Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012
I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også med, hvordan vi som virksomhed selv agerer bæredygtigt. Med mobilitetsplanen Grøn Transport er det vores mål at være medvirkende til at mindske trængslen på vejene i Skejby området. Derudover håber vi, at de ændrede transportvaner skaber mere trivsel blandt medarbejderne Søren Sørensen administrerende direktør i NRGi. Vi ved godt, at det er en lang proces at ændre på vaner og adfærd, og vores målsætning er at bringe biltrafikken betydeligt ned inden 2020. Til at starte med laver vi forskellige tiltag for at få folk ud af bilen og op på cyklen. I den forbindelse stiller vi for eksempel elcykler til rådighed for medarbejderne. Vi sætter også mere fokus på samkørselsordninger og på øget brug af kollektiv transport Wilhelm Pedersen Administrationschef i NRGi. Vi har undersøgt, om der er potentiale for, at vi kan transportere os mere effektivt, sundere og mere bæredygtigt. For de fleste af os handler det ikke om, at vi ikke vil vi har bare så mange indgroede vaner, der er svære at ændre på. Med Grøn Transport i NRGi har vi analyseret medarbejdernes transportvaner og fået deres input til konkrete tiltag, som kan motivere dem til at ændre på vanerne Dea Seeberg, mobilitetskonsulent i VEKSØ Mobility
Om Grøn Transport i NRGi Med mobilitetsplanen Grøn Transport sætter NRGi som en af de første virksomheder i Danmark fokus på, hvordan NRGi som virksomhed kan bidrage til at reducere CO 2 udslippet fra medarbejdernes transport til og fra arbejde og i arbejdstiden. Grøn Transport går godt i spænd med NRGi s grønne profil og fokus på social og økonomisk ansvarlighed. Grøn Transport skal bidrage til at flere medarbejdere vælger grønne transportformer og derigennem reducere CO 2 udledningen fra trafikken, øge fremkommeligheden og skabe større medarbejdertrivsel. NRGi er aktiv deltager i Skejby mobilitetsnetværket, et partnerskabsnetværk med Aarhus Kommune og flere virksomheder i Skejbyområdet. Det primære formål med netværket er at analysere og iværksætte initiativer for bedre fremkommelighed og miljøvenlig transport i området. Flere af initiativerne i Grøn Transport vil derfor blive udviklet og implementeret i samarbejde med de øvrige medlemmer af Skejby mobilitetsnetværket. Målsætninger for Grøn Transport NRGi vil med planen for Grøn Transport støtte op om, at medarbejderne transporterer sig mere grønt og derigennem bidrage til at mindske CO 2 udledningen fra bilkørsel. Delmålsætningerne for Grøn Transport i NRGi er: Flere medarbejdere bruger cyklen i stedet for bilen Flere medarbejdere bruger kollektiv trafik Flere medarbejdere samkører NRGi vil mindske kørsel til og fra møder internt og eksternt i organisationen ved at sikre muligheder for effektiv kommunikation og virtuelle platforme Processen bag I efteråret 2011 gennemførte NRGi i samarbejde med 10 øvrige virksomheder i Skejby og Aarhus Kommune en transportvaneundersøgelse blandt medarbejderne på Dusager. Hele 98 % af medarbejderne deltog i undersøgelsen. På baggrund af analysen af data fra transportvaneundersøgelsen inviterede NRGi i samarbejde med VEKSØ Mobility i november 2011 medarbejderne til at drøfte resultaterne og komme med input til konkrete tiltag for at fremme grøn transport i NRGi. På baggrund af anbefalingerne fra workshoppen har ledelsen i NRGi vedtaget de beskrevne målsætninger og indsatser.
Indsatsområder og konkrete tiltag NRGi Dusager har besluttet at arbejde videre med en række tiltag, der kan forbedre fremkommeligheden og mindske miljøbelastningen fra medarbejdertransporten. Disse tiltag støtter op om de ovenfor beskrevne målsætninger. Der er fire indsatsområder for konkrete tiltag, som NRGi Dusager i løbet af 2012 vil iværksætte: Indsatsområder Flere medarbejdere på cykel Konkrete tiltag Kampagner der motiverer flere til at cykle Intern information på intranettet: om fordele ved at cykle, faciliteter for cyklende medarbejdere. Evt. artikler og cases om cyklende kollegaer Forbedrede forhold for cyklister: flere cykelstativer, gæstecykelparkering og cykelpumpe mm. Udlån af elcykler. Tilbud om køb af NRGi medarbejdercykler Øget brug af kollektiv trafik Infoskærme med afgangstider og kollektive ruter Information på intranettet om muligheder via kollektiv trafik Samarbejde i Skejbynetværket med fokus på forbedring af busplaner, gangstier, shuittlebus koncept mm. Samkørsel Tilslutning til fælles samkørselsportal for medarbejdere i Skejbyområdet på tværs af virksomhederne Intern kommunikation på intranet og infoskærme om samkørselsmuligheder og cases om samkørende kollegaer Virtuelle møder I løbet af 2012 sættes fokus på at øge anvendelsen af virtuelle møder på tværs af NRGi, så transport til og fra møder mellem virksomhedens lokationer kan reduceres.
Resultatet af undersøgelsen NRGi Dusager gennemførte i september 2011 en online spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne med fokus på medarbejdernes transportvaner til og fra arbejde og i arbejdstiden 1. I undersøgelsen blev medarbejderne spurgt, om de oplever udfordringer/problemer i forbindelse med transporten til og fra arbejde. 79 % af medarbejderne svarede, at de oplever kø på vejene, mens kun 11 % svarede, at de ikke oplever udfordringer/problemer. 28 % pegede på dårlige/for få busforbindelser, mens 15 % pegede på for stor afstand mellem stoppested og arbejdsplads og 13 % pegede på dårlig trafiksikkerhed for cyklister. Afstand mellem bopæl og arbejdsplads Undersøgelsen viste, at en stor del af medarbejderne på Dusager kører langt for at komme på arbejde. Hele 35 % af medarbejderne bor mere end 20 km fra deres arbejdsplads. Kun 12 % af medarbejderne i NRGi på Dusager har under 5 km til arbejde mens 25 % af medarbejderne har mellem 5-10 km til arbejde. Bil som primært transportmiddel Den lange afstand fra bopæl til arbejdspladsen smitter af på medarbejdernes valg af transportmiddel. 79 % af medarbejderne kører i bil på arbejde. Der er dog også en større andel af medarbejderne med under 5 km og med mellem 5-10 km til arbejde, som kører i bil. Hovedårsagen til valg af bilen som primære transportmiddel er: Det er fleksibelt (svarer 44 % af bilisterne) Det er for besværligt at rejse med offentlig transport (svarer 37 % af bilisterne) Jeg bruger min bil i forbindelse med mit arbejde - til møder, kundebesøg osv. (svarer 34 % af bilisterne) Cykel som primært transportmiddel 10 % af medarbejderne cykler til og fra arbejde, men der er 36 % af medarbejderne, der bor indenfor 10 km til arbejde altså indenfor det man normalt betegner som mulig cykelafstand. Flere af de ikke cyklende medarbejdere med under 10 km peger dog på bakkerne i Aarhus som en barriere og cykelruten fra midtbyen til Skejby betegnes af flere medarbejdere som urealistisk. Til workshoppen blev der dog peget på, at en elcykel vil være en god løsning for disse medarbejdere. Kollektiv transport som primært transportmiddel Kun 8 % af medarbejderne i NRGi kører med kollektiv transport til og fra arbejde. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen og workshoppen vurderes det, at der er et stort potentiale for at flytte flere af bilisterne over i den kollektive trafik. Og for de medarbejdere, som bor i områder, hvor der ikke er attraktive kollektive forbindelser, vil samkørsel være et godt alternativ. Samkørsel som primært transportmiddel 4 % af medarbejderne er passagerer i bil og samkører med en kollega eller familiemedlem/bekendt. For de medarbejdere, der har mere end 10 km fra bopæl til arbejde, er der umiddelbart potentiale for samkørsel. Forudsætningerne for at flere medarbejdere vil til vælge samkørsel er dog, at opsamlingsstedet er tæt på deres bopæl og muligheden for at kunne spare penge. Ca. 25 % svarer dog, at de aldrig kommer til at samkøre. Transport i arbejdstiden Spørgeskemaundersøgelsen undersøgte også medarbejdernes transport i arbejdstiden og også her var det bilen som var det foretrukne transportmiddel. 88 % af turene i arbejdstiden blev sidste gang kørt i bil (både egen bil, firmabil og firmadele/lånebil). 1 Der er udarbejdet en analyserapport på baggrund af transportvaneundersøgelsen blandt medarbejdere i NRGi Dusager, hvor alle data fra spørgeskemaundersøgelsen præsenteres og analyseres.
Muligvis vil mange af de bilture, som foretages i dag, kunne erstattes af kollektiv transport, samkørsel eller gennemføres med firmaets lånebiler og potentielt kan der spares en del kørselsgodtgørelse her. Undersøgelsen kortlægger dog kun afstandene og ikke destinationsmål og det er derfor ikke muligt at konkludere, at bilturene kunne gennemføres med kollektiv transport på samme tid og evt. mere effektivt, fordi man så kunne arbejde undervejs. Undersøgelsen viser dog, at der er meget få af turene i arbejdstiden som gennemføres med kollektiv transport, og at der ikke er kultur og tradition i NRGi for, at medarbejderne transporterer sig med kollektiv transportformer eller samkører. For yderligere information om Grøn transport i NRGi: Christian Bogh, Kommunikationschef i NRGi chbo@nrgi.dk / 4133 8088 Wilhelm Pedersen, Administrationschef i NRGi wipe@nrgi.dk / 2210 0888 Dea Seeberg, Mobilitetskonsulent i VEKSØ Mobility des@vekso.com / 2928 9826