Notat om billeder på internettet Må man kopiere billeder fra internettet herunder tage en kopi af et foto fx, og bearbejde det, når der ikke står noget om copyright eller lignende på dette foto? Grafik og billeder på internettet henregnes rent juridisk til kunstværker, der er beskyttet af ophavsretsloven. Ophavsretsloven 2: Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur- eller kunstart eller i anden teknik. Det betyder, at ophavsmanden er den eneste, der må ændre på værket. Ophavsretsloven 1: Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. Konsekvensen af ovenstående paragraf er, at man kun må bruge andres fotografier og billedmateriale efter aftale med den person, som ejer ophavsretten til billederne. Det betyder, at selvom billeder er frit tilgængelige på f.eks. Google, Flickr mv. gælder ophavsretsloven, således at man ikke kan bruge disse på sin hjemmeside eller i sin markedsføring i øvrigt. Ophavsmanden skal ikke registrere sin ret på nogen måde. Der findes websider, hvor ophavsmændene giver sit udtrykkelige samtykke til at andre kan bruge deres billeder. 1
Offentliggørelse på internet af billeder af genkendelige personer betragtes som en elektronisk behandling af personoplysninger. Dette gælder uanset om billedet er ledsaget af en tekst, der identificerer den pågældende. Persondatalovens regler skal derfor være opfyldt, for at en sådan behandling lovligt kan finde sted. Der findes ingen specifikke regler i persondataloven om offentliggørelse af billeder på internet uden samtykke. Datatilsynet har imidlertid i en række konkrete sager vurderet offentliggørelsens lovlighed ud fra interesseafvejningsreglen i persondataloven 6, stk. 1, nr. 7, samt de grundlæggende principper i persondataloven 5 om god databehandlingsskik, saglighed og proportionalitet. Det vil således altid bero på en konkret vurdering, hvorvidt en offentliggørelse er lovlig. Det er i første omgang den dataansvarlige selv, der skal foretage denne vurdering. I det følgende beskrives Datatilsynets praksis vedrørende offentliggørelse af billeder på internet: Man sondrer mellem situationsbilleder og profilbilleder, men man skal foretage en vurdering i hvert konkret tilfælde. Situationsbilleder Situationsbilleder defineres i denne sammenhæng som billeder, hvor en aktivitet eller en situation er det egentlige formål med billedet. Det kunne f.eks. være gæster til et arrangement på en campingplads. Udgangspunktet er, at situationsbilleder kan offentliggøres uden samtykke med hjemmel i interesseafvejningsreglen i persondatalovens 6, stk. 1, nr. 7. Da der er tale om en helhedsvurdering af formålet med offentliggørelsen, skal offentliggørelse ske under skyldig hensyntagen til karakteren af billedet, herunder den sammenhæng, hvori billedet optræder og formålet med offentliggørelsen. Det afgørende kriterium er, at den afbildede ikke med rimelighed må kunne føle sig 2
udstillet, udnyttet eller krænket, f.eks. i markedsførings- eller andet kommercielt øjemed. Eksempler på situationsbilleder der som udgangspunkt kan offentliggøres uden samtykke: - Billeder optaget under en fritidsklubs udfoldelse af aktiviteter - Billeder optaget af unges ophold på en efterskole eller anden privat skole - Billeder optaget ved en kommunal skoles juleafslutning Billeder kan dog være af en sådan beskaffenhed, at det må antages at virke krænkende for de afbildede. Dette kunne f.eks. være hvis to genkendelige personer afbildes i intime situationer. En indsigelse mod et offentliggjort billede vil derudover konkret kunne bevirke, at interesseafvejningen falder ud til fordel for den registreredes interesse. Følgende situationsbilleder vil normalt ikke kunne offentliggøres uden samtykke: - Billeder optaget af ansatte på arbejde i en privat virksomhed eller en offentlig myndighed - Billeder af kunder i en forretning, i banken, på posthuset m.v. - Besøgende på en bar, natklub, diskotek eller lignende Portrætbilleder Modsætningen hertil er portrætbilleder, hvor formålet er at afbilde en eller flere bestemte personer. Som altovervejende udgangspunkt kræver det et samtykke at offentliggøre portrætbilleder på internettet. Dette er begrundet i, at en sådan offentliggørelse vil kunne medføre ulemper for de registrerede, idet nogle mennesker vil kunne føle ubehag ved, at sådanne billeder, eventuelt sammen med oplysninger om navn m.v., gøres offentligt tilgængelige for alle, der har adgang til internet, og at denne ulempe vejer tungere end interessen i offentliggørelsen, jf. interesseafvejningsreglen i persondatalovens 6, stk. 1, nr. 7. 3
Kan flere have eneretten til et fotografi? Det kan være både fotografen og eventuelt en idémand bag billedet. For at afgøre, hvem der har eneretten til et fotografi, skal du skelne mellem fotografiske billeder og fotografiske værker. Ethvert fotografi uanset motiv og kunstnerisk værdi er omfattet af ophavsretslovens 70. Ifølge denne bestemmelse har fotografen eneretten til billedet. Hvis et fotografi er af særlig kunstnerisk art og besidder det, der kaldes værkshøjde, er det desuden omfattet af ophavsretslovens 1. Det betyder, at der ud over fotografen også kan være andre ophavsmænd med rettigheder til billedet, for eksempel idémanden bag. Det er svært at sige konkret, hvornår et billede har værkshøjde. Der stilles ikke krav om særlig kunstnerisk kvalitet, men der skal være tale om en form for originalitet eller selvstændigt skabende indsats. Ophavsretslovens regler betyder, at det kun er rettighedshaverne (fotografen og eventuelle andre), der må anvende fotografiet, herunder fremstille eksemplarer eller kopiere fotografiet og bruge det i andre sammenhænge. Beskyttelsens indhold er således ens, uanset om det er et fotografisk billede eller et fotografisk værk. Eneretten for fotografiske billeder gælder i 50 år efter fotografiets fremstilling, og eneretten for fotografiske værker gælder indtil 70 år efter ophavsmandens død. I praksis kan det være vanskeligt at få afklaret, hvem der er fotograf til et billede, man har fundet på internettet, samt om der er andre ophavsmænd. Der findes ikke en samlet oversigt over fotografier og rettighedshavere, så det kræver, at du selv undersøger det grundigt. Du bærer selv risikoen for korrekt tilladelse Det er vigtigt at bemærke, at du selv bærer risikoen for, at det er den rigtige fotograf eller ophavsmand, du får tilladelse fra. Er din hjemmeside produceret og designet af andre end dig selv, er det vigtigt, at du får det indføjet i kontrakten, at dette firma er ansvarlig for, at de anvendte billeder ikke strider mod tredjemands ret. Som udgangspunkt er udenlandske fotografier og rettighedshavere også beskyttede af den danske ophavsretslov, da Danmark har tiltrådt forskellige internationale 4
konventioner. Enhver person har retten til eget billede i markedsføringsøjemed Udover fotografens ophavsret skal du også være opmærksom på billedets motiv. Det er nemlig ikke lovligt at lade billeder af personer indgå i din markedsføring, hvis ikke du har fået tilladelse fra de pågældende personer, der kan ses på billedet. Dette følger af retsgrundsætningen om retten til eget billede, det vil sige retten til selv at bestemme, om man ønsker at reklamere for et bestemt produkt, ligesom det vil kunne være i strid med markedsføringslovens 1 om god markedsføringsskik. Facebook Sociale medier som f.eks. Facebook har opsat en lang række vilkår, som du som bruger accepterer, når du opretter en profil på mediet. I Facebooks vilkår står det bl.a. beskrevet, at du afskriver enhver ophavsret til de billeder, du publicerer på mediet. Dette betyder, at hvis du f.eks. deler et billede af dig selv og din partner, har Facebook per automatik ret til at videresælge dit billede eller benytte det i markedsføringsmæssig sammenhæng uden dit samtykke. Selve profilbilledet på Facebook bliver desuden automatisk indekseret af Google, hvilket betyder, at profilbilledet til enhver tid vil kunne findes på søgemaskiner. Ovenstående betyder således, at de billeder, du finder via sociale medier som f.eks. Facebook, ikke er dækket af ophavsretslovens normale principper, da brugeren har afskrevet sin ophavsret til Facebook, og du kan derfor benytte alle billeder fra Facebook uden brugerens samtykke. Dog skal der igen tænkes på god virksomhedsog markedsføringsskik, og der opfordres til, at man alligevel får samtykke fra personer, der fremgår på de omtalte portrætbilleder. Det er dog vigtigt at bemærke, at uanset, at Facebook som amerikansk organisation har fraskrevet sig ethvert ansvar, vil man selv kunne blive ansvarlig, hvis man lægger billeder ud på Facebook, som er i strid med de danske regler. Konsekvens af at krænke andres rettigheder: Såfremt andres rettigheder krænkes efter ophavsretsloven og retsgrundsætningen om retten til eget billede, kan vedkommende rejse krav om erstatning, vederlag for ulovlig anvendelse samt godtgørelse for ikke økonomisk skade. Størrelsen af kravet 5
fastsættes ofte skønsmæssigt og tager blandt andet højde for, hvor og i hvor stort omfang, billedet er anvendt. De tilkendte beløb strækker sig fra få tusinde kroner op til mange hundrede tusinde kroner, afhængig af sagernes konkrete omstændigheder. I særligt grove tilfælde af overtrædelse af ophavsretsloven kan bøde og fængselsstraf komme på tale. Det er ikke tilladt at benytte billeder af nogen uden tilladelse, uanset om de er kendte eller ukendte. Den eneste forskel er, at et eventuelt krav om erstatning, godtgørelse eller vederlag vil kunne blive væsentligt højere, hvis der er tale om en kendt person. Dette skyldes, at en kendt persons reklamemæssige værdi er højere end person, som ikke er kendt. 6