Konkursretten i Danmark og i Italien

Konkursretten i Danmark og i Italien Udvalgte emner. Et dansk italiensk terminologispeciale. Il diritto fallimentare in Danimarca e in Italia. Elementi selezionati della procedura fallimentare. Una tesi di laurea sui termini danesi e italiani. Hvad den romerske Ret angaar, saa er det en overdreven patriotisme, når Kofod Ancher og, efter ham, adskillige Lovkyndige have villet nedsætte eller saa godt, som ganske fornægte denne Rets Indflydelse på vor Lovgivning. (Anders Sandøe Ørsted (1822). Haandbog over den danske og norske Lovkyndighed, bind I, s. 459) Juni 2006 Cand.ling.merc. i italiensk, Eva Christine Sinding Vejledere: Carina Graversen og Bodil Nistrup Madsen Institut for fransk, italiensk, russisk, spansk og tysk (First) Copenhagen Business School

......

Kapitel 0: Il diritto fallimentare in Danimarca e in Italia 1 0.1 Riassunto in italiano... 1 0.2 Descrizione del diritto fallimentare... 1 0.3 Comparazione del diritto fallimentare... 1 0.4 Metodo didattico... 2 0.5 Banca dati... 2 Kapitel 1: Indledning 3 1.1 Formål... 3 1.2 Disposition... 4 1.3 Emneafgrænsning... 5 1.4 Metode og metodekritik... 7 1.4.1 i-term... 9 1.4.2 i-model... 10 1.5 Kilder og Kildekritik... 10 1.5.1 Danske kilder... 11 1.5.2 Italienske kilder... 12 Kapitel 2: Fremstilling af konkursretten 13 2.1 Indledende begreber... 14 2.1.1 Konkurs... 14 2.1.1.1 Formålet med konkurs... 14 2.1.1.2 Konkurssagers forløb... 14 2.1.2 Omstødelse... 15 2.1.2.1 Formålet med omstødelse... 15 2.1.3 Konkursordenen... 16 2.1.3.1 Formålet med konkursordenen... 16 2.1.4 Ligelighedsprincippet... 16 2.1.4.1 Formålet med ligelighedsprincippet... 16 2.2 Konkursret i Danmark... 17 2.2.1 Lovregulering... 17 2.2.2 Den danske konkurslov... 17

2.2.2.1 Hvem kan erklæres konkurs?... 17 2.2.2.2 Opbygning og gennemgang af loven... 17 2.2.2.3 Grundlæggende begreber... 20 2.2.2.3.1 Fristdagen KL 1... 20 2.2.2.3.1.1 Fristdagsfundament 21 2.2.2.3.2 Nærstående KL 2... 21 2.2.2.3.3 Insolvens KL 17 stk.2... 22 2.2.2.3.4 Urådighed KL 29... 23 2.2.2.4 Omstødelse... 23 2.2.2.5 Konkursordenen... 25 2.3 Konkursret i Italien... 30 2.3.1 Lovregulering... 30 2.3.2 Den italienske konkurslov... 31 2.3.2.1 Hvem kan erklæres konkurs?... 31 2.3.2.2 Opbygning og gennemgang af loven... 31 2.3.2.3 Grundlæggende begreber... 33 2.3.2.3.1 Dichiarazione di fallimento, art.6 L.F.... 33 2.3.2.3.2 Stato d insolvenza, art.5 L.F.... 34 2.3.2.3.3 Spossessamento, art. 42 L.F.... 35 2.3.2.3.4 Revocatoria fallimentare... 36 2.3.2.3.5 Ordine di distribuzione delle somme... 39 Kapitel 3: Sammenligning mellem dansk og italiensk konkursret 42 3.1 Baggrund for det danske og det italienske retssystem... 42 3.2 Konkursretten... 43 3.2.1 Specifikke forskelle... 44 Kapitel 4: Oversigter over konkursret i Danmark og i Italien 48 4.1 Kommentarer til oversigterne... 48 4.1.1 Sådan læses oversigterne... 48 4.1.1.1 Den danske og den italienske Konkurslovs dele vedrørende konkurs, oversigt nr. 1 og 2... 48 4.1.1.2 Vigtige begreber i dansk og italiensk konkursret, oversigt 3... 49

4.1.1.3 Omstødelse og konkursordenen i dansk og italiensk konkursret, oversigt 4... 50 4.2 Oversigterne i grafisk form... 51 Kapitel 5: Kapitel 5: Begrebssystemer 55 5.1 Term? begreb, definitioner og kommentarer... 55 5.2 Begrebssystemer... 56 5.2.1 Teori... 56 5.2.2 Inddelingskriterier og karakteristiske træk... 57 5.2.3 Notationer... 58 5.2.4 Kommentarer til begrebssystemerne... 59 5.2.4.1 KONKURS, BEGREBSSYSTEM 1... 60 5.2.4.2 FALLIMENTO, BEGREBSSYSTEM 2... 60 5.2.4.3 KONKURSLOV, BEGREBSSYSTEM 3... 60 5.2.4.4 LEGGE FALLIMENTARE, BEGREBSSYSTEM 4... 60 5.2.4.5 KONKURSDEKRETS AFSIGELSE, BEGREBSSYSTEM 5... 61 5.2.4.6 DICHIARAZIONE DI FALLIMNETO, BEGREBSSYSTEM 6... 61 5.2.4.7 OMSTØDELSE, BEGREBSSYSTEM 7... 61 5.2.4.8 REVOCATORIA FALLIMENTARE, BEGREBSSYSTEM 8... 62 5.2.4.9 KONKURSORDEN, BEGREBSSYSTEM 9... 62 5.2.4.10 ORDINE DI DISTRIBUZIONE DELLE SOMME, BEGREBSSYSTEM 10... 62 5.2.5 Begrebssystemerne i grafisk form med systematisk begrebsliste vedhæftet... 62 Kapitel 6: Terminologisk del 63 6.1 Kommentarer til de terminologiske artikler... 63 6.1.1 Ækvivalens, definitioner og kommentarer... 63 6.1.2 Indhold og opbygning af de terminologiske enheder med kommentarer... 64 6.2 Terminologiske artikler i alfabetisk orden... 66 6.2.1 Dansk til italiensk... 66 6.2.2 Italiensk til dansk... 66

Kapitel 7: Afslutning 67 Systematisk liste for 1-KONKURS Systematisk liste for 2-FALLIMENTO Systematisk liste for 3-KONKURSLOV Systematisk liste for 4-LEGGE FALLIMENTARE Systematisk liste for 5-KONKURSDEKRET Systematisk liste for 6-DICHIARAZIONE DI FALLIMENTO Systematisk liste for 7-OMSTØDELSE Systematisk liste for 8-REVOCATORIA FALLIMENTARE Systematisk liste for 9-KONKURSORDEN Systematisk liste for 10-ORDINE DI DISTRIBUZIONE DELLE SOMME

Alfabetisk liste: dansk-italiensk Alfabetisk liste: italiensk-dansk 6.2 Terminologiske artikler i alfabetisk orden 6.2.1 Dansk til italiensk 6.2.2 Italiensk til dansk

Kapitel 0: Il diritto fallimentare in Danimarca e in Italia 0.1 Riassunto in italiano La presente tesi, intitolata Il diritto fallimentare in Danimarca e in Italia (Konkursretten i Danmark og i Italien udvalgte emner), descrive elementi selezionati della disciplina fallimentare. All Università commerciale di Copenaghen il corso di linguaggio giuridico italiano si svolge attualmente senza un vero e proprio dizionario bilingue. La tesi mira dunque a gettare le basi per l elaborazione di un dizionario giuridico danese-italiano, italiano-danese, opera che l autrice intende portare a termine in un futuro prossimo. 0.2 Descrizione del diritto fallimentare Nella tesi si descrivono i termini e i concetti principali del diritto fallimentare danese e italiano, tentando di delineare una cornice dell istituto fallimentare. La tesi contiene inoltre un esposizione parziale delle leggi fallimentari e pone l accento su alcuni elementi degli ordinamenti che trattano la procedura fallimentare. Le parti selezionate sono, oltre ai concetti principali, la disciplina sulla revocatoria fallimentare e sull ordine di distribuzione delle somme. 0.3 Comparazione del diritto fallimentare A conclusione della descrizione del diritto, viene effettuata una comparazione tra le due materie giuridiche per dedurre uguaglianze e differenze. La stesura della tesi ha rivelato, tra l altro e in maniera inaspettata, che le equivalenze 1

prevalgono sulle differenze, fatto dovuto probabilmente all influenza del diritto romano sia sulla giurisprudenza italiana sia su quella danese. 0.4 Metodo didattico Nell elaborazione della tesi, si è dato peso al metodo didattico, essendo esso anche lo strumento per la futura redazione del dizionario giuridico, e per tale motivo si dà una descrizione su come si possa interpretare il concetto di equivalenza. 0.5 Banca dati La banca dati è stata creata utilizzando il sistema i-term e contiene i termini giuridici più frequenti nell ambito fallimentare. Per illustrare la relazione tra i termini è stato adottato il sistema i-model legato al sistema i-term. 2

Kapitel 1: Indledning Da jeg for næsten et år siden skulle vælge specialeemne, var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville skrive om et juridisk emne, fordi det med min baggrund som jurist er et område, som interesserer mig. Samtidig så jeg det som en mulighed for at spore mig ind på mit fremtidige arbejdsområde som cand.ling.merc. i italiensk. 1.1 Formål Formålet med specialet er overordnet, at det skal fremstå som en hjørnesten til mit videre arbejde med juridisk terminologi på dansk og italiensk efter afslutningen af cand.ling.merc. studiet. I løbet af den tid, som jeg har studeret på CLM-studiet italiensk, er det blevet stadig mere klart, at der er behov for en systematisk og analytisk beskrivelse af terminologien på dansk og italiensk inden for det juridiske område. Der findes ganske vist nogle kompendier og glosarer, som behandler nogle afgrænsede emner, men de er langt fra tilstrækkelige til oversættelse mellem dansk og italiensk juridisk sprog. Specialet kan, set i et større perspektiv, munde ud i en egentlig juridisk ordbog, sådan som det findes på flere andre sprog. Som antydet ovenfor er formålet med specialet af meget praktisk karakter, idet jeg ønsker at bidrage til en lettere og mere korrekt adgang for italienskstuderende og oversættere i deres arbejde med juridiske oversættelser. Mine medstuderende og jeg har ofte, når vi skulle oversætte eller beskrive juridiske tekster, været i den situation, at det både har været svært, og også nogle gange umuligt, at forstå endsige at finde paralleltekster til emnet. Sam- 3

tidig har jeg erfaret, at professionelle oversættere inden for det italienske sprogområde mangler det vigtige oversættelsesværktøj som en dansk/italiensk, italiensk/dansk ordbog eller en fælles sprogdatabase kan udgøre. Juridisk sprogbrug er karakteriseret ved store forskelle i udtryksform fra det ene sprog til det andet. Det juridiske sprogs udtryksform i forskellige lande har sin oprindelse i det pågældende lands traditioner og kultur. Selvom også juridisk sprog udvikler sig med tiden, vil man ofte erfare, at udviklingen ikke følger nutidens talte og skrevne sprog. Det er blandt andet derfor, at oversættelse af dette fagsprog er så svært, og det er derfor, at der er behov for at undersøge, hvori forskellene består. I det følgende vil jeg forsøge at komme disse forskelle lidt nærmere. 1.2 Disposition Specialet er, som det fremgår af indholdsfortegnelsen, opdelt i 7 kapitler, som behandler følgende emneområder: Kapitel 1 beskriver de indledende faser, der er nødvendige for at indføre læseren i specialeskriverens tanker vedrørende specialets formål, disposition og emneafgrænsning samt metode - metodekritik og kilder - kildekritik. Kapitel 2 beskriver den materielle konkursret i Danmark og Italien. Konkursretten vil blive beskrevet i 3 hovedafsnit: Indledende begreber, konkursret i Danmark og konkursret i Italien med vægt på de udvalgte emneområder, som fremgår af afsnittet om emneafgrænsning. I kapitel 3 vil jeg sammenligne den danske og den italienske konkursret inden for emneafgrænsningen med henblik på at uddrage forskelle og ligheder. Det er blandt andet ud fra sammenligningen, at man finder frem til de materielle og terminologiske forskelle, som fører specialet videre til den sproglige behandling. 4

I kapitel 4 er indsat fire skematiske oversigter, som beskrives. De to første illustrerer opbygningen af henholdsvis den danske og den italienske konkurslov, og de to sidste sammenholder begreber og termer, som behandles i kapitel 5 og 6. Kapitel 5 behandler begrebssystemer og indledes med en definition af term og begreb. Herefter behandles begreberne, først i et teoretisk afsnit, hvorefter følger et afsnit med kommentarer til sammenhængen i hvert enkelt begrebssystem og til de valgte relationer i de grafiske fremstillinger, som følger umiddelbart efter. Kapitlet 6 udgør specialets terminologiske del, som indledes med et afsnit om ækvivalens for derefter at gå over til opbygning af databasen med kommentarer. Herefter følger de terminologiske artikler, først fra dansk til italiensk og derefter fra italiensk til dansk. Kapitel 7 afslutter specialet. 1.3 Emneafgrænsning Da det ikke ligger inden for rammerne af et CLM-speciale at beskrive det meget store område, som juraen udgør, har jeg i denne sammenhæng valgt at beskæftige mig med en begrænset del, nemlig med konkursretten, men også indenfor dette område vil jeg begrænse mig, da konkursretten indholdsmæssigt er meget omfangsrig. Emnevalget er faldet på de områder, som er nævnt nedenfor, fordi de giver indblik i en meget praktisk del af den materielle konkursret, og fordi de set ud fra en terminologisk synsvinkel viser nogle interessante forskelle og ligheder, som oversættere kan få gavn af. Konkursretten indeholder mange andre emner, men jeg har vurderet, at enten ville selve fremstillingen af områderne blive for kompliceret til et terminologispeciale eller, at emnerne ikke ville give anledning til en sammenhængende beskrivelse. 5

Jeg har været usikker på, om jeg skulle lægge vægten på omstødelse eller på konkursordenen men er kommet til den konklusion, at det er formålstjenligt at inddrage begge områder i mit speciale. Begrundelsen for mit valg vil fremgå af det følgende. Derudover har jeg valgt at beskrive nogle grundlæggende begreber: Fra den danske konkurslov beskrives begrberne: fristdag, nærstående, insolvens og urådighed. De nævnte begreber siger dels noget om den lovtekniske opbygning i dansk konkursret og udgør samtidig hjørnestenene i det danske konkursinstitut. Fra den italienske konkurslov beskrives begreberne: dichiarazione di fallimento, stato d insolvenza og spossessamento, som ligeledes er centrale i det italienske konkursinstitut. De tre begreber vil blive sammenholdt med de danske for at undersøge, hvordan italiensk ret har valgt at beskrive og anvende begreberne. Omstødelse har jeg valgt, fordi området hænger godt sammen med begreberne i dansk konkursret: fristdag og nærstående, se ovenfor, som begge er med til at definere og fastslå: Fra hvilket tidspunkt kan omstødelse finde sted? Overfor hvilken personkreds kan dispositioner omstødes? Jeg vil give en overordnet beskrivelse af omstødelsesområdet uden at gå i detaljer, fordi omstødelse kun vil blive inddraget i det omfang det er nødvendigt for at illustrere og give eksempler på, hvordan de to lovtekniske begreber anvendes i loven. Herefter vil de tilsvarende italienske omstødelsesregler blive undersøgt og beskrevet, og jeg vil forsøge at uddrage nogle paralleller og forskelle mellem de to regelsæt. Endvidere har jeg valgt at beskrive konkursordenen i dansk og italiensk ret, fordi den betragtes som omdrejningspunktet for hele konkursinstituttet, som varetager kreditorernes interesser med henblik på udlodning ved et konkursbos afslutning. Også her vil der blive uddraget paralleller og forskelle mellem reglerne. 6

I forbindelse med sammenligningen mellem dansk og italiensk konkursret vil der opstå spørgsmål om ækvivalens, som vil give anledning til nærmere undersøgelse og eventuelle oversættelsesforslag. 1.4 Metode og metodekritik Specialet er opbygget omkring den terminologiske del med vægt på metode og med henblik på, at det skal være let tilgængeligt for brugeren. Undersøgelsesmetoden er valgt på baggrund af emnet, som bevæger sig inden for det juridiske område. Jeg har forsøgt at finde frem til en metode, som kan anvendes til udformning og opbygning af en dansk/italiensk, italiensk/dansk juridisk ordbog. Et juridisk terminologispeciale vil naturligt anvende loven som udgangspunkt for oversættelse af begreber og termer. Men for at forstå lovens ord er det desuden nødvendigt at undersøge den faglitteratur, som er knyttet dertil. Specialets emne er udvalgte områder af konkursretten, se afsnittet om emneafgrænsning. Jeg har tilegnet mig viden om disse områder dels ved at læse om emnet på dansk og på italiensk men også ved at tale med og lytte til jurister om forståelsen af begreber. Som jurist har jeg et godt kendskab til dansk juridisk sprogbrug, hvorimod jeg ikke havde tilsvarende erfaring inden for italiensk juridisk sprogbrug, som jeg har undersøgt nærmere. Undersøgelsen har jeg blandt andet foretaget under et ophold på Det Danske Institut i Rom, hvor jeg har arbejdet med specialet i to måneder. Ved den lejlighed har jeg fulgt forelæsninger i konkursret på Roms universitet La Sapienza. Forelæsningerne har været nyttige for min tilegnelse af terminologi, fordi den har givet mig et indblik i den nutidige juridiske udtryksform i Italien. Francesco Vassalli 1, som underviste i faget, tegnede konkursrettens store linier op i et meget klart sprog, hvilket foruden at give et godt overblik over stoffet også har givet indsigt i juridiske 1. Francesco Vassalli er professor i civilret ved Roms universitet, La Sapienza 7

udtryksmåder og tankegang. Af disse grunde vil der i specialet forekomme gengivelser af professorens vendinger og tanker, som de er nedskrevet i mine notater. Jeg har uddraget begreber og termer fra den danske og den italienske konkurslov samt almindelige fagudtryk fra litteraturen. Nogle af begreberne har en fælles betydning på dansk og italiensk og derfor indledes fremstillingen af konkursretten med at gøre rede for deres indhold. Under beskrivelsen af de to konkurslove indledes afsnittene med at indkredse den personkreds, der kan erklæres konkurs, fordi det sætter i perspektiv, hvem en konkurs kan ramme i henholdsvis Danmark og i Italien. Herefter gennemgås de to love med vægt på de udvalgte emneområder, se afsnittet om emneafgrænsning. På basis af beskrivelserne har jeg udvalgt begreber og termer, som fremgår af kapitlerne 5 og 6 om begrebssystemer og terminologi, hvor jeg blandt andet har undersøgt begrebernes ækvivalens. Se afsnittet om ækvivalens. Metode til sammenligning af begreber i de to lovsystemer Begreber og termer er udvalgt således, at læseren vil kunne se, at de i nogle tilfælde frembyder problemer i forbindelse med oversættelse, fordi der er store ækvivalensforskelle. Forslagene tager hovedsageligt udgangspunkt i lovens ord, hvilket vil sige, at jeg ved oversættelse fra udgangssprog til målsprog i videst muligt omfang anvender termer fra målsproget til oversættelsen. Da det i flere tilfælde har vist sig, at lovens ord ikke slår til, har det ofte været nødvendigt at anvende min viden om begrebers indhold til at komme med oversættelsesforslag. Forslagene forsøger at ramme den gængse sprogbrug i en faglig sammenhæng. Efter udvælgelsen af begreber og termer har jeg udarbejdet to oversigter i grafisk form, som illustrerer strukturen i såvel den danske som i den italienske konkurslov. Herefter har jeg udarbejdet to oversigter, som samler de juridiske begreber, således at læseren hurtigt kan danne sig et overblik over konteksten 8

og samtidig kan se, hvilke termer, der er beskrevet i specialets terminologidel. Oversigterne er udarbejdet i Microsoft Words tegningsprogram. 1.4.1 i-term Som redigeringsværktøj har jeg anvendt databasen i-term, version 3.2.0. Databasen er udviklet i 2004 af DANTERMcentret (Institut for Datalingvistisk) på Handelshøjskolen i København. Databasen vil være tilgængelig på Internettet i version 3.3.0 i tre måneder fra aflevering af specialet. Jeg er den første CLM-studerende, der anvender i-term i et speciale. Bodil Nistrup Madsen 1, der er IT-vejleder på specialet, er forfatter til bogen Terminologi 1, Principper og Metoder fra 1999, og jeg har derfor anvendt nogle af de teorier og metoder, som er beskrevet i bogen. i-term er logisk opbygget, således at man begynder med at oprette en emneklassifikation, som for specialet er konkurs, og hvilke sprog, man ønsker at indlæse oplysninger for. i-term gør det muligt at opstille termer og definitioner med eksempler, kommentarer og kildehenvisninger. I venstre bjælke er der forskellige valgmuligheder f.eks. kan man vælge indtast begreb for at komme ind til den side, hvor et begreb kan oprettes. Det er muligt selv at bestemme, hvilke felter man ønsker vist, hvilket gør systemet meget fleksibelt. Når artiklen er oprettet, relateres begrebet til en artikel på et andet sprog ved at vælge nyt sprog i bjælken foroven. Når de ønskede begreber er indtastet, anvendes søg knappen i venstre bjælke, hvorved der fremkommer en resultatoversigt, som viser alle begreberne, hvorefter de kan redigeres enkeltvis. Ønsker man at se artiklerne samlet på begge sprog, vælges artiklerne ude til venstre, og der klikkes på vis udvalgte i øverste bjælke. I øvrigt anbefales det at anvende databasens hjælpefunktion, som vises i venstre bjælke. Vedrørende indholdet af artiklerne henvises til afsnittet om databasens indhold i terminologiafsnittet i kapitel 6. 1. Bodil Nistrup Madsen er professor i datalingvistik ved HHK og tilknyttet instituttet. 9

Arbejdet med at oprette en database er meget tidskrævende, hvilket jeg tror, det altid vil være, uanset hvor god databasen er, fordi arbejdet med begreber kræver mange refleksioner og overvejelser. Da det er første gang jeg har stiftet bekendtskab med metoden, overraskede det mig, at der er så meget arbejde forbundet dermed. På den anden side er det som oversætter af stor værdi at være i stand til at anvende en termdatabase, hvilket jeg er sikker på vil gøre arbejdet lettere ved fremtidige oversættelser. 1.4.2 i-model i-model er i-terms begrebssystemmodul, som anvender begreber fra i-term. Nederst på den side, hvor begrebet indtastes i i-term, kan man tilføje eller se, hvilket begrebssystem det pågældende begreb hører til. For at se et begrebssystem vælges begrebssystemer i venstre bjælke, hvorved der fremkommer en liste, der kan vælges fra. Opbygningen af begrebssystemer er en vekselvirkning mellem begreb, definition og begrebssystem, det vil sige, at det er nødvendigt at forstå og tilpasse begrebet til systemet. Samme tilpasning og vekselvirkning skal foretages mellem de to sprogs begreber og begrebssystemer. Som nævnt ovenfor gælder det også for opbygningen af begrebssystemer, at det tager tid og er en vanskelig opgave. 1.5 Kilder og Kildekritik Udvælgelse af de rette kilder er en vanskelig opgave, fordi man skal være sikker på, at de er lødige og passer til niveau og emnevalg. Da specialet behandler emner inden for det juridiske område, har det været nærliggende at tage udgangspunkt i lovgivningen, det vil sige konkursloven af 1977 og legge fallimentare af 1942. Lovgivningen er således den grundlæggende og primære kilde for specialet. Hertil knytter sig faglitteratur, som også er en vigtig del af kildematerialet. Jeg har valgt ikke at anvende Internettet som kilde, fordi nettet ofte giver usikre resultater på grund af de mange juridiske områder med hver deres terminologi. 10

Da vægten i et terminologisk speciale ligger på den sproglige formulering i modsætning til det juridiske indhold, har jeg valgt at anvende nogle enkle og klare kilder, men også flere kilder for at få en vis brede i mulighederne for oversættelse, og kun i mindre grad at citere mere detaljerede beskrivelser. Udover de nedenfor nævnte kilder har jeg i enkelte tilfælde anvendt andre kilder, som ikke nævnes i det følgende, fordi de er af mindre betydning og fremgår af fodnoter. Se i øvrigt listen over litteratur og kilder sidst i specialet. 1.5.1 Danske kilder Til fremstilling af dansk konkursret har jeg først og fremmest valgt at anvende Anders Ørgaards Konkursret, da den er nemt tilgængelig og samtidig behandler konkursretten på en anerkendt og professionel måde. Heroverfor står Mogens Munchs Konkursloven med kommentarer, som ud fra et juridisk synspunkt er yderst dækkende for emnet, men som er meget detaljeret og derfor ikke i sin helhed egner sig til et terminologispeciale. Jeg har dog valgt at anvende enkelte dele af bogens udlægninger i forbindelse med beskrivelsen af konkursretten. Endvidere har jeg til sammenligning af dansk og italiensk konkursret anvendt Ditlev Tamm & Jens Ulf Jørgensens Dansk retshistorie i hovedpunkter I og II, som blandt andet indeholder en beskrivelse af romerrettens betydning for dansk ret. I den terminologiske del har jeg, når det var muligt, først og fremmest anvendt lovens ord som primær kilde. Men love indeholder langt fra altid de fagudtryk, som anvendes i den juridiske verden, og brugeren vil derfor kunne se, at de ovenfor nævnte kilder også er anvendt til oversættelser. Hertil kommer Bo von Eybens Juridisk ordbog, hvor de beskrevne begreber ofte ikke lever op til reglerne om udformning af definitioner, og derfor har jeg i flere tilfælde har måttet tilpasse definitionerne i databasen. Udover de juridiske kilder har jeg anvendt Bodil Nistrup Madsens bog, Terminologi, principper og metoder 1, til at forstå den teoretiske og praktiske del af opbygning og udformning af begrebssystemer, termer og definitioner. Bogen er skrevet på et let forståeligt sprog og indeholder værdifulde oplysninger om terminologisk arbejde. Som 11

inspiration til specialets udformning har jeg anvendt Lotte Rienecker & Peter Stray Jørgensens bog, Den gode opgave. 1.5.2 Italienske kilder Fremstillingen af den italienske konkursret er hovedsagelig baseret på L. Bobbio, E. Gliozzi og L. Lentis bog Diritto commerciale, der er overskuelig og let at forstå. Bogen anvendes i undervisningen i juridisk sprog på CLM-studiet, og jeg har derfor vurderet, at kilden også er anvendelig til et speciale. Derudover har jeg anvendt Francesco Vassallis bøger Diritto Fallimentare II.1. og 2., som anvendes på jurastudiet på Roms universitet La Sapienza. Diritto Fallimentare er meget detaljeret, og jeg har derfor valgt kun at anvende dele af bogen. Under mit ophold i Rom fra 1. februar til 31. marts 2006 fulgte jeg, som tidligere nævnt i metodeafsnittet 1.4, en forelæsningsrække i konkursret på Roms universitet La Sapienza, som blev forestået af professor Francesco Vassalli. Jeg har i flere sammenhænge anvendt mundtlige udsagn fra forelæsningerne. I den terminologiske del har jeg udover de ovenfor nævnte kilder anvendt Dizionario dei termini giuridici af Angelo Favata, Nuovo dizionario giuridico af Federico Giudice og Dizionario giuridico romano af Settimio di Salvo. Italienske juridiske ordbøger er meget omfangsrige og grundige, og beskrivelsen af begreber kan sjældent anvendes direkte som definitioner. Det har derfor ofte været nødvendigt at udfærdige egne definitioner, som bygger på ordbogsopslag. 12

Kapitel 2: Fremstilling af konkursretten I det følgende kapitel vil jeg indledningsvis gøre rede for begreberne: Konkurs, omstødelse, konkursordenen og ligelighedsprincippet, som alle har en fælles betydning i dansk og italiensk konkursret. Jeg har valgt at anvende denne fremgangsmåde, fordi det vil skabe overblik over specialet og begrænse gentagelser. Selvom begreberne har en fælles betydning, er det ikke altid ensbetydende med, at de også har samme værdi. Se afsnittet om ækvivalens i kapitel 6 om terminologi. Herefter vil jeg hver for sig beskrive den danske og den italienske konkursret og foretage en sammenligning. Se disposition, afsnit 1.2. I afsnit 2.3.2.2 om opbygning og gennemgang af den italienske konkurslov har jeg valgt ikke at oversætte men bibeholde de italienske titler. Titlerne til lovens dele indgår ikke i den terminologiske del af specialet, og jeg har derfor vurderet, at det er mere præcist at referere til originalbetegnelserne og derved gøre opslag i loven lettere for brugeren. Ud fra fremstillingen i det følgende har jeg udvalgt termer og begreber, som skrives i kursiv første gang de optræder i et afsnit, og som vil blive beskrevet i kapitlet 5 og 6 om begrebssystemer og terminologi. De kursiverede termer og begreber anvendes med den grammatiske bøjning, som passer til sætningsopbygningen, selvom termerne i artikelvisningerne alle står i ubestemt singularis. 13

2.1 Indledende begreber 2.1.1 Konkurs Konkurs er den ultimative løsning på en skyldners økonomiske vanskeligheder, fordi den betyder, at skyldnerens situation er uoprettelig, irreversibile (Vassalli, forelæsning 2006). Konkurs kan defineres som en form for retsforfølgning, som betyder, at en insolvent skyldners bo tages under konkursbehandling af skifteretten. I italiensk ret kan konkurs beskrives således: Il fallimento è uno speciale processo di esecuzione collettiva di natura pubblicista (Dizionario giuridico s. 192) Konkurs er et underbegreb af tvangsfuldbyrdelse, der traditionelt inddeles i begreberne: individualforfølgning og universalforfølgning. Konkurs udgør en del af begrebet universalforfølgning, der desuden omfatter tvangsakkord og gældssanering i dansk ret og tvangsakkord i italiensk ret. For at opnå den bedst mulige fyldestgørelse for kreditorerne fratages skyldneren rådigheden over sin formue. Se afsnittene om urådighed. Formuen administreres og opgøres herefter af et bostyre ledet af en kurator i samarbejde med skifteretten og et eventuelt kreditorudvalg, tutela efficace dei creditori (Vassalli,forelæsning 2006). 2.1.1.1 Formålet med konkurs Formålet med konkurs er at skaffe skyldnerens kreditorer den bedst mulige fyldestgørelse. For at opnå dette formål inddrages hele skyldnerens formue, undtaget hvad der er nødvendigt til livets opretholdelse, i bobehandlingen til fyldestgørelse af samtlige hans kreditorer. 2.1.1.2 Konkurssagers forløb En typisk konkurssags forløb kan kort skitseres som følgende: 14

Almindeligvis er konkurs en proces, som følger efter en betalingsstandsning, hvor skyldneren forgæves har forsøgt at redde sig ud af sine økonomiske vanskeligheder. Efter indgivelse af konkursbegæring på begæring af skyldneren selv, kreditorerne eller en offentlig myndighed afsiges ofte konkursdekret, som bevirker konkursbehandling af skyldnerens bo, hvorved aktiverne sikres ved rådighedsfratagelse, og kreditorernes krav bliver prøvet f.eks. via reglerne om omstødelse. Herefter realiseres skyldnerens formue, hvorefter boet udloddes til kreditorerne i henhold til konkursordenen. 2.1.2 Omstødelse Omstødelsesreglerne fastlægger i såvel tidsmæssig som person/selskabsmæssig henseende grænserne for, hvornår en disposition kan omstødes. Da en økonomisk vanskelig situation kan få skyldneren eller andre til at foretage dispositioner, som enten begunstiger en enkelt kreditor på bekostning af de øvrige eller som generelt forringer formuemassen, er det såvel i den danske som i den italienske lovgivning bestemt, at visse retshandlinger, som under almindelige forhold ville være gyldige, Un atto nato in una situazione in cui non doveva nascere (Vassalli, forelæsning 2006), kan annulleres overfor modtageren. Omstødelse kan defineres som tilsidesættelse af dispositioner og andre retsskridt, foretaget af eller imod en skyldner, som senere går konkurs, og hvorved boets aktiver forringes, eller forholdet mellem konkurskreditorerne forrykkes (Juridisk ordbog s. 257). I italiensk ret kan omstødelige dispositioner defineres som: atti che pregiudicano la massa dei creditori o la parità di trattamento tra creditori (Bobbio, Diritto commerciale s. 417). 2.1.2.1 Formålet med omstødelse Formålet med omstødelse er dels, at skyldnerens kreditorer får fyldestgørelse i hele formuen og dels, at formuen fordeles ligeligt blandt kreditorerne i henhold til konkursordenen, jfr. ovenstående om formålet med konkurs. 15