Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger Skovrejsning og udvikling i nitrat Muligheder i skovdriften
Skove giver rent vand! (som gennemsnit i DK) Nitrat (mg/l) 100 75 50 permanent plantedækket små driftsindgreb, lang omdrift minus gødning (og pesticider). 25 Nitrat-net 1986-93 målt i 1000 punkter 0 Landbrug Eksisterende skov Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning
Nitrat i jordvand under skove Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning
Hvad påvirker nitratudvaskning under skov? N deposition Regional baggrund (12-20 kgn/ha/år) Lokale kilder (+ 0-5 kgn/ha/år) Skovtype ( nål + 5-10 kgn/ha/år) Skovbryn (bryn = 2 x indre skov) N optag i vegetation Omdriftsfase Tilvækst, skovtype, bundvegetation Udnyttelse af biomasse N ophobning i jorden Jordtype Tidligere anvendelse (landbrug >> hede) Nettonedbør (nedbør fordampning) bestemmer nitrat-koncentration
Skovrande -> høj deposition -> høj udvaskning 60 140 N i gennemdryp, kgn/ha/år 50 40 30 20 10 Rødgran Eg N udvaskning, kgn/ha/år 120 100 80 60 40 20 Rødgran, ung Eg, gammel, ingen hugst 0 0 20 40 60 80 100 Afstand fra skovbryn, m 0 0 10 25 50 75 90 Afstand fra skovbryn, m
Danske skove er rande og små øer Afstand til åbent land, m 1/3 er rand (under 50 m fra mark)
Skovovervågning Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning
N deposition og udvaskning (overvågningsskove 2002-7) N-deposition N-udvaskning Landbrugsjord Urørt nål løv
Jordens kulstof-kvælstof forhold styrer N-udvaskning (kgn/ha/år) C/N-forhold mineral jord
N-balance i to træartsforsøg landbrugsjord skovjord Regn N-udvaskning N-deposition Ask Bøg Lind Ær Eg Gran Regn Ask Bøg Lind Ær Eg Gran Christiansen et al., 2010
Skovrejsning nitrat over tid Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning
Netto N optag, eg (bonitet I) N optag (kgn/ha/år) 30 20 10 Totalt optag Tilvækst i stammeved Opbygning af krone 0 0 20 40 60 År efter plantning
Vestskoven tidsserier - 15 bevoksninger Eg, 5 år Rødgran, 1 år Eg, 30 år Rødgran, 30 år
Vestskoven - tidsserie 50,0 Nitrat, mg/l 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Eg Rødgran Lærk 0 10 20 30 40 200 50 År efter plantning /
Drastrup - tidsserie 250 200 Landbrugspløjning Dybdepløjning Nitrat (mg/l) 150 100 50 0
Nørager ligner meget, men nul nitrat Nørager (Pedersen m.fl. 2005)
Næringsstof-fjernelse ved høst af træ og flis Biomasse N Fjernelse af alt biomasse over jorden - 19 kgn/ha/år P Bonitets-indeks (højde efter 100 år, gran) K Fjernelse af stammer - 6 kgn/ha/år
Hvad kan vi ellers gøre? Fjerne N fra arealet Ekstensive metoder til løvskov Stævning Høst af løvfoder Skovgræsning Intensive metoder til robuste skove Flisning udnyttelse af heltræ Reducere N tilførsel Nåleskov til løvskov Udtynding, reducere kronedække stævningsskov
Nedsivning ift. træart Mere vand fra løvskov (især fra ær) Mest vand fra lysåbne skove fx græsningsskove Mest til grundvand på sand; mest til vandløb på ler
Konklusion Bedre vand? Nye skove Maksimalt biomasseudtag for at fjerne N Dog moderat nitrat-udvaskning, ingen N retention i jord Gamle skove Hedeskove, stor N retention, drift mindre betydning Urørte (næringsrige) skove, ingen N retention, høj nitrat (græsning, stævning, løvfoder kan fjerne N) Andre skove, hugst for at fjerne N, reducer fragmentering Mere vand Flere løvtræer (ær/ahorn?) Hugst reducerer fordampningen Åbne arealer, græsningsskov