Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb
|
|
|
- Anna Maria Poulsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb Formål Formålet med forløbet er at sætte fokus på de unges identitet og selvværd. Mål: Målet med forløbet er, at eleverne skal blive bevidste om, hvordan de reagerer i bestemte situationer, som de kender fra skolen/klassen. Eleverne skal få kendskab til, at de har forskellige handlemuligheder i situationen. Metode: Forløbet sigter mod, at læringen sker via aha-oplevelser, så det bliver praksisbetonet. Omfang Tre lektioner. Elevforudsætninger Ingen. Forløbet Forløbet starter med et kort oplæg fra underviseren: Målet med forløbet er, at eleverne skal blive bevidste om, hvordan de reagerer i bestemte situationer, som de kender fra skolen/klassen. Her bruges skema 1, som eleverne udfylder. Eleverne skal få kendskab til, at de har forskellige handlemuligheder i situationen. Her anvendes skema 2. Desuden skal eleverne blive bevidste om, hvordan deres alternative handlemulighed vil influere på de fire elementer, der arbejdes med, nemlig krop, følelse, tanke og handling, se nedenfor. Eventuelt en kort snak om hvad det kunne være, eleverne kunne arbejde med. Underviseren skitserer kort de seks følelsestilstande/grundfølelser illustreret ved hoveder. Underviseren fortæller om de enkelte følelsestilstande eller lægger op til en dialog med eleverne om, hvad de enkelte hoveder illustrerer. Herefter forklares de forskellige niveauer, følelsestilstandene findes på, evt. ved hjælp af en skala fra 0 til 10, som det er tilfældet på skemaerne. Herefter skitserer underviseren de fire elementer, der arbejdes med i praksis: Krop, følelser, tanker, handlinger Hele pointen består i, at der ændres på alle elementer, hvis man ændrer på bare et enkelt element, f.eks. handlingen. Dvs. hvis man ændrer handling, influerer denne handlingsændring på såvel krop og følelser som de tanker, der går igennem ens hoved. Underviseren giver konkrete eksempler på, hvordan fire elementer har indflydelse på hinanden, så eleverne er med på, hvad det drejer sig om. Der kan tages udgangspunkt i det at spise kage, selv om man har bedre af at lade være. Ved eksemplet det at spise kage starter man med at tage et stykke kage, selvom man godt ved, at man har bedre af at lade være. Det betyder, at man føler sig mæt, måske
2 overmæt (den kropslige reaktion). Herefter tænker man måske, at man er dum og uden rygrad, når man ikke kan lade være (negative tanker, dårligt selvværd), hvilket måske igen giver en følelse af utilstrækkelighed/en negativ følelse. Den ene handling får indvirkning på alle fire elementer og har således en større konsekvens, end man umiddelbart er klar over. Hvis man forestiller sig, at man kun tager ½ stk. kage, føler man sig ikke overmæt, men godt tilpas. Man får positive tanker, fordi man smagte kagen, men ikke tog for meget, det samme med følelsen, hvor man bliver godt tilfreds med sig selv. Næsten samme situation, men med meget stor indflydelse på ens oplevelse af sig selv selvværd. Der laves gruppeopdeling ud fra den situation, eleverne vælger at arbejde med, således at alle elever i en gruppe arbejder med samme situation. Underviseren udleverer opgaven, som eleverne arbejder med i grupper (skema 1, 2 og 3). Eleverne fortæller hinanden, hvad de har gjort i konkrete situationer. Der suppleres med hjælpespørgsmål. Læreren går rundt til grupperne og spørger ind til situationen, følelser, tanker, kropslige reaktioner og handlinger. Eleverne skal gerne nå frem til, hvad de alternativt kunne have gjort i situationen. Der samles afslutningsvis op på klassen, ved at de enkelte grupper præsenterer deres situation for de andre. Eleverne giver et bud på, hvad de har lært i disse timer. Er der andre situationer, hvor denne model kunne bruges? Tidsplan 15 min. Oplæg fra underviseren 45 min. Gruppearbejde om opgaven og hjælpespørgsmålene, herunder planlægning af gruppearbejde, evt. udlevering af OH - her arbejdes med skema 1 og 2 45 min. Fremlæggelser grupperne kommenterer hinandens cases 15 min. Afrunding underviser opsummerer gruppernes resultater til en samlet konklusion i forhold til målet, hvis det er muligt. Eventuelt evaluering, hvis tiden tillader det. Kilder: Hansen, Marin, Jeanet Kragerup og Søren Bech: Psykiatri, Munksgaard, Fennell, Melanie: At overvinde lavt selvværd - en selvhjælpsguide på grundlag af kognitive adfærdsteknikker. Klim, Oestrich, Irene Henriette: Selvværd og nye færdigheder - manual til dig i udvikling. Psykologisk Forlag, 2004.
3 Øvelse I tager udgangspunkt i en af nedenstående situationer eller finder selv på en situation, som er mere relevant for jer. I arbejder så skemaerne 1-3 igennem med udgangspunkt i den valgte situation og finder ud af jeres reaktioner (krop, handling, følelse, tanke). Derefter vælger I at ændre et af de fire nævnte elementer og går de tre andre igennem for at finde, hvordan I så reagerer på de tre andre elementer. Hvilken af følgende situationer vil du arbejde med: kan ikke komme op om morgenen kan ikke møde til tiden forstyrrer undervisningen for meget får ikke lavet lektier går for meget i byen bruger for mange penge siger for lidt i timerne springer morgenmaden over drikker for meget cola ryger for tit De seks følelsestilstande/grundfølelser Glæde Depression Overraskelse Vrede Væmmelse Angst
4 Skema 1. Elevens egen registrering af kritiske situationer Formålet er, at eleven bliver bevidst om egne reaktioner. Situation Beskriv situationen: Hvad skete der? Tid og sted? Hvem, hvad, hvor? Tanke Hvad tænkte du, lige da det skete? Hvad gik der igennem dit hoved? Følelse Kropslig reaktion Adfærd Hvad følte du, da du tænkte på den måde? Brug evt. de seks grundfølelser. Beskriv, hvor stærk følelsen var på en skala fra 0-10, hvor 10 er rigtig meget. Mærkede du noget i kroppen? Uro, anspændthed, smerte, sved, hjertebanken, svimmelhed eller andet? Hvad? Hvilke handlinger foretog du? Hvad gjorde du, da du tænkte og følte sådan i situationen? Lod som ingenting? Gik din vej? Skældte ud? Fortalte en vits? Gjorde, som du plejer?
5 Skema 2. Elevens egen registrering af kritiske situationer Formålet er, at eleven er bevidst om egne reaktioner og kommer med andre handlingsforslag Alternativ adfærd Tag situationen fra skema 1 og prøv at forestille dig, hvad du ellers kunne have gjort i situationen. Hvilke alternative handlinger kan du forestille dig? Hvad kunne du ellers have gjort i situationen? Hvad vil du råde en anden til, som tænker og føler sådan, som du har beskrevet? Er der noget, du gerne vil blive bedre til at kunne gøre? Hvad skal der til for at blive bedre til at handle anderledes i sådanne situationer?
6 Skema 3. Elevens egen registrering af kritiske situationer Formålet er, at eleven bliver bevidst om egne reaktioner. Situation Tanke Beskriv den nye situation, hvor du vil handle anderledes, end du plejer: Hvordan vil den se ud? Tid og sted? Hvem, hvad, hvor? Hvad vil du tænke, lige når det sker? Følelse Kropslig reaktion Hvad vil du føle, når du tænker som lige beskrevet? Beskriv, hvor stærk følelsen vil være på en skala fra 0-10, hvor 10 er rigtig meget. Hvordan vil du mærke det i kroppen? Adfærd Hvilke handlinger vil du så foretage dig, når du tænker og føler sådan i situationen?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx
Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges
Angst. Er en følelse
Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%
Introduktion til KAT-kassen
Introduktion til KAT-kassen - Kognitiv Affektiv Træning SIKON 16. april 2012 Kirsten Callesen Psykolog, e-mail: [email protected] Hypotese om disconnectivity 1. Anderledes forbindelser mellem de forskellige
Trivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]
Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Adresse Mors mobil-nr. Mors navn Mors adresse Fars mobil-nr. Fars navn Fars adresse Antal søskende alder Skemaet
Styrke i TR-rollen. Kursus for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune v/perspektivgruppen
Styrke i TR-rollen Kursus for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune v/perspektivgruppen Formål/mål Formålet opfølgningsdagen er at arbejde med indersiden af gennemslagskraft og styrke i TRrollen Mål:
Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)
København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe
12. At beskrive et problem specifikt og præcist
12. At beskrive et problem specifikt og præcist A) Vær specifik, når du beskriver problemet. Hvem var til stede? Hvad skete der nøjagtigt? Hvor var du? Hvornår skete det? Hvordan forløb det? ikke fokusere
Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Råd og redskaber til skolen
Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd
Kropslige øvelser til at mestre angst
September 2012 Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapeuterne Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Denne pjece er udarbejdet af
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Håndtering af stof- og drikketrang
Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal
Opmærksomhed. Meningen med stress. Cand. psyk. Hanne Fabricius 1
Meningen med stress Cand. psyk. Hanne Fabricius 1 Gammelt kinesisk ordsprog Opmærksomhed du hører det du glemmer det du ser det du husker det du gør det du forstår det Cand. psyk. Hanne Fabricius 2 Formål
Fokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst
SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Identifikation af højrisikosituationer
Recke & Hesse 2003 Kapitel 4 Identifikation af højrisikosituationer I dette kapitel skal vi beskæftige os med kortlægningen af de personlige højrisikosituationer. Som vi tidligere har beskrevet, opfatter
PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser
til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri
Overordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden?
Kriseplan (inspireret af Bateman & Fonagy, 2007, Rossouw, 2012) Sammen med barnet/den unge/den voksne laver den professionelle en kriseplan i forhold til en bestemt form for destruktiv eller selvdestruktiv
Læringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Resultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for
DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,
Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler!
03. december 2017 Råd og viden fra fysioterapeuten Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! Af: Freja Fredsted Dumont, journalistpraktikant Foto: Scanpix/Iris Sind og krop
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen
Data er sidst opdateret 03.02.2011 16:50:38 Antal besvarelser: 2433 af 2720 for udvalg: 2010 - T1 - Nationalt - 9.klassetrin Antal besvarelser: 71 af 71 for udvalg: 2010 - T1 - Hjemly Idrætsefterskole
Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.
Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause
Kratholmskolen Odense: Selvværd, selvkritik og anerkendelsens betydning - set i forhold til børn og voksne på en skole
Kratholmskolen Odense: Selvværd, selvkritik og anerkendelsens betydning - set i forhold til børn og voksne på en skole Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Mine dias www.agape. Fanen: Tilbud Handouts
Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen. Sundhedstjenesten
Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen Sundhedstjenesten Edinburgh skemaet Du har født for nogle måneder siden. De følgende 10 spørgsmål skal belyse, hvordan du har haft det i løbet af de sidste 7 dage
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Rollespil it support Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.
Forebyggelsesforløbet
Tidspunkt Aktivitet Varighed Inden skolestart Oplæg for lærergruppen om Netwerk 10 min. Forebyggelsesforløbet Første skoledag Del 1: Præsentation af Netwerk og etablering af makkerskaber 45 min. 1.-3.
ANGST VIDEN OG GODE RÅD
ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,
Drejebog til temadag med Tegn på læring
Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang
Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af.
Lektion 2 The Power of Silence Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed på kroppen Mindfulness handler om at være vågen og fuldt nærværende i nuet. I de næste tre lektioner skal du derfor
BILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret
BILAGSRAPPORT Vester Mariendal Skole og Undervisscenter Termometeret Læsevejled Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:
Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser
Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser et rogivende perspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Hvorfor? Fordi noget, som kendetegner børn med udviklingsforstyrrelser er, at almindelige opdragelsesmetoder
Symptomregistreringsskema (ugeskema)
Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige
Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS
Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,
BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE
GRY BASTIANSEN BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE ARBEJDSBOG FOR UNGE BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE Akademisk Forlag og Gry Bastiansen 1 INDHOLD VELKOMMEN TIL KURSET, DER GØR DIG TIL EKSPERT PÅ
Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold
1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt
Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos
Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus
Forældreguide til Zippys Venner
Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne
Kan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B
Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne
Skygger og Selvkærlighed Af: Aino Elmegaard Larsen Selvkærligheds Guide og Master i Positiv Psykologi stud.
Kursusbeskrivelse: Her er et tilbud, du ikke kan afslå: Kan du svare ja til bare et af følgende udsagn, så spring på og få en masse redskaber til mere klarhed og mere ro Er du træt af lavt selvværd? Er
FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE
FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest
Batteriøvelse klasse. Introduktion til underviser
Batteriøvelse 5.-7. klasse Børn med sygdom har ofte ikke så meget energi som deres klassekammerater. Det betyder, at de ofte må prioritere og fravælge aktiviteter i frikvarteret og i timerne, og det kan
KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende
KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk
Undgår du også tandlægen?
STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk
Klassetrinsgruppering=0-3 klasse
Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Klassetrinsgruppering=0-3 klasse Er du dreng eller pige? Dreng 56% (126) 51% (5.378) Pige 44% (99) 49% (5.197) Manglende svar 0% (1) 0% (7) Sådan er jeg for det meste:
Forberedelse - Husk inden:
Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen
TAL MED HINANDEN. Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer.
TAL MED HINANDEN Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer. DENNE BOG TILHØRER: Denne bog er din bog, som du kan læse sammen med en voksen, eller du kan læse den selv. Når ens
Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08
Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 7-8.-3. klasse Generel tilfredshed Hvordan har du det med dine klassekammerater? Er du glad for at gå i skole? 8 7 4 6 3 2 1 godt
Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes
=0 Er du dreng eller pige? Dreng 51% (1.232) Pige 49% (1.198) Manglende svar 0% (8) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 74% (1.808) Glad 22% (544) Ikke glad 3% (75) Hvad synes du om klassen? Meget glad
Emotionel modtagelighedsanalyse
Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Resultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: 5A, 5B, 5C, 5D, 6A, 6B, 6D, 7A, 7B, 7C, 8A, 8B, 8C, 8D, 9A, 9B, 9C, Læs 1, Læs 2 Køn: M, K Ikke viste hold: 6C Resultater i antal og
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din
Evaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Kognitiv miljøterapi
Kognitiv miljøterapi Bente Borg, sygeplejerske, MCN, Klinisk kvalitetskoordinator [email protected] Marina Nielsen, sygeplejerske, MCN, klinisk oversygeplejerske [email protected] Psykiatrisk
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.
Selvværd, selvkritik, mig selv og de andre - set i forhold til LMBU. Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
Selvværd, selvkritik, mig selv og de andre - set i forhold til LMBU Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Mine dias www.agape. Fanen: Tilbud Handouts Foredrag Selvværd, selvkritik mig selv og de andre
Den pårørende i fokus
Den pårørende i fokus 16. september 2015 Onkologisk Afdeling R Herlev Hospital Pårørende er noget man er til en anden Mig Os Pårørende Pårørende i dilemmaer Ændring af opgaver/roller/relation: Mulighed
Overspisning Teori og Praksis
Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,
EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.
EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER
GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE
GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der
Har du brug for flere så skriv til Helle på [email protected]
Hvis du har brug for nogle simple øvelser, der sætter fokus på den enkelte lærers egen praksis, så er der et par forslag her! Har du brug for flere så skriv til Helle på [email protected] Her er udvalgt tre
med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr
med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr Vi kommer ind på Ungdommen baggrund og resultater fra Nyreforeningens ungeprojekt De unges ønsker til sundhedspersonalet Steffie fortæller om hendes erfaringer
FAMILIEFORMULERING. Mor Situation: Far. Barnets navn. Beskriver det familiemiljø, barnet lever i, herunder vedligeholdende og beskyttende faktorer.
FAMILIEFORMULERING Beskriver det familiemiljø, barnet lever i, herunder vedligeholdende og beskyttende faktorer. Mor Situation: Far Tanker Vigtige livsomstændigheder Vigtige livsomstændigheder Tanker Følelser
At tale om det svære
At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,
