INDSATSOMRÅDE Kvinder og ligestilling i den 3. verden. INDSATSOMRÅDE Sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv

INDSATSOMRÅDE Sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv INDSATSOMRÅDE Kvinder og ligestilling i den 3. verden De fleste danske kvinder og mænd har fuldtidsarbejde. Det gør det svært for mange familier at finde en fornuftig balance mellem arbejdsliv og familieliv. De fleste mænd gør en stor indsats på hjemmefronten, især over for børnene, men det er fortsat kvinderne, der bruger mest tid på at få familiens dagligdag til at fungere. Regeringens svar på familiernes problemer med at forene job og familie er øget fleksibilitet. For eksempel gennem en øget udbredelse af de fleksible tilbud, som familievenlige virksomheder tilbyder sine medarbejdere: deltid, fleksible arbejdstidsordninger, lønkompensation under barsel mv. Regeringen ønsker ikke at presse en bestemt familieform eller bestemte familiepolitiske løsninger ned over hovedet på befolkningen. Men vi vil gerne være med til at forbedre mulighederne for, at kvinder og mænd i den enkelte familie selv kan bestemme, hvordan de vil indrette sig. Regeringen har allerede taget flere initiativer, der skal gøre det lettere at forene job og familie også for mænd. Den nye deltidslov vil give flere mænd mulighed for at gå på deltid. Den nye barselsorlovs fleksibilitet og højere indtægtsdækning forventes at øge mændenes andel af de orlovstagende. Endelig vil ligestillingsministeren undersøge mulighederne for at udvikle modeller for en fleksibel livsarbejdstid, f.eks. i form af en individuel tidsbank. Forskellige livsfaser giver forskellige arbejdstidsbehov. I nogle perioder har man tid til at arbejde mere, f.eks. mens man er ung og uforpligtet, eller når børnene er blevet store. I andre perioder ville det være rart at kunne arbejde mindre, typisk når børnene er små, eller hvis man som ældre ønsker at trappe gradvist ned for arbejdslivet. Regeringen ønsker at fremme mulighederne for en sådan fleksibel livsarbejdstid. Danmarks ligestillingsproblemer kan synes små, når man kigger sig om i verden. I mange 3. verdens lande er kvinder frataget helt elementære rettigheder som uddannelse, job, valgret, ejendomsret og retten til at bestemme over egen krop. Blandt de fattigste er der flest kvinder. Kvinder diskrimineres og undertrykkes dagligt. Kvinder udsættes for vold, ikke bare i familien, men også offentligt med myndighedernes accept. Det fremgår f.eks. af de groteske situationer, hvor kvinder, der har forbrudt sig mod den herskende moral, straffes med offentlig stening. Regeringen finder, at Danmark som et højt udviklet demokratisk land har et særligt ansvar for at støtte kvinder i den 3. verden i at opnå de samme rettigheder og muligheder, som kvinder i Danmark har. Det arbejder vi for både i internationale fora som EU og FN og i den danske bistandspolitik. Dansk udviklingsbistand skal fortsat være kendetegnet ved en høj grad af mainstreaming. Vi skal undersøge, hvilke konsekvenser de enkelte projekter får for henholdsvis kvinder og mænd. Vi skal gennemføre flere projekter, der er specielt målrettet mod kvinder. Regeringen ser kvindernes aktive inddragelse i samfundsudviklingen som en væsentlig forudsætning for at udvikle demokratiet, bremse befolkningstilvæksten og mindske fattigdommen. REGERINGENS INITIATIVER: Indførelse af en ny og fleksibel barselsorlov. (Beskæftigelsesministeren) Ny deltidslov med øget adgang til deltidsarbejde. (Beskæftigelsesministeren) Ændring af lov om social service, så kommunerne kan give tilskud til forældre, der ønsker at passe deres egen børn. (Socialministeren) Analyse af mulighederne for en fleksibel livsarbejdstid, så den enkelte får mulighed for at tilpasse arbejdstiden til livets skiftende behov. (Ligestillingsministeren og beskæftigelsesministeren) En konference under EU-formandskabet om samspillet mellem pasningsfaciliteter og beskæftigelse. En særlig workshop vil behandle samspillet mellem familievenlige politikker og lige muligheder på arbejdsmarkedet. (Social- og ligestillingsministeren) Kønsopdeling af data med henblik på analyser af fleksibiliteten mellem arbejdsliv og familieliv blandt kvinder og mænd ansat i staten. Blandt andet i forhold til evaluering af afskaffelsen af 120-dages reglen, distancearbejdsaftalen, brug af statslig uddannelsesorlov, den løbende lønovervågning mv. (Som led i mainstreamingstrategien i Personalestyrelsen, Finansministeriet) REGERINGENS INITIATIVER: Målrettet bistand til kvinder i den 3. verden som bevidst strategi til at fremme demokrati og mindske fattigdom. (Udenrigsministeren) Udvikling af en stærk og strategisk fokuseret ramme for den fremtidige danske strategi for køn og udvikling gennem erfaringsopsamling i Danmark, i samarbejdslande og hos multilaterale organisationer. Målet er at nå til en praktisk gennemførlig politik, der fremmer ligestilling mellem kvinder og mænd og bidrager til mindskelse af fattigdommen. (Som led i mainstreamingstrategien i Udenrigsministeriet) 12 13

INDSATSOMRÅDE Mainstreaming en ny strategi Det danske EU-formandskab i 2. halvår 2002 Med ligestillingsloven af maj 2000 blev det besluttet, at offentlige myndigheder inden for deres område skal arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. Arbejdet er iværksat og koordineret af ministeren for ligestilling, og samtlige ministerier indgår i en styregruppe, som skal sikre, at strategien sættes på skinner. Ministeren har samtidig etableret et tværministerielt netværk til støtte og uddannelse af de medarbejdere, som skal arbejde med ligestilling på den nye måde. Den nye strategi har vist sig at være til inspiration for mange, fordi den giver et nyt perspektiv på, hvad det vil sige at arbejde med ligestilling. Ligestilling handler ikke længere kun om personalepolitiske tiltag, men om at gøre et køns- og ligestillingsperspektiv til en naturlig del af det daglige arbejde i den offentlige forvaltning. En stor del af de mekanismer, der skaber ulighed mellem kvinder og mænd, er utilsigtede og kan modvirkes gennem øget viden og opmærksomhed. Formålet med den offentlige strategi for mainstreaming er derfor både at modvirke ulighed mellem kønnene og at højne kvaliteten af den offentlige service over for borgerne. NOGLE EKSEMPLER: Socialministeriets mainstreamingprojekt går ud på, at det i forbindelse med lovkvalitetstjekket sikres, at fagkontoret ikke har overset kønsspecifikke problemstillinger. Formålet med projektet er en integrering af kønsaspektet i de eksisterende kvalitetskriterier for love. Undervisningsministeriet vil arbejde med køns- og ligestillingsaspektet inden for fem af dets kerneområder: faglighed og indhold, rummelighed og sammenhæng, undervisnings- og prøveformer, kompetence for lærere og ledere og kvalitet og tilsyn. Ministeriet vil gennemgå alle lovforslag med henblik på ligestillingsmæssige konsekvenser, og endelig vil ligestillingsaspektet blive søgt indarbejdet i udformningen af det Nationale Kompetenceregnskab. Den store udfordring for mainstreamingen bliver nu at udvikle strategien fra enkeltprojekter til et generelt integreret princip i forvaltningen. Strategien er at gennemføre stadig flere projekter, så mainstreaming gradvist udspredes til større dele af de enkelte ministeriers områder. Samt at sikre en løbende formidling af mainstreamingresultaterne til alle dele af organisationen. Som et af EU s foregangslande på ligestillingsområdet påhviler der Danmark et stort ansvar for at sikre, at det danske EU-formandskab får en klar ligestillingsprofil. Det er en oplagt mulighed for at formidle nogle af de mange positive ligestillingsresultater, som Danmark har opnået. Men det er også en chance for at lære af erfaringerne i de andre EU-lande. Ligestilling vil være integreret i mange af de danske initiativer under formandskabet. Social- og ligestillingsministeren står selv for flere initiativer: En konference om Køn og marginalisering (10.-11. oktober 2002). Det overordnede tema er kønsmønstre blandt marginaliserede grupper med fokus på f.eks. udstødte mænd, utilpassede unge mænd og fattige ældre kvinder. Konferencen skal udmunde i en række anbefalinger og konklusioner, som kan fremlægges på rådsmødet for social- og beskæftigelsesministre i december 2002. En konference med temaet: Rummelighed gennem social dialog (4.-6. september 2002). En særlig workshop skal diskutere, hvordan man kan integrere ligestilling i strategien for social inklusion. En konference om handicappede, herunder en workshop om køn og handicap (31. oktober- 1. november 2002). I workshoppen vil deltagerne kunne udveksle erfaringer og metoder for mainstreaming af handicapindsatsen i de enkelte medlemslande. En konference om samspillet mellem pasningsfaciliteter og beskæftigelse (25.-26. november 2002). En særlig workshop vil behandle samspillet mellem familievenlige politikker og lige muligheder på arbejdsmarkedet. En ekspertkonference om ligeløn med fokus på effekten af decentrale og individuelle lønsystemer (29. november 2002). Konferencen afslutter et EUfinansieret ligelønsprojekt, som Danmark deltager i sammen med Sverige og Østrig. Der er tradition for, at formandskabet står for at mainstreame et eller to fagområder. Ligestillingsministeren har valgt at mainstreame social- og beskæftigelsesområdet. Der er ligeledes tradition for, at formandskabet som opfølgning på slutdokumentet fra FN s 4. Verdenskvindekonference Platform for Action udarbejder indikatorer på ét af de 12 områder i Platform for Action. Ligestillingsministeren vil i samarbejde med det foregående formandskab, Spanien, stå for udvikling af indikatorer om vold mod kvinder. Indikatorerne vil indgå i en rådskonklusion, der skal vedtages på rådsmødet for beskæftigelses- og socialministre i december. Under det danske formandskab vil Kommissionen fremlægge et nyt direktiv om ligestilling mellem kvinder og mænd uden for arbejdsmarkedet. Danmark vil i samarbejde med Kommissionen stå for den praktiske udformning af direktivet. Ligestillingsministeriet skal i samarbejde med Udenrigsministeriet stå for et EU-indlæg om ligestilling på FN s generalforsamling og ECOSOC s (FN s økonomiske og sociale råd) ordinære samling i efteråret. REGERINGENS INITIATIVER: Koordinering af det fortsatte mainstreamingarbejde i ministerierne. Opsamling af erfaringer og formidling af de første resultater af strategien til ministerierne og omverdenen. (Ligestillingsministeren) Afholdelse af en konference i efteråret 2002 med henblik på en bred offentlig debat om strategiens muligheder for at bedre kvaliteten i det offentliges arbejde. (Ligestillingsministeren) 14 15

MINISTEREN FOR LIGESTILLINGS Redegørelse for indsatsen i 2001 MINISTERENS REDEGØRELSE NY LOVGIVNNG LIGELØNSLOVEN (Lov nr. 440 af 7. juni 2001) Folketinget har vedtaget en ændring af Lov om lige løn til mænd og kvinder. Loven indeholder 3 nye principper: For det første har en lønmodtager nu ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold til enhver, dvs. at de såkaldte lønklausuler forbydes. For det andet skal en arbejdsgiver med 10 ansatte eller mere, hvis der rejses krav om det, udarbejde en lønstatistik for hele virksomheden opdelt på køn og andre relevante kriterier. Kravet kan stilles af medarbejdere på virksomheden, af et fagforbund eller af Ligestillingsnævnet. Der må dog ikke vises lønoplysninger for grupper på mindre end 5 personer. For det tredje skal arbejdsministeren og ligestillingsministeren hvert tredje år udarbejde en redegørelse for indsatsen for at opnå lige løn mellem mænd og kvinder. LOV OM DELT BEVISBYRDE (Lov nr. 440 af 7. juni 2001) I juni vedtog Folketinget en ændring af ligestillingslovene, der indførte delt bevisbyrde i sager om forskelsbehandling på grundlag af køn. Lovændringen har baggrund i et EU-direktiv, hvis formål er at sikre en mere effektiv gennemførelse af princippet om ligebehandling. Fremover vil den krænkede i en konkret tvist skulle påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er tale om direkte eller indirekte forskelsbehandling. Herefter er det op til indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. BEKÆMPELSE AF ULIGELØNNEN 2001 var året for ligelønslovens 25 års jubilæum. Sammen med arbejdsministeren markerede ligestillingsministeren jubilæet med en kampagne med titlen Forskellen er ikke så lille endda. Kampagnen tog udgangspunkt i Socialforskningsinstituttets ligelønsundersøgelse, der bl.a. viste, at 12 procent af lønforskellen mellem kvinder og mænd ikke kan forklares med forskelle i uddannelse, anciennitet, stilling og fravær. Kampagnen blev indledt med en stor konference på Børsen med åbning af statsministeren og deltagelse af repræsentanter fra virksomheder og arbejdsmarkedets parter. Andre elementer i kampagnen var indrykning af annoncer i aviserne, samt invitation til et ligelønsnetværk for virksomheder, der ønsker at gøre en særlig indsats for at sikre ligeløn blandt deres medarbejdere. Desuden udgav Videnscenter for Ligestilling en pjece med titlen Og så er der lige lønnen. og i juni vedtog Folketinget en revision af ligelønsloven med nye redskaber til sikring af den reelle ligeløn. Med lovændringen er lønklausuler blevet forbudt, og virksomheder med over 10 ansatte skal udarbejde kønsopdelt lønstatistik, hvis der stilles krav om det. SAMMENHÆNG MELLEM ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV Skal der reserveres en særlig barselsorlov til faren i lighed med de 14 uger, der er reserveret til moren eller skal den enkelte familie selv bestemme, hvordan de vil fordele den fælles orlov? Det blev et af årets varme ligestillingstemaer i en debat, der satte fokus på fædres og mødres roller i familien og på arbejdsmarkedet. Særlige indsatsområder Daværende ligestillingsminister Lotte Bundsgaard (S) præsenterede i marts en redegørelse og perspektiv- og handlingsplan for Folketinget. Redegørelsen havde titlen: Ligestilling en forudsætning for velfærd, bæredygtighed og demokrati og indeholdt 6 indsatsområder for 2001: Bekæmpelse af uligelønnen Sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv Mangfoldighed som ressource i virksomhederne og i det øvrige samfund Dialog om kønsligestilling og etniske minoriteter Bekæmpelse af vold mod kvinder og handel med mennesker Mainstreaming en ny strategi for ligestillingsarbejdet Ligestillingsministeriet har iværksat initiativer på alle indsatsområder og har på den måde været med til at sætte den ligestillingspolitiske dagsorden både i Folketinget og i den offentlige debat. Ligelønskampagnen formåede at skabe fornyet debat om lønforskellen mellem kvinder og mænd. Ligestillingsministeren lagde i debatten vægt på, at ligeløn er alles ansvar både ledelsernes, medarbejdernes, organisationernes og politikernes. Kampagnen skabte grobund for ny dialog og nye alliancer mellem de forskellige aktører i spillet om ligelønnen. Ligelønnen kom på dagsordenen på mange arbejdspladser, og især åbenheden omkring løndannelsen blev et centralt debattema. Samtidig blev der kastet nyt lys over, hvad vi egentlig skal forstå ved ligeløn. Det blev klart, at der er tale om to slags lønforskelle mellem kvinder og mænd: Uligeløn er, når kvinder og mænd har det samme arbejde eller arbejde af samme værdi, men får forskellig løn for arbejdet. Løngabet er den gennemsnitlige lønforskel mellem kvinder og mænd. De to former for lønforskelle kræver delvist forskellige løsninger. Hvor lovgivning og overenskomster traditionelt er målrettet uligelønnen, er en nedbrydning af kønsopdelingen på erhverv og stillingshierarki et af de væsentligste redskaber til at mindske løngabet. I forbindelse med kampagnen udarbejdede Arbejdsministeriet et forslag til en stramning af ligelønsloven, Alle Folketingets partier støttede forslaget om en længere barselsorlov, men der var uenighed om, hvorvidt også de 4 ugers fædreorlov skulle forlænges. Det mente den daværende ligestillingsminister Lotte Bundsgaard. Heroverfor fastholdt de borgerlige partier, at det måtte være op til den enkelte familie at bestemme, hvordan barselsorloven skulle fordeles mellem far og mor. Som et led i debatten udsendte Videnscenter for Ligestilling en pjece med titlen Lov til orlov, hvor tal og tendenser i den danske barselsorlov blev sat i forhold til orlovssystemer i andre lande. Perspektivet fra barselsdebatten blev udvidet, da Ligestillingsministeriet i august inviterede virksomheder og organisationer til en høring om fleksibilitet som redskab til at skabe bedre sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv. Familievenlige virksomheder drøftede her erfaringer med forskellige former for fleksibel arbejdstid. Blandt andet kom det frem, 16 17

MINISTERENS REDEGØRELSE MINISTERENS REDEGØRELSE at det især er mænd, der har adgang til fleksible arbejdstider, men at kvinderne bruger de muligheder, de har for fleksibilitet, i større omfang end mænd. Et andet tema på høringen var spørgsmålet om, hvordan man kan gøre det mere attraktivt for mænd at bruge de forskellige familievenlige tilbud. Som det er nu, er det især kvinder, der arbejder på deltid, tager barns 1. sygedag, orlov osv. en tendens, som mange af høringens deltagere beklagede, fordi det kan gøre kvinder til en mindre attraktiv arbejdskraft. I forlængelse heraf fortalte nogle svenske virksomheder om deres erfaringer med at målrette familiepolitikken til fædrene. I forbindelse med høringen udsendte Ligestillingsministeriet en pjece om Familievenlige arbejdspladser anno 2001. Pjecen præsenterede gode ideer fra forskellige familievenlige virksomheder og satte desuden fokus på de barrierer, der i dag afholder mænd fra at bruge (arbejds-)tid på familien. MANGFOLDIGHED SOM RESSOURCE I VIRKSOMHEDERNE SOM I DET ØVRIGE SAMFUND Den traditionelle opfattelse af, at ligestilling betyder, at kvinder og mænd skal være ens og behandles ens, blev udfordret, da Ligestillingsministeriet i forskellige sammenhænge satte begrebet mangfoldighed på dagsordenen. Hovedbudskabet i mangfoldighedsstrategien er, at menneskers forskellighed som følge af køn, alder, etnisk baggrund, uddannelse osv. ikke skal opfattes som barrierer og problemer, men som udfordringer og ressourcer. Alle skal have lov til at udfolde deres særlige kompetencer til gavn for dem selv og for samfundet. Ligestillingsministeriet afholdt i juni en workshop om ligestilling og mangfoldighed på en konference i Vilnius med titlen WoMen and Democracy. Senere på året satte ministeriet med en anden workshop i København fokus på spørgsmålet om, hvordan man i praksis kan arbejde med mangfoldighed. Deltagerne var specialister fra virksomheder, organisationer og forskning, der her fik mulighed for at udveksle erfaringer om redskaber, metoder og resultater fra arbejdet med mangfoldighed. Workshoppens hovedtaler var vicedirektør Lesya Balych-Cooper fra Bank of Montreal, hvor mangfoldighedsstrategien ikke blot handler om etik, men også ses som et redskab til at optimere produktion og indtjening. På høringen blev det fremhævet, at mangfoldighedsstrategien og strategien for kønsligestilling gensidigt kan styrke hinanden i en synergieffekt. Kønsligestillingen har f.eks. vist, hvordan mennesker med forskellige forudsætninger af og til skal behandles forskelligt for at få lige muligheder, samt at de bedste resultater opnås, når ingen ender i offerrollen. DIALOG OM KØNSLIGESTILLING OG ETNISKE MINORITETER Man kan ikke snakke etniske minoriteter uden at snakke køn. Det blev fastslået, allerede da Ligestillingsministeriet i 2000 udsendte en antologi om etniske minoriteter og kønsligestilling og afholdt en høring om samme emne. I 2001 blev indsatsen fulgt op med oprettelse af et netværk om køn og etniske minoriteter. Netværket består af 19 udvalgte ressourcepersoner fra etniske minoritetsorganisationer, kvindeorganisationer, forskning, ministerier, kommuner mv. Netværkets opgave er at følge og komme med input til den aktuelle debat om køn og etniske minoriteter, at udveksle erfaringer og informationer på området, samt at påpege behovet for undersøgelser, høringer mv. Netværket har bl.a. drøftet tvangsægteskaber og mænd fra etniske minoriteters forhold til ligestilling. Der har været gennemgående enighed om, at kønnet spiller en afgørende rolle i integrationen, både for kvinder og mænd. Men der har været forskellige synspunkter på, hvordan man skal tackle et problem som f.eks. tvangsægteskaber: Skal de unge kvinder støttes i et brud med familien eller skal samfundet gå ind og søge at mægle i familien? BEKÆMPELSE AF VOLD MOD KVIN- DER OG HANDEL MED MENNESKER Temaerne vold mod kvinder og handel med mennesker var begge sørgeligt aktuelle i det forgangne år. Mens vold mod kvinder er et kendt fænomen herhjemme, er handel med kvinder til prostitution et nyere og hastigt voksende problem. Optrævlingen af organiserede bander bag kvindehandel har vist, at problemet nu også er kommet til Danmark. Politisk har begge områderne været genstand for diskussioner af problemernes omfang og natur, og både herhjemme og internationalt er der blevet afholdt konferencer og iværksat tiltag for at bremse vold og handel. I 2001 blev der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe til behandling af begge problematikker. Hermed var fundamentet lagt for en styrket og helhedspræget dansk indsats over for vold mod kvinder og handel med mennesker. Gruppen, der består af repræsentanter fra Ligestillingsministeriet, Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Socialministeriet og Sundhedsministeriet, arbejdede intenst i 2001 og har nu samlet den eksisterende viden om vold og handel samt set på resultaterne af den hidtidige indsats for at bekæmpe problemerne. Hermed er grundlaget lagt for de to handlingsplaner mod vold og handel, der vil blive lanceret i 2002. Arbejdsgruppen har drøftet vold mod kvinder ud fra de fire centrale områder: 1) Politiet, 2) Sundhedsmyndighederne, 3) De sociale myndigheder og 4) Kvindekrisecentrene. Drøftelserne af kvindehandel har taget udgangspunkt i en trestrenget model: 1) Retsforfølgelse af kvindehandlens bagmænd, 2) Forebyggelse, f.eks. i form af information til potentielle ofre for handel, og 3) Støtte til ofrene for kvindehandel. Videnscenter for Ligestilling har sideløbende arbejdet med de samme emner. Dette arbejde har blandt andet udmøntet sig i publikationen: Køn og Vold om voldsforskning i Danmark og en høring om kvindehandel med overskriften: Kroppe over grænser kvinder sælger sex og mænd køber. MAINSTREAMING EN NY STRATEGI FOR LIGESTILLINGSARBEJDET 2001 blev året, hvor der for alvor blev sat handling bag ved den nye ligestillingslovs ord om, at offentlige myndigheder skal indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. Hermed er de første skridt taget til en gennemgribende integration af køn og ligestilling i den offentlige sektor. Mainstreamingen er først og fremmest slået igennem i ministerierne. Stort set alle ministerier har formuleret eller er i gang med at formulere initiativer ud fra den nye ligestillingsstrategi. Der er blevet opbygget en bæredygtig organisation bestående af en styregruppe med topchefer fra alle ministerier og et tværministerielt netværk for de medarbejdere, der har det praktiske og/eller koordinerende ansvar for mainstreamingarbejdet i ministerierne. Styregruppen har til opgave at lede og overvåge implementeringen af strategien, samt at afprøve ideer og formidle resultater. Netværket tjener som fagligt forum og støtte for deltagerne. I december afholdt Ligestillingsministeriet en temadag, hvor de involverede i mainstreamingprojektet fik lejlighed til at udveksle erfaringer samt lære om projektledelse og kommunikation i forbindelse med mainstreamingstrategien. Mainstreamingstrategien har i næsten alle ministerier betydet et løft for ligestillingsarbejdet. Den nye måde at se ligestilling på har skabt ny energi på området. Hvor ligestilling før primært blev knyttet til 18 19

MINISTERENS REDEGØRELSE Ligestilling i kommunernes personalepolitik personalepolitikken, går mainstreaming også ind i holdt en temadag om, hvordan man mest effektivt ministeriernes kerneopgaver og kan dermed være og direkte kan arbejde med den nye ligestillingsstrategi. med til at kvalificere og effektivisere den service, der ydes over for borgerne. Både ministerier og kommuner har kunnet hente inspiration i de to pjecer, som Videnscenter for Ligestil- I regeringens perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2002 er der nævnt eksempler på igangværende mainstreaminginitiativer i de forskellige mini- fra strategi til praksis og Metoder til mainstreamling har udgivet om mainstreaming: Mainstreaming sterier. ing. Pjecerne viser gode eksempler og giver ideer til måder at arbejde med strategien på. Også i kommunerne er arbejdet med den nye strategi så småt gået i gang. Ligestillingsministeriet har i samarbejde med Kommunernes Landsforening af- Ligestilling i ministeriernes personalepolitik Siden 1995 har landets kommuner og amter i henhold til lov om kommunernes styrelse hvert andet år skulle redegøre for situationen med hensyn til ligestilling mellem kvinder og mænd blandt de ansatte. Der er i 2001 indkommet 254 indberetninger, hvilket svarer til, at 88 procent af landets kommuner og amter har afleveret redegørelser. Det er den højeste andel hidtil. Kvaliteten af redegørelserne er også forbedret. Flere redegørelser end hidtil indeholder detaljeret statistik over kønsfordelingen på mange områder. Det gælder f.eks. lønstatistik, aldersfordelingen blandt de ansatte, deltidsfrekvensen, brug af orlov og barns første sygedag. Desuden har flere kommuner beskrevet deres initiativer i forhold til etnisk ligestilling. 180 af de kommuner og amter, som indgår i Rapport om kommuners og amters ligestillingsredegørelser 2001, har udarbejdet en ligestillingspolitik. Det svarer til 71 procent af de indkomne redegørelser fra amter og kommuner. I 1999 var andelen kun på 55 procent. Ligestillingspolitikkerne omfatter mange forskellige elementer, men to indsatsområder går igen i stort set alle redegørelser: at skabe en mere lige fordeling af kvinder og mænd inden for de enkelte arbejdsområder. at skabe en mere lige fordeling af kvinder og mænd på ledelsesniveau. I mange kommuner og amter følges dette arbejde op af retningslinier, der angiver, hvordan kommunen skal forholde sig i forbindelse med ansættelser. Det gælder både i forhold til udformning af jobannoncer, valg af ansættelsesudvalg samt selve jobsamtalen. I 12 procent af kommunerne og amterne er retningslinierne formuleret som en handlingsplan. For yderligere oplysninger om ligestilling i kommunerne henvises til Rapport om kommuners og amters ligestillingsredegørelser 2001 på www.lige.dk. Den nye ligestillingslov af maj 2000 fastslog, at alle ministerier hvert andet år skal udarbejde rapporter over deres indsats på ligestillingsområdet. Rapporterne fra 2001 viser, at alle ministerierne har en ligestillingspolitik. I nogle ministerier er ligestilling formuleret som en selvstændig politik, i andre er ligestilling mere eller mindre integreret i personalepolitikken. Kun enkelte styrelser mangler endnu at formulere en politik for ligestillingsindsatsen. Ligestillingsindsatsen foregår først og fremmest i forhold til personalepolitikken. Alle ministerier arbejder på at hæve kvinders andel i gruppen af ledere, og man arbejder med personalestatistikker og benchmarker med andre institutioner. Mange har fokus på rekrutteringsprocessen og arbejder for lige adgang til efteruddannelse og karriereudvikling. De fleste steder er ligestillingsarbejdet sat ind i et helhedspræget perspektiv, der også omfatter livet uden for arbejdspladsen. For eksempel ses sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv som en vigtig forudsætning for ligestilling blandt medarbejderne. Typiske redskaber er fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen, arbejdstider, hjemmearbejdspladser osv. I ca. halvdelen af ministerierne har man bredt synet på ligestilling ud til også at omhandle f.eks. etnicitet, alder, handicap og seksuel orientering. Nogle ministerier anvender begrebet mangfoldighed om dette arbejde og integrerer ligestilling i et mangfoldighedsperspektiv. Det andet store indsatsområde i ministeriernes arbejde har, som omtalt, været arbejdet med at implementere den nye ligestilingsstrategi, mainstreaming, på de enkelte ressortområder. For yderligere oplysninger om ligestilling i ministerierne henvises til Statslige ligestillingsinitiativer 2001 på www.lige.dk. Den internationale indsats Ligestillingsministeriet deltager aktivt i det internationale arbejde og repræsenterer Danmark i forskellispektiv på nordisk økonomisk politik, mænd og lige- 2001-2005 på emnerne: Køns- og ligestillingsperge internationale ligestillingsfora. stilling, vold mod kvinder og handel med kvinder. Programmet blev præsenteret på Nordisk Ministerråds temasession i Oslo i april 2001. Danmark har NORDISK MINISTERRÅD især haft indflydelse på den høje prioritering af vold og handel, der kom på dagsordenen under det danske formandskab i 2000. Det nordiske samarbejde om ligestilling foregår i Nordisk Ministerråd. Det nordiske ligestillingsarbejde tager udgangspunkt i 5-årige samarbejdsprogrammer. Hovedvægten i samarbejdet ligger i perioden ledet en dansk delegation til Vilnius til en I 2001 har ligestillingsminister Lotte Bundsgaard konference 20 21

DEN INTERNATIONALE INDSATS Ministeren for ligestillings initiativer i 2001 med titlen WoMen and Democracy. På konferencen stod Ligestillingsministeriet for en workshop om ligestilling og mangfoldighed. Forud for konferencen deltog ministeren i et uformelt ministermøde for de nordiske ligestillingsministre. På mødet blev det vedtaget at igangsætte et nordisk-baltisk samarbejdsprojekt om kønsligestilling 2001-2003. Desuden blev det besluttet at afholde en nordisk-baltisk informationskampagne mod handel mod kvinder. Ligestillingsministeriet er repræsenteret i ÂK-JÂM (embedsmandsnetværk for lederne i de nordiske ligestillingsenheder) og deltager aktuelt i arbejdsgrupper om mainstreaming af budgetter, vold mod kvinder og handel med kvinder, samt ligeløn. EU EU har gennem flere år sat ligestilling højt på den europæiske dagsorden. Som i Nordisk Ministerråd er ligestillingsindsatsen baseret på 5-årige handlingsprogrammer. I perioden 2001-2005 skal der arbejdes med fem overordnede indsatsområder: Det økonomiske liv, lige deltagelse og repræsentation, sociale rettigheder, civile rettigheder, kønsrollemønstre og fordomme. I lighed med de tidligere programmer er der afsat midler til ligestillingsprojekter inden for programmets målsætninger. Ligestillingsministeriet, Videnscenter for Ligestilling og Arbejdsministeriet har fået bevilget midler til et ligelønsprojekt, som skal gennemføres i samarbejde med Sverige og Østrig. Ligestillingsministeriet deltog i januar under det svenske EU-formandskab i et uformelt ministermøde i Norrköping for social- og ligestillingsministre. Formålet med mødet var at udvikle mainstreamingen af socialpolitikken i medlems- og ansøgerlandene. Blandt andet var der fokus på, hvordan de sociale sikrings- og velfærdssystemer kan bidrage til en vækst i kvinders beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Den nordiske model, hvor kvinder både har høje erhvervsfrekvenser og høje fødselsfrekvenser, blev fremhævet som et eksempel på denne sammenhæng. Under det belgiske formandskab i anden halvdel af 2001 fokuseredes ligestillingsindsatsen på ligeløn og mainstreaming af budgetter. Desuden blev en uformel high level gruppe for topembedsmænd i de enkelte EU-lande konstitueret. Gruppen skal diskutere mainstreaming og følge udviklingen på området. Ligestillingsministeriet repræsenterer Danmark i Advisory Committee (EU-kommissionens rådgivende udvalg for ligestilling) samt i high level-gruppen om mainstreaming. FN Ligestillingsarbejdet i FN finder hovedsageligt sted under den årlige generalforsamling i efteråret, under FN s Kvindekommissions årlige samlinger i marts måned i New York og under FN s Verdenskvindekonferencer, hvoraf der indtil nu har været holdt fire, senest i Beijing i 1995. Danmark repræsenterer de nordiske lande i Kvindekommissionen i 2000-2003. Danmark har ligeledes plads i Kvindekommissionens Bureau, der fungerer som en slags bestyrelse for kommissionen. Ligestillingsministeriet deltog i Kvindekommissionens samling i 2001, hvor arbejdsplanen for perioden frem til 2006 blev vedtaget. Blandt de 10 emner i arbejdsplanen kan nævnes Fattigdomsbekæmpelse i en globaliseret verden, herunder ved styrkelse af kvinder gennem hele deres livscyklus og Kønsperspektiver på miljøforanstaltninger og på afbødning af naturkatastrofer og deres eftervirkninger. Begge temaer vil blive behandlet i 2002. Ligestillingsministerens første redegørelse og perspektiv- og handlingsplan med titlen Ligestilling en forudsætning for velfærd, bæredygtighed og demokrati blev afgivet til Folketinget 2. marts 2001. Mainstreamingstrategien er igangsat i alle ministerier. Styregruppe og netværk for medarbejdere blev oprettet januar 2001. Ministeren åbnede officielt Videnscenter for Ligestilling ved en konference på Nationalmuseet i februar 2001. Kampagne i anledning af ligelønslovens 25 års jubilæum i samarbejde med arbejdsministeren. Konference på Børsen i februar 2001. Ligestillingsministeriet og Arbejdsministeriet har aflagt besøg på de virksomheder, der har tilmeldt sig et ligelønsnetværk som opfølgning på ligelønskampagnen. Oprettelse af et netværk om køn og etniske minoriteter med deltagelse af forskere og repræsentanter for etniske minoritetsorganisationer. En kampagne mod tvangsægteskaber i samarbejde med indenrigsministeren, med bl.a. ministerbesøg på sprogskoler og i pigeklubber. Ledelse af delegation til konference om WoMen and Democracy og af en workshop om ligestilling og mangfoldighed, Vilnius juni 2001. Workshop om mangfoldighed for deltagere fra virksomheder, organisationer og forskere, oktober 2001. Høring om arbejdsliv og familieliv med titlen Far, mor, job og BØRN blev afholdt på Park Café i august 2001. En pjece med titlen Familievenlige arbejdspladser anno 2001 blev udgivet i tilknytning til arbejds- og familielivshøringen. En tværministeriel arbejdsgruppe er nedsat til at vurdere de etiske retningslinjer for udsendte tjenestemænd ( Business med bukserne på ). 22