Markedsstrategier på udvalgte markeder Sådan blev frøhøsten i 2012 Højt frøudbytte forudsætter god etablering

Frøavl T i d s s k r i f t f o r O K T O B E R - N O V E M B E R I 2 0 1 2 I N r. 2 I 1 0 1. å r g a n g Markedsstrategier på udvalgte markeder Sådan blev frøhøsten i 2012 Højt frøudbytte forudsætter god etablering

2 Indhold 3 Lederen 4 Planteavlsbedrift med fokus på kvalitet og udbytte 7 Markedsstrategier på udvalgte markeder 8 4 10 Sådan blev frøhøsten i 2012 9 12 Nyt fra FrøavlsFORSØG 2012 14 Jensen Seeds A/S 15 Nyt om navne 10 14 Medlemsblad for DLF AmbA Udgiver: DLF AmbA Oplag: 5.400 stk. Grafisk produktion: eilenberger.dk Tryk: Svendborg Tryk Artiklerne må gengives med kildeangivelse Redaktion Stig Oddershede (ansvarshavende) so@dlf.dk Tlf.: 4633 0371 Fax: 4632 0830 Mobil.: 4030 3248 Hovedkontor: Ny Østergade 9, 4000 Roskilde, Tel: 46 330 300, www.dlf.dk Redaktionsudvalg Udvidelsen af Højmeafdelingen blev behørigt indviet den 14. september af bestyrelsesformand Benny Kirkebække Christensen og borgmester i Odense Anker Boye. Foto: Erik Hansen Godsejer Benny Kirkebække Christensen Gårdejer Christian Høegh-Andersen Inspektør Mogens Worre-Jensen Gårdejer Lars Erik Garder Avlschef Erling Christoffersen DLF-TRIFOLIUM A/S Planteavlskonsulent Lars Møller Christensen Vestjysk Landboforening Specialkonsulent Barthold Feidenhans l Videncenter for Landbrug

3 Truels Damsgaard Adm. direktør Ændret afsætningsmønster stiller større krav til frøvirksomhedens planlægning Vi er i disse uger i færd med at lukke 2011/12 regnskabet. Det offentliggøres ved generalforsamlingen den 30. oktober. Men vi kan allerede nu slå fast, at DLF-TRIFOLIUM får et rigtigt godt resultat, og det er vi meget glade for. 2011/12 er dog fortid. Som ledelse fokuserer vi nu på indeværende sæson. Vi er i fuld gang med at opbygge ordrebogen. Vi forventer, at forbruget igen vil overstige produktionen, og at resultatet vil være faldende varelagre. Det giver naturligvis basis for et fortsat fast marked. Generelt oplever vi, at kunderne disponerer deres indkøb og ønskede leverancetidspunkt senere end før i tiden. Det kan eksempelvis skyldes ønsker om at nedbringe arbejdskapitalen. Uanset årsag forsøger kunderne at skubbe en del af risikoen fra sig, som de sender tilbage til producentleddet. Som frøproducent må vi forudse, at vi fremover i stigende grad skal stå for produktionsplanlægningen og være lagerførende på vegne af vore distributører. Det kræver planlægningsværktøjer og kapital. Denne ændring i afsætningsmønsteret giver os nogle planlægningsmæssige udfordringer. Det bliver vanskeligere at planlægge i driften i forhold til ressourceanvendelse, da planlægningsgrundlaget er mere usikkert, og vi har færre holdepunkter at basere planlægningen på. Det betyder, at højsæsonen bliver endnu mere presset, end den allerede er. Desuden bliver vi mødt med store krav til omstillingsevne og korte leveringstider. Det er i modstrid med den produktionscyklus, der er i græsfrøproduktion, hvor vi minimum arbejder med en toårig horisont. Og det stiller større krav til virksomhedens robusthed til at optage de variationer, der er i form af høstens størrelse og markedets aftræk. Men samtidig giver det også en mulighed for at erobre markedsandele, hvis vi som virksomhed forstår at matche disse krav til hurtig responstid gennem investeringer i anlæg med tilstrækkelig kapacitet og fleksibilitet. I denne sammenhæng ser vi det nye produktionsanlæg i Højme som et stærkt aktiv. Vi kan til konkurrencedygtige enhedsomkostninger servicere vore kunder med særdeles korte leveringstider. Det er i modstrid med den produktionscyklus, der er i græsfrøproduktion

Bedriftsbesøg 4 Drengene fra Bredeløkke Jørn Lund Kristensen Frøavlskonsulent, Østsjælland Birthe Kjærsgaard Avlschef, Østdanmark På Stevns ligger noget af landets bedste, mest ensartede og dyrkningssikre jord. Her har frøavl i flere generationer været en etableret del af landbruget, og her har Bredeløkke været i familien Seyer-Hansens eje i næsten 100 år. I dag driver brødrene Sigurd og Torsten planteavlsbedriften med fokus på både kvalitet og udbytte For at komme fra Stevnsvejen ud til Holtugs gamle kridtbrud, der ligger ud til Østersøen, kører de fleste ad Bredeløkkevej. Halvvejs møder man en mark med tre flagstænger med DLF-TRIFOLIUM flag. Marken er fuld af små parceller og gule skilte i snorlige rækker, hver repræsenterende en sort af græs eller kløver fra DLF-TRIFOLIUMs forædlingsprogram af fodergræsser. Siden 1996 har DLF-TRIFOLIUM lejet jord på Bredeløkke til fremvisning og opformering af forædlermateriale. Kører man lidt forbi forsøgsmarken, møder man en snorlige markvej med allé-træer og velplejet græsrabat. En markvej, der fører fra den opkøbte ejendom Bækketofte til indgangsporten på Bredeløkke. Man henledes næsten til Paris og den kendte gade Champs-Élysées med triumfbuen for enden. På de store flade omkringliggende marker, der hører under Bredeløkke og drives af Seyer-Agro I/S, står alting også på rækker og geled, alt er nyslået og afpudset. Ingen er i tvivl om, at der kæles for detaljen på dette landbrug, og alt fremstår som en fryd for øjet. Valg af afgrøder Seyer-Agro I/S driver i dag godt 500 ha jord med hvede, byg, ærter til fremavl, engrapgræs og spinat. Ca. 20 pct. af arealet er med frøafgrøder. Ærterne dyrkes kun for at få etableret et godt engrapgræsudlæg, kornet dyrkes med henblik på fremavl, spinat er en højværdi specialafgrøde, og engrapgræs er en specialafgrøde, der også bidrager til sædskiftet med at forbedre jordstrukturen. Motivationen og sædskiftet er i top Drengene de vil ligge i top. Ikke bare med udbytte, men også med kvalitet. De vil meget gerne lade sig måle og bruger derfor forskellige landboforeningers bedriftsopgørelser for at følge med i, hvordan Historien om Bredeløkke Oprindeligt var Bredeløkke en bortforpagtet gård under Gjorslev Gods, men blev frasolgt til forpagteren i 1914. Den første Seyer-Hansen på Bredeløkke var de nuværende ejere Sigurd og Torstens oldefar Mads Frederik. Han var inspektør på Brahe-Trolleborg på Fyn, men ledte efter en ejendom, hvor en vigtig forudsætning var dyrkningssikker jord uden sten. Bredeløkke opfyldte de krav, og Mads Frederik købte Bredeløkke i 1916. Sigurd og Torstens far Peter Seyer-Hansen overtog Bredeløkke i 1972 og drev ejendommen frem til 2005. Det var en periode, hvor adskillige naboejendomme blev opkøbt, så bedriften i alt kom op på ca. 450 ha. Mange kender Peter Seyer-Hansen fra hans tid som bestyrelsesmedlem i DLF AmbA. I 2005 overtog Sigurd og Torsten, brødrene fra Bredeløkke, skødet og de dertil opkøbte gårde, og bedriften er i dag samlet i selskabet Seyer-Agro I/S. Seyer-Agro I/S ligger i forhold til andre landbrug ikke bare lokalt men fra hele landet. Og lad det være sagt med det samme: Der er mange og meget flotte udbytter på Bredeløkke. Selvfølgelig er der årsvariationer, eksempelvis kan de vanskelige vækst- og høstforhold i 2010 og 2011 også aflæses i Bredeløkkes udbytter, men i år forventes et gennemsnitligt hvedeudbytte på godt 11 tons pr. ha. Det er tæt på de topudbytter, der blev høstet i 2008 og 2009 på henholdsvis 11.5 og 11.2 tons pr. ha. Med sådanne udbytter burde der vel ikke dyrkes andet end hvede? Sigurd Seyer-Hansen, Torsten Seyer-Hansen og Jørn Lund Kristensen i den ny engrapgræsmark med udsigt over Køge Bugt

5 Spinathøsten 2012 med luftassisteret vinde Dammann sprøjten er værdsat på Bredeløkke Conni-baskeren Det ville da være langt det letteste bare at dyrke korn, svarer Sigurd, og Torsten fortsætter: Men dyrkede vi bare korn, ville vi jo ikke opnå disse udbytter og kvaliteter. Brødrene mener klart, at et godt og sundt sædskifte er meget vigtigt. Eksempelvis er hvede efter spinat perfekt, da jorden kun skal harves inden hvedesåningen. Men spinat alene er ikke nok som vekselafgrøde i sædskiftet, da dens lille rodvækst ikke giver nok luft og humus i jorden, her er frøgræs langt bedre. Korn sået efter spinat, der er sået efter græsfrø, er et perfekt match, og sådan hænger det hele sammen. Et kik inde fra Bredeløkke mod syd og den karakteristiske allé ud mod markerne Men vi sætter også alt andet, som vi arbejder med, i systemer og geled. Det kan godt være, det er lidt besværligt en gang imellem, men det hele kører bare lettere på Bredeløkke, når der er system i tingene, fortæller Torsten. Et blik på systematikken og ryddeligheden i det flotte værksted på Bredeløkke bekræfter udsagnet, her kan man virkelig tale om system og orden. Maskiner til stort og småt Sigurds yndlingsmaskiner er den store Dammann sprøjte og en lille slåmaskine til kantafpudsning. Dammann sprøjten gør det lige, som jeg ønsker det, og så er den udført i solidt materiale, så den kan holde, fastslår Sigurd. I høsttiden har Torsten været mest glad for den luftassisterede vinde, der er monteret på skærebordet, som blæser frøet ind over kniven. Derved sikres en jævn indføring i mejetærskeren og et minimalt skærebordspild. Den luftassisterede vinde er især god ved høst af spinat, men også i korte typer af engrapgræs har den været brugbar. Luftassistance eller Conni-baskeren Ved høst af Conni i år var den luftassisterede vinde monteret på John Deere mejetærskeren. Case mejetærskeren med standard skærebordet havde svært ved at få den lave engrapgræs jævnt ind over kniven. Så det blev skruetid på Bredeløkke! I stedet for at gå på kompromis, blev høstarbejdet standset, og der blev straks konstrueret en anordning, der kunne afhjælpe problemet. I samarbejde med Jens Smed i Strøby (som også fremstiller DLFs weed-wipere), blev der lavet en lille tromle med gummivinger, der monteret på skærebordet kunne feje engrapgræs Conni indover kniven og ind i skærebordet. Den lille tromle går nu under navnet Conni-baskeren, da den som en lille propel baskede engrapgræsset ind over kniven. Optimale afgrøder i hele sædskiftet Sidder du nu og tror, at vekselafgrøderne bare er inde i markdriften for at sikre høje udbytter i korn, så kan det ikke være mere forkert. I alle afgrøderne gælder det for Sigurd og Torsten om at gøre det så optimalt som muligt, igen for at opnå det højst mulige udbytte og den bedste kvalitet. På den lange bane kan det bedst betale sig at gøre en ordentlig indsats. Og lige præcis i specialafgrøderne er der penge at hente på de sidste kilo, men især også på den høje kvalitet, konstaterer Sigurd. Om foråret, når hybridspinatens han- og hunbede er sået i snorlige rækker, og det hele er kommet op, bruger brødrene udtrykket, at de nu har sat spinaten i geled. Kanterne slås rundt om alle marker det begrænser ukrudtsspredningen fra markkanten fortsættes næste side

Bedriftsbesøg 6 fortsat fra side 5 Frøavl giver god økonomi på Bredeløkke Allerede i 1940 bidrog frøavlen på Bredeløkke med at give en god økonomi. I familiekrønikens optegnelser fra dengang fremgår følgende: På trods af store frostskader og forårsoversvømmelser, og sletteste græsningsforhold i mands minde, blev året godt. Fineste resultat var hvidkløveren, 500 pund pr. tdr. land, der solgtes, så det gav 1.250 kr. pr. tdr. land. Omregnet til nutidskroner svarer det til godt 56.000 kr. pr. ha! De seneste års engrapgræsmarker på Bredeløkke er alle udlagt i fremavlsært. Ært er en glimrende dækafgrøde, der giver engrapgræsset masser af lys og mulighed for god rodudvikling. Det økonomiske udbytte i ært har ikke kunnet måle sig med hvede, men høster man engrapgræs et par år med udbytter, der ligger nogle tusinde kroner bedre end hvede, har det været en god investering. Udbytterne i engrapgræs har de seneste fem år i gennemsnit været 1.150 kg pr. ha, men der er stor variation mellem år og sorter. Bredeløkkes bedste engrapgræsmark blev i høst 2011 afregnet med over 29.000 kr. pr. ha. De to sorter Conni og Geisha, der er høstet i 2012, er vurderet til at give et udbytte på henholdsvis 1.000 og 1.100 kg pr. ha. Udbyttet i hybridspinat har i gennemsnit af de sidste 10 år været omkring 1.600 kg pr. ha. Konstant fokus på kvalitet og rene markkanter Udbyttet er jo ikke alt, kvalitet betaler sig også. Store dele af de partier af engrapgræs, der leveres fra Bredeløkke er ofte fri for enårig og alm. rapgræs. Til frøproduktion af basisfrø eller kvalitetsfrø til rullegræsproduktion (SOD), er det muligt at opnå et ekstra tillæg, hvis frøet er helt rent. Et prisfradrag på 5 eller 10 pct. for indhold af andre rapgræsser, kommer derfor ikke på tale hos Seyer-Agro I/S. Forudsætningen for at producere det rene frø er et godt sædskifte og et konstant fokus på græsukrudt. Og Drengene er gode til at sprøjte med de rigtige midler på det rigtige tidspunkt. Kanternes slås, og markerne luges Og så er der den lille frontmonterede slagleslåmaskine på 1,3 m. Den bruges til at slå rundt om alle markerne. Ikke kun på græsfrømarkerne, men alle marker. Den slår lidt ind i skellet, og så smutter der mellem ½-1 m afgrøde hele vejen rundt. Det betyder, at kantgræsser holdes nede, og især opformering og spredning af hejre undgås. De sidste tre år har Seyer-Agro I/S også lavet en entreprisekontrakt, der betyder, at to landbrugsvikarer har været arbejdskraft på Bredeløkke. En stor del af deres arbejde har været at gå markerne igennem for flyvehavre og græsukrudt. Især har indsatsen i frømarkerne været givtige. Det er i dag de færreste frøavlere, der begiver sig ud på 30-40 ha marker for at håndluge. På Bredeløkke gør man det ikke bare én, men to gange på en sæson. Strandsvingel i 2013 Udover engrapgræs vil der til høst 2013 også være 69 ha strandsvingel. Strandsvingel er valgt med afsæt i gunstige markedsudsigter og som jordforbedring til den meget stive lerjord, der findes på Bredeløkke. Strandsvingelsorten Greenfront er udlagt i vårbyg på dobbelt rækkeafstand, så både byg og udlæg står på 24 cm afstand, og i dag står der et godt udlæg på flotte rækker. Lidt mere nedbør ville dog hjælpe de små udlægsplanter med at komme lidt i gang, for de må gerne vokse sig noget større i efteråret. Marken er startet op med 30 kg N pr. ha efter høst, og den tildeles yderligere 30 kg N pr. ha i oktober. Marken er fri for tokimbladet ukrudt. Det blev bekæmpet godt med 0,1 l pr. ha DFF umiddelbart efter såning, og det blev senere fulgt op af Ekspres + MCPA. Fremtiden Glæden ved at arbejde på et dejligt sted som Bredeløkke er at nyde den flotte natur og omgivelserne på Stevns, og hver dag at have noget pænt at se på, er vigtige faktorer hos familien Seyer-Hansen. Målet for fremtiden er til stadighed at udvikle landbruget med nye metoder, nye maskiner, nye dyrkningsformer og nye afgrøder. Seyer-Agro I/S giver også muligheden og rammen for at arbejde sammen i familien. Glæden og udfordringen i det faktum, at man hver dag er tre generationer sammen, tages seriøst. Som drengene siger: Der er ikke mange steder som hos os, hvor tre generationer skal have det til at fungere. Det er en stor glæde at få det til at lykkes, men der skal til stadighed arbejdes med det. Et kik ud over de talrige parceller, hvor DP tester udbytte og kvalitet i slætforsøg. I baggrunden ses Bredeløkke

TEMA: Markedsstrategier på forskellige markedstyper 7 Markedsstrategier på udvalgte markeder Som globalt frøfirma er man til stede på vidt forskellige markeder. Nogle er modne og meget strukturerede, mens andre skal bygges op. Artiklen giver eksempler på nogle af de metoder vi anvender på forskellige markeder og de salgsstrategier, der er valgt for at sikre en optimal afsætning af vores frø Frankrig salgsstrategier i et etableret marked Kører man gennem Frankrig vil man opleve, at græs udgør et vigtigt element i landskabet. Ikke mindre end 29 mio. ha svarende til ca. 45 pct. af den dyrkede jord ligger med græs. Det franske marked er derfor meget interessant for DLF-TRIFOLIUM, og vi bearbejder markedet gennem flere salgskanaler Jo Hillewaert Export Area Manager, Kapelle,Holland Faldende fransk frøproduktion Frankrig har traditionelt spillet en væsentlig rolle i den europæiske frøproduktion. Den franske frøproduktion er faldet de senere år. Samme tendens ser vi i flere andre lande. I fodergræs er frøarealet gået fra 13.500 ha i 2007 til 8.300 ha i 2011 og tilsvarende i plænegræs, her er frøarealet halveret fra 8.500 i 2007 til 4.300 ha i 2011 se figur 1. Et stærkt fransk fodergræsmarked Det franske fodergræsmarked er i størrelsesordenen 25.000 tons. Hertil kommer kløver og lucerne. Knap halvdelen af dette marked forsynes gennem store selskaber som Limagrain og RAGT, som begge er stærkt positioneret i det franske majssegment. Resten af markedet forsynes hovedsageligt af en håndfuld selskaber. Den officielle franske sortsliste, hvor DLF-TRIFOLIUM har markeret sig med en række gode sorter, er en vigtig drivkraft og rettesnor for, hvilke sorter landbruget efterspørger. Forbruget af fodergræs har de seneste år haft en tendens til at gå mod mere ital. rajgræs på bekostning af alm. rajgræs, som dog stadig er en vigtig art. Mælkeproducenterne holder i stigende omfang køerne på stald, hvor de fodres med majs og græsensilage. Engros salgsstrategi i fodergræs Det franske fodergræsmarked er vigtigt for DLF-TRIFOLIUM, og en stor del af afsætningen sker gennem vores mangeårige samarbejdspartner Limagrain. Herudover afsættes der frø på engrosmarkedet via distributører. Samarbejdet med Limagrain startede i midten af 1990erne, og lige siden har det franske andelsfirma gennem deres forretningsnetværk og kontakt til andelsforeninger markedsført og solgt sorter fra DLF til fodergræssegmentet. Sideløbende med Limagrain-samarbejdet har DLF gennem årene også opbygget tætte forbindelser til andre distributører i Frankrig, som fortrinsvis afsætter frøet gennem private forhandlere. Frøareal,ha 4500 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 Alm. rajgræs foder Strandsvingel Fodergræsser Ital. rajgræs Westerwoldisk rajgræs Hundegræs Hybrid rajgræs Alm. rajgræs Plænegræsser 2007 2011 Rødsvingel Strandsvingel Figur 1. Udvikling i frøproduktion af foder- og plænegræs i Frankrig. Ha. Den franske frøproduktion er faldet de senere år Plænegræsmarkedet til private og professionelle Det franske plænegræsmarked har en størrelsesorden på ca. 17.000 tons, heraf er omkring 10.000 tons til detailmarkedet og 7.000 afsættes til det professionelle marked. I detailsegmentet sidder fire større firmaer på omkring 2 /3 af markedet, heriblandt Limagrains firma Vilmorin Jardin, som via havecentre og byggemarkeder afsætter en betydelig mængde plænegræs til private kunder. Det professionelle marked er tilsvarende domineret af fire spillere, som tilsammen forsyner 90 pct. af markedet. Gennem årene har vores franske plænegræsforretning udviklet sig til, at vi nu har opnået en markedsandel på godt 40 pct. Dette skyldes ikke mindst et stærkt samarbejde med Vilmorin Jardin. Salget til de professionelle kunder styres direkte af DLF France. DLF France afsætter omkring 3 /4 af deres salg på hjemmemarkedet, og selskabet vil fortsætte med at konsolidere og forstærke sin solide position med stærke brands og kundeorienterede løsninger til plænegræssegmentet. fortsættes på side 8

TEMA: Markedsstrategier på forskellige markedstyper 8 fortsat fra side 7 Rusland ny distributionsstrategi på plænegræsmarkedet Steen Andersen Direktør, DLF-TRIFOLIUM LLC, Moskva DLF-TRIFOLIUMs historie på det russiske marked går mange år tilbage. Fra de tidlige halvfemsere og indtil i dag har markedet udviklet sig sammen med den russiske økonomi. I starten kunne det meste plænegræs sælges til pæne priser, for havde russerne ikke behov for at dyrke grøntsager i sommerhuset, så skulle der i hvert fald sås græs af høj kvalitet Nu er der flere eksportører, som har fået øjnene op for plænegræsmarkedet, og markedet er blevet mere konkurrencepræget. En stor del af de russiske græsfrøimportører udvikler egne mærkevarer, som sælges i bygge- og supermarkeder. Nogle af de lokale brands henvender sig til det professionelle marked, og her er frøet som regel importeret, og ofte er frøet fra DLF. En lang række brands befinder sig i den lave del af segmentet både kvalitets- og prismæssigt. Disse plæneblandinger består oftest af fodergræs dyrket i enten Rusland eller Hviderusland. DLF har god position med stærke brands Selskabet har opnået en stærk position på det russiske plænegræsmarked med vores brands Masterline, Turfline og Universal. Dette er opnået gennem et tæt samarbejde med vores russiske kunder, som har leveret vores produkter til en række byggemarkeder. Men kundernes ønske om at markedsføre private label* mærkevarer kan true denne position. På sigt kan vores rolle ændre sig fra at være leverandør af højkvalitetsplæneblandinger til at være sortsleverandør til russiske brands, og det ønsker vi ikke. ske marked, og derfor har vi valgt at udnytte navnet til også at introducere sortimentsudvidelser. I første omgang tilbydes markedet NPK-gødning og græskanter. På længere sigt vil vi udvide produktprogrammet yderligere inden for havesegmentet. En udfordring Alt dette lyder jo meget enkelt. Og da vi er godt forberedte og godt klædt på med DLF s erfaringer inden for området i både Danmark og England, er vi sikre på at strategien nok skal lykkes. Et kig frem på de næste måneder viser nogle af de udfordringer, der tegner sig i vores set-up og strategi på det russiske marked. Kæderne skal acceptere, at de får en ny leverandør af DLFs produkter Produkterne skal promoveres og præsenteres rigtigt i butikkerne evt. med en back-up funktion af eksperter, der kan rådgive kunderne om valg af produkter Levering til kæderne i så stort et land som Rusland er en udfordring rent logistikmæssigt Og sidst, men absolut ikke mindst vigtigt: Når først foråret og sæsonen er i gang, skal det hele gå op i en højere enhed, så de russiske forbrugere får mulighed for at vælge den bedste plænegræsblanding til deres græsplæner. Og den kan vi levere! Direkte leverancer til bygge- og supermarkeder For at komme denne udvikling i forkøbet har selskabet meddelt markedet, at vi fremover ønsker at levere plænegræsblandinger direkte til kæderne. Den officielle lancering af det nye initiativ skete på den netop afholdte blomsterudstilling, Flowers IPM, i Moskva. Udstillingen blev afholdt i det traditionsrige udstillingsområde i Moskva. Vi ønsker fremover at levere plænegræsblandinger direkte til kæderne Nye produkter og løsninger til kæderne Selskabets produktprogram er udvidet, så produktporteføljen til plænegræs er mere attraktiv overfor kæderne. Vi har introduceret en ny pakkestørrelse med 30 gram græsfrø i papirpose. Det er et produkt, som allerede er på det russiske marked, men vi introducerer det nu som en del af vores Turfline program. Herudover tilbyder vi grøngødning i 500 gram folieposer og i 50 gram papirpose til private datja-/sommerhusejere. Turfline er et etableret brand på det russi- *private label = butikkædernes egne produkter Vores russiske datterselskab deltog på Flower Show i Moskva september 2012. I front Konstantin Kurshev, chef for salget til butikskæder, bag ham direktør Steen Andersen

9 Rumænien og Baltikum know-how og kommunikation helt ud til kunden Gunnar Johansen Area Sales Manager, Roskilde Thomas Hansen Eksportchef, Roskilde Når vi betragter markedsudviklingen i forskellige lande, sker den største vækst i afsætningen i nogle af de østeuropæiske lande. Eksempelvis er både Litauen og Rumænien på top fem listen over de lande, der har haft en positiv salgsudvikling, og en del af forklaringen er, at vi øger kundernes kendskab til vores produkter I den østlige del af Europa, har efterdønningerne fra finanskrisen med jævne mellemrum skvulpet godt og grundigt i økonomien. Flere lande har oplevet en nedgang i forbruget af græs- og kløverfrø, og de lovende økonomiske vækstrater for regionen i starten af det nye årtusind er flere steder blevet afløst af nulvækst eller direkte recession. Billedet kan dog ikke tegnes så sort og hvidt for forbruget af græs- og kløverfrø, og hos DLF-TRIFOLIUM har vi valgt at fokusere med en øget indsats mod de segmenter, der stadig tegner sig for en stor del af forbruget, og som i enkelte lande også viser vækst eller stabilitet. Det har vi gjort gennem informations- og markedsføringsaktiviteter rettet direkte mod slutbrugerne og aktiviteter, der understøtter vores loyale forhandlernetværk i den øgede konkurrencesituation. Kommunikationen skal helt ud til slutbrugeren DLF-TRIFOLIUMs intensive forædlingsarbejde og omfattende afprøvningsprogram gør os i stand til at sammensætte foderblandinger, der kan hæve mælkeudbyttet og dermed indtjeningen hos mælkebønderne i Øst- og Centraleuropa. Det er et faktum, at en investering i græs- og kløvermarken kan resultere i kontante fordele, og opgaven med at få kommunikeret dette helt ud til slutbrugerne tager vi meget seriøst. Med opbakning fra vores produktchefer og marketingsafdeling, arrangerer vi under ForageMax brandet fodergræs seminarer i samarbejde med lokale distributører på flere markeder. Senest har vi med stor succes gennemført ForageMax seminarer i Letland og Rumænien, og flere seminarer er på vej. Den direkte kontakt med mælkebønderne er meget givende for begge parter. Vi får mulighed for at kommunikere direkte omkring vores erfaringer og muligheder, men samtidig får vi også indblik i markeder, hvor man traditionelt har gjort tingene anderledes. ForageMax seminarerne bliver understøttet af brochure- og videomateriale på lokalsproget, hvilket bliver rigtig godt modtaget. Det er langt fra alle, der taler engelsk. Derfor skal vi sikre os, at budskabet kommer igennem, og at vi forstår hinanden.. Det handler om sikkerhed for pengene Et presset marked, intensiverer også i høj grad konkurrencen på hobbymarkedet for plænegræs. Forbrugerne er blevet mere prisbevidste og vælger det produkt, der giver dem sikkerhed for pengene. På havecenterets eller supermarkedets hylder handler det derfor i høj grad om synlighed og om at have et produkt, der signalerer værdi for kunden. For at imødekomme dette krav, har vi i flere lande i Østeuropa relanceret vores Turfline blandinger i et nyt og inspirerende design. Reintroduktionen er ligesom ForageMax understøttet af brochuremateriale på lokalsproget, der gør det nemt for kunderne at vælge den helt rigtige blanding samt nemme Sådan-gør-du videoguides, der kan ses på kundernes smartphones ved brug af QR-koder. Vi fokuserer på at tilbyde kunden et kvalitetsprodukt, der er baseret på den know-how, som DLF-TRIFOLIUM besidder. Med produktet følger kommunikation omkring, hvordan kunden opnår et godt resultat. Det har været med til at sikre en øget afsætning af vores blandinger både i fodergræssegmentet samt i plænegræssegmentet til private forbrugere. Vi skal være sikre på, at budskabet kommer igennem DLF-TRIFOLIUMs lokale distributør i Rumænien Everde SA deltog i juni måned med ForageMax på en landbrugsudstilling i Rumænien. Der var etableret 10 demoplots, som vakte stor opmærksomhed hos de besøgende mælkebønder

DLF-TRIFOLIUM Informerer 10 Sådan blev frøhøsten i 2012 Anders Mondrup Avlsdirektør, Roskilde Frøhøsten 2012 blev påvirket af en vanskelig 2011 høst og et koldt og sent forår. Høsten var forholdsvis sen, både i Danmark, Holland og Oregon, og udbytterne tegner til en middelhøst i Danmark og Holland, og lidt under niveau i Oregon I Danmark fik frøafgrøderne langt fra den bedste start i efteråret. Dæksædshøsten var en udfordring for mange, ligesom der var trykskader og problemer med at få halmen fjernet på udlægsmarkerne. Vækstforholdene blev senere bedre i løbet af efteråret, ligesom vinteren var mild og gav afgrøderne lidt medvind. Foråret startede koldt, og afgrøderne kom lidt bagefter mange steder. Juni var kold og regnfuld, men vi endte dog med at høsten startede næsten til normalt tidspunkt. Vejrforholdene var fine i løbet af det meste af høsten for de finere græsser blev alle marker fint ryddet efter en rigtig højtryksperiode i tredje uge af juli. For de seneste rajgræsser, og i den nordvestlige del af Danmark drillede vejret noget, men alt i alt kan vi konstatere, at Danmark havde gode vejrbetingelser til frøhøsten. Nogen variation i udbyttet I slutningen af september har vi fået ca. 30 pct. af høsten leveret, og vi er godt i gang med rensningen. Derfor kan vi også danne os et godt overblik over høstens størrelse, og det tegner til at blive en middel høst med nogen variation mellem arterne. I tabel 1 ses de foreløbige skøn over udbytter for de enkelte arter. Det er opgjort for konventionelt frø, hvor sammenligningsgrundlaget er gennemsnittet af de tidligere fem års udbytter. Tabel 1: Høstudbytte prognose for høst 2012, DLF-TRIFOLIUM Danmark Udbytte kg/ha Udbytte rel. 5 år Hvidkløver 540 117 Alm. rajgræs 1350 110 Hybrid rajgræs 1175 95 Ital. rajgræs 1530 110 Rødsvingel 1350 90 Bakkesvingel 1000 115 Strandsvingel 1250 90 Hundegræs 925 90 Engrapgræs 980 102 Tabel 2: Relative udbytter i alm. rajgræs i landsdelene (foreløbige tal) Relativt udbytte i alm. rajgræs i Område forhold til fem års løbende snit Nordjylland 110 Sydjylland 99 Fyn 99 Sjælland 123 Lolland-Falster 116 Bornholm 117 Ital. rajgræs kvitterede for fordelen af at blive høstet relativt tidligt med rigtig gode høstresultater. Forventeligt blev rødsvingelhøsten ikke i top. Det dækker dog over store variationer primært er det første års markerne, der gav for lidt pga. medtagne marker efter kornhøst, men samtidig har der været en stor variation i flere års markerne. Sorter med korte udløbere har klaret sig relativt bedre end både sorterne uden udløbere og sorterne med lange udløbere. I bakkesvingel fik vi en god høst efter et par år med lavere udbytter. Strandsvingel tegner til et udbytte, der er 10 pct. under normal, og fodertyperne har klaret sig bedst i år. Hundegræs ser ud til at ende med et udbytte på ca. 10 pct. under normalen. Engrapgræs har klaret sig godt og ligger lidt over normalen. Råvarekvaliteter I tabel 3 ses de foreløbige svindprocenter sammenlignet med gennemsnittet af de seneste 5 år. Samlet set er svindet nogenlunde på niveau med gennemsnittet, selv om der er lidt variation mellem arterne. Kommentarer til de enkelte arter Hvidkløver ligger med et overraskende højt udbytte. Vi turde ikke helt håbe på, at høsten ville være næsten 20 pct. over en normalhøst. I alm. rajgræs fik vi også en rigtig god høst. Vækstforholdene passede godt til arten, og vi får et udbytte på over 1300 kg pr. ha og 10 pct. over en normalhøst. I tabel 2 ses opdeling på alm. rajgræs høsten i de enkelte dele af Danmark.

11 Tabel 3. Svindprocenter 2012 sammenlignet med gennemsnit af de sidste 5 år. DLF-TRIFOLIUM, Danmark 2012 5 års gns. 2007-2011 Hvidkløver 26 27 Alm. rajgræs 16 16 Hybridrajgræs 16 14 Ital. rajgræs 12 11 Rajsvingel 15 15 Rødsvingel 12 12 Bakkesvingel 19 17 Strandsvingel 17 16 Engrapgræs 25 23 Total græs og kløver 17 16 Frøhøsten 2012 i Oregon skuffede I betragtning af den ekstreme tørke, der har ramt store dele af USA i år, er græsfrøproduktionen i Oregon gået rimeligt fri af de vejrmæssige problemer. Foråret var køligt og regnfuldt, og høstvejret var præget af flere skyer og mindre sol end normalt, hvilket gjorde høsten sen og langtrukken. De store arter af rajgræs og strandsvingel gav for lidt i forhold til normalen. De fleste arter gav udbytter på 10 til 20 pct. under gennemsnittet. Hermed har frøavlen for andet år i træk haft skuffende udbytter, og det sætter en dæmper på lysten til at øge arealet med græsfrø. God frøkvalitet, men større frarensning Frøkvaliteten er generelt god i det rensede frø, selv om det kølige og regnfulde vejr har sat sine spor. Der er et større indhold af enårig rapgræs og meldrøjer i engrapgræs end normalt, og mangel på sol i bestøvningsperioden har givet flere tomme frø og større frarensning. Til gengæld er frøvægten tung i det færdige frø. Nyudlæg af frø presses af andre afgrøder Det er svært at få øget arealerne af græsfrø i Oregon. Planteavlerne vælger i stigende omfang at så andre afgrøder, som kan omsættes for gode priser. Hvede-, majs- og radisekontrakter er for øjeblikket meget attraktive. Cikorie og hør er eksempler på andre etårige afgrøder, der er steget i areal den seneste tid. Efterårsudlægget af strandsvingel var yderst begrænset i år, og det er vanskelig at få udlagt alm. rajgræs. Tabel 4: Høstudbytte prognose for høst 2012, Oregon. Relativ i forhold til 10 års gennemsnit Udbytte Rel. 2012 Index 100 Udbytte 10 års gns. Kg/ha Hvidkløver 90-95 520 Alm. rajgræs 85-90 1635 West.wold. rajgræs 85-90 2045 Rødsvingel 100 1040 Bakkesvingel 100 1035 Strandsvingel 80-85 1735 Hundegræs 80-85 930 Engrapgræs* 90-95 1190 *Engrapgræsudbytterne er fra vandede arealer. På uvandede arealer høstes normalt ca. 700 kg/ha. Hvedeudbyttet i 2012 i Villamette Valley blev 75 hkg pr. ha Normalhøst i Holland God etablering i efteråret 2011 Stort set alle udlæg blev etableret rettidigt og under gode vækstforhold i efteråret 2011. Forårsvæksten og blomstringsperioden gav ikke anledning til pessimisme, og vi forventede før høst en avl på omkring 10 pct. over normal for alm. rajgræs, der udgør 75 pct. af vores frøareal i Holland. Men en våd høst med hyppige byger forsinkede høsten, og avlerne kunne først melde færdighøstet i midten af august. Kvaliteten af frøet er i orden, og udbytteprognosen i alm. rajgræs ender på 103 pct. i forhold til en fem års gennemsnitshøst. Vinterhvede giver i år mellem 8,5 og 9,0 tons pr. ha, hvilket er under gennemsnittet. Det tilskrives de våde høstforhold og en stor infektion af fusarium. Konkurrence om høst 2013 Der er stor konkurrence om at få adgang til frøarealer i Holland, og kontraheringen fortsætter et stykke ind i oktober måned. Høsten var lidt senere end normalt, men frøgræsset blev generelt bjærget godt

Nyt fra FrøavlsFORSØG 2012 12 Højt frøudbytte forudsætter god etablering Erling Christoffersen Avlschef, Vestdanmark I 2012 har vi på Bramstrup udført forsøg med etablering af frø i vårbyg. I forsøgene etablerede vi forskellige frøarter i vårbyg Quench. Vi såede vårbyggen på 12 og 24 cm og kombinerede dette med såning af frø i 2 cm dybde eller drysning af frø. Forsøgene viste, at det var en stor fordel at så frøet i jorden, fremfor at drysse det ud fra en frøsåkasse Forsøget er en opfølgning på forsøg vi udførte i 2005 til 2007. Disse blev publiceret i ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008. I disse forsøg blev såning på rækkeafstand kombineret med anvendelse af forskellige jordmidler ved såning. Følgende sorter var med i forsøget: Rødsvingel Maxima, Calliope, Cezanne Alm. rajgræs Mathilde, Kabota, Neruda Strandsvingel Olympic Gold, Cannavaro Hundegræs Amba Hver sort blev udsået på fire måder: A: Byg på 24 cm med frø sået imellem rækker på 24 cm. B: Byg sået på 12 cm og frø sået på 24 cm C: Byg sået på 24 cm og frøet drysset ud på jordoverfladen D: Byg sået på 12 cm og frø drysset på jordoverfladen. I A og B blev frøet sået i 2 cm dybde, mens det i C og D blev drysset ud og dækket af efterharven. Normalt vil det være en god ide at vækstregulere byggen med Cerone eller Moddus i vårbyggen for at hindre aksnedknækning, men det er ikke gjort i dette forsøg. Udbytte vårbyg hkg/ha 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0 70,7 69,7 73,2 70,3 12/24 24/24 12/drys 24/drys Vurdering af udlæg efter høst I tabel 1 ses vurderingen af udlægget efter høst af dæksæden. Vi har givet karakter på en skala fra 1-10, hvor 10 er perfekt udlæg. Det fremgår, at rødsvinglerne er etableret dårligt, og der vil kun blive et fornuftigt udlæg, hvor korn og udlæg er sået i hver anden række. Samme tendens ses i strandsvingel. I tetraploid rajgræs Mathilde er der et fint udlæg, og der bliver en normal mark ved alle fire såmetoder. Det samme er tilfældet i hundegræs. I både Mathilde og Amba er udlægget ved 24 cm dog meget kraftigt, måske for kraftigt, og det vil være bedre at så byggen på 12 cm, for at få en bedre balance mellem byg og udlæg. I plænesorten Neruda er det en klar fordel at så på 24 cm i byggen. Udlæg med karakter fra 1-4 står til at skulle ompløjes, mens udlæg med karakter 5-7 skal have kvælstof straks efter dæksædshøst for at klare den. Tabel 1. Karakter for udlæg efter høst, 10 = perfekt udlæg Art og sort Korn 24 cm Korn 12 cm Korn 24 cm Korn 12 cm Frø sået 24 cm rk. afstand Frø drysset og bredspredt Rødsvingel Maxima 8 5 4 2 Rødsvingel 5 3 3 1 Cezanne Rødsvingel Calliope 7 5 2 1 Alm. rajgræs 10 10 9 6 Mathilde Alm. rajgræs 10 9 9 5 Kabota Alm. rajgræs 10 5 4 1 Neruda Strandsvingel 5 3 2 1 Olympic Gold Strandsvingel 9 7 2 1 Cannavaro Hundegræs Amba 10 10 9 7 Figur 1. Kornudbytte som gennemsnit af de 9 parceller med de 9 forskellige sorter Kornudbyttet blev målt, og i figur 1 ses resultatet som et gennemsnit af sorterne. Det koster beskedne 1 hkg byg pr. ha at gå fra 12 til 24 cm rækkeafstand, hvor frøet var sået, mens udbyttenedgangen er 2,9 hkg ved 24 cm, hvor frøet drysses ud. I forsøgene fra 2005-2007 var der i gennemsnit af tre år mellem 0 og 2,3 hkg pr. ha mindre udbytte i byggen ved at gå fra 12 til 24 cm. Frø skal sås ikke drysses Drysning af frøet er i alle tilfælde ringere end såning i to cm s dybde. Frø, der drysses på overfladen, er afhængig af nedbør for at spire, og dette giver stor usikkerhed. Byggen spirer nemlig med det samme, og derfor kan frøet komme håbløst bagefter, hvis det først spirer tre uger efter, når regnen kommer. Der er størst forekomst af enårig rapgræs i de parceller, hvor frøet er drysset, hvilket umiddelbart kan være lidt vanskeligt at forklare. En

13 årsag kan være, at der er bedre plads her, da der er mindre konkurrence fra frøet. Dette vil især gøre sig gældende i efterårsperioden, hvor det enårige rapgræs kan udvikle sig voldsomt, hvis udlægget er svagt, og dermed ikke kan konkurrere. Så på 24 cm og spar 460 kr. pr. ha Efterhånden har rigtig mange taget metoden med såning af byg og frø på 24 cm til sig. I starten var der en del modstand, da mange var af den opfattelse, at det kostede for meget i byggen. Ovenstående forsøg og talrige resultater fra praksis har dog modbevist dette. Det skal også med i billedet, at der er penge at spare ved at så byg og udlæg på 24 cm. 3 2 4 1 Fra forsøgene med etableringsteknik i alm. rajgræs Neruda. 1: korn 24cm, frø drysset 2: korn 24 cm, frø sået 24 cm 3: korn 12 cm, frø sået 24 cm 4: korn 12 cm, frø drysset Normalt kan udsædsmængden i byg nedsættes med 25 pct. ved at gå fra 12 til 24 cm, hvilket svarer til ca. 100 kr. pr. ha. Udsædsmængden af frø kan ofte også reduceres med 2 kg pr. ha, hvilket svarer til ca. 120 kr./ha. Endelig er det tit nødvendigt at tilføre ekstra kvælstof efter høst af dæksæden, hvis udlægget ikke er i orden. Det koster 240 kr. at gøde med 30 kg N pr. ha. Dertil kommer selvfølgelig problemet med, at det tilførte kvælstof skal tages fra andre afgrøder, som så må gødes endnu mindre under økonomisk optimum. I alt kan den rigtige etableringsmetode spare 460 kr. pr. ha, hvilket svarer til ca. 3 hkg korn. Det værste er dog tabet af udlægget, som er rigtig dyrt afhængig af, hvor mange udgifter man vil indregne. Men hvis udlægget går tabt, skal man jo etablere en ny afgrøde med alle de omkostninger, der er forbundet hermed, så det er rigtig vigtigt at undgå. Hvad med frøudbyttet? Der er altså mange gode grunde til at etablere udlægget på den optimale måde. Det er dyrt at springe over, og gøre som man plejer. Ovenstående beregninger mangler det vigtigste, nemlig at der ved ordentlig etablering også kan høstes væsentlig bedre og mere sikre frøudbytter. Men det er generelt vanskeligt at kvantificere. Nogle Udlæg 2012 af rødsvingel Maxima i vårbyg. Bemærk den ensartede etablering også på bakken gange overrasker tynde marker positivt, men andre gange går det helt galt, afhængig af vækstforholdene. Derfor er det vigtigt, at man sætter sig ind i, hvilken sortstype man dyrker, og hvilken etableringsmåde der er den rigtige for netop denne sort. I tabel 2 ses en oversigt over, hvilken etableringsmåde vi anbefaler i de forskellige sortstyper. Tabel 2. Anbefaling af etableringsmåde i vårbyg for de forskellige typer inden for arterne Art Sortstype Rækkeafstand kort 24 cm 12 cm Engrapgræs Korte sorter* x Engrapgræs Lange sorter* x Strandsvingel Plæne x Bakkesvingel x Rødsvingel Uden udløbere x Rødsvingel Korte udløbere x Rødsvingel Lange udløbere x x Alm. rajgræs Plænesorter x x Alm. rajgræs 2N foder x x Engsvingel x x Hundegræs x x Strandsvingel Foder x Alm. rajgræs 4N foder x Hybridrajgræs x Rajsvingel x Ital. rajgræs x *Bemærkning: Udlæg i vårbyg ikke optimal

Nyheder 14 Velkommen til og havefrøproduktion Stig Oddershede Kommunikationschef DLF-TRIFOLIUM indgik i starten af september aftale om overtagelse af 50 pct. af aktieposterne i havefrøfirmaet Jensen Seeds A/S, der har domicil i Birkum tæt ved Odense. Det nye joint-venture samarbejde styrker dansk frøavls globale position som leverandør af kvalitetsfrø I starten af september kunne vi fortælle, at DLF-TRIFOLIUM nu har fået et nyt selskab inden for koncernen. Joint venture samarbejdet omkring Jensen Seeds A/S giver en række muligheder for at udnytte synergier mellem de to virksomheder, og på sigt trække mere havefrøproduktion til Danmark. Som det fremgik af sidste nummer af dette tidsskrift, ønskede ejerkredsen i DLF at deltage i havefrøproduktionen i Danmark, og dette ønske er blevet opfyldt med aktieovertagelsen. Med Jensen Seed erhverver vi os adgang til det førende havefrøselskab i Danmark, og det er vi tilfredse med. Det er en veldrevet virksomhed, der gennem en årrække har præsteret en god indtjening til såvel havefrøavlerne som firmaet, fastslår bestyrelsesformand Benny Kirkebække Christensen. Jensen Seeds A/S kunne i 2012 fejre sin 50 års fødselsdag, og firmaet er med Henning van Veldhuizen i spidsen synonym for kvalitetsproduktion, stor viden om havefrøavl- og rensning samt specialiseret udstyr til frøforarbejdning. Jeg er godt tilfreds med, at DLF er aktionær i vores havefrøfirma. Samarbejdet giver os en bredere adgang til kontraktavl hos de dygtigste planteavlere i Danmark og vores kunders langsigtede interesse i at fastholde en kvalitetsfrøproduktion i Danmark bliver styrket. Jeg har fået mange positive tilkendegivelser fra både kunder og avlere om det nye joint-venture, siger Henning van Veldhuizen. De fleste havefrøavlere dyrker også græsfrø Hovedparten af havefrøavlen sker hos avlere, der i forvejen dyrker græsfrø til DLF-TRIFOLIUM, og derfor ser man gode muligheder for synergi mellem de to virksomheder, hvilket giver en øget berøringsflade til de dygtigste planteavlere i Danmark. Fakta om Jensen Seeds A/S: Grundlagt i 1962 Domicil: Labirksgyden 12, Birkum, 5220 Odense SØ 6.000 kvm. produktionsfaciliteter i Birkum Fire renselinjer, kapacitet ca. 5.000 tons Nettoomsætning (2012/13 estimat): 100 mill. kr. 20 ansatte Ca. 250 avlere dyrker havefrø til Jensen Seeds A/S Hovedproduktion: Spinatfrø, herudover produceres en række arter af grøntsags-, urte- og blomsterfrø I love Spinach man er ikke i tvivl om, at direktøren i Jensen Seeds brænder for havefrø Jensen Seeds A/S står for godt halvdelen af den danske produktion af spinatfrø

Nyt om navne 15 Jeg er glad for, at vi nu har medejerskab af Jensen Seeds A/S. Købet er et led i vores strategiske mål om at deltage i havefrøproduktionen i Danmark, og placeringen tæt ved vores store fynske afdeling i Højme er god. Jeg er overbevist om, at vi kan opnå synergi omkring specialviden og teknologi, der kan udnyttes i begge virksomheder, og det skal vi se nærmere på den kommende tid siger direktør Truels Damsgaard. Stor dansk markedsandel i spinat Danmark har et godt klima til frøproduktion. Inden for havefrø er spinat den dominerende afgrøde med ca. 5.000 ha ud af et samlet areal med havefrø på ca. 6.000 ha. Den danske frøproduktion af spinat udgør 70-80 pct. af verdens produktion, og Jensen Seeds A/S har en markedsandel på godt 50 pct. af den samlede danske produktion. Jensen Seeds A/S fortsætter sine aktiviteter og profil uændret i forhold til ledelse og medarbejdere. Henning van Veldhuizen vil fortsat være medejer af selskabet og fortsætter som adm. dir. i Jensen Seeds A/S. Truels Damsgaard og Henning van Veldhuizen ser gode muligheder for synergi mellem de to virksomheder Nyt om Navne Jørn Lund Kristensen udnævnt til salgschef i DLF-TRIFOLIUM Jørn Lund Kristensen er udnævnt til salgschef med ansvar for koncernens hjemmemarkedssalg til landbruget. Han tiltræder jobbet den 15. oktober. Med udnævnelsen af Jørn ønsker DLF-TRIFOLIUM at styrke de faglige og kommercielle relationer til forhandlere på hjemmemarkedet. Jørn er et kendt ansigt i frøbranchen, hvor han de seneste 13 år har rådgivet frøavlerne på Stevns. Han har de senere år haft arbejdsplads på Dansk Planteforædling i St. Heddinge, hvor han gennem en tæt kontakt til planteforædlere har fået indblik i den dynamiske og innovative udvikling af løsninger til landbruget, der foregår med baggrund i moderne græsforædling. Jørn har en solid faglig ballast som agronom, han er en dygtig formidler, som evner at inspirere kolleger og kunder oftest med et glimt i øjet. Han har med sin jyske lune og gode evner for købmandsskab styret både de kommercielle og faglige relationer til frøavlerne. Vi ønsker ham tillykke med udnævnelsen. Gurli Klitgaard tiltræder stilling som produktchef i DLF-TRIFOLIUM DLF-TRIFOLIUM har pr. 1. oktober ansat Gurli Klitgaard som produktchef til fodergræsser til landbruget. Hendes primære udgangspunkt vil være salgskontoret i Højme ved Odense, hvor koncernens afdeling for Dansk Salg har til huse, men hun vil også i vidt omfang være i tæt kontakt med mælkeproducenter og rådgivere til landbruget. Med ansættelse af Gurli ønsker DLF-TRIFOLIUM at styrke den faglige rådgivning om optimering af fodring og grovfoderproduktion i landbruget. Gurli er uddannet agronom og hun har arbejdet som planteavlskonsulent i Thy, Silkeborg og senest i Viborg hos LMO. Hun er en erfaren rådgiver, som i mange år har vejledt mælkeproducenter om fodring og grovfoderproduktion, samt optimering af økonomien ved at sætte fokus på høj selvforsyning med græs. Gurli bliver DLF-TRIFOLIUMs specialist inden for husdyrernæring, og hun skal sammen med afdelingen sikre, at DLF forbliver den foretrukne leverandør af græsfrø til landbruget. Runde fødselsdage 50 år: 9. november 2012 Analyseassistent Anne-Marie Damm, Roskilde 12. november 2012 Lagerarbejder Lars Stig Johansen, Højme 3. december 2012 Logistikassistent Claus Erik Nielsen, Roskilde Jubil æer 25 års: 1. november 2012 Frøavlskonsulent Arne Blichfeldt-Sørensen, Randers Arne Blichfeldt-Sørensen kan den 1. november fejre sit 25 års jubilæum som frøavlskonsulent i DLF-TRIFOLIUM. Arne er født og opvokset i Vendsyssel, og han har også i alle årene haft Vendsyssel som sit arbejdsområde. Han er uddannet landbrugstekniker fra Nordisk Landboskole, og arbejdede i nogle år i Hjørring Amts Landøkonomiske Selskab. Den 1. november 1987 blev han ansat i Dæhnfeldt, og han forsatte senere i DLF-TRIFOLIUM. Arne brænder for frøavlen nord for Limfjorden, og ifølge ham er den noget helt specielt. Han har igennem årene fået et godt kendskab til området og ved præcis, hvilke sorter der kan gro på de forskellige lo kaliteter. Han faglige dygtighed og behagelige lune værdsættes af avlere og kolleger. Vi ønsker ham et stort tillykke med dagen. 40 års 5. oktober 2012 Lagerarbejder Bruno Brock, Hadsund

Udgiver adresseret Maskinel magasinpost Id-nr. 42665 Avlermøder 2012 Sæt allerede nu kryds i kalenderen i december, hvor vi igen i år afholder vore populære avlermøder på følgende tidspunkter: Mødet i valgkreds 08 Lolland-Falster starter kl. 15.00 alle andre møder starter kl. 9.30 Dato Sted Valgkreds 10.12.2012 Nyborg Strand 09 Fyn 10.12.2012 Fladsåhallen, Mogenstrup 04 Næstved 11.12.2012 Bechs Hotel, Tarm 16 Vestjylland 11.12.2012 Gefion, Sorø 02 Slagelse / 03 Hørve 12.12.2012 Bangs Have, Maribo 08 Lolland-Falster 12.12.2012 Hjallerup Kro, Hjallerup 14 Vendsyssel 13.12.2012 13.12.2012 14.12.2012 17.12.2012 17.12.2012 18.12.2012 18.12.2012 19.12.2012 19.12.2012 20.12.2012 Støberiet, Stege Humble Hotel, Humble KulturCenter Limfjord, Skive Aakirkebyhallen, Aakirkeby Rold Storkro, Himmerland Osted Kro, Osted Agerskov Kro, Agerskov Restaurant Skovbakken, Randers Dansk Planteforædling, St. Heddinge Landbrugets Hus, Horsens Velkommen! 06 09 15 07 13 01 10 12 05 11 Møn Langeland Nordvestjylland Bornholm Nordøstjylland Roskilde Sønderjylland Østjylland Stevns Sydøstjylland Afs.: DLF-TRIFOLUIM A/S, Ny Østergade 9, Postboks 59, 4000 Roskilde