Oplæg om den kommunale reklamelov.



Relaterede dokumenter
Reklamepolitik Direktionssekretariatet, decemcer 2008

Reklame- og sponsorpolitik.

Dette regulativ erstatter Ringsteds Kommunes hidtidige Reklame- og Sponsorpolitik.

Politik og retningslinier for sponsering og brug af reklamer i Stevns Kommune

Politik og retningslinier for salg af reklameplads og sponsering i Sorø Kommune

ALLERØD KOMMUNE REKLAME- OG SPONSORPOLITIK

Reklameplads udlejes. Retningslinjer for brug af reklamer og sponsorater i Vordingborg Kommune

1. Indledning 2. Afklaring af begreberne reklamering, sponsering (sponsorater) og gaver 3. Håndtering af reklamer

Reklame- og sponsorpolitik

Regler for brug af reklamer og sponsorater i Egedal Kommune

at bestyrelsen tager orienteringen om reglerne for reklamer i og på busserne til efterretning.

NOTAT. Den 21. januar om reklamefinansiering. Retningslinier for reklamering i og på Skive Kommunes bygninger, byudstyr, biler m.v.

Retningslinjer for reklamering i Slagelse Kommune

NOTAT. Retningslinjer for sponsorering og reklamefinansiering. Indhold. Reklamepolitik Dato: 19. februar 2015

Ifølge reklamelovens 1 må kommuner og regioner anvende fast ejendom og løsøre til brug for reklamering 2 for andre, medmindre andet er bestemt i an-

Notat. Reklameloven - brug af reklamer i Assens Kommune?

Forhåndsudtalelse om video-link på Skive Kommunes hjemmeside

Notat. Retningslinier for kommunens anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre. Den 15. januar 2007.

BØRN, UNGE OG MARKEDSFØRING VIDEN RÅDGIVNING SERVICE TRYGHED

Reklamer og sponsorater i FMK

Sonny Kristoffersen. Forbrugerretten I. Markedsføringsretten i en civil- og offentligretlig kontekst. 3. udgave THOMSON REUTERS

Notat. Retningslinjer for reklamefinansiering

Forbrugerretten I. 5. udgave. Sonny Kristoffersen. Markedsføringsretten i en civil- og offentligretlig kontekst

Statsforvaltningens udtalelse af 31. marts 2009 til Billund Kommune

SBS Radio H.C. Andersens Boulevard København V. Att.: Anne Schyum. Klage over reklamer for 3F sendt på NOVA fm og på Radio 100

Sonny Kristoffersen. Forbrugerretten I. Markedsforingsretten i en civilog offentligretlig kontekst FORLAGET THOMSON

At Movias nuværende udbudsbetingelser for reklamers indhold fastholdes uændret.

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

God markedsføringsskik

Ankestyrelsens brev til Esbjerg Kommune om reklame for Street Food Esbjerg. Henvendelse vedrørende reklame for Street Food Esbjerg

MARKEDSFØRING PÅ GOOGLE

Den fællesskabsretlige regulering

Forbrugerombudsmanden

Sponsorfolder 2011

NY MARKEDSFØRINGSLOV PÅ VEJ

Agenda. Direktivet om urimelig handelspraksis. Urimelig handelspraksis

Jan Trzaskowski !"#$%$$%

De nordiske forbrugerombudsmænds standpunkt til markedsføring via sociale medier

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Orientering om de nordiske forbrugerombudsmænds standpunkt vedrørende markedsføring på sociale medier

Markedsføring og mobil e-handel

Informationsmøde om skjult reklame

Markedsføringsloven - Oversigt over ny lov og ændringer

Vejledning om salgsfremmende foranstaltninger ved udbud af spil

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne.

Reklameoverenskomst mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Fodbold A/S om reklamering på Hvidovre Stadion

Reklameoverenskomst mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Fodbold A/S om reklamering på Hvidovre Stadion

2.1 Markedsføringsloven (lov nr. 839 af 31. august 2009 om markedsføring med senere ændringer til forskriften)

REKLAMEIDENTIFIKATION SKJULT REKLAME

Markedsføringsret. Markedsføringsloven. Anvendelsesområdet

Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier

MARKEDSFØRING PÅ SOCIALE MEDIER

Rabatkuponer og social shopping

Reklameaftale. Mellem Hvidovre Kommunalbestyrelse og ovennævnte klub er indgået følgende aftale:

Gode råd til influenter om skjult reklame

Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Standpunkt 2016

Børn, unge og markedsføring. Forbrugerombudsmandens vejledning, juli 2006

Cpr-nummer - kan erhvervsdrivende lovligt kræve kundens cpr-nummer oplyst 1

Forbrugergruppen Vest

Juridiske aspekter af online marketing

Case: Hvorfor slå tiden ihjel? Et par indledende spørgsmål. Reklamereguleringen

Går du/i med salgstanker, så grib chancen og kontakt os for nærmere oplysninger og en gratis vurdering. [ ]

Markedsførings i computerspil og andre virtuelle verdener

Forslag til lov om forbrugslånsvirksomheder

NOTAT OM KOMMUNALE SELSKABERS MULIGHED FOR AT DRIVE AFFALDSVIRKSOMHED I ODENSE KOMMUNE

Formål Urimelige kontraktvilkår Tvivl om fortolkningen Retsvirkninger Implementering

E-handel og varemærkeret i lyset af bl.a. Google AdWords og ebay-sagerne

Transkript:

Nordfyns Kommune Jan Karnøe 3. oktober 2007 Oplæg om den kommunale reklamelov. 1. Loven og dens tilblivelse. På baggrund af forskellige svar fra tilsynsmyndighed og minister vedrørende tilladeligheden af kommercielle reklamer på kommunale biler blev der fremsat et lovforslag den 25. januar 2006. Efter behandling i Folketinget blev vedtaget en meget kort lov, lov nr. 490 af 7. juni 2006, lov om kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre. Essensen af loven findes i 2: Kommunalbestyrelser og regionsråd kan anvende fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre, såfremt reklameringen er i overensstemmelse med markedsføringsloven og anden lovgivning. Reklame kan defineres som anprisning af en vares eller tjenesteydelses kvalitet eller kvaliteter. Ved sponsering kan et firma give finansielle midler, varer eller tjenesteydelser til f.eks. en institution mod at firmaets navn nævnes mere eller mindre tydeligt. Der kan således være en flydende grænse mellem reklame og sponsering. Det må antages, at på trods af lovens korte formulering, vil i hvert fald en del af de forbehold, der blev nævnt under lovens tilblivelse være gældende: loven nævner udtrykkeligt reklamering på fast ejendom og løsøre. Det betyder, at der ikke kan reklameres på andet, f.eks. hjemmeside eller intranet. der kan ikke reklameres for arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger, religiøse bevægelser, politiske partier og bevægelser samt medlemmer af eller kandidater til politiske forsamlinger. der kan reklameres som en accessorisk virksomhed, dvs. i forbindelse med at kommunen løser sine opgaver, men ikke når reklamering er eneste eller væsentligste formål med aktiviteten, kommunen kan f.eks. have reklamer i en oplysningspjece om kulturelle tilbud, men ikke udgive en annonceavis. Det er op til kommunen at vedtage en reklamepolitik, der angiver rammer for: om man overhovedet vil have reklamering hvor man i givet fald vil have det og hvor ikke hvilke begrænsninger med hensyn til størrelse, indhold og antal man ønsker Som ved al anden forvaltning skal der være saglighed og ligebehandling i afgørelser. 1/5

Hertil kommer så de begrænsninger, som markedsføringsloven (lov nr. 1389 af 21. december 2005) sætter. Generelt skal erhvervsdrivende udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugerne, erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser ( 1). God markedsføringsskik er en standard, der er under bestandig udvikling, bl.a. gennem dialogen mellem erhvervsdrivende og forbrugerombudsmanden. Markedsføringsloven har en lang række mere præcise bestemmelser om vildledning, nedsættende omtale, reklameidentifikation, sammenlignende reklame, salgsfremmende foranstaltninger, rabatkuponer og mærker, lodtrækning og præmiekonkurrencer, garanti, prisoplysninger mm. Der findes i 8 en særlig beskyttelse af børn og unge: Markedsføring rettet mod børn og unge skal være udformet med særlig hensyntagen til børn og unges naturlige godtroenhed og manglende erfaring og kritiske sans, som bevirker, at de er lette at påvirke og nemme at præge. Markedsføring rettet mod børn og unge må ikke direkte eller indirekte opfordre til vold, anvendelse af rusmidler, herunder alkohol, eller anden farlig eller hensynsløs adfærd eller på utilbørlig måde benytte sig af vold, frygt eller overtro som virkemidler. 2. Nuværende tilstand. I dag reklameres således: I den kommunale hal og på de kommunalt ejede stadions ved hjælp af vægog bandereklamer for lokale virksomheder. Indtægterne tilfalder de lokale idrætsforeninger. Kommunen har 2 reklamefinansierede scooter-biler, 1 ved Vejvæsenet og 1 på Bogense Havn. Et privat reklamefirma har stillet dem til rådighed for 5 år finansieret af indtægten fra de reklamer, der findes på køretøjerne. Musikskolen har en bus, hvorpå private firmaer kan købe sig reklameplads for 5 år. Firmaet kommer selv med reproklart materiale. Noget af oplysningsmateriale er helt eller delvist finansieret ved kommercielle annoncer, f.eks. pjecen til ankommende sejlere til Bogense Havn. Bibliotekerne udleverer gratis plastbæreposer finansieret af reklamer på poserne. Støtteforeninger dannet som forældreforeninger eller venner af en institution kan skaffe midler til aktiviteter eller transportmidler ved hjælp af reklamer eller sponsorater, f.eks. har Solgården en bus med reklamer. I kraft af decentralisering og kreativitet med hensyn til at skabe indtægter må det forudses, at salg af reklamer og sponsorater vil dukke op. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at der forinden er taget politisk stilling til, hvor grænsen mellem acceptabelt og uacceptabelt går. Yderligere kan det være hensigtsmæssigt at tage stilling til, om reklamer må komme med budskaber, der er i modstrid med. Enkelte kommuner har allerede vedtaget og implementeret en reklamepolitik. Som et yderpunkt kan nævnes Odder Kommunes reklamepolitik, hvor ret- 2/5

ningslinjerne i korthed er: Det tillades ikke at anvende faste ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre, dog tillades sponsering af enkeltstående aktiviteter. Ligeledes undtaget er f.eks. busser ejet af lokale støtteforeninger. Odder Kommune har lagt vægt på at undgå antydning af et afhængighedsforhold mellem annoncører og kommunale institutioner, at undgå pres på leverandører for annoncering, at undgå at reklameindtægter kan skævvride serviceniveauet indenfor kommunen, at fastholde et ensartet udtryk i design og markedsføring af kommunen samt på at undgå at konkurrere med frivillige foreninger om at skaffe reklameindtægter. Som et andet yderpunkt kan nævnes Vesthimmerland Kommune. Her har man foreløbig systematiseret salg af reklameplads på kommunes køretøjer indenfor hjemmepleje, madudbringning og persontransport. Reklamepladserne sælges meget professionelt via en privat reklamekonsulent. Provenuet forventes at blive 500.000 kr. årligt i foreløbigt 5 år. Der arbejdes videre med et koncept for reklamer på færge. 3. Nordfyns Kommunes fremtidige reklamepolitik. I det følgende skitseres 3 mulige reklame, en meget restriktiv, en meget decentral samt en blandet central/decentral. Efterfølgende gives en oversigt over, hvad der kan lade sig gøre under de 3. a. Restriktiv reklamepolitik. Det tillades ikke at anvende faste ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre, dog tillades sponsering af enkeltstående arrangementer, hvis evt. billiger det. Ligeledes undtaget er f.eks. foreningsorganiserede reklamer på stadions og idrætshaller samt busser ejet af lokale støtteforeninger. Reklamer skal være i overensstemmelse med den kommunale reklamelov og markedsføringsloven, i tvivlstilfælde konsulteres kommunaldirektøren. b. Decentral reklamepolitik. Institutioner og afdelinger er selv ansvarlige for reklamer og sponsering indenfor deres område. Begge dele skal være i overensstemmelse med den kommunale reklamelov og markedsføringsloven samt være forelagt og billiget af evt. institutionsbestyrelse. Kommercielle reklamer må ikke være på eller forbundet med kommunale hjemmesider. Tvivlstilfælde kan forelægges kommunaldirektøren. Institutionen/afdelingen beholder evt. indtægter indenfor reglerne i decentraliseringsaftalen, herunder om budgetoverførsler. c. Decentral/central reklamepolitik. Institutioner/afdelinger kan, med nedennævnte begrænsninger, indgå aftale om reklamer og sponsering indenfor deres eget område. Begge dele skal være i overensstemmelse med den kommunale reklamelov og markedsføringsloven samt være forelagt og billiget af evt. institutionsbestyrelse. Kommercielle reklamer må ikke være på eller forbundet med kommunale hjemmesider. Tvivlstilfælde kan forelægges kommunaldirektøren. Institutionen/afdelingen behol- 3/5

der evt. indtægter indenfor reglerne i decentraliseringsaftalen, herunder om budgetoverførsler. Af yderligere begrænsninger findes: Der ønskes ikke kommercielle reklamer udvendigt på kommunale bygninger. Reklamer/sponsering må ikke direkte modarbejde vedtagne. Der må ikke være reklamer på køretøjer, som samtidigt bærer. Eksempel a. Restriktiv b. Decentral c. Central/ decentral Salg af reklamer på hjemmeside Udlevering af bæreposer med reklamer Ja Ja Finansiering af tryksager ved reklamer eller sponsorat Salg af reklamer i skriftligt orienteringsmateriale udgivet af kommunen Kun ved enkeltstående arrangementer Kun ved enkeltstående arrangementer OK OK fra Foreningsorganiserede bandereklamer på stadions Sponsering af enkeltarrangementer Ja OK Sponsering af løsøre (eks. køretøjer, trænings- eller legeredskaber) Ja, med mindre derved Ja, medmindre Ja Ja Ja OK Sponsering af kunstgenstande OK Ja Ja, men ikke sammen med Ja 4/5

Sponseret gadeinventar med kommercielle reklamer Salg af reklameplads på institutionens eget køretøj Salg af reklameplads på hjemmeplejens biler Salg af reklameplads på Teknisk Afdelings køretøjer Salg af reklameplads på bygningers indre flader Salg af reklameplads på bygningers yderflader Ja OK og hvis OK fra OK fra medmindre OK fra og ikke Momsproblematikken 5/5