Skandalekunst historisk set! For en nutidig betragter kan det undre, at impressionisterne med deres ivrige penselstrøg, rene farver og et flimrende udtryk vakte stor forargelse på den kunstneriske scene i slutningen af 1800-tallet. Impressionistiske kunstnere som Toulouse-Lautrec og Claude Monet samt vores egen Theodor Philipsen bliver beskyldt for at være klatmalere, der fremstiller ufærdige skitser. Vi gennemgår udvalgte kunstværker fra de sidste 150 år og undersøger, hvilke skandaler der blot har provokeret, og hvilke der har virket befordrende for kunstens udvikling. Det er dog ikke kun det rent tekniske, der har vakt forargelse historisk set. Motiver som Philipsens tissende køer i en kostald eller Peter Hansens møgsamlende drenge i Italien skabte skandale og strid om, hvad man som kunstner kunne tillade sig at afbilde. Vi ser på skandaløse kunstnere som Marcel Duchamp, Vilhelm Lundstrøm, J.F. Willumsen, Piero Manzoni, Andy Warhol, Bjørn Nørgaard og Christian Lemmerz.
TEKNIK MATERIALE MOTIV
Édouard Manet (1832-1883) Frokost i det grønne, (1862-1863) Musée d'orsay, Paris
Da maleriet ikke blev udtaget til at blive udstillet ved Parisersalonen i 1863, benyttede Manet lejligheden til at udstille maleriet på udstillingen Salon des Refusés.
Venus fra Milo, omkring år 100 f.kr.. Louvre
Michelangelo (1475 1564) Syndefaldet og uddrivelsen af Paradis fra Det Sixtinske Kapel, 1508-12
Claude Monet (1840 1926) Impression. Soleil levant (Indtryk. Solopgang), 1872
Impressionisme, oprindelig en kunstretning, der opstod inden for maleriet i Frankrig omkring 1870 og opnåede international udbredelse i løbet af de følgende årtier. Den nye retning markerede sig første gang offentligt i april 1874 med en nu legendarisk udstilling i fotografen Nadars atelier i Paris. I en satirisk-parodisk anmeldelse i vittighedsbladet Le Charivari kaldte journalisten Louis Leroy de udstillende malere for impressionister efter titlen på Claude Monets billede Impression. Soleil levant (Indtryk. Solopgang, 1872, Musée Marmottan, Paris). De unge kunstnere, der foruden Monet talte bl.a. Camille Pissarro, Auguste Renoir, Alfred Sisley, Gustave Caillebotte, Frédéric Bazille, Berthe Morisot og Edgar Degas, repræsenterede egentlig ikke en ny stil, men snarere en række fælles målsætninger i opposition til tidens akademiske kunst, som dominerede det officielle udstillingsforum Salonen. Flere af de otte udstillinger, de afholdt indtil 1886 med vekslende deltagere, vakte ligesom en auktion i 1875 forargelse og skandale.
Claude Monet (1840 1926) Impression. Soleil levant (Indtryk. Solopgang), 1872
Theodor Philipsen (1840 1920) En kostald. Saltholm, 1890 SMK
J.Th. Lundbye (1818-1848) En kostald i en bondegård. Vejby, 1844 SMK
Theodor Philipsen (1840 1920) En kostald. Saltholm, 1890 SMK
Peter Hansen (1868-1928) Gødningssamlerne, 1904 Davids Samling
Bondemalerstriden Gudmund Hentze startede i 1907 en fejde om forskellige kunstneriske opfattelser, kaldet bondemalerstriden, den udkæmpedes i Politiken fra 14. april til 9. juli 1907. Her forsvarede han sammen med Harald og Agnes Slott-Møller den forfinede hovedstadskultur mod "bondemalerne" fra Fyn, Fynboerne. Striden stod mellem Fynboerne og kunsthistorikeren Karl Madsen på den ene side mod de symbolistiske kunstnere Gudmund Hentze og ægteparret Harald og Agnes Slott-Møller på den anden side. Gudmund Hentze nævner Gødningssamlere, 1904 i Politiken:...hvad har han faaet ud af at opleve det dejlige Italien. Han har ikke bragt nogen Stil, hverken god eller daarlig med Hjem - Æselgødning har han sanket - ærlig og redelig som hans Natur er helt igennem...
Peter Hansen(1868-1928) Gødningssamlere på Landevejen til Pompeji, 1904 Han skriver til Theodor Philipsen: "Jeg har malet 5 Studier, men de kommer alle sammen til at ligne Amager, saa jeg maa paa'en igen."
Peter Hansen (1868 1928) Legende børn. Enghave Plads, 1907/1908 SMK
J. F. Willumsen (1863-1958) En bjergbestigerske, 1904 Olie på lærred. 206 x 169 cm. G.A. Hagemanns Kollegium
J.F. Willumsen (1863-1958) En bjergbestigerske, 1912 SMK
Den senere litteraturprofessor Vilhelm Andersen diskuterede med sig selv i en kronik i Politiken En Bjergbestigerskes egenskaber som kvinde klædt i en moderne Sportsdragt med blød filthat, strikket trøje, fodfri kjole, bredsålede støvler og et slag over skuldrene. Billedet karakteriserede han som en hedensk Altertavle, med en Mod-Madonna, det stik modsatte af en kristen madonna. Denne vil med udtrykket signalere, at hun tjener, mens Willumsens som en nordisk og førkristelig valkyrie siger, at hun hersker. Andersen fortsatte med at filosofere, dels over hendes erotiske udstråling, dels hendes rolle som kammerat for manden, og han konkluderede, at mange mænd har erfaret, at der i en kvindes øjne kan være en appel som en Mand retter sig ved og gaar efter
Carl Julius Salomonsen (1847-1924) er en kunstinteresseret læge og bakteriolog, hvis kunstideal har afsæt i realismen og naturalismen. I 1919 fremsætter han i afhandlingen Smitsomme Sindslidelser før og nu med særligt Henblik på de nyeste Kunstretninger en teori om, at de moderne kunstnere lider af en smitsom sindslidelse betegnet dysmorfisme, fordi de kunstneriske udtryk udmønter sig i grimhed og degeneration. Kunstneren kan diagnosticeres sindssyg, hvis der er ugenkendelige billedelementer, der optræder i en disharmonisk komposition. Den nedsættende betegnelse gælder især de retninger vi kender som ekspressionisme, kubisme og futurisme, fx Vilhelm Lundstrøms såkaldte pakkassebilleder fra 1918. Salomonsen foregreb på mange måder 1930'ernes nazistiske fordømmelse af Entartete Kunst uden dog at drage lignende politiske konsekvenser af sit kunstsyn.
Harald Giersing (1881-1927) Aladdins henrykkelse i vidunderhulen, ca. 1919 ARoS
Harald Giersing gjorde sig til en af Salmonsens mest aktive modstandere. og skrev bl.a. i 1919 i en artikel i Politiken: Et Kunstværk har sine egne Love, som ikke falder sammen med Forbilledernes. Kunstneren er suveræn og gør bedst i intet Hensyn at tage til, hvad Professor Salomonsen eller andre muligvis kunne mene om hans Pligter i den ene eller den anden Retning.
Harald Giersing (1881 1927) Ung dame i lyseblåt, 1918 ARoS
Harald Giersing (1881 1927) Ung dame i lyseblåt, 1918 ARoS
Vilhelm Lundstrøm (1893-1950) Vindueskarm med montage, 1917 ARoS
Vilhelm Lundstrøm (1893-1950) Vindueskarm med montage, 1917 ARoS
I 1917 udstiller Lundstrøm to kubistiske collager på Kunstnernes Efterårsudstilling, hvormed han introducerer denne kunstform i Danmark. I et brev fra november 1917 skriver Lundstrøm: For resten piller folk i mine billeder, så jeg må lime dem hver anden dag. Måske er de i stumper når jeg skal have dem. Jeg tør ikke vise mig på udstillingen om søndagen af frygt for at blive grebet og myrdet. Det er ikke morsomt, jeg havde ikke ventet der var blevet sådan en ballade ud af det. Pressen har jo ikke alene været satirisk, men ondskabsfuld.
Med den syntetiske kubisme 1912-14 tager kunstnerne ikke længere udgangspunkt i et set og oplevet motiv, men skaber en fri sammenstilling af billedelementer. Større og renere former, forenkling, flere farver; stærke og rene. Collagen er et vigtigt element, og kunstnerne bruger materialer som f.eks. avisudklip, træ og sand. Pablo Picasso Guitar, nodeark og vinglas, 1912 McNay Art Museum, San Antonio, Texas
Vilhelm Lundstrøm (1893-1950) Det andet bud, 1918 Statens Museum for Kunst
Marcel Duchamp (1887-1968) Fountain, 1917, replica 1964
Piero Manzoni (1933 1963) Merde d'artiste, 1961 Merde d'artiste blev i 30 grams forpakninger solgt til den på salgstidspunktet gældende guldkurs.
Piero Manzoni (1933 1963) Socle du Monde, 1961 Herning Kunstmuseum
Svend Wiig Hansen (1922-1997) Moder Jord, 1953, Herning Kunstmuseum
Andy Warhol (1928-1987) 13 Most Wanted Men, 1964 New York World s Fair
Michael Kvium, (f. 1955) En køkkenscene, 1986
Bjørn Nørgaard (f. 1947) Hesteofringen, 1970 Udført i samarbejde med Henning Christiansen og Lene Adler Petersen
Nørgaard deltog i 1970 i gruppeudstillingen Tabernakel på Louisiana. Tanken var, at hesteofringen skulle foregå her. Men den lokale politimester nedlagde forbud mod opstaldningen af hesten på museet, hvorefter handlingen blev henlagt til en mark i Odsherred. Ekstra Bladet blev helt strategisk inviteret til at være med under aktionen. Reaktionerne fra bladets læsere blev voldsom. Nogle forargedes over dette skrækkelige dyreplageri (den aldrende hest blev forsvarligt aflivet af en dyrelæge), andre over at man ville kalde dette kunst! Nørgaard trak sig fra udstillingen på Louisiana uden at have haft mulighed for at udstille sine 199 henkogningsglas med hesteofferet. Hesteslagtningen var tænkt som en protest mod danskernes ligegyldighed over for Vietnamkrigens rædsler, og den efterfølgende kritik af værket og anklagerne om dyremishandling står i skarp modsætning til krigens umenneskelighed.
I tidsskriftet A+B skrev Bjørn Nørgaard om aktionen i 1970: Når staten udøver vold og når videnskaben dissekerer bygger de på rationelle begrundelser og objektive metoder. Min ofring og dissektion var irrationelt begrundet, metoden var min handling. Jeg påviste at hesten ikke bare var ben, blod og muskler. Hesten udløste en reaktion. Så længe kunstneren holder sig til normerne for sin rolle,.., er han ufarlig..., men i det øjeblik han inddrager nye områder af virkeligheden, som andre sociale grupper har patent på, overtræder han et tabu, han er politisk, etisk og moralsk farlig, og så sætter reaktionen ind, især hvis han gør det offentligt (i Ekstrabladet) uden at skjule sig, som om han havde ret til at handle frit...staten har monopoliseret retten til at udøve vold og slå ihjel, den institutionelle vold vi accepterer, er millioner gange større og farligere, end den lystbetonede vold vi straffer.
Damien Hirst (f. 1965) The Incredible Journey, 2008
Damien Hirst (f. 1965) The Promise of Money, 2003
Christian Lemmerz (f. 1959) Legeme (spejl) 1-6, 1993-94 Blutspiegel, 1994 Scene, Esbjerg Kunstmuseum, 1994
Christian Lemmerz (f. 1959) Untitled (Virginia), 1998 Randers Kunstmuseum
Marco Evaristti (f. 1963), Helena, 2000, Trapholt Installationen bestod af ti blendere op med en levende sværddrager i hver, som kun overlevede, hvis publikum ikke blev for pirret til at tænde for dem og skære dem i tusinde stykker. Efter at otte fisk havde ladet livet og en politianmeldelse for at have overtrådt dyreværnsloven, fik museet påbud om at afbryde strømmen til blenderne. En dom gav senere medhold til museet, og politiets påbud blev erklæret grundløst.
Sally Mann (f. 1951) Still time, 1996 Museet for Fotokunst i Brandts Klædefabrik
Tierney Gearon (f. 1963) I Am A Camera Saatchi Gallery, 2001
Skandalekunst historisk set Jeg vil med kurset og jeres input gerne undersøge skandalekunstens natur. Hvornår er et skandaløst kunstværk blot ren provokation, der ikke leder kunsten nye veje? Hvornår er det et udtryk for nytænkning, der bryder med de gængse forestillinger? Hvad fortæller forargelsen om denne gængse forestilling? Hvad er kunst? Hvad er god kunst?