KON FRON TATION KONFRONTATION. En lærerguide. 25. maj 23. juni 2013 KURATERET AF CLAUS EJNER & ZVEN BALSLEV

Transkript

1 En lærerguide KON FRON TATION KONFRONTATION KURATERET AF CLAUS EJNER & ZVEN BALSLEV 25. maj 23. juni 2013

2 Introduktion Fra d. 25. maj til d. 23. juni 2013 kan I opleve KONFRON- TATION, en udstilling med værker af 18 internationale kunstnere, der på forskellig vis har konfronteret deres samtids normer og konventioner. I lærerguiden kan du hente inspiration til, hvordan du kan inddrage Konfrontation i din undervisning, gennem forslag til tematikker og aktuelle problemstillinger. Til hvert tema er der knyttet en række spørgsmål og opgaver, som kan gennemgås før, under og efter et besøg i udstillingen. Guiden er rettet mod udskoling og gymnasialt niveau. Undervisningen i Den Frie varetages af husets erfarne formidlere, som vil tilpasse spørgsmål, arbejdsopgaver og tematikker til klassetrin og elevernes forudsætninger. Rigtig god fornøjelse!

3 Kunstnernes konfrontation med verden En konfrontation er et opgør eller en konflikt, et møde eller et sammenstød mellem forskellige interesser, forhold og principper. Kunstnerne og værkerne i KON- FRONTATION handler om sammenstød med samtiden. Udstillingens kunstnere, både de afdøde og nulevende, bryder alle med den dominerende forståelse af en given tids opfattelse af det normale og det unormale, det rigtige og forkerte, sande og falske, og det smukke og hæslige. Hver kunstnerisk konfrontation viser på den måde et billede af det samfund, den tid og den politiske situation, som kunstneren er en del af. Enten i værkets form, dets indhold eller i vores forståelse af, hvad en kunstner og kunst i det hele taget er. Der er også et tydeligt politisk forhold til stede i værkerne, som undervisningsmaterialet sætter fokus på igennem forskellige temaer. Konfrontation undersøger desuden om der er tale om nogle gennemgående, universelle temaer som kunstnerne op gennem historien bliver ved med at forholde sig selv og verden til, og som fortsat er vedkommende i dag.

4 Undervisningsforløb i Den Frie / KONFRONTATION I det aktuelle undervisningsforløb til KONFRONTATION får eleverne mulighed for at stifte bekendtskab med en række vidt forskellige kunstneriske udtryk og praksisser præsenteret side om side i Den Frie Udstillingsbygning. Elevernes kunstopfattelse vil blive udfordret og de vil få større fortrolighed med godt 100 års kunstnerisk udvikling og forskellige kunstneriske medier. Med udgangspunkt i elevernes møde med kunstværkerne vil vi arbejde med spørgsmål som: Hvad er forholdet mellem kunst og politik? Hvordan kan kunst skabe opmærksomhed om og udfordre sin samtids normer og konventioner? Har kunst overhovedet politisk indflydelse? Alle forløb er dialogbaserede og inddrager elevernes egne erfaringer og oplevelser.

5 Tema Kunst og politik Gennem historien har kunst og magt været knyttet tæt sammen. Både i afbildningen af magthavere eller den dominerende religion, som kunstnerne tidligere var ansat til at iscenesætte og visualisere for en hovedsageligt illitterær befolkning, der hverken kunne læse eller skrive. I nyere tid, efter at samfundet er blevet sekulariseret, giver propagandakunst et klart eksempel på, hvordan kunsten er knyttet til den politiske magt, idet fx forskellige fascistiske regimer har brugt og bruger kunst til at iscenesætte og diktere de 'rigtige' værdier, tanker og holdninger for befolkningen. Men kunsten bruges også politisk i dag, når politikerne fx hænger kunst op på væggen i deres officielle kontor og repræsentationslokaler. Politikerne vælger kunst der skal afspejle deres holdninger, og bruger på den måde kunsten til at understrege deres politiske position. Det er imidlertid ikke kun magthavere der bruger kunsten politisk. Kunsten selv og kunstnerne kan også have deres politiske dagsorden. Kunstverdenen har oplevet en voldsom politisering af kunsten, særligt op til og efter 1968, hvor kunstnerne ville sprænge kunstens gængse rammer, flytte kunsten ud af institutionerne, ud i samfundet og virkeligheden og gøre en forskel. Hvor 'erne var præget af en stærk revolutionsromantisk tro på at ændre verden, er kunst der forholder sig politisk i dag mere virkelighedsnær. Ambitionerne er ikke længere at omstyrte samfundsinstitutioner og strukturer, men snarere at lave kritiske undersøgelser af de samfundsstrukturer vi ikke umiddelbart er opmærksomme på, at vi er underlagt eller en del af, og således lægge op til refleksion. Kunstnerne i KONFRONTATION brød og bryder i høj grad med det vi forstår som det normale og det unormale, og udfordrer på den måde vores virkelighedsopfattelse og appellerer til refleksion på en underspillet eller direkte provokerende måde. Flere af udstillingens værker har vakt stor debat. Men andre af dem er faldet hen i glemsel, fordi de ikke var en del af deres samtids kunstneriske hovedstrømninger. Fælles er, at alle værkerne tager aktivt stilling til den verden de er en del af, konfronterer den og gerne tager et politisk standpunkt. ØVELSER I klassen Diskuter og overvej: Kender I kunstværker der er politiske? Hvis ja, hvad er det der gør værkerne politiske? Find eksempler pð værker der historisk har udfordret deres samtid politisk. Hvorfor udfordrer de deres samtid, hvilke forhold konfronterer de? Hvordan kan man se, at de er politiske - er det i deres form, det materiale de er lavet af, det tema de tager op, eller noget helt andet? Hvilke politiske forhold mener I kunsten kan tage op - er der noget vi mangler at debattere i dag? Er al kunst i virkeligheden politisk? Hvornår er kunst politisk? Hvor meget politisk magt har kunst egentlig?

6 I udstillingen Find eksempler på kunstværker i udstillingen, som I oplever konfronterer nogle forhold i deres samtid. Udvælg ét værk fra i dag og et ældre værk og diskuter: Hvori ser I, at værkerne er i konfrontation med deres samtid? Hvilke temaer, emner eller problemstillinger tror I, kunstneren gerne vil sætte fokus på gennem værkerne? Og synes I det lykkes? Hvad gør værkerne politiske? Tilbage i klassen Inddel jer i grupper og udvælg et politisk forhold der konfronterer vores tid og samfund i dag og som I synes er vigtigt at have fokus på. Overvej hvordan det kan præsenteres kunstnerisk. Beslut jer for, hvilket kunstnerisk medie, der egner sig bedst til at udtrykke jeres idé - fx en installation, maleri, tegning, foto, video, performance, skulptur mv. Sammenlign de to værker hvad er forskellen og/ eller ligheden i den måde de er politiske på? Hvilket af værkerne synes I fungerer bedst i sin konfrontation? Fremvis jeres værker for resten af klassen og fortæl om tankerne bag. Diskuter værkerne i fællesskab. Hvordan kan kunsten skabe opmærksomhed om og udfordre sin samtids normer og konventioner, altså de almindeligt anerkendte eller uskrevne regler for vores adfærd og opførsel? Kan kunst overhovedet have politisk indflydelse i dag?

7 Tema Kunst og politik / Køn i kunsten Et centralt forhold der har ansporet til politisk kamp, konfrontation og furore i samfundet og kunsten er køn. Kunsten har både været et helle, en hindring og en glohed kampplads for forhandling af køn. Kunsten afspejler i høj grad samfundets seksualnormer, etik og moral, og er stadig et vigtigt politisk emne i den offentlige debat og derfor også i kunsten. Igennem Konfrontation er det muligt at undersøge konfrontationer i kunsten i forhold til køn, og hvordan værkerne konfronterer vores forestillinger, normer og konventioner. Særligt kvindekønnet har været til debat, og fra at kvinden har haft en primær position i kunsten som objekt eller muse til forløsning af den mandlige kunstners geni, fik danske kvinder i 1924 endelig adgang til Kunstakademiet på samme vilkår som mændene. Efter at have fået valgret ved en grundlovsændring i 1915, var de nu officielt anerkendte, ikke blot som borgere i samfundet, men også som kunstnere. Dermed var det ikke længere kun den mandlige kunstners normer og værdier der dominerede kunsten, også kvindens normer, værdier og skildring af verden blev langsomt udbredt og fandt vej ind i kunstinstitutionen. Kvinderne er dog stadig stærkt underrepræsenterede i kunstinstitutionerne. Men hvor kritikerne i 1970'erne primært fokuserede på den manglende repræsentation af kvinder i den kunstneriske kanon og arbejdede på at indskrive dem i den etablerede kunsthistorie, påpeger flere feministiske teoretikere i dag, at selve den kunsthistoriske fortælling stadig er grundlagt på myten om det frie, mandlige geni og at der i stedet må skabes rum for andre fortællinger. Ikke bare om kvinden, men om køn i kunsten i det hele taget. I dag handler kampen om kønnet i samfundet og i kunsten primært om kritisk at undersøge og stille spørgsmål til de strukturer vi lever under og tager for givet at fx det heteroseksuelle, Imonogame forhold er det normale. Nye familiekonstellationer og en stigende anerkendelse af fx transseksuelle, cross dressers, bi- og homoseksuelle begynder at rykke ved vores forståelse af 'det normale', men der er fortsat en stor kønskamp forude. Flere af værkerne i Konfrontation bryder med vores normer og konventioner for seksualitet og afbildning af køn i kunsten, der selv i dag kan provokere. ØVELSER Diskuter og overvej: I klassen Kender I kunstværker der handler om køn? Hvis ja, hvordan handler de om køn? Find forskellige eksempler på, hvordan værker fremstiller køn. Overvej hvilket syn på køn de udtrykker - er det fx en konfronterende fremvisning eller en stereotyp bekræftelse af køn de udtrykker? Hvilke forhold omkring kønsfremstillinger mener I der kan tages op i kunsten? Og er der grænser for, hvilke emner man kan tage op eller hvad man kan vise i kunsten?

8 I udstillingen Find frem til nogle værker I synes repræsenterer køn. Vælg ét værk ud og diskuter derefter: Hvilke temaer, emner eller problemstillinger omkring køn har kunstneren gerne ville sætte fokus på? Har disse forhold ændret sig siden værket blev lavet eller er de stadigvæk aktuelle? Hvad er det der gør, at værket handler om køn - er det værkets form, det materiale det er lavet af, temaet eller noget helt andet? Hvor mange forskellige fremstillinger af køn kan I huske fra udstillingen? Hvad adskilte fremstillingerne fra hinanden? Hvilke af værkernes fremstilling af køn kan I genkende i litteratur, drama og musik? Var der fremstillinger i udstillingen som I ikke kan genkende i litteraturen, dramaturgien eller musikken - og omvendt? Synes I der var nogle temaer omkring køn der ikke blev behandlet hvilke? Laver værket en konfrontation? Hvis ja/nej hvorfor og hvordan? Er der forskel på den måde de kvindelige kunstnere og de mandlige kunstnere repræsenterer køn på i værkerne? Hvad består forskellen i? Kan man se, at det er en mandlig eller kvindelig kunstner der står bag værket? Hvis ja/nej hvorfor? Forholder det sig generelt sådan med kunst? Kvindelige kunstnere er stadig stærkt underrepræsenterede på kunstinstitutionerne i dag. Synes I det kunne være en god idé at indføre kønskvoter til kvinder i kunsten for at fremme ligestillingen? Hvilken rolle synes I kunsten skal spille forhold til kønsdebatten i dag? Tilbage i klassen Køn er også et velkendt tema inden for andre kunstneriske genrer som litteratur, dramaturgi og musik, og ligesom i billedkunsten er det også her muligt at følge udviklingen af samfundets syn på kønnet fra fx romatikken, over det moderne gennembrud, til socialrealismen og frem til i dag. Lad eleverne læse udvalgte eksempler på litteratur, se drama eller lytte til musik, der behandler køn og diskuter derefter følgende spørgsmål:

9 Tema Kunst og politisk / Virkelighedsskildringer Endnu et eksempel på den voldsomme konfrontation og reaktion som kunsten kan fremkalde, ses i debatten omkring dysmorfismen. I begyndelsen af 1900-tallet begyndte en del unge kunstnere at gøre op med den samtidige naturalistiske, realistiske og figurative skildring af verden, og begyndte at lave en række eksperimenter der bl.a. blev til kubisme, ekspressionisme og futurisme. Som reaktion på disse 'eksperimenter' udviklede læge og bakteriolog Carl Julius Salomonsen ( ) i 1919 teorien omkring dysmorfisme. Salomonsen mente, at den nye, moderne kunst var forvrænget og naturstridig, og skyldtes en smitsom sindslidelse. Derfor rejste han land og rige rundt med sit foredrag og lysbilledeshow, der senere blev til bogen Smitsom sindslidelse før og nu, med særligt henblik på de yngste kunsttyper. Teorien om dysmorfisme vakte stor debat blandt både tilhængere og modstandere, og illustrerer hvor udfordrende kunstneriske virkelighedsskildringer kan være at se på og forstå, og hvordan kunsten kan udfordre det velkendte billede og forståelse af verden. Salomonsen foregriber således også nazisternes ide om Entartete kunste i 1930'erne, og rejser også en diskussion der fortsat i dag er væsentlig - om hvilke tanker, overvejelser og idealer der ligger bag kuratering og censur af kunst på institutioner, biennaler, udstillinger etc. På Venedig Biennalen i 2011 var det fx en udenlandsk kurator der udvalgte de kunstnere, der skulle repræsentere Danmark. Kun to ud af 18 kunstnerne var danske. Det vakte et ramaskrig fra bl.a. Dansk Folkeparti, der mente, at Den Danske Pavillon skulle repræsenteres af danske kunstnere. Kuratoren ville imidlertid visualisere et begreb, der spiller en særlig rolle i Danmark, nemlig ytringsfrihed, men mente ikke, at kun danske kunstnere kunne visualisere ytringsfrihed. Hun ønskede at skabe et rum, hvor forskellige kunstneriske Irefleksioner over ytringsfrihed kunne mødes og nuancere et emne der ofte simplificeres og diskuteres på en meget polariseret måde i Danmark, til trods for at det er et meget komplekst og ambivalent emne, der også er centralt i en international sammenhæng. Kontroversen giver et godt billede af de forskellige værdier, idealer og overbevisninger der ligger bag kunsten, hvad den kan og må repræsentere, hvem der er de rigtige eller forkerte til at repræsentere den etc. Det viser også, at kunsten i høj grad fortsat er et medie for symbolpolitik, der bruges på den politiske arena.

10 ØVELSER I klassen Diskuter og overvej: Kender I kunstværker der har udfordret jeres ide om, hvad kunst er? Hvis ja, hvad var det ved værket der udfordrede jer? Find eksempler på værker der udfordrer deres samtid. Hvorfor udfordrer de deres samtid er det deres form, det materiale de er lavet af, det tema de tager op, eller noget helt andet? Er der fortsat nogle af disse værker der er udfordrende i dag? I udstillingen Find eksempler på kunstværker i udstillingen, som I oplever udfordrer den almindelige eller accepterede måde at fremstille verden på og diskuter derefter: Hvilken skildring af virkeligheden oplever I værkerne fremviser? Hvordan udfordrer eller konfronterer værkerne deres samtid? Er det formen eller indholdet der er udfordrende? Tilbage i klassen Tal om værkerne på udstillingen og diskuter de forskellige skildringer af virkeligheden: Diskuter i grupper, hvordan en kunstneriske skildring af virkeligheden og verden i dag skal se ud. Er der særlige elementer den skal indeholde, særlige temaer den skal tage op? Hvilket kunstnerisk medie(r) vil være bedst til at udtrykke denne skildring af virkeligheden - installation, maleri, tegning, foto, video, performance, skulptur mv.? Og hvorfor? Hvordan adskiller denne skildring af virkeligheden sig fra tidligere kunstneriske skildringer af virkeligheden I har set på udstillingen? Booking og praktisk information Oplev udstillingen Konfrontation på egen hånd eller book et undervisningsforløb med en af Den Fries formidlere. Et undervisningsforløb varer ca. 1 time og koster 450 kr. (+ entré). Max. 30 elever pr. undervisningsforløb. Henvendelse vedrørende bestilling af undervisningsforløb, spørgsmål eller specielle ønsker kan ske hos formidlingsansvarlig Sara Thetmark. Hvad skal der til for at kunst skaber debat i dag? Og er al debatskabende eller provokerende kunst god kunst? Hvilken rolle synes du kunsten skal spille i samfundet? Sara Thetmark formidling@denfrie.dk Tlf Vi glæder os meget til at se jer i Den Frie Udstillingsbygning til nye og lærerige oplevelser med kunsten!