Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt og sprogligt korrekt. Forløbene skal ikke gennemarbejdes i en bestemt rækkefølge, men kan anvendes efter behov, og når det passer ind i det øvrige arbejde. Øvelserne er interaktive, og eleverne får med det samme respons på besvarelsen, så de ved, hvad de har styr på, og hvad de evt. skal arbejde mere med. Via elevlisten i lærerdelen har læreren adgang til at se elevernes besvarelser og arbejde i de enkelte forløb. NIVEAU Forløbet Direkte og indirekte tale kan anvendes fra 7. klassetrin. FAGLIGE MÅL I dette forløb arbejder eleverne med direkte og indirekte tale. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære, hvad direkte tale og indirekte tale er hvordan man skriver direkte tale hvordan man skriver indirekte tale at direkte tale kan være med til at gøre tekster levende I skriveforløbene i iskriv er der opstillet skrivemål for hvert forløb. Et fast skrivemål er, at eleverne skal skabe variation i deres sprog, og hvordan brug af direkte og indirekte tale kan bidrage til det, vil eleverne se i dette forløb. Side 1 / 5
SIDE 1 DIREKTE TALE Forløbet indleder med at vise, hvad direkte og indirekte tale er. Den direkte tale giver læseren et indtryk af at være til stede og direkte overvære den samtale, som gengives. Det betyder, at direkte tale er med til at gøre en tekst nærværende og give den liv, og man ser også ofte, at direkte tale anvendes på dramatiske højdepunkter i en fortælling, hvor den direkte gengivelse af talen er med til at forstærke det dramatiske. Direkte tale hører naturligt sammen med scenisk fremstilling, hvor forfatteren forsøger at give læseren en fornemmelse af at opleve handlingen direkte. Den indirekte tale er en mere fortællende form, der gengiver det, personerne siger. Når eleverne skriver direkte tale, skal de være opmærksomme på at variere ordet sagde i den anførende sætning. Eleverne skal, når de vælger synonymer for ordet sagde, også tænke på at vælge ord, der udtrykker den talendes måde at udtrykke sig på, fx fortalte, råbte, mumlede, hviskede, vrængede, lo, smilede, truede. Det valgte synonym skal passe så præcist til hele situationen som muligt. Eleverne skal vide, at direkte tale består af det, der bliver sagt, og en anførende sætning, som fortæller hvem der siger noget. 01 I opgave 1 skal eleverne sætte streg under den direkte tale for at vise, at de kan skelne mellem den anførende sætning og den direkte tale. Jeg har læst, hvordan man laver en smoothie af grønkål og gulerod, sagde min mor. Hun fortsatte: Jeg synes, det lyder mere fristende end udkogte grøntsager sammen med kødet. Min mor fortalte, at hun i et fitnessblad havde læst, at det var meget sundt med smoothies og meget moderne. Du vrænger jo næsten altid af de grøntsager, jeg laver. Så måske passer det dig bedre at drikke dem. Jeg så undrende på hende, men hun fortsatte: Det er da nemt, og du får alle de sunde stoffer, som er i grøntsager. Og dem har du jo godt af. SIDE 2 REPLIKTEGN Eleverne skal vide, at det, der siges, kaldes den direkte tale eller replikken, og tegnene, der sættes i forbindelse med replikker, kaldes repliktegn. Der findes forskellige måder at sætte tegn ved replikker: Side 2 / 5
Med anførselstegn Med replikstreg Uden særlige tegn Jeg kommer hjem kl. 22.00, hvis jeg er færdig, sagde Pelle. Pelle sagde: Jeg kommer hjem kl. 22.00, hvis jeg er færdig. Pelle sagde. Jeg kommer hjem kl. 22.00, hvis jeg er færdig. At undlade særlige tegn ved replikgengivelse er grammatisk korrekt, men ikke særlig almindeligt, da det ikke tydeliggør replikkerne og dermed ikke er nogen hjælp til læseren. Derfor er muligheden ikke omtalt i elevforløbet. Den anførende sætning kan placeres før eller efter den direkte tale, og det har indflydelse på, hvordan repliktegnene skal sættes. Jeg kommer hjem kl. 22.00, hvis jeg er færdig, sagde Pelle. Jeg kommer hjem kl. 22.00, hvis jeg er færdig, sagde Pelle. Pelle sagde: Jeg kommer hjem kl. 22.00, hvis jeg er færdig. Pelle sagde: Jeg kommer hjem kl. 22.00, hvis jeg er færdig. Det er kun ved direkte gengivelse af tale, at der anvendes repliktegn. Ved indirekte tale anvendes der ikke repliktegn. 02 I opgave 2 skal eleverne skrive sætningerne om til direkte tale. Opgaven kan løses på flere måder, og her er vist én. Læreren sagde, at Mads skulle tage sig sammen og lave sine lektier. Læreren sagde: Mads, du skal tage dig sammen og lave dine lektier. Betjenten spurgte, om han måtte se mit kørekort. Betjenten spurgte: Må jeg se Deres/dit kørekort? Min far spurgte tjeneren, om vi kunne få regningen. Min far spurgte tjeneren: Kan vi få regningen? Maria sagde, at hun havde en paraply med, fordi det regnede. Maria siger: Jeg har en paraply med, fordi det regner. Side 3 / 5
SIDE 3 ANFØRENDE SÆTNING Den anførende sætning kan også placeres inde i den direkte tale, og i den situation anvendes repliktegnene således: Jeg kommer hjem kl. 22.00, sagde Pelle, hvis jeg er færdig. Jeg kommer hjem kl. 22.00, sagde Pelle, hvis jeg er færdig. Hvis den direkte tale består af flere selvstændige sætninger, sættes der punktum mellem dem. Jeg tager toget. Min bil er til reparation, sagde Katrine. Jeg tager toget, sagde Katrine. Min bil er til reparation. Placeringen af den anførende sætning bør varieres for at skabe variation i teksten. I meget lange replikker kan den anførende sætning placeres inde i replikken for at skabe variation, repetere hvem der siger noget og for at give læseren et ophold. 03 I opgaven skal eleverne skrive direkte tale om til indirekte tale. Hvorfor kommer du først til aftensmad? spurgte min mor. Min mor spurgte, hvorfor jeg først kom til aftensmad. Betjenten sagde: Du skal holde tilbage for rødt lys. Betjenten sagde, at jeg skulle holde tilbage for rødt lys. Jeg har købt en ny cykel, fortalte Simon. Den har 7 gear. Simon fortalte, at han havde købt en ny cykel. Den havde 7 gear. Du må gerne låne mit kamera, sagde hun. Jeg skal først bruge det på lørdag. Hun sagde, at jeg gerne måtte låne hendes kamera. Hun skulle først bruge det på lørdag. 04 Her skal eleverne igen skrive direkte tale om til indirekte tale. Når solen skinner, vil jeg med ud at svømme, sagde Rebecca. Rebecca sagde, at hun vil med ud at svømme, når solen skinnede. Side 4 / 5
Mathias lovede: Du må få noget af min mad, hvis du bliver sulten. Mathias lovede, at jeg måtte få noget af hans mad, hvis jeg blev sulten. Jeg elsker vinter, udbrød min lillesøster, for så kan jeg kælke. Min lillesøster udbrød, at hun elskede vinter, for så kunne hun komme ud at kælke. Jeg synes, at det er hundekoldt, svarede Sara, og mine fingre bliver hvide af kulde, hver gang jeg går ud. Sara svarede, at hun syntes, det var hundekoldt. Hendes fingre blev helt hvide af kulde, hver gang hun gik ud. SIDE 4 SKRIV MED DIRKETE TALE 05 I opgaven skal eleverne skrive et eventyr om. I elevforløbet er eventyret skrevet helt uden direkte tale. Det skal eleverne ændre på, så eventyret bliver en blanding af fortællende tekst og direkte tale. Der er flere måder at gøre det på, og her vist én af dem: Der var engang en jæger, der var på jagt ude i skoven. Her mødte han en sneppe. Åh, jæger du må ikke skyde mine børn, bad sneppen. Jægeren svarede: Jamen jeg kan jo ikke se forskel på dine børn og alle de andre sneppers børn. Det er ikke noget problem, for mine børn er de smukkeste i hele skoven, sagde sneppen. Så skal jeg nok lade være med at skyde dem, lovede jægeren. Hen mod aften kom jægeren tilbage med et helt bundt snepper, som han havde skudt. Da sneppemoren så det, sagde hun: Du har alligevel skudt mine børn. Det kan jeg ikke forstå, sagde jægeren, for jeg har kun skudt de grimmeste. Du bør vide, at enhver mor synes bedst om sine egne børn, svarede sneppemoren. De første 5 linjer af denne løsningmulighed er vist under Vis løsning. Side 5 / 5