Kommentar til Version 2013 Et demokratisk undervisningsmateriale.

Version 2013

Kommentar til Version 2013 Et demokratisk undervisningsmateriale. For tredje år udkommer undervisningsmaterialet Demokrati og Medborgerskab. Ligesom de to foregående år, er den historiske og formmæssige indføring i det danske demokrati, krydret med aktuelle temaer, som læner sig op af tematikken demokrati. I årets udgave er Valg det nye tema. For Valg kommer til at præge efteråret 2013 både Hedensted Ungerådsvalg, som er i perioden august-oktober, men også kommunalvalget den 19. november 2013. Vi håber, at materialet, som DU sidder med i hånden, kan inspirere dig til at følge valgene tæt og blande dig i den diskussion og debat, som et valg afføder. Vi har to intentioner med materialet. Vi vil gerne gøre jer elever fortrolige med demokratiet og inspirere jer til at tage aktiv del i samfundet. Samtidig vil vi gerne gøre det på en demokratisk måde. Det betyder, at vi gerne vil skabe et undervisningsmateriale, som er demokratisk. Således opfordrer vi til, at I elever og lærere byder ind med forslag til undervisningsmaterialer og aktiviteter, som berører tematikken demokrati og medborgerskab, samt sender projekter og processer, som er outputtet af debatterne, diskussionerne og undervisningen i klassen. Alt materialet samles på www.hedskole.dk, samt den ungeportal, som er et af delprojekterne under Projekt 12@25 - www.ungeportal.hedensted.dk. Ungeportalen er en hjemmeside FOR og AF unge i Hedensted Kommune. Materialet er dermed tilgængeligt for alle, hvis der er temaer og emner, som man ønsker at arbejde mere med, eller er nysgerrig på, hvordan andre har arbejdet med tematikken. Foruden det materiale, som I deler, lægger vi de kapitler, som er taget ud af version 2011 og 2012, og det ekstra materiale, som er produkterne af delprojekterne under 12@25 Ungerstrategi i Hedensted Kommune ud til fri afbenyttelse. God fornøjelse med materialet Jakob Neergaard Hausted, pædagogisk konsulent, Center for Pædagogisk Udvikling (CPU), jakob.hausted@hedensted.dk Tlf: 79 75 55 33 Mobil: 29 41 42 26 Tanja Møgeltoft Vestergaard Projektmedarbejder under Projekt 12@25 Ungdomsskolen Hedensted tanja.vestergaard@hedensted.dk Tlf. 7975 5545 Mobil 26150646 2

Demokrati hvad har det med mig at gøre? Danmark er et demokratiske samfund det har du sikkert hørt. Men hvad betyder demokrati og hvad vil det sige, at Danmark er et demokratisk samfund. Demokrati er folkestyre det betyder, at det er dig og mig, som bestemmer. Og demokrati bygger på grundlæggende værdier som personlig frihed, ytringsfrihed og religionsfrihed at du har lov og ret til at sige din mening og tro på hvad du vil. Demokrati giver rettigheder, men bestemt også pligter. For demokrati er ikke mindst at give andre, eksempelvis dine klassekammerater, samme ret, som du selv gerne vil have. Mange tager demokratiet som en selvfølge, som noget der bare er, og som du ikke har mulighed for at ændre. MEN Demokratiet er ikke kommet dalende ned fra himmelen. Det er resultatet af, at mange mennesker har kæmpet for at forbedre deres rettigheder og muligheder. I dette efterår gennemfører Hedensted Ungeråd for første gang et valg - måske var du med, da Hedensted Ungeråd med Tour de Ungeråd i august besøgte din skole - med campingvogn, musik og hand outs i form af æbler. Alt dette gjorde de, for at gøre opmærksom på, at Hedensted Ungeråd er JERES råd, og dermed jeres mulighed for indflydelse. Samtidig ønskede Hedensted Ungeråd at gøre opmærksom på, at der var mulighed for at blive en del af dette råd. I forlængelse af Hedensted Ungeråds valgevent, skal alle myndige til valgurnerne den 19. november 2013 for at stemme til kommunalvalget. Med dette materiale bliver I forhåbentlig klogere på, hvad det kommunale ansvar er, og dermed, hvad Hedensted Byråd arbejder med. Hvem de nuværende medlemmer af Hedensted Byråd er. Hvad en folkevalgt i Hedensted Kommune - en politiker - arbejder med i forhold til de ansatte - embedsmændene. God arbejdslyst med materialet! 3

Demokrati - historisk set side 6 Demokrati er ikke noget danskerne har opfundet. Faktisk skal man helt tilbage til det antikke Grækenland for at finde det første demokrati. Den danske Grundlov side 9 Når man er født og bor i Danmark, er man en del af Danmarks fællesskab. Man kan være dansk på mange måder, men alle skal overholde grundloven. Ytringsfrihed side 12 Selvom man har ret til at offentliggøre sine tanker, er det alligevel ikke alt, man må sige offentligt. Man er under ansvar for domstolene. Det betyder, at man kan blive straffet, hvis man siger eller skriver noget, hvor man bevidst ønsker at skade andre. Folketinget side 20 Det danske parlament kaldes Folketinget og vedtager alle de love, der gælder i Danmark. FN s Børnekonvention side 30 FNs Børnekonvention fastslår, at alle børn har ret til at overleve, vokse op under sunde og trygge forhold og til at udvikle sig. Børn har også ret til at blive beskyttet mod misbrug og forskelsbehandling, og de har ret til at udvikle sig gennem skole og medbestemmelse. Har Konventionen betydning for DIG og DIN hverdag? 16 års valgret side 35 16-årige i Danmark har færdiggjort folkeskolen og er kompetente, interesserede medborgere. DUF Dansk Ungdoms Fællesråd vil have valgretsalderen nedsat til 16 år. Hvad synes DU er 16 årige modne, kompetente og interesserede nok til at afgive deres stemme til valg? Demokrati til debat side 55 Er demokratiet fortsat vigtigt i dag? Hvis ja hvorfor gider unge så ikke engagere sig i det formelle demokrati? Hvad skal der til? 4

Medborgerskab side 59 Som aktiv medborger tager man aktivt del i samfundet, tager ansvar og giver sin mening til kende. Som ung er du også medborger men hvad vil det egentlig sige? DSE side 67 Danske Skolelever er en partipolitisk uafhængig interesseorganisation for skoleelever i Danmark. Organisationens formål er at skabe det gode skoleliv. Læs her hvad DSE arbejder med. Nærdemokratiet - Hedensted side 71 Kommune Du er bosiddende i Hedensted Kommune og her kan du også være med til påvirke de beslutninger, som politikerne skal træffe og vedtage. Læs her hvordan du kan blive en aktiv medborger i din kommune. Projekt 12@25 side 89 Hedensted Kommune arbejder ud fra, at unge er X-perter i at være unge. Derfor vil Hedensted Kommune gerne engagere unge i projekter og initiativer, hvor unge er målgruppen. Læs her, hvad Projekt 12@25 indtil videre har arbejdet med, og hvad der skal ske fremadrettet. DU kan være med til at sætte et fingeraftryk 5

Danske kvinder i optog til Amalienborg 5. juni (Grundlovsdag) 1915 Demokrati er ikke noget danskerne har opfundet. Faktisk skal man helt tilbage til det antikke Grækenland for at finde det første demokrati. Ordet demokrati er en sammensætning af de gamle græske ord for folk demos og magt eller styre kratos. Det blev første gang brugt om den styreform, som blev indført i bystaten Athen omkring 500 f.v.t. Lovene blev besluttet af Folkeforsamlingen, og dommene blev afsagt af Folkedomstolen. Begge dele foregik ved afstemning. MEN det var kun Athens borgere, det ville dengang sige frie mænd, som var født i bystaten, der kunne stemme og deltage i Folkeforsamlingen og Folkedomstolen. De frie mænd udgjorde cirka en ottendedel af Athens befolkning. Resten var tilflyttere, slaver, kvinder eller børn. Magtens tredeling Der skulle gå mange år, før demokratiet nåede til andre dele af verden. I middelalderens Danmark var det kirkens ledere, der sammen med de rigeste mænd styrede landet. I 1600-tallet blev enevælden indført i de fleste europæiske lande. Det betød, at kongerne og fyrsterne styrede landene, uden at folket var med til at bestemme. Først i 1700-tallet begyndte filosoffer at stille spørgsmål ved, om det var en god idé, at al magt var samlet hos én person. Måske var det bedre at dele magten mellem forskellige myndigheder? En af filosofferne var den franske Montesquieu (1689-1755). Han foreslog, at magten blev delt mellem tre myndigheder: 6

En lovgivende. Parlamentet (eller Folketinget), der skulle vedtage lovene. En udøvende. Regeringen, der skulle styre landet efter lovene. En dømmende. Domstolene, der skulle dømme, om lovene blev overholdt. Montesquieus ideer om magtdelingen blev indført i USA og Frankrig i 1789. Men ligesom i bystaten Athen var det kun mænd over en bestemt alder, som havde ejendom, der kunne stemme og blive valgt. Demokrati i Danmark: Først i 1849 blev Montesquieus princip om tredelingen af magten indført i Danmark. Enevælden blev afskaffet og erstattet af et demokrati, og Danmark fik en grundlov. Grundloven beskriver, hvordan landet skal styres, og hvilke rettigheder og pligter befolkningen har, f.eks. at der er religionsfrihed, ytringsfrihed og værnepligt. Grundloven er den vigtigste lov i Danmark. Alle andre love skal overholde Grundloven. Men også i Danmark var det kun mænd, der var fyldt 30 år og havde egen husstand, der havde valgret. Det betød, at kvinder og den tids mange tjenestefolk ikke måtte stemme ved valg. Det samme gjaldt, hvis man var straffet eller havde fået fattighjælp og ikke betalt den tilbage, eller hvis myndighederne vurderede, at man var for svagt begavet til at stemme. Kvinderne får valgret Fra sidste del af 1800-tallet voksede kravet om, at kvinder fik valgret i de demokratiske lande. I Danmark skete det i 1915, da der blev indført almindelig valgret. Det betød, at alle statsborgere, der var myndige, måtte stemme uanset køn, rigdom, uddannelse osv. Grundloven er ikke ændret meget, siden den blev skrevet i 1849. De seneste ændringer er foretaget i henholdsvis 1953 og 2009. Grundlovsændringen i 1953 gjorde det muligt, at en kvinde kunne arve kongetronen, så Magrethe den 2. kunne blive dronning af Danmark. Antallet af Folketingsmedlemmer blev ved samme lejlighed udvidet til de nuværende 179. Grundlovsændringen i 2009 handlede om endnu en ændring af tronfølgeloven, der betyder, at tronen skal overgå til den afdøde regents førstefødte uanset køn. Folketingsmedlemmerne er valgt af og repræsenterer vælgerne. Derfor siger man, at Danmark har et repræsentativt demokrati. Men Grundloven giver mulighed for direkte demokrati, hvor vælgerne kan stemme ja eller nej til en sag. Den mulighed er blevet brugt i afstemninger om forhold vedrørende EU. Det skete f.eks. i 2000, hvor vælgerne stemte nej til indførelsen af Euroen. Valgretsalder I tidens løb er valgretsalderen til Folketinget sat ned: 1849: 30 år * 1915: 25 år * 1953: 23 år * 1961: 21 år * 1971: 20 år * 1978: 18 år 7

Enevælde Styreform for (især) et monarki, hvor al magt er samlet hos én person eller højeste myndighed. Monarki Styreform for en stat, hvor en konge, en kejser el.lign. er statsoverhoved for livstid, og hvor embedet som regel går i arv til en efterkommer eller en anden slægtning. Filosof Person, der beskæftiger sig (erhvervsmæssigt) med filosofi. Filosofi Videnskab vedr. menneskets tilværelse og de grundlæggende vilkår for erkendelse, moral m.m., omfatter bl.a. erkendelsesteori, logik, metafysik og etik. Erkendelse Forståelse og (modvillig) accept især af forhold, som man har været i tvivl om, uenig i eller lignende. Moral Opfattelse af, hvilke handle- og tænkemåder der er rigtige eller forkerte, gode eller dårlige, især i henhold til en bestemt persons eller gruppes normsæt. Logik (Fornuftig) Måde at tænke på. Metafysik Retning inden for filosofien, der beskæftiger sig med væren og eksistens, dvs. det, der ligger bag ved (og begrunder) den konkrete, fysiske verden. Etik Opfattelse af, hvilke handle- og tænkemåder, der grundlæggende er rigtige og forkerte eller gode og dårlige; læren om moral. Hvad betyder demokrati? Hvem var frie mænd i bystaten Athen? Hvor mange procent kunne stemme og havde indflydelse i Athen? Hvem kunne ikke stemme? Magtens tredeling, hvad betyder det? Hvad er en Grundlov? Hvem havde valgret i Danmark i 1849? Hvornår fik kvinder i Danmark valgret? Hvad betyder repræsentativt demokrati? Diskuter i klassen, hvad det kan betyde, at der er nogle grupper, som ikke har stemmeret. Overvej, hvis det var de blåøjede eller de lyshårede, som samfundet besluttede, ikke kunne have stemmeret. 8

Danmark - det nationale fællesskab Når man er født og bor i Danmark, er man en del af Danmarks fællesskab. Man kan være dansk på mange måder, men alle skal overholde grundloven. Danmarks Riges Grundlov, Kapitel 1 1 Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige. 2 Regeringsformen er indskrænket monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler. 3 Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene. 4 Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Du må sige din mening. Demonstrere for dine synspunkter. Oprette en forening. Dyrke den religion, du vil. Det er nogle af de rettigheder, som grundloven sikrer dig. Her skal du arbejde med grundloven, hvad der står i grundloven, og hvilken betydning grundloven har for vores samfund og for dig. Den Danske Grundlov ligger i en glasmontre på Christiansborg. 9

Grundloven er Danmarks vigtigste lov. Af de mere end 1.300 love, vi har i Danmark, er der én lov, der er hævet over alle de andre, nemlig Grundloven. Grundloven er Danmarks forfatning, dvs. den lov, der beskriver de grundlæggende regler for samfundet. Grundloven beskriver den enkelte borgers rettigheder og pligter, f.eks. at der er ytringsfrihed, religionsfrihed og værnepligt. I Grundloven står der også, at den øverste magt i Danmark skal deles mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Folketinget har den lovgivende magt. Det vil sige, at Folketinget vedtager alle de love, der skal gælde i Danmark. Regeringen har den udøvende magt og sørger for, at lovene bliver til virkelighed i samfundet. Det tredje ben i magtens tredeling er domstolene, der har den dømmende magt. Domstolene dømmer, om lovene overholdes. Grundlovens tilblivelse I Danmark fejrer man hvert år grundlovens fødselsdag 5. juni. Men hvordan blev grundloven egentlig indført? Fra 1660 til 1848 havde Danmark enevælde og i 1700- tallet begyndte modstanden mod enevældet at ulme rundt om i Europa. Befolkningerne stillede krav om, at folket skulle være med til at bestemme, hvordan deres land skulle styres, og flere steder blev monarkiet væltet og erstattet af en republik. Efterhånden som den internationale udvikling tog fart, erkendte Kong Christian den Ottende, at Danmark også måtte have en fri forfatning. Da han døde, gjorde hans søn, Frederik den Syvende, arbejdet med forfatningen færdig. Den Grundlovsgivende Rigsforsamling Forfatningen var en grundlov, som kongen selv var underlagt, og som skulle give frihed og lighed til folket. Den Grundlovgivende Rigsforsamling skulle udforme den endelige grundlov. Rigsforsamlingen bestod af 152 medlemmer, som blev valgt af kongen og folket. De vedtog en grundlov med 100 paragraffer, og den 5. juni 1849 underskrev Frederik den Syvende Danmarks første grundlov, Junigrundloven. Vi siger, at Danmark gik fra enevælde til folkestyre med grundlovens indførelse i 1849, men Danmark fik reelt først demokrati i 1915, da også kvinderne fik stemmeret. Enevælde Styreform for (især) et monarki, hvor al magt er samlet hos én person eller højeste myndighed. Monarki Styreform for en stat, hvor en konge, en kejser eller lignende er statsoverhoved for livstid, og hvor embedet som regel går i arv til en efterkommer eller en anden slægtning. Republik Stat, hvis overhoved, oftest en præsident, vælges ved direkte eller indirekte valg, og som regel for en begrænset periode. Paragraf Nummereret afsnit i en lovtekst eller en samling af regler, som regel indeholdende én bestemmelse - symbol. 10

Grundloven - og de unge En tv-station har valgt at lave en temaaften for unge om grundloven. Din opgave er nu sammen med et par andre kollegaer på tv-stationen at komme med et forslag til et program for denne aften. Sæt jer sammen i grupper på to til fire personer. Se filmene Grundloven, Grundlovens tilblivelse og Frihedsrettigheder. Du kan finde filmene på www.ft.dk/undervisning Snak i gruppen om: Hvad handler grundloven om? Hvordan har grundloven indflydelse på jeres hverdag? Hvorfor skal unge interessere sig for grundloven? Lav nu en liste over de forskellige filmklip, der skal indgå i programmet for temaaftenen. I skal ikke selv lave filmklippene, men bestemme indholdet i de enkelte klip. Skriv ud for hvert filmklip: Hvad skal filmklippet handle om? Hvorfor er filmklippet interessant for unge tv-seere? Skriv tv-værtens indledning til temaaftenen, overgangene mellem de enkelte filmklip og afrundingen på aftenen. Fremlæg jeres programforslag for resten af klassen. Jeres bud på en ny grundlov Se filmen Grundloven. Diskuter i klassen: Hvad er egentlig en grundlov? Hvad skal der stå i en grundlov? Hvad er forskellen på en grundlov og en lov? Gå i grupper. Lav jeres eget bud på en grundlov for hele Danmarks befolkning: Forbered en fremlæggelse for resten af klassen. Fremlæg jeres grundlov på skift for hinanden. 11

Din mening! Skal ytringsfriheden afskaffes? Speakers Corner, Hyde Park, London Sig hvad du tænker og mener. Det er grundtanken i ytringsfriheden, som er en vigtig rettighed i et demokrati. Ytringsfriheden er en grundlæggende rettighed, men er ikke ubegrænset. Ytringsfriheden indebærer, at staten ikke på forhånd kan blande sig og forbyde borgerne at komme til orde. Derimod er friheden ikke til hinder for, at man efterfølgende står til ansvar for sine ytringer, f.eks. ved en domstol, altså at man kan blive straffet for det, man har ytret. Ytringsfrihed giver dermed både rettigheder og pligter Ytringsfriheden er i Danmark formelt sikret gennem Grundlovens 77 som bestemmer, at: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Man må sige sin mening Alle borgere kan udtrykke det, de vil. Man kan sige, skrive eller på anden måde udtrykke sine tanker offentligt. Men samtidig må man også tage ansvaret for det, man siger eller skriver. Lovgivningen sætter nemlig nogle grænser for, hvad man kan tillade sig at sige eller skrive offentligt. 12

Hvis man f.eks. er meget grov og fornærmer et andet menneske offentligt, kan man risikere at blive stævnet i en såkaldt injuriesag. Og hvis man f.eks. skriver noget, der truer landets sikkerhed, kan man blive tiltalt ved domstolene og idømt straf. Begrænsninger i ytringsfriheden Selv om grundloven garanterer ytringsfrihed for alle, kan den i nogle situationer begrænses. Det gælder f.eks. for folk i fængsel. Myndighederne har lov til at indskrænke indsattes ytringsfrihed, hvis det er nødvendigt for sikkerhed og orden. Forsvaret har også lov til at indskrænke soldaternes ytringsfrihed, hvis det sker af hensyn til orden og disciplin. I princippet gælder ytringsfriheden naturligvis også offentligt ansatte. Men samtidig er f.eks. sagsbehandleren på et socialkontor underlagt tavshedspligt. Tavshedspligten betyder bl.a., at sagsbehandleren ikke må udtale sig om en række personoplysninger, han eller hun har fået gennem sit arbejde. Censur Grundloven beskytter mod censur og andre forebyggende forholdsregler. Grundloven og forbuddet mod censur blev indført i 1849. Før den tid blev bøger og blade undersøgt af en af kongens embedsmænd, før de blev trykt. Han fjernede det, han ikke brød sig om, og først da kunne bøger og blade blive offentliggjort. Censurforbuddet betyder, at politiet først kan skride ind mod et blad eller en bog, når den er udkommet. Myndighederne kan ikke forlange at gennemse et manuskript på forhånd. Alligevel kan man godt skride ind mod en udgivelse, før den er trykt, også uden at overtræde grundloven. Der kan nedlægges forbud mod en offentliggørelse, hvis man kan overbevise en dommer om, at den gør stor skade og er ulovlig. Det er op til dommeren at afgøre, om der skal nedlægges et såkaldt fogedforbud mod udgivelsen. Teksten er uddrag fra Min grundlov, udgivet af Folketinget Injuriesag Retssag, hvor nogen anklages for at have fremsat injurier. Injurier Falsk, ærekrænkende beskyldning. Censur Kontrol, der indebærer, at f.eks. film, aviser, bøger eller breve undersøges kritisk af en myndighed og evt. tilbageholdes eller kræves redigeret, før de når modtageren, ofte ud fra politiske eller moralske hensyn. 13

Ytringsfrihed til debat Hvad kan man tillade sig at sige i Ytringsfrihedens navn? Kan man som den danske Guantanamo-fange tillade sig at sige, at statsministeren er et legitimt mål i en hellig krig? Går Dansk Folkeparti over stregen i udlændingedebatten? Skal et demokrati tillade ytringer, som har til formål at afskaffe demokratiet? Kan tolerancen ende med at slå sig selv ihjel? Se filmen Frihedsrettigheder. www.ft.dk/undervisning Diskuter i klassen: Hvad er ytringsfrihed? Kan eller bør grundlovens 77 om ytringsfrihed skrives på en anden måde? Skriv nu et debatindlæg til en avis, hvor du kommer med dine synspunkter om grænser for ytringsfriheden. Du kan f.eks. skrive om: Skal ytringsfrihed gælde for alle? Er det rimeligt, at nogle har tavshedspligt? Er der emner, som bør censureres? Skal der gælde specielle regler for nogle? F.eks. journalister? Det er et paradoks, at enhver diktator er klatret op til magten på ytringsfrihedens stige. Straks efter at have opnået magten har enhver diktator undertrykt alle andres ytringsfrihed. Herbert Hoover 14

Grænser for ytringsfriheden Domstolene bruger straffeloven, når de skal finde ud af, om man skal dømmes for at skade andre. I 266 b i straffeloven står: Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelser eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år I tekstboksen ovenover (straffelovens 266 b) er en række ord understreget. Herunder er nogle af dem forklaret - andre må I selv finde forklaring på Ord fra straffeloven Offentligt Hvad betyder ordet (brug eventuelt en ordbog) Et eksempel med ordene Med forsæt Med vilje Han ødelagde med forsæt naboens cykel. Til udbredelse i en videre kreds At sprede det man mener til så mange som muligt uden for ens egen omgangskreds Hun satte plakater op, så det kunne udbredes i videre kredse. Fremsætter Siger, skriver, tegner, udtaler Hitler fremsatte udtalelser om, at alle jøder skulle udryddes. Forhånes Nedværdiges Seksuel orientering Hvem man orienterer sin seksualitet imod, f.eks. mod en af det modsatte køn eller en af det samme køn. Homoseksualitet er en seksuel orientering mod en af samme køn. 15

Hvem er det, man ikke må true, nedværdige eller forhåne? Hvor må man ikke gøre det? Hvad har race, hudfarve, nationalitet, etnisk oprindelse, tro og seksuel orientering med hinanden at gøre? Hvorfor er denne paragraf blevet kaldt racismeparagraffen? For at blive dømt for at overtræde loven skal en domstol afgøre om det, der er sagt, er strafbart. Herunder er refereret to retssager, hvor der er fældet dom. Læs de to episoder, leg dommere og find ud af, hvad de anklagede bliver straffet for. Det er en forårsdag i 2006 ved et stoppested på Holte Stationsvej. Ved stoppestedet venter ca. 12 personer på, at bussen skal komme. Blandt de ventende er en mor og hendes to mulatbørn på 3 og 5 år. En mand, som ikke kender børnene og deres mor, vender sig om mod dem og siger: Sig til dit perkerafkom, at de skal lade være med at glo på mig. Hvad siger han? Til hvem? Hvorfor siger han det? Hvorfor er det strafbart? Er det truende, forhånende eller nedværdigende? Er I enige med domstolene i, at den opførsel skal straffes? 16

Den anden episode er taget fra en dom, hvor en anden mand også dømmes efter straffelovens 266 b. I efteråret 2004 spilles en fodboldkamp på Søborg Stadion. Midt i kampen råber en fodboldspiller fra det ene hold til en modspiller fra det andet hold. Han bruger ord som negersvin, så kan du lære det, din negerbolle, sorte svin, perkersvin. Modspilleren er mørk i huden. VIDERE ARBEJDE: Hvad siger han? Til hvem? Hvorfor er det strafbart? Er det truende, forhånende eller nedværdigende? Hvor siger han det? Hvad bliver han straffet for? Er I enige med domstolen i, at den opførsel skal straffes? Er der på jeres skole regler for, hvad man må sige? Hvad gør I, hvis reglerne overtrædes? Formuler regler for, hvad man ikke må sige om andre i klassen. Formuler en paragraf om ytringsfrihed, der skal gælde i jeres klasse. Kender I steder, hvor der er nedskrevne regler for, hvad man må sige? Hvad synes I, der skal være strafbart at sige offentligt? Hvordan defineres racisme i ordbogen eller i et leksikon? Diskuter i klassen, hvad I mener om regler for, hvad man må sige. 17

Læs artiklen. Diskuter i klassen, om I er enige i de ting, som bliver sagt. Tag eventuelt udgangspunkt i artiklens overskrift Men må ikke sige perker men idiot er okay 18

Whistleblower - godt eller skidt for ytringsfriheden? HVAD ER EN WHISTLEBLOWER? Begrebet stammer fra USA og betyder direkte oversat: Én, der blæser i fløjten. Det tilsvarende danske udtryk er slet og ret: Sladrehank. Men på grund af det danske ords negative klang har vi her på siden valgt at bibeholde det oprindelige amerikanske udtryk. I USA skelner man mellem to slags whistleblowers: Government og corporate altså offentlige og private, afhængig af om de fortrolige forhold, personen fortæller om har at gøre med forhold i en offentlig eller privat virksomhed eller organisation. Fælles for de ægte whistleblowers er, at de afslører hemmeligheder, som efter deres opfattelse bør komme til offentlighedens kendskab. Hemmelighederne kan være vidt forskellige og af vidt forskellig betydning og kan i yderste konsekvens omfatte egentlige lovovertrædelser. Men mindre kan også gøre det. Det er det seneste eksempel på whistleblowing i Danmark et glimrende eksempel på: Frank Søholm Grevil lækkede i 2004 en række hemmeligt stemplede rapporter fra sin arbejdsplads, Forsvarets Efterretningstjeneste. Rapporterne handlede om grundlaget for beslutningen om dansk deltagelse i Irak-krige. De dokumenterede ikke egentlige ulovligheder, men skulle ifølge Grevil vise den danske befolkning, at statsministeren havde talt usandt over for Folketinget og resten af danskerne, da han argumenterede for dansk deltagelse i den amerikansk ledede invasionsstyrke. Læs mere om Frank Grevil-sagen på: http://whistleblowers.dk/arkivpdf/ w039.pdf Et andet dansk eksempel er den tidligere chef for Havarikommissionen for Civil Luftfart (i dag Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane), Jørn Madsen, der efter sin fyring i 2000 stod frem i en række artikler i Dagbladet Information og i en særudgave af DR1-programmet Rapporten. Her fortalte han om SAS rolle i fyringssagen, om generelle sikkerhedsproblemer i SAS og om alkohol- og embedsmisbrug i den tidligere havarikommission. Læs mere om Jørn Madsen-sagen på: http://whistleblowers.dk/arkivpdf/w038.pdf Whistlebloweren er som regel drevet af samvittighedskvaler. Han eller hun har ofte følelsen af, at sidde inde med en viden, som bør komme til offentlighedens og måske myndighedernes kendskab. Whistlebloweren risikerer alt fra fyring til strafforfølgning som konsekvens af sine handlinger. Hvis du kan genkende den situation, så er der hjælp at hente her på hjemmesiden. Du kan blandt andet få rådgivning om, hvorvidt din sag er vigtig nok til at risikere de konsekvenser, det kan få for dig. Det gælder både økonomisk og menneskeligt. Du kan også få råd og vejledning om, hvordan og til hvem, du kan formidle din fortrolige viden. Er en whistleblower god eller skidt for demokratiet og ytringsfriheden? Hvorfor tror DU, at whistleblower sager får så meget opmærksomhed? 19

Folketinget Det danske parlament kaldes Folketinget og er den lovgivende magt i Danmark. Det betyder, at det er Folketinget, der vedtager alle de love, der gælder i Danmark. Folketinget har desuden til opgave at vedtage statens budgetter, at kontrollere regeringen og at deltage i internationalt samarbejde. Folketinget består af 179 folketings-medlemmer, der bliver valgt af befolkningen ved et folketingsvalg. 175 medlemmer vælges i Danmark, to vælges i Grønland og to på Færøerne. Folketingsmedlemmerne får løn for deres arbejde, en løn, der bestemmes ved lov. Repræsenterer hele Danmark De politikere, danskerne vælger ind i Folketinget, repræsenterer hele Danmark både geografisk, erhvervsmæssigt og aldersmæssigt. Folketinget har ændret sig meget med tiden. Der er i dag flere kvinder og flere unge end tidligere. Mange har en akademisk uddannelse, mens andre f.eks. er landmænd, håndværkere, skolelærere eller selvstændigt erhvervsdrivende. Efter valget i 2011 var gennemsnitsalderen i Folketinget 44 år. I 1957 var den 54 år. 20

Løsgænger Et folketingsmedlem, som ikke er medlem af en partigruppe, kaldes en løsgænger. Normalt bliver folketingsmedlemmer løsgængere, fordi de bliver uenige med deres partigruppe. Enten vælger de selv at forlade partigruppen, eller også beslutter partigruppen, at de skal smides ud. Mere sjælden er den type løsgænger, der er valgt til Folketinget som enkeltperson uden at være tilknyttet et parti. For at blive valgt til Folketinget på den måde, kræver det over 20.000 personlige stemmer, og det er meget vanskeligt at få så mange stemmer, når man står uden for et parti. Parti Et politisk parti er en kreds af personer, som har de samme grundholdninger. Disse personer har sluttet sig sammen for at prøve at få indflydelse på, hvordan samfundet skal udvikle sig. De politiske partier spiller en stor rolle i dansk politik. De personer, som stiller op til folketingsvalg for at blive medlem af Folketinget, er næsten altid opstillet for et parti. Regering Regeringens opgave er at regere landet efter de love, som Folketinget har vedtaget. Derfor kaldes regeringen for den udøvende magt i grundlovens 3. Efter hvert folketingsvalg udnævner dronningen den partileder, der har et flertal af Folketingets medlemmer bag sig, til statsminister. Herefter sammensætter statsministeren sin regering, der ud over statsministeren består af ca. 20 ministre, som hver har sit eget arbejdsområde. Undervisningsministeren tager sig f.eks. af skoler, uddannelse osv., mens miljøministeren tager sig af miljøområdet. Statsministeren vælger næsten altid sine ministre blandt medlemmerne af Folketinget, men det er ikke noget krav, at en minister er medlem af Folketinget. I et demokratisk land med parlamentarisme skal regeringen have flertal i landets parlament - eller i hvert fald ikke have et flertal imod sig. De partier i parlamentet, som har ministre i en regering, kaldes regeringspartier. Hvis regeringspartierne selv har flertallet i parlamentet, er det en flertalsregering. Hvis regeringspartierne behøver stemmer fra andre partier for at opnå et parlamentsflertal, er der tale om en mindretalsregering. De partier, som hjælper en mindretalsregering til at opnå flertal, kaldes regeringens parlamentariske grundlag. Parlamentarisme Når en ny regering bliver dannet, skal den ikke godkendes af Folketinget. Til gengæld må regeringen ikke have et flertal imod sig. Det vil sige, at en regering godt kan have opbakning i Folketinget, selv om de partier, som er med i regeringen, ikke udgør et flertal i Folketinget. Men hvis 90 eller flere af medlemmerne i Folketinget er imod regeringen, kan regeringen væltes. Det kaldes for parlamentarisme. 21