FORLAG Et børnehjem Af Henriette Langkjær, Bredballe Privatskole Foto: Frank Productions ApS Introduktion Et børnehjem er en gribende animationsfilm, som bygger på en dokumentarisk radioudsendelse fra 1950. Danmarks Radio sendte i 1950 en journalist til et børnehjem ved Vesterhavet. Med stor følsomhed interviewes den tiårige Palle, der bor på børnehjem. Igennem interviewet udfoldes drengens tidligere familieliv, som var præget af omsorgssvigt, vold og ensomhed med en enlig mor og hendes forskellige stoddere. De indre forestillingsbilleder og følelser, som interviewet fremkalder hos tilskueren, er på bedste vis gengivet via animationsfilmens billeder og situationer samt den underliggende stemningsmusik. Et børnehjem kan ses på Ekko Shortlist. DANSKLÆRERFORENINGENS HUS A/S CVR 27408761 RATHSACKSVEJ 7 1862 FREDERIKSBERG C FORLAG@DANSKLF.DK DANSKLF.DK TLF.: 39 79 00 10
Side 2/5 Referat og analyse Palle beskriver sit tidligere liv igennem interviewet med journalisten, som spørger ind til Palles tidligere livssituation. Interviewet indledes med, at journalisten spørger, om Palle har en mor og far, hvortil Palle svarer bekræftende. Palles far hedder Tage, men han er druknet, så han har kun sin mor og mange skiftende fædre. Hjemmet er præget af slagsmål mellem moren og de forskellige stoddere. Mændene kaster med knive og gafler, og moren slår dem med livremmen. Palle finder sikkerhed ved at gemme sig i et skab. Der er aldrig fred og ro i hjemmet, som det beskrives gennem barnets øjne. Der bliver også spurgt ind til morens arbejde, og dertil svarer Palle, at hun går med stoddere. Når moren er ude med mændene, efterlades Palle alene hjemme om aftenen, uden at han har fået noget at spise. Naboerne sørger for, at han får mad. Scenen i filmen, hvor Palle står alene ude i køkkenet og kigger ud af køkkenvinduet, ud mod de andre lejligheder, understreger den ensomhed og forladthed, som en lille dreng må føle i en sådan situation. Palle ønsker ikke at vende hjem til sin mor, men vi hører dog om dejlige lyse minder, som Palle har om perioder med sin mormor, hvor han kunne lege med sin fætter. Det lyse og glade underbygges af filmens billeder. Men det er ikke et sted, han tit kommer. Han tror, at han igen kan komme på besøg hos sin mormor, når han er blevet konfirmeret. Det er altid vigtigt for børn at kunne glæde sig til noget. Palle fortæller også, at han har fået tæsk af moren, når han har fortalt til naboerne, hvordan det står til derhjemme. Det er disse knugende sandheder, der har ført til, at Palle er kommet på børnehjem. Filmen afsluttes med, at madklokken ringer, og Palle reagerer positivt på denne lyd. Han spørger, om det er middag, da det tydeligvis er et af dagens højdepunkter. Han glæder sig til, at de nu skal ned at spise middag sammen, hvilket understreger kontrasten til hans tidligere liv, der har været præget af sult og uforudsigelighed.
Side 3/5 Formål med forløbet indleve sig i hovedpersonens situation sætte filmens tema i relation til eget og andres liv danne indre forestillingsbilleder udfylde tomme pladser i en film udtrykke interviewets stemning og situation afdække filmens virkemidler sætte filmens budskab i relation til aktuelle problemstillinger få kendskab til Unicefs børnekonvention Undervisningsforløb Dette forløb er rette mod mellemtrinet (4.-6. klasse), men kan også bruges i udskolingen. Det er planlagt til otte-ti lektioner. Radiointerviewet altså filmens lydspor afspilles to-tre gange for eleverne, uden at filmen vises. Det gøres ved, at filmen igangsættes, og derefter minimeres skærmbilledet (filmens vindue). Første gang lytter eleverne blot. Efterfølgende skal de notere deres iagttagelser fra lydsporet. Stil disse spørgsmål forud for lytningen: Hvad handler interviewet om? Hvem er hovedpersonen? Find eksempler på, hvordan Palles liv hjemme med moren var. Hvilke følelser mærker eleverne, mens de lytter? Hvad kommer de til at tænke på? Du kan eventuelt have skrevet disse overskrifter på et arbejdspapir, som du udleverer til eleverne, så de kan notere deres iagttagelser under de relevante overskrifter. Herefter er der en fælles klassesamtale, hvor der samles op på de forskellige situationer i Palles liv, som eleverne har fæstnet sig ved samt deres tanker og følelser i forbindelse med lytningen. 1. Produktion Eleverne inddeles i grupper. De udvælger de to-tre situationer, som har berørt eller optaget dem mest. Disse lydspor skal eleverne nu lave forestillingsbilleder af. Hvordan har mon situationen set ud i virkeligheden? Eleverne skal samarbejde om at få ideer til deres produktion, og hvordan de kan udtrykke både hændelsesforløbet og stemningen. De bestemmer selv, om de vil lave en billedfrise,
Side 4/5 tage fotos af opstillede situationer eller små videoklip, hvor de dramatiserer situationerne. Når arbejdet i grupperne er færdigt, gennemser gruppens medlemmer deres produkt og giver via gruppediskussion respons på, om deres produkt udtrykker situationens stemning og situation tydeligt nok, eller om noget skal ændres. Når gruppen er færdig, præsenteres gruppernes arbejde på skift for hele klassen. 2. Analyse Efter det undersøgende arbejde og elevernes fremstillingsproces vises animationsfilmen for klassen. Filmen skal vises et par gange. Arbejdsformen fra tidligere gentages. Eleverne gør først notater, når filmen ses anden og tredje gang. Her kan eleverne se filmen i deres arbejdsgrupper, så de selv bestemmer, om der skal indlægges pauser til at notere. Arbejdsspørgsmål til anden visning: Hvordan præsenteres personerne i starten? Hvordan fremstilles personerne? Beskriv Palle i tre forskellige situationer! Hvilket perspektiv ses Palle i: Hvad kendetegner stedet/miljøet i de forskellige situationer? Hvad viser billedet? Hvordan understøtter farvervalget stemningerne i de valgte situationer (tristhed/glæde)? Filmen benytter sig af flashbacks. Hvilke situationer beskrives i disse? Hvordan påvirker flashbacks elevernes forståelse af Palles situation? Hvordan opfatter eleverne filmens afslutning? Hvorfor? Hvordan påvirkede animationsfilmens billeder elevernes oplevelse af Palles liv? Hvad var forskellen på blot at høre interviewet og se filmen? Hvordan underbygger billederne filmens stemning og situationer? Hvilke tanker og følelser fik eleverne, mens de så filmen? Var der forskel på deres oplevelse ved at se filmen sammenlignet med blot at lytte til lydsporet? Lad eleverne vælge den situation, som gjorde mest indtryk på dem, og lad dem fortælle hvorfor. Opsamlende klassesamtale på arbejdsspørgsmålene. 3. Perspektivering Eleverne præsenteres for Unicefs børnekonvention, som kan hentes på nettet. Hvilke af konventionens artikler er blevet overtrådt i Palles liv?
Side 5/5 Herefter kan eleverne arbejde med følgende spørgsmål i grupper eller som makkerarbejde: Hvilke fem rettigheder er de vigtigste i jeres liv og hvorfor? Lav et produkt, der symboliserer og præsenterer disse rettigheder. Hvilke handlemuligheder har børn, der bliver svigtet i dag? Hvordan fungerer børnehjem i dag i forhold til 1950 erne? Oplys gerne andre elever/klasser om børnekonventionen. Evaluering Evalueringen foregår, når elevernes produkter fremlægges på klassen. Her giver de giver hinanden respons på deres fremlæggelser. FAKTA: Titel: Et børnehjem Instruktør: Ditte Kaehne Gade Produktionsår: 2013 Filmens længde: 5 min Målgruppe: Mellemtrin og opefter Timetal for undervisningsforløb: 8-10 lektioner Se filmen på Ekko Shortlist: Et børnehjem