Kirkebladet. Flade Bjergby Sundby Skallerup. Minikonfirmander 2014

Relaterede dokumenter
Kirkebladet. Flade Bjergby Sundby Skallerup

Kirkebladet. Flade Bjergby Skallerup Sundby. Stemningsbilleder. fra sognedagen i Flade

Kirkebladet. Flade Bjergby Sundby. Sognedagen i Flade

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Tro og ritualer i Folkekirken

Kirkebladet. Flade Bjergby Sundby. Vinteren

Kirkebladet. Flade Bjergby Sundby Skallerup. Pinsekaffe i Skallerup og Sognedag i Flade - Kirke er også fællesskab

Kirkebladet. Flade Bjergby Skallerup Sundby. Vinter

Flade Bjergby Sundby. Efteråret Med bl.a.: Høstgudstjenester Kirken i børnehøjde Automatisk ringning i Bjergby.

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Juledag d Luk.2,1-14.

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

Kirkebladet. Flade Bjergby Sundby Skallerup. Konfirmander 2015

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

KIRKEBLAD. Julebasar i Enderslev præstegård 1. søndag i advent kl Enderslev-Vråby-Himlingøje

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

Bryndum og Vester Nebel kirker

Kirkebladet. Flade Bjergby Sundby Skallerup. Minikonfirmander 2013

Kirkebladet. Flade Bjergby Sundby Skallerup. Det sker i kirkerne se inde i bladet:

Kirkebladet. Flade Bjergby Sundby. Forår

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Julen 2016 i Holbøl kirke

KvongPosten November 2018

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

CRD: Carl Rosenberg-Desroses PS: Poul Steenberg AS: Asser Skude JF: Jóannis Fonsdal LCR:Lise Christina Rasmussen

Sognebladet. Juni - Juli - August Konfirmander på tur.

Kirkebladet. Flade Bjergby Sundby Skallerup. Lodbjerg Kirke ved sogneudflugten august 2013

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Flade Bjergby Sundby. Sommeren 2010

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

nu titte til hinanden

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

KIRKEBLADET TØDSØ ALSTED SDR. DRAABY. Januar - Februar - Marts - April Foto: Alsted Kirke

Sædder Sogns Kirkeblad

KvongPosten November 2017

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 24.s.e.trinitatis Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

Glade jul dejlige jul

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

KirKe 40. årgang Nr December 2012 Januar-Februar 2013 Kullerup og Vindinge Sogne

På sporet af julen og Grundtvig

Kirkebladet. Flade Bjergby Sundby Skallerup. Årets minikonfirmander opførte et flot krybbespil

Og det skete i de dage...

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Kirkebladet. Flade Bjergby Sundby Skallerup. Konfirmander 2013

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

Kirkebladet. Flade Bjergby Sundby. Vinteren

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Kirkenyt for Tingsted sogn september oktober november 2014

Kirkebladet. Flade Bjergby Sundby Skallerup. Årets konfirmander i Sundby - Mads, Emil, Jonas, Maria, Anne, Mathias og Jacob

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Allehelgensdag d. 4. november 2018

Nørklere: Strik og gør en forskel Ønske- og rockgudstjeneste. Alle Helgen eller Halloween De små synger. November 2013

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig!

Helligtrekongers søndag II Salmer: 392, 362, 136, 108, nadversalme 98 (sidste vers), 101

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Lumby Sogns Nr årgang November - Februar 2006/07

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Kirkebladet. Flade Bjergby Sundby Skallerup. Efterårets minikonfirmander i godt vejr

Kirkebladet. Flade Bjergby Sundby. Sognedag i Flade

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2018 januar 2019

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019

2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, , 108, 114

Asnæs Kirke 80 ÅRGANG NR.4 SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2014

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Mini-konfirmand i Lillerød Kirke. Kom og se og vær med...

1. Juledag. Salmevalg

Hellig tre kongers søndag I. Sct. Pauls kirke 4. januar 2015 kl Salmer: 749/434/138/136//362/439/112/356

Arrangementer Vinteren

Kirkebladet. Flade Bjergby Sundby Skallerup. Sognedagen 2014

Kirkebladet Thyregod og Vester Sogne Årgang 76 nr. 3 september - oktober - november 2015

JUBILÆUM - 40 ÅR DÉT SKAL FEJRES!

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften docx side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

KIRKENYT PADESØ SOGN. Orgelindvielse den 20. september. 17. årgang Efteråret 2015 Nr. 4

3. søndag efter påske

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

Program for 2012/13 Tånum Forsamlingshus

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93

Nyhedsbrev. uge

Transkript:

Kirkebladet Flade Bjergby Sundby Skallerup Minikonfirmander 2014 November 2014 - Februar 2015

Allehelgen og Halloween Halloween, græskarmænd og spøgelser Halloween har rødder tilbage til den gamle keltiske nytårsfest, der lå den 1. november. Man fejrede høsten ved at gå fra hus til hus og tigge om et offer, som om aftenen skulle brændes på et bål til guderne som tak for høsten. Den nat troede man, at de onde magter herskede, og at natten vrimlede med spøgelser og hekse. Derfor tændte man bål og lys. Man troede faktisk også, at man kunne skræmme de onde uhyrer væk med et andet uhyre, og derfor lavede man roelygter med udskårne og forvrængede ansigter. Traditionen blev senere taget med til USA, og det viste sig, at det var nemmere at lave lamper af græskar end af roer. Lidt praktisk må en tradition jo godt være! Indsamlingen af høstofre, der skulle brændes på et bål, så guderne kunne hjælpe mod hekse og andre onde kræfter, har også ændret sig noget, for nu går børnene rundt som små spøgelser. Nu er det dem, der truer med at hjemsøge huset, hvis man ikke giver dem slik eller penge. Helgener, sjæle og bønner Allehelgen er en gammel kirkelig tradition. I den katolske kirke havde man allerede før år 800 to festdage: Alle Helgens Dag og Alle Sjæles Dag. Alle Helgens Dag fejrede man alle helgener og martyrer, og den følgende dag, på Alle Sjæles Dag, fejrede og mindedes man alle almindelige døde. Den dag blev der afholdt messer/gudstjenester med masser af bønner for at hjælpe de døde gennem Skærsilden, hvor man mente, at de opholdt sig for at sone/betale for de synder, de havde begået i livet. Disse to helligdage er siden i forbindelse med reformationen i 1536 blevet slået sammen til en, hvor vi mindes de mennesker, vi har taget afsked med. I vores lutherske kirke ser vi hvert eneste menneske, der er hos Gud, som en helgen, og helgen, ja, det er noget man bli ver i kraft af Guds kærlighed og hans frelsesvilje. Her hos os Her hos os kunne man sige, at vi både fejrer Halloween og Alle Helgen, for ordet Halloween kommer af All Hallows Evening altså Alle Helgens Aften. Søndag den 2. november holder vi Allehelgens gudstjenester i Sundby og Flade Kirker. Der mindes vi vore døde. Vi ved godt, at de døde ikke går igen, og at vi ikke skal hjælpe dem gennem Skærsilden eller skræmme de onde spøgelser tilbage til dødsriget, for vi tror på, at vore døde er hos Gud i hans rige. Vi hverken tilbeder eller dyrker de døde på Alle Helgens Dag, men vi mindes med respekt dem, vi elskede og holdt af, men som nu er borte fra os. Og vores konfirmander vil bære lys ind i kirkerne på Allehelgens Søndag. Det skaber stemning med levende lys, og det symboliserer det levende og varme fællesskab, som Gud ønsker for hver eneste af os og det håb, vi er døbt til. Gudstjenesterne på Allehelgens Søndag er i Sundby Kirke kl. 17.00 og i Flade Kirke kl. 19.00. Alle er hjerteligt velkomne! Louise Raahede, Sognepræst 2

Mure, checkpoint-fødsler og hvad julen handler om... Muren er seks meter høj. Seks meter og lavet af afskyelig grå beton. Det er den mur, som i dag skiller palestinensisk og israelsk territorium. Det er vel en mur, der har gjort livet mere sikkert for nogle, men også smerten større for andre. Det er en mur, der gør, at mennesker ikke ser hinandens ansigter. Ikke ser hinandens sorg og heller ikke hinandens glæde. Og et sted på murens 720 km. s længde, et sted omkring Jerusalem, har nogen malet ord med kæmpe store bogstaver: God is love. Gud er kærlighed står der. Vi mennesker har en tendens til uophørligt at skærme os af fra både Gud og andre mennesker. Vi bygger mure, og har vi egentlig ikke altid gjort det? Det sker allerede i Paradisets Have. Da Adam og Eva har spist af frugten, vil Adam ikke mere træde frem for Gud. Hvor er du?, spørger Gud for første gang, for mennesket gemmer sig. Ja, Adam og Eva vil ikke engang vise sig for hinanden uden en eller anden form for beskyttelse nemlig de blade, de bruger som tøj. Uden grænser, mure, beskyttelse føler vi nemt, at vi ikke har kontrol over tingene. Det gælder for nationer, der bruger militære midler men det gælder også i det små i vores egne liv. Hvis vi forsvarer os med hårde ord og med uforsonlighed hvis vi lukker mennesker ude fra vores liv eller hvis der er ting, vi godt ved, skulle have været anderledes end det, der nu blev ja, så bygger vi mure og forsvarsværker. Vi vil ikke, at andre skal se det, som vi måske skammer os over, og vi vil måske heller ikke selv mindes om det. Den mur, der skiller de israelske og de palæstinensiske områder står også omkring Bethlehem. Enhver, som ønsker at besøge Fødselskirken, skal igennem et strengt bevogtet checkpoint. Sidste år julenat fortalte præsten i Taybeh, den eneste lille by på Vestbredden, hvor den kristne befolkning stadig er i flertal, om livet i de besatte områder: Vi er palestinensiske kristne. Vi lever i det palestinesiske område og forsøger som menighed at overleve. Og derfor har vi gang i flere projekter. Sognet var f.eks. begyndt at udvikle et lille hospital. Det gør vi, sagde præsten, fordi det, selvom vi kun bor nogle få kilometer fra Jerusalem, nogle gange er svært at komme frem. Hver gang, vi skal til Jerusalem, skal vi igennem muren. Når gravide kvinder føler at veerne går i gang, vil de gerne hurtigst muligt til et israelsk sygehus, pga. de gode faciliteter og den gode behandling. Men alt for ofte bliver adgangen til Israel forbudt, og så bliver barnet født på grænsen ved checkpointet. Det er faktisk sket så ofte, at fødslerne har fået et særligt navn: Alle kalder disse fødsler for check-pointfødsler. Og det er især derfor, vi arbejder med at oprette sognets privatsyghus. En checkpointfødsel, en fødsel på grænsen mellem to verdner. På mange måder er det, vi fejrer juledag, også en checkpointfødsel. Jesu fødsel sker så at sige på grænsen mellem Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente, men også på grænsen mellem Gud og mennesker. Gud griber julenat til helt nye midler for at komme tæt på sin skabning. Væk er pagten mellem Abraham og Jahve, væk er pagten med de 10 bud, væk er profeternes advarsler eller rettere sagt, så går alle løfterne i opfyldelse på en måde, som intet menneske havde kunnet forestille sig. Fødslen julenat sker for definitivt at krydse den grænse for at nedbryde grænsen mellem Gud og mennesker. 3

Og det barn, der julenat kom til verden, levede heller ikke et liv bag en sikker mur eller i en tryg himmel. Nej, han fødtes under fattige, udsatte kår, og han levede med en sårbarhed en skrøbelighed der førte ham ud til de mennesker, som ingen ville have noget at gøre med. Hans liv endte på korset uden for bymuren. Det var som om menneskers ondskab og døden som det vilkår, vi lever under, dér satte en endegyldig grænse, men ordene står der i dag på den 6 meter høje mur, der adskiller Israel og Palæstina: Gud er Kærlighed God is Love. De står der og vidner om det håb, der blev lagt i en krybbe. Det håb, som ikke engang Langfredag kunne slå ihjel. Fødselskirken i Bethlehem er en stor kirke med hvide klokketårne, men for at komme ind skal man bøje sig. Døren i den store bygning er kun en meter høj. Det er smukt, synes jeg, for på den måde kommer de besøgende til at gentage det, som hyrderne og de vise mænd gjorde julenat. Man bøjer sig af ydmyghed for Kærlighedens fødsel i verden, men man bøjer sig også sådan, som man nu gør, når man kigger ned i en vugge eller måske en barnevogn. En ømhed kommer over os. Og det barn, hvis fødsel vi fejrer i julen, kalder som ethvert barn på vores kærlighed. Han inviterer os til at åbne os for sin dybe og tilgivende kærlighed. Til at lade os fylde af det håb, han vil give os, så vi må turde forlade vores checkpoint bryde murene i vores sind ned og fornemme det, der er Julens store glæde: At vi som de mennesker vi er med alt det, der er os er Guds elskede børn. Vi tilhører den Gud, der er kærlighed. Lars Lilholt har skrevet en sang om muren ved Bethlehem. Han slutter den med dette vers: Bethlehem står tit for tur Lukkes inde bag en mur Jesus, elsk nu muren ned Så kan Bethlehem få fred Og så synger han om julenat og det håb, der blev tændt som lyser for os endnu: Og Verden blev ny for længe, længe siden Som et håb i vilden sky Som en lille fugl der pipper ved mit vindue i det første morgengry Gud rækker os håbet. Han sætter os i frihed hjælper os med at rive selv de højeste mure ned. Han viser os sit ansigt, når vi tør se på hinanden med kærlighedens øjne. Prædikenen Juledag 2013 Louise Raahede, Sognepræst Folkekirkeligt TV sendes på Kanal Midtvest: Mandag-søndag kl. 15.00-15.30 Mandag-onsdag kl. 21.30-22.00 Programoversigten findes på Folkekirken TV s hjemmeside www.fkg.dk 4

Perlen på Mors Perlen Café og Værested på Nørregade 20 i Nykøbing har siden starten i 2008 haft både op- og nedture. Der har ind i mellem været tvivl om det økonomiske grundlag. Senest i 2013, hvor der var tvivl om Perlen ville kunne åbne januar 2014. Takket være en stor indsats fra Perlens frivillige lykkedes det at komme igennem krisen. I dag ser økonomien fornuftig ud takket være en god samarbejdsaftale med Morsø Kommune og støtte fra flere fonde: Folkekirkens Udviklingsfond, Oak Foundation Danmark, A.P. Møller Fonden, Frivillig Dynamo samt midler fra Socialministeriet (PUF). I løbet af 2014 er der kommet flere brugere og frivillige på Perlen, ligesom det har været muligt at ansætte en daglig leder samt en værestedsmedarbejder på deltid. Perlen er primært et værested for alle med personlige problemer ensomhed, manglende netværk, psykiske problemer, misbrug, familiære problemer o.lign. Men alle er velkomne på Perlen også selvom man ikke har problemer. Vi vil gerne have flere gæster. Hvad kan man så bruge Perlen til? En god og fordomsfri snak. En kop kaffe. En skulder at læne sig op ad. Et trøstende ord. Et spil kort eller terning. Frokost, aftensmad eller søndagsmiddagen. Alle kan deltage i Perlens aktiviteter: Kreativ eftermiddag, banko, gå tur, udflugter, julestue og meget andet. Vi vil gerne have flere frivillige og gæster så kom bare. Vi bor på Nørregade 20 i Nykøbing. Telefon 70 20 12 17 Perlen Graverstillingen ved Skallerup Kirke Efter Henning Mikkelsens opsigelse pr. 1.-9 2014 har Inger Marie Nielsen (graver v. Flade Kirke) overtaget hovedansvaret for betjeningen af Skallerup Kirke, pasning af kirkegården og de tilhørende bygninger. Vi får derfor brug for en medhjælper og opslår stillingen først i det nye år. Næstformand for Flade-Sundby-Skalletup Menighedsråd, Marianne Havskov Jensen Vi ønsker Inger Marie Nielsen hjerteligt velkommen som ny graver i Skallerup 5

Det sker i vores sogne Alle Helgen Søndag den 2. nov. i Sundby Kirke kl. 17 og i Flade Kirke kl. 19.00. Alle Helgen er dagen, hvor vi i særlig grad mindes dem, som vi i det forløbne år har måttet tage afsked med. Konfirmanderne vil bære lys ind i kirken, og vi vil læse vore afdødes navne op. Nordvestmorskoret medvirker. Gudstjeneste og foredrag i Teatersalen Søndag den 9. nov. kl. 14.00 i Teatersalen Præster og menighedsråd i Morsø Provsti er igen i år gået sammen om en eksperimenterende gudstjeneste i Teatersalen i Nykøbing. Ideen bag gudstjenesten er at samle mange af øens beboere, så vi sammen kan fejre gudstjeneste og gøre det på en lidt speciel måde. I år vil temaet for gudstjenesten være at rejse ud i verden. Hvorfor gør vi det? Mette og Alex Bjergbæk Klausen, der har arbejdet som danske præster i Sierra Leone, vil hjælpe os med nogle bud på spørgsmålet. Der vil denne søndag selvfølgelig være alt det, der skal være i en gudstjeneste, men der vil også være rytmisk musik og sang, drama og billeder Efter gudstjenesten er der en forfriskning i gymnasiets kantine. Kl. 15.30 vil der være et foredrag i Teatersalen, hvor Mette og Alex Bjergbæk Klausen fortæller os mere om, hvordan man kan være kirke under helt andre vilkår se mere s.12. Fællessang på Gullerup Strand Kro Onsdag d. 19. nov. kl. 19.00 En fælles aften for hele pastoratet med masser af fællessang! Vi mødes på Gullerup Strand Kro og nyder en aften med fællessang fra både salmebogen og højskolesangbogen, solosang, musik og ønskekoncert samt kaffe og brød. Nordvestmorskoret medvirker. Minikonfirmanderne 1. Søndag i Advent 2013 Knuzzz Verden TEATERSALSGUDSTJENESTE søndag d. 9. november 2014 kl. 14.00 Efter gudstjenesten er der foredrag om kirken i Sierra Leone Familiegudstjeneste Søndag den 30. nov. kl. 10.30 i Sundby Kirke Vi skal fejre, at julen er på vej, og det gør vi med en gudstjeneste for alle aldre. Minikonfirmanderne vil lave et krybbespil, og efter gudstjenesten serveres æbleskiver og kaffe/ saftevand. Alle er velkomne! 6

Juletræet tændes i Bjergby 1. søndag i Advent. Vi mødes i kirken og slutter på friskolen. 15.00 Julehistorie og sang i Bjergby Kirke 16.00 Juletræet tændes Beboerne serverer gløgg og æbleskiver på friskolen. Sundby Friskoles børn i kirken ved Juleafslutningen i 2013. Vi synger Julen ind Onsdag den 3. dec. kl. 19.00 i Bjergby Kirke Det er efterhånden en tradition og oven i købet en meget god tradition: Friskolens kor kommer og synger salmer og sange, og årets konfirmander medvirker. Efter gudstjenesten byder menighedsrådet på julebag og kaffe/sodavand i kirken. Adventsmøde med foredrag af Iben Krogsdal Onsdag den 10. dec. kl. 19.30 i Flade Forsamlingshus Forfatter og salmedigter Iben Krogsdal vil ud fra en række af sine egne salmer fortælle om moderne menneskers tro, tvivl og religiøse søgen. Hvad længes mennesker efter i dag? Hvordan kan man formulere kristendom på nudansk? Og hvordan skriver man en ny julesalme - eller måske en decembersang? Vi kommer denne aften til at synge julen ind med nye salmer på både kendte og nye melodier. Forsamlingshuset og Kirken står i fællesskab for denne aften. Musikgudstjeneste med Nordmorskoret 4. Søndag i Advent kl. 19:00 i Skallerup Kirke Vi nærmer os julen med hastige skridt, og denne adventssøndag vil vi synge nogle af advents- og juletidens smukkeste salmer og sange. Vi ønsker hinanden Godt Nytår! Nytårsaftensdag d. 31. dec. kl. 14.00 i Sundby Kirke På årets sidste dag mødes vi i kirken. Vi takker Gud for det forløbne år og ser frem mod år 2015. Efter gudstjenesten ønsker vi hinanden godt nytår over et glas champagne og lidt kransekage. Mødested i Sundby Mødestedet er en god tradition i Sundby. Man begynder altid kl. 17.30 med mad husk tilmelding til friskolen samt tallerken, glas og bestik. Efter måltidet er der kreative værksteder og til sidst kaffe. Alle er hjerteligt velkomne. Iben Krogsdal Julemødested onsdag den 3. dec. og vintermødested torsdag den 5. feb. 7

Siden Sidst... af Annelise Rygaard Sekkelund Friluftsgudstjeneste søndag den 10. august i Bjergbys Sahara Det blev en rigtig hyggelig aften med god vind i træerne. Den varslede regn udeblev heldigvis, og sammen med harmonikaorkestret under ledelse af Jens Karl Hvidbjerg blev det en rigtig vellykket aftengudstjeneste med fortælling, fællessang og harmonikamusik. Efter gudstjenesten bød menighedsrådet på kage og kaffe. 8

Sogneudflugten Skulpturer i Selde Kirke, Salling, udfærdiget af Erik Heide fra Mors. Prædikestolen i Vedersø Kirke, hvor Kaj Munk var præst. Han bar ikke præstekjolen, men en sort jakke med et rødt halstørklæde og sin sorte studenterhue, da han nytårsdag 1944 holdt sin berømte tale til menigheden. Det var kun få dage før hans tragiske død d. 4. januar 1944. www.kajmunkspræstegård.dk Mindesten i Vedersø Kirke fra menigheden til ære for Kaj Munk. 9

HØSTGUDSTJENESTERNE I PASTORATET Bjergby Kirke Håndværkerkoret optrådte både i kirken og til den efterfølgende frokost i Bjergby Forsamlingshus! Flade Kirke Høstgudstjeneste med musikalsk indslag fra to unge musikere, der spillede på akustisk guitar. Sundby Kirke Frokost i Sundby Forsamlingshus efter høstgudstjenesten i kirken! Skallerup Kirke Frokost i Sognehuset efter gudstjenesten i kirken! 10

Fastelavn 2014 Fastelavn og fest Søndag d. 15. feb. kl. 13.30 i Sundby Kirke Hvem er dog den fæle heks, og hvem er Spiderman? Vi mødes i kirken, hvor børnene meget gerne må være udklædte, og bagefter slår vi katten af tønden i Forsamlingshuset. Kirken og SIF står i fællesskab for denne dag. Salmesangsaften Torsdag d. 26. feb. kl. 19.00 i Bjergby Kirke Bjergby Kirkes organist, Annelise Ryggaard Sekkelund, og kirkesanger, Keld Andersen, står i fællesskab for denne aften, der byder på både kendte og mindre kendte salmer. Menighedsrådet byder på kaffe og brød. Morgensang i Sundby Kirke Fredag den 14. nov. og fredag den 30. jan. kl. 8.30 Disse morgener er der morgensang for Sundby Friskole og andre interesserede i landsbyens kirke. Vi skal høre om Allehelgen og Kyndelmisse og synge salmer og sange, der hører årstiden til. 11

Sogneaften Hvordan er vi kirke? Nye tider og steder kalder på nye måder at være folkets kirke på Kan man fejre højmesse uden et orgel? Kan man være kirke uden en bygning? Kan man være præst uden en præstekjole? Kan man være kirkekor uden salmebøger? Kort og godt: Hvad skal der til, for at vi kan tale om, at noget er en kirke? Spørgsmålene er måske ikke så tæt på dagligdagen på Mors, men vidner om den virkelighed, som mange missionskirker tumler med. De er plantet af kirker fra Vesten, hvilket giver helt særlige forventninger til, hvad det vil sige at være kirke. Men spørgsmålet er, om disse forventninger er rigtige? Kirkernes arbejde foregår ofte blandt de fattigste mennesker, som ikke har økonomisk overskud til at hjælpe kirken særlig meget. Men viljen har de! Der bygges kirkebygninger af mudder og strå eller af bambus, og der skæres kirke-trommer ud af træstammer og arbejdes frivilligt i marken for at understøtte kirkens arbejde. Det giver kirkerne et anderledes præg, men de er folkets kirker, og sådan skal det være. Teologerne Mette og Alex Bjergbæk Klausen blev i 2013 udsendt af Mission Afrika til at etablere et teologisk uddannelsesprojekt 12

i Det Anglikanske Stift i Bo, Sierra Leone. Halvdelen af præsterne mistede her livet under den borgerkrig, som hærgede landet fra 1991-2002. Alex og Mette, der hele efteråret er tilbage i Danmark for at fortælle om livet i Afrika, vil berette om deres dagligdag i Sierra Leone et land som i øjeblikket er plaget af ebola. Samtidigt giver foredraget os også en mulighed at blive udfordret i vores kirke- og menighedsforståelse. Vi kan lære af denne anderledes, men absolut spændende og relevante måde at være kirke på! Foredraget finder sted den 9. november kl. 15.30 i Teatersalen i Nykøbing (Limfjordsvej) Louise Raahede, Sognepræst Fakta om Sierra Leone Størrelse: 71.740 km 2 Indbyggertal: Ca. seks mio. Hovedstad: Freetown Valuta: Leone (SLL) Officielt sprog: Engelsk Uafhængighed: 27. april 1961 (fra UK) Præsident: Ernest Bai Koroma Religion: I Sierra Leone er den største del af befolkningen muslimer, men kristne udgør en stærk minoritet. I øjeblikket er landet i mediernes søgelys, da det er et af de lande, som plages allermest af Ebola. 13

Kirkenøglen Sognepræst Louise Krogh Raahede Kirkehøj 8, Flade 7900 Nykøbing M. Tlf: 97-740121 Mail: lraa@km.dk Mandag fridag. Under ferie henvises der almindeligvis til: Sognepræst Bodil Nørager, Gl. Landevej 32, Tødsø, 7900 Nykøbing M. Tlf: 97-725520. Mail: bon@km.dk Flade Organist: Annelise Rygaard Sekkelund Thormodsvej 6, 7760 Hurup Tlf. 2554 3667 annelise1967@live.dk Kirkesanger Keld Andersen Sundbyvej 174 A, Sundby, 7950 Erslev Tlf. 9774 6229 / 2441 5188 kaba@os.dk Graver Inger Marie Nielsen Søgårdsvej 20, Sejerslev 7900 Nykøbing Mors Tlf. 2183 8700 / 9775 1353 fladekirke@gmail.com Bjergby Organist: Annelise Rygaard Sekkelund Thormodsvej 6, 7760 Hurup Tlf. 2554 3667 annelise1967@live.dk Kirkesanger Keld Andersen Sundbyvej 174 A, Sundby, 7950 Erslev Tlf. 9774 6229 / 2441 5188 kaba@os.dk Graver Anton Pedersen Østerhaven 12. Bjergby 7950 Erslev Tlf. 9774 0381 Menighedsrådene Flade-Sundby-Skallerup Inger Saaby Tlf. 21 75 21 20 inger@saaby.com Bjergby Stinne Jakobsen Grydehøjvej 25 Gullerup, 7950 Erslev Tlf. 9774 1403 info@gullerupstrandkro.dk Sundby Organist: Annelise Rygaard Sekkelund Thormodsvej 6, 7760 Hurup Tlf. 2554 3667 annelise1967@live.dk Kirkesanger Claus Skaarup Marievej 39, 7900 Nykøbing Tlf. 2815 3015 skaarup75@gmail.com Graver Rie Kortegaard Skolebakken, Sundby 7950 Erslev Kirkens tlf.: 9774 6181 riekort@gmail.com Skallerup Organist: Annelise Rygaard Sekkelund Thormodsvej 6, 7760 Hurup Tlf. 2554 3667 annelise1967@live.dk Kirkesanger Lizette Gad Rovvigen 5, V. Jølby 7950 Erslev Tlf. 9774 1980 lizettegad@me.com Graver Inger Marie Nielsen Søgårdsvej 20, Sejerslev 7900 Nykøbing Mors Tlf. 2183 8700 / 9775 1353 fladekirke@gmail.com Flade kirke Kirkehøj 6, Flade 7900 Nykøbing M. Bjergby kirke Friskolevej 9, Bjergby 7950 Erslev Sundby kirke Skolebakken 69, Sundby 7950 Erslev Skallerup kirke Tordenshøjsvej 7A, Skallerup 7950 Erslev Oplysninger om kirkerne kan man få på: www.flade-bjerby-sundby-skallerup-kirker.dk Alle arrangementer er selvfølgelig åbne for alle beboere i de fire sogne så har du lyst til et arrangement i nabosognet, jamen, så tag endelig af sted. Du er mere end velkommen! 14

Tillykke med dåben ønskes Josefine Søgaard Petersen, Sundby Kirke Tillykke med vielsen ønskes Vi har taget afsked med Knud Larsen, Sundby Hans Kristiansen Søndergaard, Bjergby Albert Vestergaard, Sundby Gunnar Jacob Østergaard, Flade Erna Pedersen, Sundby Børge Regner Sørensen, Bjergby Jens Martin Pedersen, Sundby Sascha Maria Dybdal Sørensen, Flade GUDSTJENESTER OG ARRANGEMENTER NOVEMBER 2. nov. Allehelgen 17:00 Sundby 19:00 Flade Nordvestmorskoret medvirker 5. nov. 16:30 Fyraftenssang Flade En lokal borger præsenterer os for sine 8 yndlingssange og -salmer 9. nov. 21. søndag e. Trinitatis Gudstjeneste i Teatersalen Knuzzz Verden - en gudstjeneste om at drage ud i verden og livet 14:00 Gudstjeneste 15:00 En forfriskning 15:30 Foredrag om at være kirke i Sierra Leone 14. nov. 8:30 Sundby Kirke Morgensang om Alle Helgen 16. nov. 22. søndag e. Trinitatis 9:00 Bjergby (Nørager) 19. nov. 19:00 Sangaften på Gullerup Strand Kro for hele pastoratet Nordvestmorskoret medvirker 23. nov. Sidste Søndag i Kirkeåret 9:00 * 10:30 Skallerup Efter gudstj. er der kaffe i graverhuset Merete Funk Jensen og Poul Erik Pedersen, Skallerup Kirke 30. nov. 1. Søndag i Advent Familiegudstjeneste med krybbespil 10:30 Sundby Juletræet tændes i Bjergby 15:15 Julefortælling og sang i kirken 16:00 Juletræet tændes Beboerforeningen serverer gløgg og æbleskiver på friskolen DECEMBER 3. dec. Vi Synger Julen Ind. Bjergby Friskoles Kor medvirker 19:00 Bjergby Efter gudstj. er der kaffe og julebag i kirken 17:30 Julemødested i Sundby Husk tilmelding 7. dec. 2. Søndag i Advent 9:00 Sundby (Nørager) 10. dec. 19:30 Adventsmøde i Flade Forsamlingshus med Iben Krogsdal 12. dec. 10:30 Juleevangeliet for pastoratets vuggestuer, børnehaver og Dagpleje i Sundby Kirke 14. dec. 3. Søndag i Advent 9:00 * 10:30 Flade Efter gudstj. er der kaffe i kirken 18. dec. 19:00 Juleafslutning for Sundby Friskoles børn og forældre 15

Fortsat fra forrige side 21. dec. 4. Søndag i Advent 19:00 Skallerup Musikgudstjeneste med Nordmorskoret Efter gudstj. er der kaffe og julebag i kirken 24. dec. Juleaften 13:00 Flade 14:00 Bjergby 15:00 Skallerup 16:00 Sundby 25. dec. Juledag 10:30 Sundby 26. dec. 2. Juledag 9:00 * 10:30 Flade Efter gudstj. er der kaffe i kirken 28. dec. Julesøndag 9:00 Bjergby (Nørager) 31. dec. 14:00 Nytårsgudstjeneste i Sundby. Efter gudstj. ønsker vi hinanden godt nytår over et glas champagne JANUAR 4. jan. Helligtrekongers Søndag 9:00 * 10:30 Skallerup. Efter gudstj. er der kaffe i graverhuset 7. jan. 16:30 Fyraftenssang Skallerup. En lokal borger præsenterer os for sine 8 yndlingssange og -salmer. 11. jan. 1. Søndag e. Helligtrekonger 9:00 Bjergby (Nørager). 18. jan 2. Søndag e. Helligtrekonger 9:00 Flade (Nørager). 25. jan. Sidste Søndag e. Helligtrekonger 9:00 Skallerup (Nørager). 30. jan. Sundby Kirke Morgensang om Kyndelmisse FEBRUAR 1. feb. Søndag Septuagesima 9:00 Bjergby 10:30 Flade Efter gudstj. er der kaffe i kirken 4. feb. 16:30 Fyraftenssang Bjergby En lokal borger præsenterer os for sine 8 yndlingssange og -salmer 5. feb. Mødested i Sundby. Husk tilmelding Kirken står for et af værkstederne 8. feb. Søndag Seksagesima 9:00* 10:30 Skallerup Efter gudstj. er der kaffe i graverhuset 15. feb. Fastelavnssøndag 9:00 * 13:30 Sundby Familiegudstjeneste i kirken og fest i forsamlingshuset ved SIF 22. feb. 1. Søndag i Fasten 9:00 Sundby (Nørager) 26. feb. 19:00 Salmesangsaften Bjergby Kirkens organist og kirkesanger står for musik og fællessang og menighedsrådet serverer kaffe og brød. Gratis Kirkebil Til samtlige gudstjenester og arrangementer i pastoratet fås gratis kirkebil ved henvendelse på tlf. 97 72 47 11. Der opgives følgende kontonumre for de fire sogne: Flade 72294, Sundby 72284, Skallerup 72290 og Bjergby 72292. Materiale til næste kirkeblad kan sendes til Annelise Rygaard Sekkelund før d 26. januar Bladets ansvarshavende redaktør er Louise Krogh Raahede, sognepræst.