Undervisningsmiljøvurdering 2013/2014 Klarup Skole. Denne undervisningsmiljøvurdering udarbejdes på baggrund af Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø. Lov nr. 166 af 14/03/2001. Af loven fremgår det bl.a. at elever, der deltager i undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Dette omfatter også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø. I lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø står der at: Uddannelsesstedets ledelse sørger for, at der udarbejdes en skriftlig undervisningsmiljøvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på uddannelsesstedet. Undervisningsmiljøvurderingen skal være tilgængelig på uddannelsesstedet for elever og studerende og andre interesserede samt lægges ud på skolens hjemmeside. Undervisningsmiljøvurderingen skal revideres, når der sker ændringer, der har betydning for undervisningsmiljøet, dog mindst hvert tredje år. Undervisningsmiljøvurderingen skal mindst indeholde følgende elementer: 1) Kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø 2) Beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer 3) Udarbejdelse af en handleplan, hvor det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konstaterede problemer skal løses, og 4) Forslag til retningslinier for opfølgning på handleplanen. Eleverne skal være med til at skabe og opretholde et godt undervisningsmiljø, og uddannelsesstedets ledelse skal inddrage undervisningsmiljørepræsentanter i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølgning på undervisningsmiljøvurderingen. Eleverne har derfor ret til at vælge to undervisningsmiljørepræsentanter på skolen. Side 1 af 8
Til at udarbejde undervisningsmiljøvurderingen på blev der nedsat et udvalg bestående af: Elevrepræsentant Astrid Kitchen, afdeling 3. Elevrepræsentant Emilie Maj Nielson, afdeling 2. Sikkerhedsrepræsentant Kenneth Jensen Viceskoleinspektør Bjarne Jensen Udvalget påbegyndte sit arbejde i efteråret 2013 ved at viceskoleleder Bjarne Jensen deltog i en temadag om undervisningsmiljø afholdt den 26. september af Skoleforvaltningen i samarbejde med Dansk Center for Undervisningsmiljø. I punkt 5 om trivsel i Fælles Skolebeskrivelse 2 Sådan gør vi på Aalborgs skoler står: C. Den enkelte skole har en trivselsplan til forebyggelse og imødegåelse af mobning. Elevrådet involveres i dette arbejde. Trivselsplanen revurderes mindst hvert tredje år, naturligt i forbindelse med udarbejdelsen af elevernes undervisningsmiljøvurdering. G. Den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering af de æstetiske, fysiske og psykiske forhold for eleverne gennemføres hvert tredje år. På temadagen blev det aftalt at alle skoler skal anvende den nye udgave af TERMOMETRET udviklet af DCUM. Vi deler kortlægningen op i følgende områder: Trivsel Fagligt læringsmiljø Efter kortlægningen vha. TERMOMETRET foretager udvalget en beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer. Herefter foretages en prioritering og der opstilles en handleplan indeholdende løsningsforslag, tidsplan, samt hvem der er ansvarlig samt opfølgning. Side 2 af 8
Kortlægning af Trivsel: Til kortlægningen anvender vi i lighed med de øvrige skoler i Aalborg Kommune TERMOMETRET udviklet af DCUM. Eleverne i afdeling 1, dvs. 0. -3. klassetrin fik hjælp af elever fra de ældste klassetrin til at gennemføre besvarelserne. Indenfor trivselsområdet blev der spurgt ind til følgende områder: - Er du glad for at gå i skole - Klassen og venskaber - Tryghed - Mobning og alvorligt drilleri - Lærer-elev relationer Kortlægning af det Faglige Læringsmiljø: Også hertil anvendes TERMOMETRET. Indenfor det faglige læringsmiljø blev der spurgt ind til følgende områder: - Motivation - Timerne og undervisningen - Faglig læring - Undervisningsformer - Faglig evaluering og vejledning - Lektier og forberedelse - Brugen af IT Beskrivelse og vurdering af eventuelle trivselsproblemer: Generelt er der en rigtig god trivsel og gode lærer-elev relationer. Afdeling 1: - 12 elever (9%) svarer nej til at får du hjælp af de voksne, når du bliver drillet - 12 elever (5%) svarer nej til spørgsmålet om, om der er voksne på skolen, du kan tale med, hvis du er ked af det - Svarer næste alle ja til at de er glade for sin klasse Side 3 af 8
- Alle svarer ja til at de voksne gør noget for, at alle i klassen skal have det godt Afdeling 2: - 1-2 elever (drenge) angiver aldrig at være glad for at gå i skole - 1 elev svarer, at uvenskaber aldrig bliver løst på en god måde - 8 elever (5%) tænker meget tit eller tit på at skifte skole - 24 elever (26%) svarer ja til at de syntes, der er nogen i klassen, der bliver mobbet. Dog er der kun 6 elever (4%) der svarer ja til, at de bliver mobbet et par gange om måneden eller et par gange om ugen - Der er generelt rigtig gode lærer-elev relationer. Der er dog et område der skiller sig ud, idet 17 elever (14%) angiver et nej til spørgsmålet om, om der er en voksen på skolen, du kan tale med, hvis du har brug for hjælp. - Er næste alle (99%) glade for sin klasse - Der er stort set enighed om at I behandler hinanden godt i klassen (97%) - Hvis nogen i klassen eller på skolen bliver mobbet, oplever ingen at de voksne aldrig gør noget ved det Afdeling 3: - 2 elever (drenge) angiver aldrig at være glad for at gå i skole - 1 elev svarer, at uvenskaber aldrig bliver løst på en god måde - 12 elever (8%) tænker meget tit eller tit på at skifte skole - Der sker et markant fald i oplevelsen af om nogle bliver mobbet, idet kun 10 elever (8%) angiver, at de syntes elever bliver mobbet i afdeling 3. Ingen elever i afdeling 3 angiver at være blevet mobbet et par gange om måneden eller et par gange om ugen. - Der er generelt rigtig gode lærer-elev relationer. Der er dog et område der skiller sig ud, idet 10 elever (8%) angiver et nej til spørgsmålet om, om der er en voksen på skolen, du kan tale med, hvis du har brug for hjælp. - Er alle (100%) glade for sin klasse - Der er enighed om at I behandler hinanden godt i klassen (100%) Beskrivelse og vurdering af eventuelle problemer indenfor det faglige læringsmiljø : Side 4 af 8
Undersøgelsen tyder på et rigtig godt fagligt læringsmiljø hvor eleverne i høj grad føler, de lærer noget i samtlige fag og føler sig godt eller nogenlunde godt med i timerne. Afdeling 1: - 23 elever (9%) siger de ikke har nemt ved at koncentrere sig i timerne - 83 elever (32%) siger nej til at de er med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne - 18 elever (7%) siger de føler sig alene i skolen - Næsten alle elever syntes deres klasselokale er rart at være i (98%) Afdeling 2: - 20 elever (13%) angiver, at de ikke i nogle fag er med til at bestemme, hvad eleverne skal arbejde med i timerne - 70 elever (44%) angiver, at de ikke i nogle fag eller i meget få fag er med til at bestemme, hvad eleverne skal arbejde med i timerne - 18 elever (13%) angiver, at de aldrig eller ikke så tit har adgang til de nødvendige hjælpemidler i timerne - 48 elever (30%) angiver, at de meget eller rigtig meget savner, at computere og digitale medier indgår mere aktivt i undervisningen - Kun 3 elever (2%) at de er uenige i at de klarer sig fagligt godt i skolen Afdeling 3: - 33 elever (22%) angiver, at de ikke i nogle fag er med til at bestemme, hvad eleverne skal arbejde med i timerne - 85 elever (56%) angiver, at de ikke i nogle fag eller i meget få fag er med til at bestemme, hvad eleverne skal arbejde med i timerne - 21 elever (14%) angiver, at de slet ikke lærer noget i idræt - 9 elever (6%) angiver, at de aldrig eller ikke så tit har adgang til de nødvendige hjælpemidler i timerne - 60 elever (40%) angiver, at de meget eller rigtig meget savner, at computere og digitale medier indgår mere aktivt i undervisningen Side 5 af 8
- Kun 7 elever (5%) at de er uenige i at de klarer sig fagligt godt i skolen Prioritering: Udvalget foreslår følgende prioriteringer for de enkelte områder: Trivsel: 1. En voksen på skolen at tale med når der er brug for det 2. Tænker på at skifte skole Fagligt læringsmiljø: 1. Digitale medier skal indgå mere aktivt i undervisningen 2. Der skal være mere medbestemmelse for eleverne i forhold til, hvad der skal arbejdes med i timerne Handleplaner og opfølgning: I det følgende opstilles handleplaner. Handleplan for: En voksen på skolen at tale med når der er brug for det Hvilke løsninger foreslås Tidsplan Ansvarlig Opfølgning Bedre kendskab til trivselspersonerne og trivselsunderviserne i de tre afdelinger 14/15 Trivselspersonerne Elevrådsmøder Bedre kendskab til kontaktlærerbegrebet i afd. 3. Overvej at den enkelte elev kan være medbestemmende ift. hvem elevens kontaktlærer er. Overvej udbredelse af kontaktlærerbegrebet til også at omfatte afd. 2 eventuelt i første omgang kun på 6. årgang 14/15 Kontaktlærerne Elevrådsmøder 14/15 Ledelsen Elevrådsmøder Side 6 af 8
Handleplan for: Tænker på skoleskift Hvilke løsninger foreslås Tidsplan Ansvarlig Opfølgning Skoleskift til f.eks. Sønderbro skolens eliteidræts klasser samt efterskoler/ungdomsskoler kan være helt naturlige. Klarup skole skal konstant have fokus på trivsel og udvikling af skolen. Skolen bør udvikle på toningsmodellen samt overveje profilskole tanken således at hele skolen samler sig om et udviklingsprojekt. Kommende skoleår Ledelsen Elevrådsmøder Ny UVM Handleplan for: Digitale medier skal indgå mere aktivt i undervisningen Hvilke løsninger foreslås Tidsplan Ansvarlig Opfølgning Vedtagelse af IT strategi på Klarup skole bl.a. indeholdende: Fra foråret Ledelsen Elevrådsmøder - Opkvalificering af PLCteamet således at de kan tilbyde kollegaer og eleverne den nødvendige støtte såvel teknisk som pædagogisk 2014 - Overordnet plan for basis over it færdigheder på de enkelte årgange - Forsøg med en årgang i 14/15 der udnytter og bruger mulighederne i Skyen - Udnytte filmsekvenser som instruktions mulighed Side 7 af 8
Handleplan for: Mere medbestemmelse for eleverne i forholdt til, hvad der skal arbejdes med i timerne Hvilke løsninger foreslås Tidsplan Ansvarlig Opfølgning Dette er et lidt vanskeligt emne idet lærerne skal stille krav og skal opfylde diverse læseplaner. Det skal overvejes, at eleverne i højere grad er medbestemmende ift. opgaver og emner under det hovedemne, som lærerne har besluttet, samt hvordan der arbejdes hermed. Medbestemmelsen bør være stigende i løbet af skoleforløbet. Eventuel deltagelse i Danske Skoleelevers projekt om Elevinddragelse. Løbende teamene Elevrådsmøder Ny UVM Denne undervisningsmiljøvurdering er færdiggjort den 10.02 2014 af: Elev: Katrine Kitchen Elev: Emilie Maj Nielson Lærer: Kenneth Jensen Viceskoleinspektør: Bjarne Jensen. Side 8 af 8