Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion



Relaterede dokumenter
Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Grønt lys for biogas


Biogasutvecklingen i Danmark

Biogas 2020 Skive, 8. november Biomasse. - mængde og potentialer. Bruno Sander Nielsen. Foreningen Biogasbranchen

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

Biogas. Fælles mål. Strategi

Kommunernes rolle i biogasudbygningen Fokus: anvendelsen af biogas i energisystemet

Status for biogasanlæg i Danmark og udlandet

Det danske biogassamfund anno 2015

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Margrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

Hvad er Biogas? Knud Tybirk

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech

National strategi for biogas

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Omsættelig tørstof (VS) VS/TS % Gasproduktion ved lav/høj TSinterval Type husdyrgødning. Tørstof (TS) % VSL pct af VS

Velkommen til borgermøde 7. januar Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande.

Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen. Fællesmøde 28. oktober 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar Produktchef Ole Grønbæk

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Biogas som økologisk columbusæg

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

BIOENERGYFARM - WORKSHOP. Biogas anlæg i Nørager Hobro - området. Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Biogas. Vidundermiddel eller mere svineri? NOAHs Forlag

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg

Afgrøder til biogasanlæg

RKSK-Modellen for biogas

Energianalyserne. Kristoffer Böttzauw Vicedirektør

Biogas muligheder og begrænsninger. 29. februar 2013 Michael Støckler Bioenergichef, VFL

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Statusnotat: Biogasanlæg

Biomasse til biogasanlæg i Danmark. - på kort og langt sigt

remtidens biogas med høj tørstof

Græs til biogas: Business case i Danmark?

Kortlægning af hensigtsmæssig lokalisering af nye biogasanlæg i Danmark

Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje

Kom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark

Biogaspotentiale i danske kommuner. Udarbejdet for Energinet.dk Maj 2011

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg

Hvad har økologerne brug for og hvad må de? Lars Holdensen, Økologi, L&F

Transkript:

Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

BIOGAS TASKFORCE

Energiaftalen af 22. marts 2012: Biogas Taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på at sikre den forudsatte biogasudbygning frem mod 2020. Såfremt der ikke er den fornødne udvikling i nye projekter i 2012-13, er parterne enige om i 2014 at drøfte andre muligheder for at fremme biogasudbygningen, herunder konkrete forslag, der indebærer aftagepligt.

Rapport fra Biogas Taskforce Status for biogas Forventet udbygning Rammebetingelser Potentiale Afsætningsmuligheder - på kort og langt sigt Barrierer Forslag fra aktører

Biogasanlæg i Danmark i 2012: 154 anlæg 57 renseanlæg 5 industrianlæg 25 lossepladser 21 fællesanlæg 46 gårdanlæg 7 procent af husdyrgødningen bruges til biogas

Forventet biogasudbygning frem til 2020

Rapporter Taskforce 1 Biomasser til biogas i Danmark på kort og lang sigt, Torkild Birkmose m.fl. Dybstrøelse som substrat på biogasanlæg, PlanEnergi

90 Maksimalt biogaspotentiale (PJ) 80 Kløvergræs Energiroer 70 Energimajs 60 Have-parkaffald Grøftekanter 50 Randzoner 40 Efterafgrøder Roetopensilage 30 Naturarealer 20 Organisk industriaffald Husholdningsaffald 10 Halm 0 AgroTech 2012 lavt skøn Revideret potentiale AgroTech 2020 højt skøn Fast staldgødning Dybstrøelse Gylle

Produktionspriser fra biomasser

Barrierer for biogas Afsætning Driftsøkonomi Finansiering Tilladelser og myndighedsbehandling Biomasse Lavt tørstofindhold i gylle Stigende priser på andre biomasser Små mængder Håndtering Renhed af organisk husholdningsaffald

Handlemuligheder Øge tilgængelighed af biomasse Justeringer af støttesystemet Fremme afsætning af biogas via naturgasnettet Reduktion af finansieringsbarrierer Fremme anvendelsen af biogas til transport Fastholde afsætningsmuligheder for biogas til kraftvarme Fremme opbygning af lokal infrastruktur til biogas Reduktion af barrierer vedrørende myndighedsbehandling

Handlemuligheder Øge tilgængelighed af biomasse Støtte til håndtering af dybstrøelse, halm og græs i biogasanlæg Forstærket incitament til at bruge slet fra naturarealer i biogasanlæg Øge tilgængelighed af kildesorteret husholdningsaffald og organisk affald fra servicesektoren i biogasanlæg Øge tørstofindhold i gylle Afgift på ikke-afgasset husdyrgødning Afskaffe bæredygtighedskriterier, så energiafgrøder kan anvendes ubegrænset.

Næste skridt Der er mange biogasprojekter i gang, og det ser ud til, at biogasproduktionen vil mere end fordobles frem til 2020. Biogas Taskforce vil følge udviklingen tæt og gøre status igen snart Parterne bag energiforliget vil inden udgangen af 2014 drøfte, om der er behov for yderligere politiske initiativer for at fremme biogasudbygningen.

BÆREDYGTIGHEDS- KRITERIER FOR BIOGAS

Tillægsbetænkning om brug af energiafgrøder 6. juni 2012 Aftale: I perioden 2015-2017 højst 25 pct. energiafgrøder målt som vægtinput I perioden 2018-2020 sænkes andelen til 12 pct. Niveauet fra 2021 og afhænger af en evaluering, men forventes at blive lavere

Har vi et problem med energiafgrøder? I 2013 brugte biogasanlæg cirka 43.000 tons = ca. 1,5 pct. af den anvendte biomasse Syv nye biogasanlæg forventer at bruge hhv. 0, 0, 4, 6, 7, 11 og 20% energiafgrøder. Der er tale om en stigning, men hvor stor den bliver ved vi ikke endnu. Afhænger bl.a. af kornprisen.

Implementering Kort negativ liste over energiafgrøder Simpel administration Nemt for støttemodtagere og -anlæg Rimelig troværdighed Videnopsamling Evaluering i 2018 evt. justering

NEGATIV LISTE over regulerede ENERGIAFGRØDER Afgrøde 2015-17 2018-20 Majs Kolber Helsæd Roer Top og rod Rod Korn Græs Kerner Helsæd Helsæd fra græs i omdrift Højst 25 % målt som vægtinput Højst 12 % målt som vægtinput Helsæd fra konven- Kløvergræs* tionelle arealer i omdrift Jordskokker Rod *Kløvergræs fra økologiske arealer undtages Slet fra naturarealer opfattes ikke som energiafgrøder.

Anvendte biomasser fra 1. august 2014 til 31. juli 2015. Energiafgrøder: Majs Roer Korn Græs Kløvergræs Jordskokker Husdyrgødning Gylle - kvæg Gylle - svin Gylle - mink Gylle - fjerkræ Gylle - blandet Dybstrøelse - kvæg Dybstrøelse - fjerkræ Dybstrøelse - anden Fast gødning Ajle Fiberfraktion Væskefraktion Anden husdyrgødning (skriv hvad) Andre biomasser Slam og spildevand fra virksomheder Spildevandsslam fra renseanlæg Animalske biprodukter Kildesorteret organisk dagrenovation Vinasse Kartoffelfrugtsaft Pressesaft fra grøntpilleproduktion Økologisk kløvergræs Naturpleje biomasse Halm Have-park affald Restprodukter fra landbrug Organisk affald fra erhverv (skriv hvad) Andet (skriv hvad)

Tak for opmærksomheden