544437_rednUbrand.fm Page 1 Tuesday, December 4, 2007 10:15 AM Indsats Redningsarbejdet under brand Springpuder Redningsarbejde ved skader af stort omfang Beredskabsstyrelsen 2006
544437_rednUbrand.fm Page 2 Tuesday, December 4, 2007 10:15 AM Indsats Forfattere: Copyright 2005 Illustrationer: Opsætning & Tryk: Udgivet af: Redningsarbejdet under brand Springpuder Redningsarbejde ved skader af stort omfang John Clausen, Uffe Fast, Bjarne Jørgensen, Martin Sørensen, Michael W. Rasmussen, Carsten B. Larsen Beredskabsstyrelsen Lars Olesen Schultz Grafisk Beredskabsstyrelsen Uddannelse Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 00 00 Telefax: 45 90 60 60 E-mail: udd@brs.dk Oplag: 2000 eksemplarer - 2. genoptryk december 2007 B: 2118 ISBN: 87-91590-17-5
544437_rednUbrand.fm Page 3 Tuesday, December 4, 2007 10:15 AM Forord Personale i Redningsberedskabet bringes i kraft af deres funktion ofte i situationer, hvor der skal ydes en hurtig og effektiv indsats. Dette kræver en generel høj faglig viden og en række grundlæggende færdigheder inden for redningsberedskabets brede virkefelt. Dette emnehæfte beskriver den nødvendige viden og de specifikke håndværksmæssige færdigheder inden for ét af de beredskabsfaglige emneområder, som alt efter den pågældendes funktion er grundlaget for, at den hurtige og effektive indsats kan ydes. Emnehæftet er udarbejdet til brug for såvel instruktører som elever i undervisningen inden for det enkelte emneområde. Emnehæftet udgør den faglige referenceramme i redningsberedskabet på manuelt niveau inden for emneområdet. Hæftet er en del af en serie og dækker et specifikt fagligt område inden for indsatsuddannelsen. For til stadighed at have et opdateret indhold modtager Beredskabsstyrelsen gerne brugernes bemærkninger eller forslag til indholdsjusteringer i kommende udgaver. Disse kan sendes direkte til Beredskabsstyrelsen, Uddannelse Datavej 16, 3460 Birkerød eller pr. e-mail til udd@brs.dk. Forslagene vil indgå i det videre arbejde med udvikling af serien af hæfter. Flemming Andersen 3
544437_rednUbrand.fm Page 4 Tuesday, December 4, 2007 10:15 AM
544437_rednUbrand.fm Page 5 Tuesday, December 4, 2007 10:15 AM Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 5 Redningsarbejde på brandstedet... 7 Klasser... 7 Redning... 7 Redningsveje... 8 Redningsmateriel... 8 Automobildrejestiger/-redningslift... 8 Påhængsstige... 9 Håndstiger... 9 Springpude... 9 Evakuering... 9 Information... 10... 11 Anvendelse af stiger på skadestedet... 11 Stigetyper... 11 Sikkerhedsmæssige bestemmelser... 11 Generelt... 11 Uddannelse... 12 Generelle regler for opstilling af stiger... 13 Skydestiger... 14 Hejsestiger... 14 Opstilling... 15 Stigen anvendt som adgangsstige... 15 Stigen anvendt som redningsstige... 16 Redningsstige uden tophjul... 16 Redningsstige med tophjul... 17 Rejsning af stigen med rodenden mod muren... 17 Rejsning af stigen med topenden mod muren... 18 Sammensættelige stiger... 18 Opstilling... 19 Påsætning af 2. led... 20 Påsætning af 3. led... 20 Påsætning af 4. led... 20 Rygningsstiger (Tagstiger)... 21 Kontrol af transportable stiger... 21 Springpuder... 22 Redningsarbejde... 22 Springpude til seks mands betjening... 22 5
544437_rednUbrand.fm Page 6 Tuesday, December 4, 2007 10:15 AM Indholdsfortegnelse Betjening... 23 Opbygning... 23 Kontrol... 23 Afprøvning... 24 Vigtigste data... 24 Lidt historie... 24 Springpude til to mands betjening... 25 Betjening... 25 Opbygning... 25 Kontrol... 26 Afprøvning... 26 Vigtigste data... 27 Redningsarbejde ved skader af stort omfang... 28 Generelt... 28 De fem stadier... 28 Den tilskadekomne... 30 Lys... 31 Bygninger... 32 Indeks... 33 6
544437_rednUbrand.fm Page 7 Tuesday, December 4, 2007 10:15 AM Redningsarbejde på brandstedet Hvis det ved ankomsten til skadestedet konstateres, at der er mennesker i fare på grund af brand, skal indsatsen gennemføres på en sådan måde, at de pågældende personer ikke kommer tilskade på grund af ild eller røg. Klasser Personer på et skadested kan være truet af brand på flere forskellige måder, og det er derfor nødvendigt, bl.a. af hensyn til befalingsudgivelsen, nærmere at definere de forskellige faregrader. Man skelner mellem følgende tre klasser: Klasse 1: Eksempler: Klasse 2: Eksempler: Klasse 3: Eksempler: Personer, der er direkte truet af flammer eller røg, og som ikke kan forlade deres opholdssted. Sådanne personer skal øjeblikkeligt reddes. Brand på trappen i hus med én trappe. Brand på begge trapper i hus med to trapper. Personer, der ved en udbredelse af branden kan blive truet af flammer eller røg, men som på nuværende tidspunkt ved egen hjælp kan bringe sig i sikkerhed. Sådanne personer skal snarest muligt evakueres. Brand på den ene trappe i et hus med to trapper. Brand i fabriksbygning med kraftig røgudvikling. Personer, der ikke er, og som ikke vil blive truet af flammer eller røg, men som på anden måde kan blive berørt af branden. Sådanne personer skal informeres om situationen. Tagbrand i en bygning, der ikke indeholder beboelseslokaler i tagetagen. Den indsats, der skal gøres, afhænger således af, hvilken klasse de truede mennesker befinder sig i. Personer i klasse 1 reddes ved hjælp af stiger, redningslift eller springpude. Personer i klasse 2 evakueres, normalt ad trapper. Personer i klasse 3 informeres om situationen. Redning Befinder der sig mennesker i klasse 1 på et skadested, skal der omgående iværksættes en redningsaktion med så stor en del af den fremmødte styrke, som det er nødvendigt for at gennemføre redningsarbejdet sikkert. 7
544437_rednUbrand.fm Page 8 Tuesday, December 4, 2007 10:15 AM Redningsarbejde på brandstedet Først må man gøre sig klart, hvor de nødstedte befinder sig. Mennesker, der er indespærrede af ild og røg, vil oftest søge til vinduer og herfra ved råb påkalde sig brandvæsenets opmærksomhed. Sovende, bevidstløse eller tilskadekomne, som ikke selv er i stand til at røbe deres tilstedeværelse, vil imidlertid oftest befinde sig i betydelig større fare. Det vil derfor under alle forhold være nødvendigt at foretage en eftersøgning i alle rum, der overhovedet har været berørt af branden. Denne eftersøgning skal være meget grundig, da man vil kunne finde skræmte personer især børn et hvilket som helst sted. Redningsveje Ved valg af redningsvej skal man tilstræbe at finde den sikreste mulighed. Er passage ad husets normale trapper overhovedet mulig, skal nedtagning af personer ske ad denne vej. Ved redning ad mere eller mindre røgfyldte trapper skal de reddede ledsages ned af brandmandskab. For at mindske røgens virkning bør de personer, der reddes ned ad trappen, lukke øjnene og anbringe et lommetørklæde eller lignende foran næse og mund. Man bør sikre sig, at alle personer kommer helt ned og ud af bygningen. I modsat fald vil man ofte finde, at reddede, der har overstået den største fare, vil søge at vende tilbage til deres lejlighed for at finde et eller andet. Redningsmateriel Er trapperne ikke passable, må redningen foretages med følgende redningsmateriel: Automobildrejestige/-redningslift Påhængsstige Håndstige Springpude Automobildrejestiger/-redningslift Drejestigen/redningslift er det sikreste redningsudstyr. En 30 m drejestige/redningslift kan anvendes i alle højder indtil 7. eller 8. etage og indtil en afstand af 12 m fra bygningen. Dette betyder, at er drejestigen opstillet 12 m fra bygningen, skal den kunne anvendes op til 7. eller 8. etage ca. 23 m. Er drejestigen placeret nærmere bygningen, kan den anvendes tilsvarende højere op til ca. 30 m. Er drejestigen forsynet med kurv redningsliften har altid kurv kan redningsarbejdet ske uden risiko for den reddede og for redningsmandskabet. Ved redning af mennesker ad en dreje- 8
544437_rednUbrand.fm Page 9 Tuesday, December 4, 2007 10:15 AM Redningsarbejde på brandstedet stige uden kurv skal brandmanden på stigetoppen hjælpe den truede person ud på stigen. Brandmanden skal bevæge sig umiddelbart nedenfor den reddede under passagen ned ad stigen. Påhængsstige Har man ingen automobildrejestige til rådighed, eller er pladsforholdene så trange, at en drejestige ikke kan bringes i stilling, kan redning ske ved hjælp af en påhængsstige. Med en 18 m påhængsstige kan der foretages redning af personer i indtil 4. eller 5. sals højde og i en afstand af indtil 5-6 m fra bygningen. Betjeningen af påhængsstigen er meget langsommere end af drejestigen. Det er betjeningsmandskabets ansvar, ved hjælp af stigens mekaniske sikkerhedsanordninger, at stigen ikke bringes i en usikker position. På drejestigen er der automatiske sikkerhedsanordninger, der forhindrer, at stigen ikke betjenes uden for det sikre område. Selve redningsarbejdet på påhængsstigen foregår på samme måde som på en drejestige uden kurv. Håndstiger Redning ad håndstiger stiller store krav til brandmandskabet. Dels er det vanskeligt at få den truede person ud på stigen, dels er selve passagen ned ad stigen forbundet med en vis risiko, hvorfor der skal gå en brandmand lige nedenfor den reddede, indtil den pågældende er kommet sikkert ned. Redning ad håndstiger kan ske fra 1. og 2. sals højde, idet der dog i enkelte tilfælde kan foretages redning af personer fra 3. sal med en 11 m stige. Springpude Kun hvis enhver anden mulighed er udelukket, skal springpude tages i brug. Det kan dog være nødvendigt at holde springpuden i beredskab, såfremt nødstedte truer med at springe ud ad vinduer, inden hjælp ad trapper eller stiger er nået frem. Til springpudens betjening kræves normalt seks mand, men nyere typer kan dog betjenes af to mand. Evakuering Evakuering af truede personer (klasse 2) skal så vidt muligt ske ad de udgangsveje eller trapper, som personer i bygningen normalt anvender. Skal man således evakuere personer i et antal etager ad en røgfri trappe, begynder man nedefra at advisere folk og anmode dem om at forlade bygningen. På vej ned fra øverste beboede etage sikrer brandmandskabet sig, at alle er kommet ud. Når alle er kommet ud af bygningen, bør der placeres en vagt ved døren for at forhindre, at evakuerede personer går ind i bygningen igen, før faren er overstået. 9
544437_rednUbrand.fm Page 10 Tuesday, December 4, 2007 10:15 AM Redningsarbejde på brandstedet Hvis det med sikkerhed kan fastslås, at personer, som midlertidigt er indespærret på grund af f.eks. en røgfyldt trappe, ikke vil blive udsat for fare, bør man lade dem forblive på det sted, hvor de befinder sig. I stedet sendes mandskab op til de indespærrede, dels for at berolige, og dels for at sikre, at døre m.v. er lukket. Information Informationen af personer, der kan blive berørt af branden, gennnemføres normalt ved politiet foranstaltning. Opgaven har lavere prioritering end redning og evakuering, og redningsberedskabet har ikke ressourser til at gennemføre denne opgave. 10
544437_rednUbrand.fm Page 11 Tuesday, December 4, 2007 10:15 AM Anvendelse af stiger på skadestedet En stige er et teknisk hjælpemiddel, som først og fremmest er beregnet til, at personer kan komme fra et niveau til et andet, hvor de normale adgangsveje ikke kan benyttes. Stigetyper På skadestedet anvendes fortrinsvis følgende transportable stigetyper: Enkeltstiger (håndstiger) Skyde- og hejsestiger Sammensættelige stiger (italienske stigeled) Fra venstre: en skydestige, en enkelt stige, en sammensættelig stige Sikkerhedsmæssige bestemmelser Generelt Stiger, som anvendes på skadestedet, skal opfylde gældende standarder for dimensioner, materialer, holdbarhed, kontrol og mærkning. Arbejdet skal planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det betyder, at der skal træffes særlige foranstaltninger til at sikre de beskæftigede, hvis der er mere end én person på stigen. Foranstaltningerne kan f.eks. være: Anvendelse af en bedre stige Anvendelse af egnede personlige værnemidler Skærpet instruktion og træning af de beskæftigede Stigerne skal som udgangspunkt anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne fastsat i arbejdsmiljølovgivningen og i overensstemmelse med leverandørens oplysninger om forskriftmæssig anvendelse. Under udførelse af brand- og redningsopgaver kan det imidlertid i visse situationer være nødvendigt at fravige Arbejdstilsynets bestemmelser om arbejde på stiger, herunder bestemmelser om det maksimale antal personer, som må befinde sig på en stige samtidig. 11
544437_rednUbrand.fm Page 12 Tuesday, December 4, 2007 10:15 AM Det skal imidlertid understreges, at leverandørens angivelse af maksimal belastning altid skal overholdes, herunder mærkning med angivelse af det maksimale antal personer, der må belaste stigen samtidig. Stigerne skal være dimensioneret og konstrueret til at kunne optage belastningen fra det maksimale antal personer, der kan være på stigen samtidig. Arbejdstilsynets bestemmelser må kun fraviges, når dette er betinget af hensynet til udførelsen af en brand- og redningsopgave eller af nødvendigheden af at uddanne eller øve i udførelsen af en sådan opgave. Når Arbejdstilsynets bestemmelser fraviges, skal der træffes forholdsregler, der sikrer, at arbejdet kan udføres fuldt forsvarligt, f.eks. faldsikring og fastgørelse af stigen. Før en stige anvendes ved en brand- eller redningsopgave, skal den ansvarlige for arbejdet påse, at stigen opfylder gældende krav er egnet til anvendelse ved det pågældende arbejde er sikkerhedsmæssigt i orden Stiger skal undersøges grundigt efter leverandørens anvisninger normalt mindst én gang årligt af en sagkyndig person. Der skal føres stigejournal over hver stige med angivelse af undersøgelsens resultat. Stiger, der anvendes til brand- og redningsopgaver, kan blive udsat for store belastninger under brug. Stiger, der anvendes til dette formål, bør derfor efterses hver gang, stigen har været anvendt under indsats. Uddannelse Mandskabet skal uddannes i anvendelse af redningsberedskabets stiger, og uddannelsen skal holdes ved lige ved øvelser. Uddannelsen i anvendelse af stiger skal omfatte alle væsentlige elementer af betydning for mandskabets og øvrige personers sikkerhed. Uddannelsen gælder: Betjening af de forskellige stigetyper Korrekt procedure ved rejsning af stigerne Underlagets betydning Vejrligets indflydelse Slukning fra stige Andet arbejde fra stige Den ansvarlige for arbejdet skal før arbejdets begyndelse sikre sig, at den person, som skal anvende en stige, har modtaget den nødvendige instruktion i stigens anvendelse. 12
544437_rednUbrand.fm Page 13 Tuesday, December 4, 2007 10:15 AM Generelle regler for opstilling af stiger En stige skal opstilles på vandret og fast flade. Såfremt der er mindre terrænforskelle, understøttes den ene vange med et sikkert underlag. Er terrænforskellen større, bortgraves underlaget, eller der monteres en forlængelse, der er beregnet til formålet. Der skal træffes foranstaltninger mod udskridning ved at rodsikre stigen. Mandskabet skal i følgende situationer anvende faldsikring: Forholdene eller opgavens karakter gør det tilrådeligt Længerevarende arbejde udføres mere end fem meter over jorden Stiger må ikke komme i berøring med strømførende ledninger og apparater. En stige skal, som hovedregel, stå med en hældning på ca. 70 i forhold til underlaget. Stigen som arbejdsplatform Når stigen undtagelsesvis anvendes som arbejdsplatform, skal følgende regler overholdes: Rodenden sikres mod udskridning. Topenden fastgøres. Brandmanden fastgør sig til stigen. C-rør er det største strålerør, der må anvendes. Der må kun sprøjtes lige frem fra midten af stigen og højest 10 til siderne. Slangen skal ligge midt på stigen. Strålerørsføreren skal åbne og lukke langsomt for strålerøret. Strålerørstrykket må ikke overstige 30 m.v.s. Stigen som arbejdsplatform 13
544437_rednUbrand.fm Page 14 Tuesday, December 4, 2007 10:15 AM Rodsikring Topsikring Fastgørelse til stigen Slangen midt på stigen Skydestiger Skydestiger består af to stigeled, der kan forskydes i forhold til hinanden. Skydestigen udskydes manuelt ved at flytte overstigen i forhold til understigen, så stigen får den ønskede længde, hvorefter den rejses. Ved brand- og redningsopgaver anvendes stigen primært som adgangsstige for redningsmandskab og til redning af personer, som ikke kan reddes på anden og mere sikker måde. Stigen kan desuden anvendes i forbindelse med slukning og ventilationsopgaver samt i særlige tilfælde til nedfiring af bårer med tilskadekomne fra etager. Hejsestiger Hejsestiger, der består af to eller tre stigeled, er monteret med en line, hvormed overstigen/- erne kan hejses til den ønskede højde, medens stigen står lodret. Ved brand- og redningsopgaver anvendes stigen primært som adgangsstige for redningsmandskab og til redning af personer, som ikke kan reddes på anden og mere sikker måde. Stigen kan desuden anvendes i forbindelse med slukning og ventilationsopgaver samt i særlige tilfælde til nedfiring af bårer med tilskadekomne fra etager. 14
544437_rednUbrand.fm Page 15 Tuesday, December 4, 2007 10:15 AM Opstilling Til betjening af hejsestigen kræves tre personer. Stigen anvendt som adgangsstige Lederen af stigeholdet placerer sig under stigens rejsning med front mod stigen, sætter en fod ud for hver vange og forhindrer derved stigens rodende i at skride. De to øvrige personer tager fat i hver sin stigevange og rejser (undergår) stigen til lodret. Lederen rodsikrer, mens hjælperne undergår Når stigen er rejst så højt op, at personen ved rodenden kan nå 3. nederste trin, griber han med begge hænder fast i dette og læner sig bagover for at hjælpe til med rejsningen, idet han med fødderne stadig sørger for at hindre rodenden i at skride. Samtidig med, at stigen rejses, flytter han hænderne opad på trinene. Rejsning af stigen Når stigen står lodret, holdes den i stillingen af de to personer. De står med hænderne på vangerne med højre hånd foroven og venstre forneden. De står endvidere i skrævende stilling med højre fod støttende mod vangens rodende, medens lederen af stigeholdet foretager udskydning ved hjælp af linen med et jævnt og roligt træk. Når gliphagen har passeret et trin i passende højde, lænes stigen noget bagud, hvorefter der fires forsigtigt, til gliphagerne går i indgreb med det pågældende trin. Linen fastgøres til et stigetrin med et dobbelt halvstik. Linen må ikke føres ud fra stigen under udskydningen. Udskydning af stigen 15
544437_rednUbrand.fm Page 16 Tuesday, December 4, 2007 10:15 AM Der findes andre stigetyper, hvor stigen skal behandles anderledes ved rejsning, og hvor der ikke er en løs line, der skal fastgøres. Det er derfor vigtigt, at mandskabet har et grundigt kendskab til netop den stigetype, man skal arbejde med. Herefter lægges stigen an mod f.eks. vindueskarmens underkant med minimum tre trins overlap. Det kontrolleres, at gliphagernes næb stadig er i indgreb med stigetrinnet. Er stigen længere end fem meter, anbringes en mand til sikring af rodenden, så længe der befinder sig personer på stigen. Der må kun være én person på stigen ad gangen. Stigen anvendt som redningsstige Stigen kan afhængig af om den har tophjul rejses på tre forskellige måder: Redningsstige uden tophjul Redningsstige med tophjul Rodenden mod muren Topenden mod muren Redningsstige uden tophjul Stigen placeres parallelt med bygningen med rodenden anbragt umiddelbart neden for den åbning, der skal anvendes til redningen. Stigen er vendt således, at den ene vange vender ind mod muren. Lederen af stigeholdet placerer sig under stigens rejsning med front mod stigen, sætter en fod ud for hver vange og forhindrer derved stigens rodende i at skride. De to øvrige personer tager fat i hver sin stigevange og rejser (undergår) stigen til lodret. Når stigen er rejst så højt op, at lederen ved rodenden kan nå 3. nederste trin, griber han med begge hænder fast i dette og læner sig bagover for at hjælpe til med rejsningen, idet han med fødderne stadig sørger for at hindre rodenden i at skride. Samtidig med, at stigen rejses, flytter han hænderne opad på trinene. Når stigen står lodret holdes den i stillingen af de to personer. De står med hænderne på vangerne og i skrævende stilling med den ene fod støttende mod vangens rodende, medens lederen af stigeholdet foretager udskydning ved hjælp af linen med et jævnt og roligt træk. Når gliphagen har passeret et trin i passende højde, lænes stigen noget bagud, hvorefter der fires forsigtigt, til gliphagerne går i indgreb med det pågældende trin. Linen fastgøres til et stigetrin med et dobbelt halvstik. Linen må ikke føres ud fra stigen under udskydningen. 16
544437_rednUbrand.fm Page 17 Tuesday, December 4, 2007 10:15 AM Der findes andre stigetyper, hvor stigen skal behandles anderledes ved rejsning, og hvor der ikke er en løs line, der skal fastgøres. Det er derfor vigtigt, at mandskabet har et grundigt kendskab til netop den stigetype, man skal arbejde med. Derefter drejes stigen 90 og lægges an mod f.eks. vindueskarmens underkant med minimum tre trins overlap. Er stigen længere end fem meter, anbringes en mand til sikring af rodenden, så længe der befinder sig personer på stigen. Der må kun være to personer på stigen ad gangen en redningsmand og personen, der skal reddes. Redningsstige med tophjul Rejsning af stigen med rodenden mod muren Stigen placeres vinkelret på bygningen med rodenden mod muren og med topstigen nederst. Rodenden placeres det sted, hvor stigen skal stå, når den er rejst. Lederen af stigeholdet placerer sig under stigens rejsning med front mod stigen, sætter en fod ud for hver vange og forhindrer derved stigens rodende i at skride. De to øvrige personer tager fat i hver sin stigevange og rejser (undergår) stigen til lodret. Når stigen er rejst så højt op, at lederen ved rodenden kan nå 3. nederste trin, griber han med begge hænder fast i dette og læner sig bagover for at hjælpe til med rejsningen, idet han med fødderne stadig sørger for at hindre rodenden i at skride. Samtidig med, at stigen rejses, flytter han hænderne opad på trinene. Når stigen står lodret holdes den i stillingen af de to personer. De står med hænderne på vangerne og i skrævende stilling med den ene fod støttende mod vangens rodende, medens lederen af stigeholdet foretager udskydning ved hjælp af linen med et jævnt og roligt træk. Der skal som minimum være tre trins overlap, når stigen placeres i åbningen. Når gliphagen har passeret et trin i passende højde, lænes stigen noget bagud, hvorefter der fires forsigtigt, til gliphagerne går i indgreb med det pågældende trin. Linen fastgøres til et stigetrin med et dobbelt halvstik. Linen må ikke føres ud fra stigen under udskydningen. Der findes andre stigetyper, hvor stigen skal behandles anderledes ved rejsning, og hvor der ikke er en løs line, der skal fastgøres. Det er derfor vigtigt, at mandskabet har et grundigt kendskab til netop den stigetype, man skal arbejde med. 17
544437_rednUbrand.fm Page 18 Tuesday, December 4, 2007 10:15 AM Rejsning af stigen med topenden mod muren Før rejsning skal topstigen der ligger øverst udskydes et trin. To personer fatter om trin og vange og skubber stigen ind mod muren, medens lederen af stigeholdet løfter topenden af stigen op ad muren. Rejsning af stigen Når stigen er rejst og ligger an mod muren, foretager lederen udskydning ved hjælp af linen med et jævnt og roligt træk. Der skal som minimum være tre trins overlap, når stigen placeres i åbningen. Når gliphagen har passeret et trin i passende højde, fires der forsigtigt, til gliphagerne går i indgreb med det pågældende trin. Linen fastgøres til et stigetrin med et dobbelt halvstik. Er stigen længere end fem meter, anbringes en mand til sikring af stigens rodenden, så længe der befinder sig personer på stigen. Der må kun være to personer på stigen ad gangen en redningsmand og personen, der skal reddes. Udskydning af stigen Sammensættelige stiger En sammensættelig stige består af to eller flere sektioner af enkeltstiger, som kan sættes sammen i forlængelse af hinanden, og som kan adskilles efter endt brug. Hver sektion er udført som en almindelig håndstige. Ved hjælp af fire forlængerbeslag to under øverste trin og to under nederste trin kan flere stigeled sættes sammen, idet vangerne spidser opefter således, at de passer ind i rodenden på den anden sektion. Ved brand- og redningsopgaver anvendes sammensættelige stiger primært som adgangsstiger til indtrængning i en bygning og indvendig i bygninger, hvor etageadskillelserne er væk. 18
544437_rednUbrand.fm Page 19 Tuesday, December 4, 2007 10:15 AM Opstilling Til betjening af sammensættelige stiger kræves to personer. Hvis der er den fornødne plads, samles stigeleddene på terrænet. Samling af to stigeled Det nederste led lægges parallel med muren med rodenden ud for det sted, hvor stigen skal stå, når den er rejst. De øvrige led lægges i forlængelse således, at rodende vender mod topende på samtlige led. Når stiges rejses stiller den ene person sig ved rodenden med en fod ud for hver vange for at rodsikre stigen. Den anden griber fat i den samlede stiges øverste trin, løfter stigens topende op i strakte arme og undergår stigen ved at flytte hænderne fra trin til trin. Når stigen er nået så højt op, at personen ved rodenden kan nå 3. nederste trin, griber han med begge hænder fast i dette og læner sig bagover for at hjælpe til med rejsningen, idet han med fødderne stadig sørger for at hindre rodenden i at skride. Samtidig med, at stigen rejses, flytter han hænderne opad på trinene, således at han, når stigen står lodret, har rejst sig helt op. Stigen drejes 90 omkring den ene vanges rodende og lægges an mod f.eks. vindueskarmens underkant med minimum tre trins overlap. Hvis den fornødne plads ikke er til stede, kan samlingen foretages således: Den ene person stiller sig med ryggen mod muren, anbringer stigeleddet foran sig i lodret stilling og med rodenden på jorden det sted, hvor stigen skal stå, når den er rejst. Den anden person placerer de øvrige stigeled, der skal anvendes, på jorden således, at leddene er vinkelret på bygningen og topenden er udfor 1. leds rodende. Klar til samling af stigen 19
544437_rednUbrand.fm Page 20 Tuesday, December 4, 2007 10:15 AM Påsætning af 2. led Den ene person griber udvendig om vangerne, umiddelbart over rodenden og løfter stigeleddet op i strakte arme med topenden hvilende mod muren. Den anden fører et stigeled ind i beslagene på 1. led, hvorefter stigen støttes mod jorden. Påsætning af 2. led Påsætning af 3. led Den ene griber med overgreb om nederste leds nederste trin. Den anden griber med udvendig greb i vangerne umiddelbart over rodenden. Sammen løfter de stigen op i strakte arme med topenden mod muren. Personen ved muren fastholder stigen i denne stilling. Den anden fører 3. stigeled ind i beslagene på 2. led, og stigen støttes mod jorden. Påsætning af 3. led Påsætning af 4. led Fremgangsmåden er som beskrevet ved påsætning af 3. led. En sammensættelig stige må maksimalt bestå af fire stigeled. Nedtagning af stigen sker i omvendt rækkefølge for begge metoders vedkommende. En sammensættelig stige, der består af to stigeled, må maksimalt belastes af to personer ad gangen en redningsmand og personen, der skal reddes. En sammensættelig stige med tre eller fire stigeled må kun belastes af en person ad gangen. 20
544437_rednUbrand.fm Page 21 Tuesday, December 4, 2007 10:15 AM Rygningsstiger (Tagstiger) Rygningsstiger er forsynet med en rygningsbøjle og anvendes ved arbejde på tage eller skrå flader. Stigen hænger i tagryggen og vangerne hviler på tagfladen. Kravet til stigerne er, at de har en tilstrækkelig styrke og opfylder gældende standarder. Stigen må kun anvendes til arbejde på tage og aldrig som erstatning for en almindelig stige, og den må kun belastes med en person ad gangen. Stigen anvendes primært ved skorstensbrande og til afmontering af tagbeklædning på et etplanshus Kontrol af transportable stiger skal vedligeholdes, opbevares og kontrolleres i overensstemmelse med Arbejdstilsynets meddelelse At-meddelelse nr. 2.03.2 om anvendelse af transportable stiger. Endvidere skal leverandørens anvisninger og gældende standarder følges. 21
544437_rednUbrand.fm Page 22 Tuesday, December 4, 2007 10:15 AM Springpuder Redningsarbejde Ved redningsarbejde med klasse 1 personer, hvor personer er i fare fordi adgangsveje er blokerede af ild eller røg, bruger vi helst automobildrejestiger eller forskellige former for redningslifte. Ved brug af disse redningskøretøjer kan man lave et godt og sikkert stykke redningsarbejde. Man kan også på de nederste etager gøre brug af transportable stiger, men det er forbundet med lidt større risiko på grund af stigernes opbygning og sikkerhedsanordninger, der kun er mekaniske. Brugen af springpude er sidste led i redning af personer og anvendes kun, når stiger ikke er brugbare. Redningsberedskaberne anvender to typer springpuder. En type der betjenes af seks mand, og en type hvor der kun skal to mand til betjeningen. Underhåndsgreb og fod i fodlasker Springpude klar til brug Springpude til seks mands betjening Springpuden, der kræver seks mand, skal pumpes op med håndkraft og får en diameter på ca. 3,5 m samt et areal på ca. 10 m 2. Til oppumpningen er der til hver mand to håndtag af tovværk og en fodlaske. Oppumpningen skal foregår i takt. Når puden er fuld oppustet, har den en højde af ca. 1,3 m. I midten af puden er der en rund rød cirkel, der ses tydeligt oppefra af personen, der skal springe. 22
544437_rednUbrand.fm Page 23 Tuesday, December 4, 2007 10:15 AM Springpuder Betjening Det er holdlederen, der har ansvaret for korrekt oppustning, og det er ligeledes holdlederen, der anviser det sted, puden skal placeres, når der skal springes. Det er vigtigt at oppustningen foregår et stykke fra selve modtagestedet, da puden set oppefra efter udtagning, kan få personen til at tro, at den er klar og derfor springe i utide. Mandskabet skal hele tiden være meget fokuseret på opgaven, da der kan være mulighed for, at der skal korrigeres under springet. Man skal også være meget opmærksom, når personen rammer puden. Han vil blive kastet op i luften igen, og hvis han rammer lidt yderligt, vil han blive kastet uden for puden. Som redningsmand kan man også komme ud for at skulle assistere ved en springer (selvmordsforsøg). Det kan være en længere affære og en meget krævende opgave. Man får ondt i nakken af at stå og holde øje med springeren, og nogle gange flytter de sig på taget eller går fra vindue til vindue. Politiet prøver at tale vedkommende til at opgive forsøget. Under denne ventetid skal holdet med mellemrum hive i puden for at holde den fuld oppustet og klar til brug. Hvis der ikke er mandskab nok tilstede til oppustningen og betjeningen eksempelvis på grund af andet redningsarbejde kan man i nødstilfælde få politifolk eller andre til at hjælpe med oppustningen. Opbygning Puden er lavet af sejldug eller andet stærkt og let materiale. Afhængig af materialet vejer den 30-40 kg. Opbygningen er lavet med mange små selvstændige celler. Det betyder, at hvis der kommer en utæthed, fordi puden står i glas og knuste tagsten, vil det ikke få nævneværdig indflydelse på bæreevnen. I bunden er der ventiler. Når håndtagene løftes skabes et undertryk i puden, ventilerne åbnes og luften siver ind. Trykket i puden lukker ventilerne, når man sænker håndtagene. Der skal ca. 10-12 pumpninger til, før puden når den maksimale højde på 1,3 m. Kontrol Efter brug skal der foretages en visuel kontrol af puden, og den skal rengøres. Når puden er tør, skal den pakkes i en pose. Det er vigtigt, at den pakkes med forsiden opad, så den er klar til oppustning, når den pakkes ud. 23
544437_rednUbrand.fm Page 24 Tuesday, December 4, 2007 10:15 AM Springpuder Afprøvning Afprøvning foregår ved, at der en gang om året kastes en sandsæk ned på puden. Denne sandsæk skal have en vægt på ca. 35 kg og med en grundflade på ca. 60 x 50 cm. Nedkastningen skal være fra en højde på 11 m. Denne prøve gentages tre gange. Sækken skal være med runde kanter, så den ikke beskadiger springpuden. Vigtigste data Diameter 3,5 m Højde, fuldt oppustet 1,3 m Springflade 10 m 2 Dimensioner pakket 90 x 30 cm Vægt 30-40 kg Betjening 6 mand Puden er ifølge DIN-normer godkendt til spring fra højst 5. til 6. etage. Lidt historie I foråret 1984 blev der brug for to springpuder i Ålborg. Her blev der sprunget fra 14. etage og for at være sikker på at fange vedkommende, blev der opsat to springpuder. Selve springet tog tre sekunder, og hastigheden ved landing var ca. 100 km/t. Ved nedslaget gik der fire kamre i stykker på puden, og den springende blev slynget op i luften og landede uden for puden og pådrog sig et mindre benbrud. Se pil. Landingen var lidt yderlig, og der sprang fire kamre i puden, men den beholdt sin form og styrke. Personen, der har sprunget, ligger i hvid skjorte ved stakittet. Foto: Mogens Antonsen, Aalborg 24
544437_rednUbrand.fm Page 25 Tuesday, December 4, 2007 10:15 AM Springpude til to mands betjening Springpuder Disse puder findes i to udgaver og benævnes SP 16 og SP 23. SP 16 må bruges til 16 m i højden og SP 23 til højest 23 m. Denne type springpude har den fordel, at den kun kræver to mands betjening. Huller i sideskørter til nedbremsning Puden har en størrelse af 3,5 m x 3,5 m med en højde på 1,7 m. Oppustning foregår med en seks liters trykflaske med 300 bar og varer ca. 30 sek. Det er kun mandskab, der er uddannet i brug af puden, der må betjene den. Betjening De to mand, der skal klargøre springpuden, pakker den ud et stykke fra selve springstedet. Når springpuden er pakket ud, åbnes der for trykflasken, og puden støttes under oppustningen. Når puden er klar bæres den i bærehåndtag hen til selve nedspringsstedet, og de to mand sørger for at styre og støtte puden under nedspringet. Man skal også her, som ved den seks mands betjente springpude være opmærksom på, at personen kan blive kastet af puden efter nedfaldet. Når en person er landet, vil puden være klar igen efter ca. 10 sek. Opbygning Springpuden består af to firkantede luftslanger, der er forbundet med fire vertikale (lodrette) slangesøjler. De oppustelige indvendige dele er lavet af gummi med skjult polyamidvæv. Den udvendige dug er af brandhæmmende PVC. I de sideskørter, der er hele vejen rundt på puden, er der mange små huller. De er med til af lave en nedbremsning, når personen rammer puden. 25