekendtgørelse af lov om okker, LBK nr. 1581 af 10/12/2015. 5

Fredninger Vandområdeplaner Udsætningsplaner Grundvand EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Vandområdeplanerne er en samlet plan for at forbedre det danske vandmiljø. De skal sikre renere vand i Danmarks kystvande, søer, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv. De større offentlige vandløb i Tønder Kommune er omfattet af vandområdeplanen for hovedvandområde 1.10 Vadehavet eller vandområdeplanen for hovedvandområde 4.1 Vidå-Kruså Internationalt Vandområdedistrikt. For nogle specifikke vandløb og delstrækninger er der udarbejdet konkrete indsatsplaner. Fredning er betegnelse for en særlig beskyttelse af værdifulde naturområder, landskaber og fortidsminder. En fredning kan gå ud på bevaring af den nuværende tilstand eller tilvejebringelse af en bestemt tilstand, som herefter skal bevares. Der kan også fastsættes regler om offentlighedens adgang til området. Større fiskebestande kan oftest opnås ved at forbedre levebetingelserne for fiskene. Ønsker man en hurtig fremgang i bestandene, kan man udsætte fisk sideløbende. Foruden ørred bliver der også udsat laks og ål efter fastsatte planer. I vandløb, hvor den naturlige fiskebestand allerede udnytter mængden af levesteder, vil der ikke være et biologisk grundlag for at udsætte fisk. En stor del af de omfattede vandløb ligger i områder som er udpeget som nitratfølsomme indsatsområder og områder med særlige drikkevandsinteresser. Desuden berører mange offentlige vandløb områder som er omfattet af indsatser for grundvand. Natura 2000 netværket eller grænser op til et Natura 2000 område. vurderes ikke at påvirke de berørte Natura 2000 områder negativt. vurderes ikke at påvirke den økologiske tilstand i de målsatte vandløb negativt, og de vurderes heller ikke at forhindre målopfyldelsen. Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk, indeholder de til enhver tid gældende informationer om vandplanerne og målsætningerne for de enkelte vandløb. vurderes ikke at have negative konsekvenser for fredede områder. Brede Å med tilløb, Brøns Å med tilløb, Rejsby Å, Rudebæk (Koldby Ruer), Åbølling Bæk samt Ålbæk er omfattet af DTU Aquas planer for fiskepleje (Plan nr. 30-2013 og plan nr. 50-2016). vurderes ikke at påvirke planer for fiskepleje negativt. vurderes ikke at påvirke grundvand eller drikkevandsinteresser negativt. Jordbrugs- En del af de omfattede vandløb ligger i 6

interesser områder som er udpegede som særlige værdifulde landbrugsområder. Råstofplan Region Syddanmarks Råstofplan 2016 indeholder regionsrådets strategi for den fremtidige forsyning med råstoffer i Region Syddanmark, og beskriver regionens indsatsområder for den kommende planperiode. Planen indeholder desuden retningslinjer for råstofindvinding og en redegørelse for ressourcesituationen. Kommuneplan En del af de omfattede vandløb berører områder som er udlagt til forskellige formål i kommuneplan 2017-2029. Grøn struktur og landskabsanalyse En del områder i Tønder Kommune er i kommuneplanen kategoriseret som Større sammenhængende landskab, Økologisk forbindelse og Bevaringsværdige landskaber. vurderes ikke at påvirke jordbrugsinteresserne negativt. berører kun ganske få områder som er udlagt i Råstofplan 2016. vurderes ikke at påvirke de udlagte områder negativt. vurderes ikke at påvirke områder udlagt i kommuneplan 2017-2029 negativt. vurderes ikke at påvirke landskabsudpegningerne negativt. Baggrund for redegørelse og konsekvenser Ved udarbejdelse af forslag til nye regulativer for offentlige vandløb, skal der redegøres for, hvilke konsekvenser forslaget har for de afvandingsmæssige og miljømæssige forhold i vandløbet. Hensynet til afledning af vand og hensynet til miljøforholdene skal indgå i afvejningerne under udarbejdelse af regulativer og skal derfor fremgå af redegørelsen. Alle de gamle bestemmelser i de hidtil gældende fællesregulativer er samlet og sammenlignet med de nye bestemmelser i det særskilte dokument Sammenligning mellem gamle og nye bestemmelser Tillægsdokument til forslag om nyt Fællesregulativ for offentlige vandløb i Tønder Kommune. Udgåede bestemmelser I forbindelse med sammenskrivningen og moderniseringen er alle de hidtidige bestemmelser, der var mere eller mindre direkte afskrift af vandløbsloven eller anden relateret lovgivning, udgået. Nu omfatter Fællesregulativet kun de bestemmelser, der fastsætter særlige forhold inden for vandløbslovens område, og som præciserer rettigheder og pligter for vandløbsmyndigheden, bredejerne og brugerne. Udeladelse af lovreferencer har ikke miljømæssige eller afvandingsmæssige konsekvenser. Forenkling For de bestemmelser, der er videreført i Fællesregulativet, er der sket en sammenskrivning af bestemmelserne fra hvert af de ni gamle regulativer til én ny bestemmelse. 7

Vandløbenes målsætninger og økologiske tilstand er ikke beskrevet detaljeret. Der henvises til Miljøstyrelsens hjemmeside, hvor de opdaterede informationer og miljømål i relation til Vandområdeplanerne findes. Vandløb, der er omfattet af vandløbslovens 69 om udlæg af 2-meter bræmmer, er vist på et digitalt kort som kan findes via et link til Tønder Kommunes hjemmeside. Særlig redegørelse om grødeskæringsmetode Bestemmelsen om grødeskæringsmetode er sammenskrevet ud fra to væsentlige hensyn: afvanding og miljø. Med afsæt i de hidtil gældende bestemmelser om grødeskæring har det været nødvendigt at udarbejde en egentlig ny formulering af bestemmelsen om grødeskæring, så der er skabt et klart og lovligt grundlag for udførelsen af grødeskæringen, under iagttagelse af både de afvandingsmæssige og de miljømæssige hensyn. I alle de ni gamle fællesbestemmelser var der beskrevet forskellige miljøvenlige grødeskæringsmetoder, f. eks. snoet strømrende, reduceret strømrende, efterladt grøde osv. Alle ni indeholdt også forskellige upræcise formuleringer om antallet af grødeskæringer, og mulighederne for at udføre ekstraordinære grødeskæringer ud fra forskellige hensyn og behov. Sådanne løse og upræcise formuleringer er ikke i overensstemmelse med vandløbsloven. Vedligeholdelsen af vandløbene skal være fastlagt i regulativet, og hvis man vil gennemføre mere grødeskæring, end det er bestemt, kan det kun ske efter en ændring af regulativet. I praksis er regulativernes hidtidige bestemmelser med tiden blevet udmøntet ved gennemførelse af én årlig grødeskæring i fuld bredde, uden strømrende, og en eventuel yderligere grødeskæring bliver derfor betragtet som en ekstraordinær grødeskæring. Udførelse af ekstraordinær grødeskæring må imidlertid kun ske, når der først er truffet afgørelse efter vandløbslovens og eventuelt naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Med udgangspunkt i Miljøstyrelsens grødeskæringsvejledning fra december 2017, er der foretaget en opdeling af de omfattede vandløb, hvor grødeskæringsmetoden er tilpasset dels de afvandingsmæssige hensyn og dels de miljømæssige hensyn. Med den nye bestemmelse om grødeskæring bliver de omfattede vandløb fremover opdelt i 3 grupper med hver deres grødeskæringsmetode. Vandløb i gruppe 1 er f. eks. mindre vandløb, som ikke er målsatte i Vandområdeplanerne for 2015-2021 eller udpegede som habitatvandløb, og hvor der overvejende er tilknyttet afvandingsmæssige interesser. Her bliver der skåret grøde én gang om året som hidtil, og der bliver skåret i vandløbets regulativmæssige bredde og dybde. Hvis vandløbet er bredere end fastsat i regulativet, bliver der skåret i en snoet strømrende svarende til den regulativmæssige bundbredde. Vandløb i gruppe 2 er f. eks. de store og mellemstore vandløb, målsatte vandløb i Vandområdeplanerne for 2015-2021 samt vandløb, hvor erfaring og praksis viser, at der er behov for to grødeskæringer af afvandingsmæssige årsager. Gruppen rummer også de 8

vandløb, hvor der har været fastsat to årlige grødeskæringer i de hidtil gældende regulativer. I disse vandløb bliver grøden fremover skåret skånsomt to gange om året i en snoet strømrende i reduceret bredde (ca. 2/3 af regulativmæssig bundbredde). Hvis der opstår permanente aflejringer, der betyder, at vandføringsevnen eller skikkelsen ikke kan overholdes, må der skæres i fuld regulativmæssig bundbredde. Vandløb i gruppe 3 er særlige vandløb og projektstrækninger. I disse vandløb har der hidtil været fastsat helt specifikke krav til grødeskæringen, og disse vil fortsat være gældende. Strækningerne og de gældende bestemmelser fremgår af bilag 2 til Fællesregulativet. Terminer Terminerne for grødeskæring vil være uændrede i forhold til de gældende terminer. For vandløb, hvor der er fastsat helt specifikke terminer, vil disse fortsat være gældende, og de fremgår af bilag 2 til Fællesregulativet. Konsekvenser for afvanding og miljø Med det nye Fællesregulativ vil ca. 600 km vandløb, ud af kommunens ca. 1450 km offentlige vandløb, fremover blive grødeskåret to gange om året. Grødeskæringen i disse vandløb bliver fremover mere skånsom end den, der har været praktiseret hidtil, og grødeskæringen vil i højere grad være i overensstemmelse med vandløbenes målsætning. Med de hidtidige løse formuleringer om muligheder for ekstra grødeskæringer, har der også hidtil været regulativmæssigt grundlag for at gennemføre to grødeskæringer i vandløbene; muligheden har imidlertid ikke været praktiseret i væsentligt omfang. For de vandløb, hvor der nu bliver fastsat én årlig grødeskæring i regulativmæssig bredde vil der ikke blive nogen ændring i forhold til hidtidig praksis. De afvandingsmæssige konsekvenser, der følger af den nye bestemmelse, knytter sig overvejende til de vandløb, som hidtil kun har haft én grødeskæring, og hvor der nu bliver fastsat to grødeskæringer. Med den skånsomme grødeskæring vil der blive opnået et lidt mindre vandspejlsfald end hidtil. Det er dog væsentligt at notere, at en reduktion af skærebredden med 1/3 ikke medfører en tilsvarende reduktion af vandføringsevnen i vandløbet. Med to grødeskæringer i flere af hovedvandløbene vil der blive oplevet en bedre afvanding i det enkelte vandløb, og der må også forventes en lille forbedring i afvandingen i de mindre, opstrøms liggende vandløb og grøfter, selvom disse kun bliver skåret en gang. Med gennemførelse af to grødeskæringer vil vandløbene i løbet af sommer- og høstperioden kunne imødegå større regnmængder, fordi der tidligt i vækstsæsonen er skåret en strømrende, uden at det forringer miljøkvaliteten i vandløbene væsentligt. Tønder Kommune vurderer, at den nye grødeskæringsbestemmelse samlet set vil medvirke til en miljømæssig forbedring i de vandløb, der fremover bliver skåret to gange, da to grødeskæringer understøtter den reducerede strømrendeskæring, og fremmer dannelsen af strømrender og dynamik i vandløbene. 9