DEN DIDAKTISKE SAMTALE
|
|
|
- Helena Sørensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give gode råd Vi taler kun om de aftalte fokuspunkter Fokuspersonen gives tid til at reflektere over egen praksis Vi husker at lave timeout, når der er brug for det Samtalen foregår ligeværdigt og anerkendende Mødets deltagere husker, at de har tavshedspligt
2 DIDAKTISK SAMTALE Den didaktiske samtale er en struktureret samtale, som skal ligge i umiddelbart forlængelse af observationen af praksis. Grundlaget for den didaktiske samtale er et valgt fokuspunkt. Struktur for den didaktiske samtale: 1. Interview af fokuspersonen Proceslederen interviewer fokuspersonen ud fra flg. spørgsmål: Hvad var dit fokuspunkt? Hvad var målet med aktionen? Hvad gjorde du? Hvad gjorde eleverne? Hvordan vurderer du aktionens forløb i forhold til dine intentioner? Hvordan tror du, eleverne oplevede undervisningen? Fik du alle med? 2. Observationer Proceslederen beder deltagerne fremlægge deres observationer. Hvad så og hørte deltagerne (det reflekterende team)? - ingen råd og fortolkninger. Gentag ikke, hvad den forrige deltager har sagt - kun nye observationer.
3 3. Interview af fokuspersonen fortsat Proceslederen vender tilbage til fokuspersonen med flg. spørgsmål: Giver dine refleksioner og deltagernes observationer anledning til nye overvejelser? Hvordan vurderer du aktionen samlet set? Er der et emne du ønsker, vi skal undersøge nærmere i fællesskab? 4. Refleksioner over en didaktiktisk problemstilling Proceslederen foreslår temaer til fælles refleksion. Ud fra samtalens forløb og ud fra deltagernes ønsker foreslår proceslederen et tema med en didaktisk problemstilling til fælles refleksion. Der er ikke længere udelukkende spot på den observerede aktion. Samtalen drejer sig nu om alle deltagernes erfaringer og observationer, der kan sætte de observerede iagttagelser ind i en ny sammenhæng. Evt. inddrages teori / litteratur, der alt i alt kan bidrage til ny læring og viden. 5. Opsamling af den didaktiske samtale - Hver deltager udfylder refleksionsark og noterer vigtige pointer - Herefter læser deltagerne deres pointer op for teamet - Evt. planlægges ny aktion på baggrund af deltagernes pointer - Hvilken problemstilling kan vi arbejde med i næste aktionslæring? 6. Afslutning Procesvejlederen spørger til processen: - Hvordan var det at være deltager i en didaktisk samtale? - Føler alle sig set og hørt?
4 Refleksionsark Dato: Fokuspunkt / problemstilling: - Hvad har været vigtige pointer for dig i dag? - Hvilke tanker har samtalen vakt i forhold til egen praksis?
5 Forberedelsesark til aktion Problemstilling / undren / fokuspunkt. Hvad vil jeg gerne udvikle? Aktion Hvad vil jeg gøre konkret i praksis? Hypotese Hvad tror jeg, der kommer ud af aktionen? Fokus Hvad skal vi observere / kigge efter? Hvilke tegn kan det være? Hvad vil jeg udvikle: Læringsmål: Sproglige mål:
6 Ark til observatør Dato: Observatør: Fokusperson: Fokuspunkt: Notater til aktionen: Tid Iagttagelser Observatørens tanker, idéer
Aktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, [email protected] Lisbeth Diernæs, [email protected] Program
Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman [email protected] AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Aktionslæring. Sommeruni 2015
Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle
Greve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Aktionslæring - Udvikling i team og evaluering En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor aktionslæring?...4 Inklusion med aktionslæring...5 Forandring af og
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence
Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen
Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til
Kursus i pædagogfaglig ledelse af social inklusion og facilitering af aktionslæring 25. marts 2015 Lis Rahbek
U N I V E R S I T Y C O L L E G E L I L L E B Æ L T Kursus i pædagogfaglig ledelse af social inklusion og facilitering af aktionslæring 25. marts 2015 Lis Rahbek UNIVERSITY COLLEGE U N I V E R S I T Y
JOBRETTET SAMTALE LOGBOG. Navn: Jobcenter:
JOBRETTET SAMTALE LOGBOG Navn: Jobcenter: INTRODUKTION Velkommen til projekt Jobrettet samtale. Denne logbog indeholder værktøjer, skabeloner og ark, som du vil få brug for i forløbet. Medbring logbogen
Der er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
PLC i arbejde. - tæt på kollegers og elevers læring
PLC i arbejde - tæt på kollegers og elevers læring Program 1) Velkomst og introduktion til praksisfortællinger v. Anna Sandell 2) PLC tæt på kollegers og elevers læring v. Malene Ringvad 3) Intern kompetenceudvikling
Animationer af naturens fænomener
Gør tanke til handling VIA University College Animationer af naturens fænomener Dag 2 3. juni 2016 1 Hvad kan animationer i naturfag? Makro: Det vi kan se! Animationer kan synliggøre processer på mikroniveau.
Aktionslæring. Den ubrudte læringshistorie i Græsted
Aktionslæring Den ubrudte læringshistorie i Græsted Hvad er aktionslæring? Systematiske eksperimenter med - og refleksioner over hverdagens konkrete praksis (dét, vi gør) Aktionslæring er læring i fællesskab,
Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58
Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan
Kollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk
Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Livsstilsmål /livsønske Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Opgave/mål Deltager/Barn/elev Opgavebåret relation Ansat borger Kærlighedsmediet borger Professionsrollen
Aktionslæring i dagplejen. Der hvor individuel og fælles læring opstår
Aktionslæring i dagplejen Der hvor individuel og fælles læring opstår Formålet med i aften 1. At tilgodese dagplejens behov for viden til alle 2. At give mulighed for og støtte til at beslutte et fælles
Blågård Skoles arbejde med faglig ledelse
Blågård Skoles arbejde med faglig ledelse - en workshop Formidlingskonference Odense d.17.september 2015 Konkrete indsatser på Blågård Skole 2012/2013 2013/2014 2014/2015 U.S gennemfører udd. I DA2 & aktions-læring
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem
Coachingguide Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Denne coachingguide er lavet til dig, der deltager i triaden fra din arbejdsplads i projekt Styrket indsats til
Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen
1 Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen Facilitatorer: Leif Vibild, Harald Brandt, Pernille Ulla Andersen VIA, Læreruddannelsen i Aarhus 2 Agenda i workshop 10.4 Anvendelse af
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Evaluering af underviser. Coaching af underviser
Evaluering af underviser Leder eller vejleder: Jeg bedømmer dig og din undervisning og kommer med kritik, som du bør rette ind efter. Leders vurdering er i centrum. Coaching af underviser Leder eller vejleder:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Ledelse af læringsmiljøer
Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO [email protected] 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration [email protected] 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret
Vejledere Greve Skolevæsen
Vejledere Greve Skolevæsen Hold 1, Arena, Damager, Karlslunde Om vejledningskompetence 2 17. marts 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den samlede
Dagsorden for workshop
Dagsorden for workshop TJEK IND LÆRINGSMÅL FOR WORKSHOP KORT BESKRIVELSE AF PROJEKT LÆRINGSLØFT SPROGUDVIKLENDE UNDERVISNING OBSERVATION AF FOKUSELEV SPROG I MATEMATIK LÆRING LARMER REFLEKSIONER OVER PROJEKT
Hvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE
FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE Modul 1 4.4.2017 Karen Wistoft, professor, ph.d. Formål - Feedback At introducere til feedback i form af kollegial supervision eller sparring
Det gode forældresamarbejde. Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen.
Det gode forældresamarbejde Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen. Formål At styrke og udvikle forældresamarbejdet At få viden om pejlemærker for et godt forældresamarbejde Få drøftet
Det uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
Formålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis.
Aktionslæring Aktionslæring er en analytisk reflekteret social læringsproces. Deltagerne lærer af praksis, i praksis ved skiftevis at zoome ind på og distancere fra egen praksis. Metoden består af fem
Relationsarbejde på Vejrup skole
Relationsarbejde på Vejrup skole Trædesten på vejen Vision og værdier Klasseledelse Konstruktiv konflikthåndtering Relationer Gøre det synligt for forældre og elever Afspejler klasseregler Værdierne er
Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.
Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: [email protected] Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort
Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket
Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering
Temadag om de studerendes
Gør tanke til handling VIA University College Temadag om de studerendes refleksioner v/ Oktober 2019 1 Formålet med temadagen At sætte fokus på, hvordan man som praktikvejleder kan medvirke til at igangsætte
Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO
Om at styre samtalen Hvilken type samtale er det? 1. den anerkendende samtale 2. den undersøgende samtale 3. den skabende samtale 4. den grænsesættende samtale 5. den orienterende samtale 6. den rådgivende
Microteaching. Mette Bak Bjerregaard FAGLIGE FORÅRSDAGE 3. MAJ 2016
Microteaching Dagens program Formiddag Kl. 09.30 12.00 Tjek ind! Oplæg og øvelser: Microteaching og feedback. Hvad er god undervisning? Frokost Kl. 12.00 14.00 Eftermiddag Kl. 14.00 16.30 Vi prøver kræfter
1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?
Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere
Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre
Vigtigt at reflektere og fordybe. Alle kender til arbejdssituationer, der giver anledning til selvbebrejdelser:
Refleksion 2 Vigtigt at reflektere og fordybe Alle kender til arbejdssituationer, der giver anledning til selvbebrejdelser: Du klarede ikke opgaven, som du skulle; bare du havde sagt noget andet; du havde
Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud
Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud Samarbejde 2014 og 2015 mellem Holbæk Intro møde D. 07.01.15 Kommune og University College Sjælland V/ Ulla Krag Rids over resten af aftenen 17.50 18.30: Ulla overblik
Læringspraktik på SSA Skoleperiode 1. Indhold og opgave
Læringspraktik på SSA Skoleperiode 1 Indhold og opgave Formål med læringspraktikken i skoleperiode 1 Formålet med læringspraktikken i skoleperiode 1 er: At styrke koblingen mellem skole og praktik med
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Aktionslæring som tilgang til forandringsprocesser i pædagogisk arbejde
Gør tanke til handling VIA University College Aktionslæring som tilgang til forandringsprocesser i pædagogisk arbejde Jeanette Svendsen [email protected] 1 Jeg vil sige noget om Kort introduktion til FoU-projektet:
Science i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Strategisk aktionslæring
KONTEKST Strategisk aktionslæring KONTEKST ORGANISATION LÆRE- PROCES FACILITATOR TEORI OG PRAKSIS Vi går gennem processen igen og igen for at nærme os målet. Moduler/Pensum Logbog Projektbe skrivelse Samtale
Datainformeret kvalitetsarbejde i dagtilbud - Aktionslæring -
Datainformeret kvalitetsarbejde i dagtilbud - Aktionslæring - Alle LearnLab s digitale redskaber giver institutionen data om børnegruppens og det enkelte barns aktuelle udvikling og kompetencer Med udgangspunkt
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
I lære som leder hele livet
I lære som leder hele livet Hvis vi skal rustes til organisationens og omverdenens krav om at lede i forandringer Er ledelsesopgaven i dag i høj grad at skabe læring, og det er vigtigt at finde nye veje
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Webaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen
MOVE Idébeskrivelse (uddybende) MOVE program Pilot på egen læring Ansøger/projektleder Lone Guldbrandt Tønnesen Ansøger e-mail adresse [email protected] Ansvarlig leder Lars Breinholt Søndergaard Afdeling Læreruddannelsen
LURE BOG FOR TOSPROGEDE
Læring Undring Refleksion - Evaluering Velkommen til din LURE bog LURE er en forkortelse og står for: Læring Undring Refleksion Evaluering Hvorfor skal du bruge LURE? Der er i dag større og større krav
Gør tanke til handling VIA University College. Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1. maj 2014
Gør tanke til handling VIA University College Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1 Program 09.00 - Oplæg om cases i undervisning 09.15 - Arbejde med praksiscases i blandede grupper 09.45 - Kort
Gennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2
Gennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse
Bilag 2 Uddannelsesmappe - portfolio
Bilag 2 Uddannelsesmappe - portfolio 1.0 Præsentation og formål Uddannelsesmappen er et arbejdsredskab, der kan hjælpe dig til at holde fast i eventuelle problemstillinger, så du kan kombinere teori og
Vejledning og vejledningsstrategier
Vejledning og vejledningsstrategier Vejledning Som vejvisning V har hovedansvaret V kender de rigtige valg V påpeger faldgruber V tydelig identifikationsmodel for K V er håndværkeren, der kan sit kram
Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen
Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer
Praktikugen Hvad skal eleven? Introduktion
Plan for praktik 1 A : UGE 1 UGE 2 UGE 3 Ugesamtale Elev/ vejleder Forventningssamtale (+ praktikmål 19) Planlægning af praktik 1A Udfyld skema s 3 (Skriv aftaleark) Refleksion Tale om praktikmål 1+4+5
Guide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme
Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er
Temadag klinisk undervisning Ergoterapeutuddannelsen foråret Anne Karin Petersen
Temadag klinisk undervisning Ergoterapeutuddannelsen foråret 2011 Anne Karin Petersen ergoterapeut, lektor og master i rehabilitering. 03-10-2012 side 2 De studerendes udvikling Fra observerende til det
MUS. Vejledning til lederen om
Vejledning til lederen om MUS Dette er en vejledning til, hvordan du afholder MUS med dine medarbejdere. Du kan læse om, hvordan processen håndteres, fra indledende forberedelse, til selve samtalen og
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Evaluering for klinisk undervisning Træningsafdelingen Svendborg Kommune
Evaluering for klinisk undervisning Træningsafdelingen Svendborg Kommune 1) Selvevaluering for klinisk undervisning for perioden august 2013-2014 2+3) 4) Selvevaluering og handleplan af læringsmiljøet
Guide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb. Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere
Guide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere Studieunit Maj 2019 Formål med praktik 3 opgave At eleven kan koordinere, formidle og
Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
Velkommen til Klasseledelse og flow i indskolingen. Hvordan kan klasseledelse skabe et godt læringsmiljø samt understøtte flow i undervisningen?
Velkommen til Klasseledelse og flow i indskolingen Hvordan kan klasseledelse skabe et godt læringsmiljø samt understøtte flow i undervisningen? Dagens program Mindmap over associationer til hhv. klasseledelse
Bramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.
2017/2018 Bramsnæsvigskolen Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE. Præsentation af praktikskolen; Bramsnæsvigskolen www.bramsnaesvigskolen.dk 410 elever, 50 ansatte, 2 spor
Procesværktøj om trivsel
Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse
De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Den vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych.
Den vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych. Forberedelse - Hvad er mit problem? UDKLIP FRA FORBEREDELSESARK: - Hvilke
OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING
OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING 1 DISPOSITION 1. Begrundelser for kollegavejledning - Og hvad siger lærerne? 2. Processen i kollegavejledning Før-dialog Observation Efter-dialog 3. Metode i kollegavejledning
Læringssamtaler i team om relations kompetente handlinger /Helle Lerche Nielsen
VELKOMMEN 1 Læringssamtaler i team om relations kompetente handlinger /Helle Lerche Nielsen I kan kontakte Helle Lerche Nielsen på 20 77 85 50 el. [email protected] At få inspiration og konkrete redskab til at
Fagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Workshop vedrørende praktikplanen
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på Udførerområderne Slides kan findes på: Praktik.via.dk Socialrådgiveruddannelsen Aarhus
