FACADE- OG SKILTEVEJLEDNING RØDKÆRSBRO

Relaterede dokumenter
Skilte- og facademanual

acader, fortove og forretninger i Gladsaxe

Forord 3. Skilte 6. Reklamer 7

Byarkitektonisk vejledning. - retningslinier for skilte, facader og byinventar

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene.

iltning på Strandvejen Greve Kommune Sk

Facader og skilte. Hadsten Midtby

Skilte og facader. - i Ringe Kommune. Vejledning og retningslinier for skilte og facader i Ringe Kommune

Facader og skilte i Hornslet Regulativ

min by og min gade Nærum Hovedgade SKILTE OG FACADER

Solrød Kommune ØKONOMI-, TEKNIK- & MILJØUDVALGET. Regler for facader & skiltning i Solrød Center. Administrationsgrundlag FORSLAG

Skilte og forarealer i Gladsaxe Erhvervskvarter

Lokalplan nr. 99. For skiltning i Skjern

Virksomhedsskilte i by-, bolig- og sommerhusområder

Skilte- og facadevejledning

Solrød Kommune. Eksempelsamling Butiks- og erhvervsskiltning

Skiltevejledning 2013 / revideret januar 2016

INDHOLDSFORTEGNELSE MÅLSÆTNING. Skiltning i byområder: 4. Facadeskiltning 5. Udhængsskilte 6. Henvisningsskilte 7. Pyloner 8.

Retningslinier for Gladsaxe Erhvervskvarter

Forord 3 Byrådets politik 4 Skilte 6 Reklamer 7 Tæt bebyggede områder 8 Erhverv 12 Øvrige skiltetyper 16 Administrationsgrundlag og lovgivning 18

SKILTEPOLITIK K AS T

SKILTNING ARKITEKTUR- POLITISKE RETNINGSLINJER

Digitale virksomhedsskilte og informationsskilte-/standere

De 10 bud. Retningslinier for ændringer og forbedringer af Skælskør bymidte

Skiltning. Arkitekturpolitiske retningslinjer

Vejledning Skilte- og Facader i Præstø Bymidte

RETNINGSLINIER FOR GLADSAXE ERHVERVSKVARTER

Regler for facader & skiltning i Solrød Center. Administrationsgrundlag

BYENS ANSIGT Retningslinier for skilte og andet facadeudstyr

S k i l t e o g F a c a d e r SØNDERBORG K O M M U N E

Viborg Postkontor. Sct. Mathias Gade 19, 8800 Viborg

Skilte og Butiksfacader i Ringsted Kommune

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Valby Langgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Strøggadelokalplan

Ølbycentret. Skilteregler

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Nordre Frihavnsgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur.

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Amagerbrogade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Sundbyvester/-øster

Et af de nyere tiltag i forbindelse med adgange er bygningsreglementets krav om niveaufrie adgange, så bevægelseshandicappede

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Fiolstræde. Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet. Indre By. Strøggadelokalplan

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Vesterbrogade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet. Vesterbro. Strøggadelokalplan

Facadevejledning. for Løgstør midtby

Lokalplan nr. 262 Facader og skilte i City

Att: Helle Aare / Pernille Øster Fredericia, d Sag: Dalegade Fredericia

Cederfeldsgade, Aarup

HADSUND KOMMUNE Lokalplan nr. 8.19

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Østerbrogade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre Østerbro/Ydre Østerbro

Anbefalinger ved byggeri

Retningslinjer for altaner og tagterrasser

Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller

Indholdsfortegnelse. Forord... Indledning Vejledning... 6

Indholdsfortegnelse. Bygningers ydre fremtræden...1/25. Facader og skilte...2/25. Generelle rammer...7/25. Grundstørrelser i boligområder...

Lokalplan. Kladde L05 - Skiltning langs udvalgte indfaldsveje og større fordelingsveje i Hjørring (temaplan) Lokalplanen er kladde

Bilag 2 Retningslinjer for digital skiltning

Byrum i Taastrup Bymidte

Lokalplan 68. for skilte i Vallensbæk Kommune

PRÆMIERING AARHUS KOMMUNE

DESIGNMANUAL FOR GLADSAXE KOMMUNE. Butik

Lokalplan. Til politisk vedtagelse L05 - Skiltning langs udvalgte indfaldsveje og større fordelingsveje i Hjørring (temaplan)

Retningslinjer for skiltning i byområder på Bornholm

Indholdsfortegnelse. PDF startside Generelle rammer...1/28

Lokalplan. Forslag L05 - Skiltning langs udvalgte indfaldsveje og større fordelingsveje i Hjørring (temaplan)

Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse af byggefelt på Amager Strandvej 122

Regulativ for vej og gade i Odder bymidte - 4. udgave gågadestrækningen fra Torvet til Raupachsgade

Vejledning om facader og skilte i Nykøbing F.bymidte

Estate Facadedesign. Side 1. Indhold:

REGLER FOR SKILTNING ERHVERVSVIRKSOMHEDER

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning

INDHOLD. Om stationsbyernes arkitektur... 4 Vejledningens opbygning... 4

Regulativ for brug af fortovsarealer i Grindsted og Billund

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Notat - Vurdering af indsigelser

VEJLEDNING OM SKILTE OG REKLAMER. i Næstved Kommunes byområder

thurøvej

HADSUND KOMMUNE Lokalplan nr Lokalplan for centerområdet i Øster Hurup. herunder bestemmelser for facader & skilte

Regulativ for. i Kolding Kommune

AB JULIUS, 2000 FREDERIKSBERG Projektforslag Altaner. Sag nr

Lokalplan med fokus på bevaring af. Egil Fischers Ferieby

1 Indledning. 2 Projektet. Thisted Kommune Plankompetencer og -sparring Thisted. Torvegade 1B. Notat

Lokalplan nr. Facader og skilte. + tillæg nr 1. Hillerød Kommune - Teknik

Projekt fra Kristiansdal

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE

Lokalplan nr Centerområde v. Springvandspladsen, V. Hassing

Det klassiske i det moderne

for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade

ODDER SET MED NYE ØJNE


LOKALPLAN NR Jens Benzons Gade-Odinsgade-Thorsgade-Vesterbro,

En rundtur i Lyset på godt og ondt

Indholdsfortegnelse. PDF startside Generelle rammer...1/19

TIL SALG BJERGBYGADE SLAGELSE

BYMILJØ FACADER OG SKILTE

Skiltepolitik for Randers Kommune

Ny bebyggelse, Søborg Hovedgade DISPOSITIONSFORSLAG HERNING, D SAG NR

SOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN Tema om skiltning (skilteregler)

4 (C+V) 3 (A+Ø) 6 (V-C- Ø) 1 (Per Christensen (A)) 7 (V-C- A-Ø) A-Ø)

SKILTEREGULATIV. indenfor lokalplan 220, 246 og 208 i Haverslev Vedtaget i Teknik & Miljøudvalget Rebild Kommune

Godkendelse af Brug Byen Vejledning for skilte, gader og pladser

HADSUND KOMMUNE Lokalplan nr Facader og skilte i Hadsund

Skilte og vareudstillingsregulativ

MARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET

Transkript:

FACADE- OG SKILTEVEJLEDNING RØDKÆRSBRO

INDLEDNING Hjørneejendom med markeret gavlparti. Materialevalget, baldakinerne og de forskellige vinduestyper opdeler bygningen horisontalt på en uheldig måde. 2 Din facade Byens ansigt Bymidten i Rødkærsbro bliver i disse år ombygget, og byens ansigt er under forvandling. Den tidligere Bjerringbro Kommune har gennem de senere år gennemført en række trafikprojekter til gavn for bylivet. Søndergade trafiksaneres i 2006-07 og forskønnes med ny belægning og beplantning. Næste skridt i forskønnelsen af bymidten er byens facader. Kommunen håber med dette hæfte at inspirere de enkelte bygningsejere til at renovere facaderne, så de kommercielle hensyn og hensynet til huset og gadebilledet går op i en højere enhed. Hæftet er blevet til på baggrund af samarbejdet med Tænketanken for Rødkærsbro, som i foråret 2006 udarbejdede et skilte- og facaderegulativ. I forbindelse med Facadegruppens arbejde er der afholdt et borgermøde og Facadegruppen har sponsoreret forskellige tiltag i hovedgaden. Kreativiteten skal udfolde sig Tanken bag dette hæfte er, at højne kvaliteten af bygninger og bymiljø i den centrale del af Rødkærsbro. Kreativiteten skal have lov til at udfolde sig med udgangspunkt i bygningernes arkitektoniske kvaliteter og byens rumlige sammenhænge. Viborg Kommune ønsker med dette hæfte at inspirere og give gode råd til alle, som vil være med til at forskønne gadebilledet i Rødkærsbro. I de enkelte afsnit har vi samlet inspirationsmateriale med gode eksempler fra Rødkærsbro og andre byer i landet. Hæftet giver eksempler på, hvordan der kan skabes facader, der både er smukke og til gavn for helheden i bybilledet. Ligeledes gives der eksempler på, hvorledes skiltning på butiksfacader kan udformes. Der findes i dag et utal af skiltetyper, som gør det muligt at vælge den helt rigtige løsning til både forretningen, huset og gaden. Hensigten med skiltevejledningen er, at holde mængden af skilte på et fornuftigt leje, samt at give anvisninger på, hvordan skiltene kan give bygningen karakter samtidig med, at de formidler budskabet bedst muligt. Det er ligeledes hensigten at bringe skiltemængden ned. Det er ikke til gavn for nogen med overdreven skiltning, da den enkelte forretning let risikerer at forsvinde i mængden. Med en dæmpet skiltning vil den enkelte forretning stadig være lige så synlig, og sidegevinsten er, at husene og gadebilledet fremtræder smukkere. Retningslinier er nødvendige Hæftet indeholder også et sæt grundlæggende»færdselsregler«for ændring af forretningsfacader. Rødkærsbro har i de senere år oplevet, at flere forretninger er blevet ombygget til boliger i stueetagen. En sådan ombygning kræver særlig opmærksomhed på bygningens karakter, og må ske i respekt for såvel byggestil som det samlede gadebillede. Eksempel på en butiksfacade med store vinduer, som stadig er i harmoni med resten af huset, og som har fornemmelsen af at stå på jorden. Disse regler er i hvert afsnit samlet under overskriften»retningslinier«. Med hæftet kan alle få kendskab til»færdselsreglerne«og undgå eventuelle ærgelser på et senere tidspunkt i projektforløbet. Det er Viborg Kommunes håb, at alle, der ønsker at give deres forretningen et visuelt løft, ser det som en spændende udfordring at gøre facaden til en flot del af byens ansigt. 3

EN GOD FORRETNINGSFACADE En god forretningsfacade skal både være en harmonisk del af gadebilledet og samtidig skabe blikfang. En smuk løsning indebærer, at skiltningen ikke overdrives, men lader huset komme til sin ret. En smuk løsning indebærer også, at forretningsfacaden tilpasses resten af huset og danner en god overgang til nabobebyggelsen. Men det betyder ikke, at forretningsfacaden i stueetagen skal være en»kopi«af de øvre etager. I mange huse kan forretningsvinduerne udmærket være større og måske ikke placeret nøjagtigt under vinduerne ovenfor. Det vigtigste er, at løsningen skaber balance i det samlede facadeudtryk. Butiksfacaden skal holde fast i fornemmelsen af at»stå på jorden«. Eksempler på forretningsfacader, som er nænsomt indpasset i bygningerne. Skiltningen er på én gang afdæmpet og synlig. Det betyder, at facaden skal friholdes for beklædning, meget store vinduespartier og skiltning, som slører bygningens oprindelige udtryk. En del butiksfacader adskiller sig væsentligt fra ejendommens ovenliggende etager, og skærer bygningen over mellem stuen og første sal. Det er uheldigt, og kan undgås ved at respektere vindues- og gesimsrytme, undgå sammenhængende skilte og markiser, som deler bygningen vandret, samt være varsom med anvendelsen af baldakiner. Sidstnævnte må indpasses efter ejendommens proportioner og vinduesrytme, og må ikke virke dominerende. Sammenhængen kan også skabes ved at holde stueetagen og de ovenliggende etager i samme farveskala og samme materiale. Ligeledes bør vinduesrammer have samme farve og udtryk. Butiksfacader har ofte større vinduespartier, men harmonien kan sikres ved at holde fast i en rytme og et gennemgående farve- og stiludtryk. Der kan ikke opstilles generelle regler for farver, men der bør normalt vælges lyse farver af hensyn til lyset i gaden. Der skal altid vælges farver, som harmonerer med omgivelserne, hvilket vil sige etagerne over forretningen og naboejendommene. Der bør ligeledes være en vis variation i farvesammensætningen mellem de enkelte huse, så der er afveksling i udtrykket langs en strækning. Retningslinier for forretningsfacader Facaden skal danne en helhed, der respekterer husets proportioner og oprindelige karakter. Facadens vandrette og lodrette opdeling skal bevares eller genskabes ved renovering og ombygning, f.eks skal døre og vinduer i stueetagen harmonere med den øvrige del af facaden. Murpiller mellem vinduer og døre må ikke fjernes, og de skal søges genskabt i forbindelse med større facadeændringer. Stueetagen kan skille sig ud fra resten af facaden ved afvigende farve eller overfladebehandling, hvor husets samlede facadeudtryk lægger op til det. Eksisterende facadebeklædning, som ikke er tilpasset husets facadeudtryk, skal fjernes ved ombygninger eller ændringer. Ny facadebeklædning må kun etableres, såfremt beklædningen ved profileringer, fyldninger, materialer og farver m.v. tilpasses husets facadeudtryk. Forretningsfacader må ikke strække sig ud over forretningens egen del af facaden. Forretningsfacader må ikke føres ubrudt på tværs af grænsen mellem to selvstændige bygninger eller på tværs af bygningens hovedopdeling. 4 5

BYGNINGSDETALJER Kroen i Rødkærsbro er et godt eksempel på en taktfast facade, hvor helhedsindtrykket er roligt og indbydende. Indgangen markeres med flagstænger, og beplantningen kompenserer for bygningens lille sokkel. Eksempel på pudset facade med takket bort under tagrenden og markerede vinduespartier. Sådanne detaljer må ikke udviskes ved ombygning. Mange af ejendommene i Rødkærsbro bymidte er rige på bygningsdetaljer, som det er vigtigt at bevare, idet de er karaktergivende for såvel bygningen som bymiljøet. Stationsbykarakteren kommer til udtryk i de mange rødstensejendomme med gesimser, sprossede vinduer og murværksdetaljer. Ved indretning af butik eller bolig i stueetagen er det vigtigt at tage hensyn til disse detaljer, så helhedsindtrykket bevares. Tilmuring af vinduer og døre eller udvidelse af vinduespartier må kun ske, hvor det ikke får en negativ indvirkning på bygningens detaljer. Eksempel på en ombygget facade, hvor rytmen i murværket er gået tabt p.g.a. nye vinduer og baldakin, der er skævt placeret. Det giver et forvirret udtryk og går imod bygningens oprindelige konstruktion. 6 Eksempel på en facade med god rytme, fine detaljer i murværket og originale vinduer. 7

OMDANNELSE TIL BOLIGFORMÅL Flere ejendomme i Rødkærsbro bymidte er gennem de senere år blevet omdannet fra forretninger i stueetagen til boligformål. En sådan omdannelse bør ske med respekt for ejendommens helhed og rolle i gadebilledet. For at bibeholde karakteren af bymidte er det væsentligt, at ejendommene i Søndergade ikke har tillukkede facader i stueetagen. Det skal stadig være en oplevelse at færdes i gaderummet, selvom der nogen steder er boliger i stueetagen. Eksempel på en renoveret facade, som respekterer husets rytme og proportioner og gør brug af diskret skiltning. Retningslinier for boliger 8 Eksempel på en tidligere butiksfacade, som er under omdannelse til boligformål. Bygningen er skåret over på midten, og stueetagen har ingen sammenhæng med den øvrige ejendom - selv nedløbsrørene er i forskellige materialer og farver! De fine bygningsdetaljer i murværk og tag og de originale trævinduer i overetagen skæmmes af det nye pudsende udtryk og de grovsprossede vinduer. Eksempel på ombygning af stueetagen, som har medført, at en dør er blændet af. Facaden er blevet afvisende og henvender sig ikke længere til gaderummet. Et vindue på dette sted kan genskabe sammenhængen i facadden. Facaden skal danne en helhed, der respekterer husets proportioner og oprindelige karakter. Facadens vandrette og lodrette opdeling skal bevares eller genskabes ved renovering og ombygning, f.eks skal døre og vinduer i stueetagen harmonere med den øvrige del af facaden. Murpiller mellem vinduer og døre må ikke fjernes, og de skal søges genskabt i forbindelse med større facadeændringer. Boliger i stueetagen må ikke fremstå lukkede, men skal fortsat henvende sig til gaderummet. Stueetagen kan skille sig ud fra resten af facaden ved afvigende farve eller overfladebehandling, hvor husets samlede facadeudtryk lægger op til det. Eksisterende facadebeklædning, som ikke er tilpasset husets facadeudtryk, skal fjernes ved ombygninger eller ændringer. Ny facadebeklædning må kun etableres, såfremt beklædningen ved profileringer, fyldninger, materialer og farver m.v. tilpasses husets facadeudtryk. 9

FACADESKILTE Påmalede og løse bogstaver opsat direkte på muren er diskrete skilteløsninger. Man bør vælge bogstaver af en letaflæselig skrifttype, som passer med huset og gademiljøet. Pladeskilte er vanskelige at tilpasse bygningens facadeudtryk, fordi de nemt kommer til at virke som beklædning. Pladeskilte kan dog være gode løsninger, hvis de begrænses i størrelse, og hvis skiltet i øvrigt passer til huset. Skiltet kan f.eks være en smuk profileret og malet træplade. Det er vigtigt, at pladeskiltet opsættes, hvor facaden naturligt giver plads hertil. Skiltet må ikke dække nogen del af vinduet eller rage op over gesimsen. God skilteløsning enkel og stilren med respekt for bygningens oprindelige kvaliteter. Bogstaverne er placeret direkte på murstensfacaden. Farven giver god kontrast. 10 Herover: eksempler på bogstaver på mur og i bjælke over vinduet. Sørg for at der er luft nok omkring skiltningen, så den ikke virker klemt. Pladeskilte eller lyskasser, som løber langs hele facaden opdeler bygningen horisontalt og kan virke påklistret. De store pladeskilte på Merko forretningen er sat istedet for vinduer, og giver bygningen et lukket udtryk. Eksempel på skiltning klistret direkte på vinduet. Anvendt præcist er det en diskret, billig og flot løsning med mange muligheder. Lyskasser svarer i dagslys til almindelige pladeskilte, men de kan på grund af deres tykkelse let virke klodsede. Derfor bør man ofre denne skiltetype særlig opmærksomhed.skrift og logo i bøjet neon kan være en elegant og veltilpasset løsning, som også har god synlighed i dagslys, hvis neonrørene er tændte. Forretningsvinduerne er et andet meget oplagt sted at placere facadeskiltet, da vinduet sidder i den rigtige synshøjde. Samtidig er skilte, der er malet, påtrykt eller påklæbet ruden, en meget diskret form for skiltning. Vinduesskiltenes synlighed kan dog være et problem, men det kan afhjælpes ved at vælge en god kontrastfarve i forhold til baggrunden inde i forretningen. Retningslinier Alle skilte skal tilpasses stedet, så de bliver en del af helheden, og de må ikke dominere gadebilledet. Skilte må ikke føres på tværs af en ejendoms hovedopdeling eller på tværs af skel mellem to ejendomme, selv om forretningen har lokaler i begge ejendomme. Facadeskiltenes størrelse skal tilpasses husets karakter, og de skal placeres så de sammen med eventuelle facadeskilte på naboejendomme skaber en god balance i det samlede facadeudtryk. Løse skilte, flag og lignende må kun opsættes inden for forretningens egen del af udstillingszonen. Skiltning over stueetagen skal begrænses til små skilte malet på ruden eller små pladeskilte placeret bag ruden. Facadeskilte må ikke dække hele facaden. Der skal efterlades passende luft omkring skilte, så man kan se, de sidder på en mur, og at huset har kontakt med jorden. Skiltene må ikke dække døre, vinduer eller bygningsdetaljer som søjler, gesims og ornamentik m.v. Massiv og dominerende tilklæbning eller total blænding af forretningsvinduer må ikke finde sted. Facadeskilte skal tydeligt orietere kunden om forretningstype. Skiltning med enkeltprodukter skal underordne sig den øvrige skiltning. Belysning i og på skilte må ikke være til gene for færdsel og naboer. 11

UDHÆNGSSKILTE Det er ikke mærkeligt, at udhængsskiltet har været brugt i århundreder. Et skilt placeret vinkelret på gadeforløbet er meget let at få øje på, og der er kun en lille død vinkel lige ud for skiltet. Problemet med udhængsskilte er, at der ikke skal ret mange til, før de»skygger«for hinanden. Et enligt velplaceret skilt er naturligvis mere synligt end 5 skilte, der skjuler hinanden. Normalt er udhængsskiltet forholdsvis lille i forhold til facadeskiltet. Det 12 er derfor vigtigt at udnytte pladsen bedst muligt. Et enkelt og godt symbol er at foretrække frem for lange tekster. Fra gammel tid har der været tradition for at hænge et redskab eller en stiliseret vare ud. I de senere år er der udviklet nye typer, hvor et godt logo eller bomærke fortæller om forretningen på en enkel og overbevisende måde. Placeringen er også vigtig. Er det anbragt for højt bliver udhængsskiltet ofte overset, da den naturlige synsretning er skråt nedad. Det må heller ikke placeres så lavt, at det generer færdslen. Et godt sted er over eller ved forretningsindgangen, der på udmærket vis tydeliggøres af et udhængsskilt. Udhængsskilte og facadeskilte supplerer hinanden godt. Udhængsskiltet kan i symbolsk form fortælle om forretningen, og facadeskiltet kan derefter, når man kommer tættere på, give yderligere oplysninger. Udhængsskilte kan med fordel ophænges, så de kan bevæge sig frit i vinden. Denne side: Eksempler på udhængsskilte i klassisk udtryk. Modsatte side: Udhængsskilte som figur, baldakin og kasse. Vælger man at anvende et udhængsskilt på sin facade bør det holdes i et let udtryk og afstemmes efter forretningens øvrige skiltning og gadens udtryk. Retningslinier for belyste udhængsskilte At skiltningen, herunder belyste udhængsskilte, er så diskret som muligt. At et belyst udhængsskilt er en del af butikkens skiltekoncept dvs. belyste udhængsskilte, der reklamerer for specifikke produkter ikke kan godkendes. At et belyst udhængsskilt kun må belyses ved en konstant belysning og ikke blinkende belysning. At et belyst udhængsskilt placeres direkte på facaden og således indpasses harmonisk i forhold til ejendommens arkitektur. At et belyst udhængsskilt maksimalt må have en størrelse på 0,5 x 0,5 meter. At der kun kan gives tilladelse til et skilt pr. butik, dog således at en butik med flere facader for eksempel en hjørneejendom - må opsætte et udhængsskilt på hver facade. 13

LYSSKILTE FØR DU GÅR IGANG Ved mørkets frembrud sker der en spændende forvandling af byen. Bygningerne træder i baggrunden, og lysene træder frem og tegner gadebilledet. Lyskilder tåler ikke megen konkurrence. Et lille lysskilt i en mørk gade kan suge hele opmærksomheden til sig. Det samme skilt forsvinder let i mængden et mere oplyst sted. Det er derfor vigtigt, at lysstyrken harmonerer med gadens generelle lysniveau. 14 Skilte belyst med spotlamper eller armaturer har det fortrin, at de ser næsten ens ud dag og nat, og sammenhængen med bygningen understreges. Det er vigtigt, at skiltene belyses jævnt. Hellere mange små lyskilder end få store. Det begrænser også problemet med blænding af naboer og forbipasserende. Lyskasser kan let blive for dominerende, og de kan være vanskelige at aflæse på grund af den store kontrast mellem gennemlyste og ikke gennemlyste dele. Lyskasser virker mest harmoniske, når lyset kommer ud gennem skrift og symboler. Alle lyskasser kræver dog omhyggelig tilpasning til facaden for ikke at virke klodsede om dagen. Et neonskilt kan - forudsat det anvendes rigtigt - være en meget smuk og diskret løsning med flot lys og elegante former. Neonskilte er som skabt til»den lille ekstra nateffekt«. Løse bogstaver og symboler kan rykkes lidt ud fra væggen og belyses bagfra, men det kræver omhyggeligt arbejde at gøre skiltet let læseligt. De bør ligesom andre skilte ikke placeres højere end stueetagen. Et neonskilt tiltrækker sig meget opmærksomhed. Vær varsom med at anvende for kringlet skrift eller mange farver, da det kan gøre skiltet svært at læse. Ombygning eller opsætning af skilte på facadden er indgreb, som vil kunne ses mange år fremover. Derfor har vi samlet en række gode råd, som du bør have i baghovedet, inden du går igang. Husk at spørge ejeren eller ejerforeningen, hvis det ikke er din ejendom. Ejer du et dobbelthus eller en etage i en bygning er det værd at koordinere indsatsen med de øvrige ejere, så bygningen fremstår som et hele. Skaf oplysninger om husets historie og byggestil. Lokalhistorisk arkiv, biblioteket og evt. Kultumiljørådet kan hjælpe. Disse oplysninger vil bl.a. kunne hjælpe og inspirere dig i forhold til vinduestyper, farver og materialevalg. Du bør undersøge, hvad der gælder specifikt for din ejendom. Er der lokalplan? Hvad siger Kommuneplanen? Hvad siger skilte- og facadevejledningen? Skal skiltningen godkendes hos Kommunen? Se på hele facaden og omliggende bebyggelse - også selv om du bare skal ændre en lille del af facaden eller have nyt skilt. Læg vægt på, at stueetagen hænger sammen med resten af huset. Værn om udsmykning og detaljer f.eks. flotte granit og murstensdetaljer, der kan være gemt under pudslag eller et gammelt skilt. Få fat i en dygtig rådgiver. Spørg Kommunen. Vi giver gerne gode råd og vejledning og hjælper med bygningstegninger, hvis vi har dem i bygningsarkivet. God fornøjelse! En enkel og velproportioneret skrift kan som tommelfingerregel læses på en afstand af op til 250 gange skrifthøjden. F.eks kan en 10 cm høj skrift læses på 25 meters afstand 15

Viborg Kommune og Sven Allan Jensen as 2007