POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 211 Supplerende spørgsmål vedr. 1813 og EVA. Regionens administration har d. 20/10-2015 besvaret mine spørgsmål af 31/8-2015. I forlængelse af mine tidligere spørgsmål og administrationens besvarelse heraf skal jeg anmode om yderligere at få oplyst følgende: Vedrørende forholdet mellem de lægefaglige og de sygeplejefaglige visitatorer: 1) I administrationens skrivelse anføres, side 5, at de sygeplejefaglige visitatorer i alt håndterer 1661 opkald pr. døgn og heraf sender 308, dvs. ca. 19 %, videre til lægerne. Heraf følger således, at de sygeplejefaglige visitatorer selv skulle afslutte 1353 opkald, eller 81 %, på egen hånd. Så vidt jeg forstår, må dette så imidlertid være ud af et allerede selekteret patientmateriale, idet henvendelse via bagom -numrene og call back allerede er gået direkte til lægen. Det fremgår af oplysningerne på skrivelsens side 4, at de lægelige visitatorer gennemsnitligt håndterer 1153 telefonopkald pr. døgn. Heraf følger også, at der samlet vil være gennemsnitligt 2506 telefonopkald pr. døgn. Antallet af henvendelser via bagom numre eller call back er ikke oplyst, men det fremgår af figuren på side 4, at disse i alt skulle udgøre ca. 18% af henvendelserne til lægerne. Det samlede antal må dermed udgøre ca. 1153 x18% dvs. ca. 208. På et mere uselekteret patientmateriale ville de sygeplejefaglige visitatorer således under alle omstændigheder mindst skulle videresende (308+208) / (1661+208), dvs. 28 % og ikke de anførte 19 %. Så vidt jeg har forstået, afspejler disse tal imidlertid ikke den fulde involvering af det lægelige personale, idet de sygeplejefaglige visitatorer også hyppigt søger lægefaglig rådgivning, forinden de kan afslutte sagerne. Jeg skal derfor anmode om at få oplyst, om der ligger nogen statistik på i hvor mange af de opkald, som de sygeplejefaglige visitatorer selv afslutter, der forinden er søgt lægefaglig rådgivning enten hos de omkringsiddende læger, eller hos den rågivende læge. 2) Jeg skal anmode om at få oplyst, hvor mange telefonopkald pr. time sygeplejersker hhv. læger afklarer.
3) Endvidere skal jeg anmode om at få oplyst henvisningsmønstrene for de to personalegrupper. Det påpeges, at begge disse opgørelser for at være sammenlignelige må skulle finde sted på baggrund af uselekteret patientmateriale, dvs. direkte 1813-henvendelser og altså for lægernes vedkommende ikke viderestillede opkald, call back eller opkald på bagom -numre. Vedrørende edb-systemet: Jeg er bekendt med, at det edb-system, som anvendes på 1813, fortsat er en kilde til store frustrationer hos det visiterende personale, i særdeleshed de, som har været vant til at arbejde med et åbenbart langt hurtigere, mindre omstændeligt og mindre fejlbehæftet edb-system under den tidligere lægevagt. 4) Det fremgår af administrationens skrivelse, at man valgte at videreudvikle det allerede ved alarmcentralen anvendte ambulancedisponeringssystem til også at kunne anvendes til telefonvisitationen i 1813, blandt andet fordi man ønskede at placere alle funktioner på samme edb-platform. Dette kriterium må da indebære, at 112-opkaldene skulle udgøre den største del af den præhospitale virksomheds telefonkontakter. Det fremgår af administrationens skrivelse, at der gennemsnitligt modtages 2506 opkald til 1813 per døgn. Jeg skal derfor anmode om at få oplyst, hvor mange opkald der modtages på 112. Jeg skal endvidere anmode om at få oplyst, hvor mange arbejdsstationer, der bliver anvendt til modtagelse af hhv. 112-opkald og 1813 opkald. 5) Jeg er blevet orienteret om, at det visiterende personale fortsat ikke har mulighed for at se notaterne fra vagtklinikkerne, dvs. hvilke undersøgelser, der måtte være gennemført, og hvilke eventuelle behandlinger, der måtte være institueret Hvilket vil være et problem - endog potentielt farligt for patienten - når en patient efterfølgende igen ringer til 1813, enten med fortsatte eller fornyede symptomer, eller for at få afklaret spørgsmål i tilknytning til gennemførte undersøgelser på klinikkerne, f.eks. vedr. en ordineret medicinsk behandling. Så vidt jeg er orienteret, indgik alle patientkontakter, såvel telefoniske som hjemmebesøg og klinik konsultationer derimod samlet i det system, som blev anvendt i den tidligere lægevagt. Jeg skal derfor anmode om at få oplyst, hvorvidt man også i det nu ved 1813 anvendte edb-system vil kunne få inkorporeret notaterne fra klinikkonsultationerne, og hvornår dette i givet fald kan forventes implementeret. 6) Arbejdet på at tilpasse ambulancedisponeringssystemet til også at udgøre et velegnet redskab til 1813-telefonen har nu stået på i over to år, uden at det - såvidt jeg er orienteret - endnu er lykkedes at etablere et smidigt og hurtigt system, med fuld integration af de funktionaliteter, som man har været vant til fra edb-sýstemet ved den tidligere lægevagt. Det fremgår imidlertid ikke af administrationens svar på mit tidligere spørgsmål, om den præhospitale virksomhed overhovedet havde foretaget en nærmere undersøgelse af
de foreliggende edb-systemer på markedet, inden man valgte at også at benytte sit ambulancesystem til visitationsbrug. Det bedes derfor oplyst, om man forud for valget af at videreudvikle sit ambulancedisponeringssystem til brug for 1813-visitation også havde undersøgt de alternative muligheder, herunder taget kontakt med virksomheden bag det gennemprøvede system, Medwin, som både blev anvendt i den tidligere lægevagt og fortsat anvendes i de øvrige regioner. Blev der gennemført en udbudsrunde? 7) Hvad er de samlede omkostninger, som - foreløbigt, dvs. i perioden 2013-2015 - er anvendt til at videreudvikle det valgte ambulancedisponeringssystem til brug for 1813's visitation? 8) Hvad er de løbende udgifter til edb-systemet (for 2015)? Vedrørende det anvendte lægepersonale: 9) I nr. 24 af spørgsmålene fra 31/8-2015 påpegede jeg, at det under den tidligere lægevagt efter overenskomsten var et krav fra regionens side, at visitation udelukkende blev udført af speciallæger i almen medicin for sikre den relevante erfaring og kompetence, samt at dette fortsat er gældende i de øvrige regioner. Og jeg anmodede derfor administrationen om at oplyse, hvilke fordele det skulle indebære for patienterne, at man nu i stedet benytter alle mulige typer af speciallæger og ikke-speciallæger. I sit svar på mit spørgsmål 24 anfører administrationen: Det at have speciallæger fra andre områder, giver mulighed for sparring på tværs blandt personalet ved akuttelefonen 1813. Af tabellen på side 10 i administrationens skrivelse fremgår imidlertid, at ialt 73 ud af 190 af de fastansatte læger slet ikke har nogen speciallægeuddannelse. Af tabellen side 9 fremgår endvidere, at 20 ud af i alt 31 læger ansat via et vikarbureau ikke har nogen speciallægeuddannelse. (Men det fremgår endvidere af tabellen side 8, at disse læger fra vikarbureauet i det meste af 2015 har dækket 25-30 % af alle lægetimer). Samlet er det således 93 ud af i alt 221 tilknyttede læger, dvs. 42 %, som ikke har nogen form for speciallægeuddannelse. Jeg skal derfor anmode administrationen om at forklare, hvilke fordele der skulle indebære for patienterne ved 1813, at man i stedet for kun at have erfarne speciallæger har en situation, hvor patienterne kan møde unge og uerfarne læger uden nogen speciallægeuddannelse. Samt i hvilke situationer det skulle være en fordel for erfarne speciallæger at sparre med sådanne unge og mindre erfarne læger. 10) Som anført fremgår det af administrationens egen opgørelse, at 73 af de fastansatte læger ikke har nogen form for speciallægeuddannelse.
Jeg har imidlertid forstået, at samtlige fastansatte læger er ansat som speciallægekonsulenter. Hvorledes kan ikke-speciallæger være ansat som speciallægekonsulenter, dvs. i speciallægestillinger? Og hvorfor honorerer regionen da sådanne ikke-speciallæger som speciallæger? 11) I administrationens skrivelse (side 10) oplyses, at Akuttelefonen 1813 ikke har læger ansat med under to års kandidaterfaring. På skrivelsens side 12 anføres derimod, at Akuttelefonen har ingen læger ansat med to års eller mindre kandidaterfaring. Skal dette derfor forstås således, at der netop er ansat læger a) med kun to års kandidaterfaring, b) med mellem to og tre års kandidaterfaring, eller c) med tre års kandidaterfaring? 12) På skrivelsens side 9 anføres i svaret til spørgsmål 17, at omkostningerne til vikarer leveret af vikarbureauet Vikteam udgør 940 kr pr. time ekskl. moms. Beregnes denne moms kun af Vikteams formidlingshonorar, dvs. de i svaret til spml. 16 anførte kr. 154,42, således at den samlede omkostning pr. vikartime udgør ca. kr. 979? Eller beregnes momsen i stedet af de fulde 940 kr, således at den samlede omkostning pr vikartime vil udgøre kr. 1175? 13) Hvad er årsagen til, at den præhospitale virksomhed har betalt så høje timepriser for vikarer, som endog for 2/3 dels vedkommende end ikke har haft nogen speciallægeuddannelse? 14) I tabellen nederst side 11 administrationens svarskrivelse er anført nogle tal, som angiveligt skulle udgøre lønomkostningerne til vikarerne. Sammenholdes med antallet af vikartimer i tabellen øverst på side 11, må imidlertid konstateres, at de anførte lønomkostninger må være ekskl. moms. Jeg skal derfor anmode om de korrekte lønomkostninger til vikarer inkl. moms. Vedrørende hjemmebesøg og taxi-timer: 15) Det anføres i skrivelsen, side 8, at der er anvendt ca. 18.200 taxi-timer til hjemmebesøg i årets første 8 mdr. Det fremgår af tabellen øverst side 11, at der for de fastansatte læger er anvendt 9.146 lægetimer til hjemmebesøg i samme periode. Af samme tabel kan opgøres, at ca. 81 % af lægetimerne anvendes til visitationsfunktionen og 19% til hjemmebesøg. Med samme fordeling for vikarerne, kan antallet af vikartimer til hjemmebesøg således opgøres til: 14.086 timer x 19% = 2676. Hermed kan det samlede antal lægetimer til besøg (ekskl. vikarer januar) opgøres til 11.822.
Altså kun 65 % så mange lægetimer, som de oplyste taxatimer. Jeg formoder, at taxachaufførerne ikke kører hjemmebesøg uden læger, så hvorledes forklarer administrationen denne diskrepans? 16) Af tabellen på skrivelsens side 7 fremgår antallet af planlagte kørevagter. På de anførte 8 mdr. (januar-august 2015) var der i alt 243 dage, heraf 77 lør-, søn- og helligdage. Af tallene i denne tabel på side 7 kan således også opgøres, at der totalt vil have været planlagt 13.416 timers udkørende besøgsvagter over disse 8 mdr. Men i skrivelsen, side 8, anfører administrationen, at der skulle være entreret med ca. 20.000 taxatimer i denne periode til varetagelse af disse udkørende sygebesøg. Hvorledes forklarer administrationen denne diskrepans? Vedrørende omkostninger, effektivitet og ventetider ved 1813-akuttelefonen: 17) Af tabellen nederst på side 11 i administrationens skrivelse anføres nogle beløb, der skulle udgøre lønomkostningerne for sygeplejersker og fastansatte læger. Ved at sammenholde med antallet af lægetimer fra tabellen øverst side 11 kan dog konstateres, at det tilsyneladende kun er de direkte lønomkostninger, dvs. timeløn og feriepenge, som er medtaget. Så vidt jeg er orienteret, har 1813 imidlertid været plaget af et ret højt sygefravær, kortere såvel som længerevarende. Jeg skal derfor anmode om at få oplyst størrelsen af sygefraværet for de to personalegrupper og lønomkostningerne hertil. 18) Ligeledes er jeg orienteret om, at der har været en høj personaleomsætning ved 1813 og at i det mindste sygeplejerskerne har skullet gennemføre et introduktionskursus. Det ses ikke, om lønomkostninger hertil er medtaget i tabellen nederst side 11. Hvis dette ikke er tilfældet, skal jeg anmode om at få oplyst lønomkostningerne hertil. 19) Som anført kan af tabellen øverst på side 11 i administrationens skrivelse opgøres, at ca. 81 % af lægetimerne anvendes til visitationsfunktionen. Af tabellen nederst på side 11 kan de samlede lønomkostninger til visitationsfunktionen herefter opgøres, idet antages, at også vikartimerne fordeler sig med disse 81 % til visitationsfunktionen: For de 8 første mdr. af 2015 er således anvendt 27,0 mio. kr. til sundhedsfaglige visitatorer, 31,3 mio. kr. til visiterende læger (38,6 mio x 81%) (ekskl. vikarer) og ca. 10,7 mio. kr til visiterende vikarer (13,2 mio x 81 %, men dette kun for 7 mdr.), ialt ca. kr. 69,0 mio. kr. Altså i alt ca. 8,6 mio kr. pr. måned til 1813-visitationen. Men dette er således kun opgjort med omkostningerne til vikarer eks. moms
Er der moms for de fulde omkostninger til vikarerne, vil ovst. beløb til dækning af visiterende vikarer således blive forøget fra de anførte 10,7 til 13,4 mio. kr. Og ligeledes uden inddragelse af lønomkostninger til sygefravær og personaleintroduktion. Ved 3-4 % sygefravær vil beløbet således forøges med 2-3 mio. kr. Som anført ovf. fremgår det af administrationens skrivelse, at der er gennemsnitligt 2506 telefonopkald pr. døgn. Per måned vil der således være ca. 75.000 opkald. Med de ovenfor anførte omkostninger følger heraf, at hver enkelt telefoniske patientkontakt som minimum vil indebære en lønomkostning til visitationspersonalet på gennemsnitligt 8,6 mio kr /75.000 = ca. 115 kr. pr. opkald. Det lyder relativt dyrt. Jeg skal derfor anmode om at få oplyst, hvad de tilsvarende omkostninger var under den tidligere lægevagtsordning. M.a.o. hvilket honorarbeløb fik lægerne udbetalt - i gennemsnit - pr. telefoniske kontakt under den tidligere lægevagtsordning? 20) Endvidere skal jeg anmode om at få oplyst, hvad der er det gennemsnitlige honorar (til de visiterende læger) per telefonisk patientkontakt i de øvrige fire regioners aktuelle lægevagtsordninger. I løbet af 2015 er økonomien i 1813 akuttelefonen løbende blevet forværret. Ved 2. økonomirapport blev skønnet en overskridelse af budgettet på 12 mio. kr, som ved 3. økonomirapport var steget med yderligere 5 mio. kr. Og ved den nye budgetaftale er så tilført 20 mio. kr. Det fremgår af 3. økonomirapport 2015, side 7, at man fra administrationens side vil løse udfordringen gennem rekruttering og fastholdelsestiltag og ved indførelse af nye lønmodeller. Derudover er virksomheden i gang med en produktivitetsanalyse samt gradvis udfasning af vikarbureau på lægesiden og reduktion i lægebemanding af mangel på sygeplejersker. 21) Det fremgår af de senest offentliggjorte tal for ventetiden ved 1813-telefonen, fra bilaget til pkt. 16 til forretningsudvalgets møde d. 9/6-2015, at man i foråret 2015 kom helt ned på, at kun 30-40% af opkaldene blev besvaret inden for 3 minutter, 45-50 % inden for 5 minutter og fortsat kun 70 % inden for 10 minutter. Jeg er endvidere blevet orienteret om, at det i september 2015 fortsat kun var ca. 50 %, som blev besvaret indenfor 3 minutter og kun godt 80% inden for 10 minutter. Af årsberetningen for 2013 for den tidligere lægevagt (fra maj 2014), tabel 8.1, fremgår derimod, at ca. 85% af opkaldene da blev besvaret inden for 2 minutter, 89% inden for 3 minutter og 92% inden for 4 minutter. Selvom det samlede antal opkald lå på samme niveau, som nu i 1813.
Forskellen på de to systemer er dels bemandingen, og dels edb-system og honoreringsstruktur. Ved den tidligere lægevagt blev telefonvisitation, ifølge mine oplysninger, på selv de mest belastede tidspunkter varetaget af ialt kun 14 erfarne speciallæger i almen medicin. Ved 1813 udgør disse derimod kun et klart mindretal. I stedet er det samlede tilsatte personale, læger og sygeplejersker, så til gengæld talmæssigt 2-4 gange større end ved den tidligere lægevagt. Ventetidsstatistikkerne turde dermed indikere, at man for at nedbringe ventetiderne på 1813 bl.a. skulle tilføre flere erfarne speciallæger i almen medicin, snarere end andre personalegrupper. Jeg skal derfor anmode administrationen om at oplyse, hvorledes en reduktion af antallet af læger til fordel for flere sygeplejersker skulle kunne forbedre effektiviteten ved 1813. 22) Så vidt jeg er orienteret, var det på den tidligere lægevagt relativt uproblematisk for de visiterende læger at afklare 15-20 telefoniske henvendelser pr. time, med de da tilsatte erfarne speciallæger i almen medicin. Med de ca. 2500 opkald pr. døgn, som akuttelefonen i gennemsnit modtager, skulle håndteringen heraf således kun fordre ca. 170 lægetimer pr. døgn, hvis man kunne sikre sig lige så effektive og erfarne læger, som ved den tidligere lægevagt. Med den nuværende honorering på knapt 800 kr/time ville basisudgiften til disse 170 lægetimer beløbe sig til ca. 135.000 kr. pr. døgn, dvs. i alt ca. 4 mio. kr pr måned. Og dette er således kun ca. 45 % af de nuværende månedlige lønomkostninger. Der ville derfor også være rigelig plads til, at man netop for at sikre rekrutteringen af de mest kompetente og effektive læger kunne indføre en mere incitamentsbaseret honorarstruktur, med et element af honorering pr. ydelse, selvom dette eventuelt ville øge den gennemsnitlige honorering pr. time. Og allerede på nuværende tidspunkt har regionen åbenbart en lønomkostning på omkring 1000 kr./time (eller mere) til lægerne fra vikarbureauet, som for de flestes vedkommende tværtimod hverken er speciallæger eller særligt erfarne. Jeg skal derfor også af denne årsag anmode administrationen om at oplyse, hvorfor man i stedet for at øge antallet af erfarne læger med speciale i almen medicin nu åbenbart har til hensigt at nedbringe antallet af læger til fordel for flere sygeplejersker, og hvorledes et sådant tiltag skulle kunne øge effektiviteten. 23) I tilknytning til den seneste beslutning om at tilføre yderligere økonomiske midler til akuttelefonen bragte Metroexpress en kort artikel, hvor blandt andet professor i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Pedersen, udtalte, at man ikke ville kunne rette op på 1813 blot ved at tilføre flere økonomiske midler, men derimod var nødt til at få flere almenmedicinere ombord. Jeg skal anmode administrationen om at kommentere denne tilkendegivelse. Endvidere skal jeg anmode om at få følgende oplyst vedr. økonomien:
24) Hvilket beløb udgør de løbende telefonomkostninger for 1813? 25) Hvilket beløb udgør den samlede investering i lokaleindretning, edb-udstyr og telefonudstyr for 1813-centralen? 26) Hvad er huslejen for 1813-centralen? 27) Hvad er de samlede udgifter til de kontraherede taxitimer til 1813? 28) Hvorledes har udgifterne til ambulance- og sygetransport udviklet sig i perioden 2012-2015? 29) Hvilket beløb udgør de samlede personaleomkostninger til det administrative personale ved 1813, direktionen, vicedirektører, enhedschefer, sektionsledere, vagtplanlæggere, dispatchere og øvrige administrative personale? 30) Hvad er personaleomkostningerne til direktionen? Vedrørende ambulancekørsler og akutte indlæggelser: 31) Jeg skal anmode om at få oplyst antallet af ambulancekørsler og sygetransporter opgjort kvartalsvist for perioden 2012 til 2015, men yderligere opdelt efter tidspunkt: a) hverdage 8-16, b) hverdage 16-08 og c) lør-, søn- og helligdage 08-08. 32) Jeg skal anmode om at få oplyst antallet af akutte indlæggelser opgjort kvartalsvist for perioden 2012 til 2015, men yderligere opdelt efter tidspunkt: a) hverdage 8-16, b) hverdage 16-08 og c) lør-, søn- og helligdage 08-08. 33) Jeg skal anmode om at få oplyst antallet af akutte indlæggelser på børneafdelinger opgjort kvartalsvist for perioden 2012 til 2015, men yderligere opdelt efter tidspunkt: a) hverdage 8-16, b) hverdage 16-08 og c) lør-, søn- og helligdage 08-08. Endeligt skal jeg anmode om at få oplyst følgende vedrørende vagtklinikkerne: 34) Det bedes oplyst hvad de samlede lønomkostninger til lægepersonalet udgjorde for 2014 og de første tre kvartaler 2015, opgjort for hhv. de etablerede voksenmodtagelser (med 10 vagtklinikker) og de etablerede børnemodtagelser (med vagtklinikker på 4 hospitaler). 35) Det ønskes oplyst, hvilke opnormeringer af plejepersonale og sekretærer, der er gennemført på de anførte akutmodtagelser i tilknytning til etableringen af disse vagtklinikker og børneklinikker, og de samlede lønomkostninger hertil. 36) Det ønskes oplyst, hvilke personalemæssige opnormeringer, der herudover er gennemført på akutmodtagelserne i tilknytning til etableringen af EVA (det entrengede visitationssystem) og de samlede lønomkostninger hertil. 37) Det ønskes oplyst, hvilke nye ledelses- eller administrative funktioner, der er oprettet på de enkelte hospitaler i tilknytning til etableringen af EVA, herunder f.eks. nye overlægestillinger eller administrativt personale, og de samlede lønomkostninger hertil. 38) Det ønskes oplyst, hvilke opnormeringer, der er gennemført på regionens børneafdelinger i tilknytning til etableringen af EVA og de nye børneklinikker, og de samlede lønomkostninger hertil.
39) Det ønskes oplyst, hvad de samlede omkostninger har været til den fysiske etablering af de nye vagtklinikker, dvs. f.eks. til lokaleindretning, edb-udstyr, og adgangskontroludstyr.