Formativ brug af folkeskolens prøver. Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2018

Relaterede dokumenter
Formativ brug af folkeskolens prøver. Den skriftlige prøve i matematik i 10. klasse, FP10, maj 2018

Formativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2019

Formativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik FP10 maj 2019

Første del af rapporten består af et diagram, der viser, hvor mange point eleverne på landsplan fik i de enkelte opgaver.

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Ræsonnement og tankegang. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Modellering

Undersøgende opgaver Opgave 6 er i begge prøvesæt med som sidste opgave en undersøgende opgave af en ny type, som var lidt udfordrende for eleverne.

Årsplan i matematik klasse

Folkeskolens prøver i matematik. CFU København 28. september 2016

Årsplan for 9 årgang

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

MULTI 6 Forenklede Fælles Mål

Emne Tema Materiale r aktiviteter

Matematik Matematik efter Lillegruppen (0-1 kl.)

Undersøgende matematik i prøverne. Odense 26. april 2019

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Årsplan 8. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 9. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Årsplan i matematik for 9. klasse 2018/2019

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan 9. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34

Matematika rsplan for 6. kl

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

HVAD STÅR DER I DE NYE FÆLLES MÅL OM DEN MATEMATISKE KOMPETENCE, KOMMUNIKATION? KØBENHAVN 29. SEPTEMBER 2015

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik

Årsplan 9. Klasse Matematik Skoleåret 2015/16

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Færdigheds- og vidensområder

PRØV! mundtlig til undervisningen og prøvesituationen

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Forenklede Fælles Mål Matematik. Maj 2014

Årsplan i matematik 8 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah

Årsplan matematik 5. klasse. Kapitel 1: Godt i gang

FFM Matematik pop-up eftermiddag. CFU, UCC 11. Maj 2015

Årsplan 8. Klasse Matematik Skoleåret 2016/17

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

Uge Komptencemål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Aktiviteter

Årsplan for 2.klasse 2017/18 Matematik

Matematik. Matematiske kompetencer

ÅRSPLAN Matematik 9.klasse SKOLEÅRET 2017/2018

Årsplan i matematik for 9. klasse 2017/2018

Emne Tema Materialer

Kompetencetræning i matematik - også til prøverne. KP 10. januar 2019

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber:

Undervisningsplan 3-4. klasse Matematik

Eleverne skal lære at:

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK

Årsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii

Årsplan matematik 8. klasse

Årsplan matematik, RE 2018/2019

Årsplan for matematik

Matematikprofilen, 3. klasse

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer

Årsplan for matematik 3.klasse 2019/20

Matematika rsplan for 8. kl

Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii

Evaluering af matematik undervisning

3. klasse 6. klasse 9. klasse

Matematik 8. klasse. Grindsted Privatskole 2017 / 2018

Matematik Fælles Mål 2019

Indholds- og årsplan matematik

Årsplan matematik 5. klasse 2019/2020

Årsplan for 3.klasse 2018/19 Matematik

Matematika rsplan for 5. kl

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018

Årsplan for 1.klasse 2018/19 Matematik

Årsplan i matematik for 8. klasse 2017/2018

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for matematik

Årsplan 2017/2018 Matematik 8. kl. Kapitel 1: Regnehierarkiet

Årsplan i matematik for 7. klasse 2018/2019

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015

Matematik - undervisningsplan

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole

Årsplan i matematik 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Matematik. Matematiske kompetencer

MATEMATIK. Formål for faget

Fagplan og mål for matematik 7-9 klasse

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Matematik

Årsplan i matematik for 7. klasse 2019/2020

Årsplan for matematik

Årsplan 2013/ ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/ årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Matematika rsplan for 9. kl

Kompetencetræning #2 også til prøven. 31. Januar 2019

Matematikvejlederdag. Ankerhus 3. november Side 1

Asbjørn Madsen Årsplan for 8. klasse Matematik Jakobskolen

Læseplan for faget matematik klassetrin

Hvad kan de nationale test?

Matematik FP9. Folkeskolens prøver. Prøven med hjælpemidler. Torsdag den 3. maj 2018 kl

Årsplan for matematik i 6. klasse 2016/17

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Transkript:

Formativ brug af folkeskolens prøver Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2018 1

Til matematiklæreren i 9. klasse Dette er en rapport om den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler maj 2018. Du kan bruge den til at evaluere dit arbejde som udskolingslærer og få ideer til din undervisning med kommende klasser i overbygningen. Du kan også bruge rapporten sammen med dine matematikkolleger i udskolingen, når I planlægger undervisning sammen eller har faglige drøftelser i fagteamet. Rapporten er opbygget i to dele. Når du læser dem, er det hensigtsmæssigt, at du har et eksemplar af prøven til rådighed. Desuden kan du måske også få brug for prøvevejledningen (findes på www.uvm.dk/fp) og den udvidede rettevejledning (findes på Materialeplatformen). Første del af rapporten består af et diagram, der viser, hvor mange point eleverne på landsplan fik i de enkelte opgaver. Det følges op af en tabel med statistiske oplysninger om elevernes brug af digitale værktøjer. Anden del af rapporten er en gennemgang af årets opgaver, hvor du får forskellige oplysninger om de enkelte opgaver i årets prøver de drejer sig især om: Fagligt prøvemål: Hvilket emne fra det matematiske stof er der fokus på i opgaven? Fælles Mål: Hvilke fasemål i Fælles Mål er der særligt fokus på i de enkelte opgaver? Mange af de mål, der prøves i, er fra 1.-3. klasse og 4.-6. klasse, da der er tale om en afsluttende, summativ evaluering af den enkelte elev. Man skal være opmærksom på, at alle mål i Fælles Mål ikke prøves hvert år. Selvom færdigheds- og vidensmålene i Fælles Mål er blevet gjort vejledende, udarbejdes de skriftlige prøver stadig ud fra disse mål. Betegnelsen Type henviser til Jan de Langes pyramide, som du kan læse om i prøvevejledningen: o Type 1: Reproduktion af færdigheder og viden. Vedrører viden om objekter, definitioner, samt tekniske færdigheder og regnestrategier. o Type 2: Sammenhænge mellem begreber og procedurer. Vedrører sammenhængen mellem flere begreber og/eller procedurer. o Type 3: Komplekse former for matematisk virksomhed. Vedrører komplekse former for matematik, som fx problembehandling, modellering, kommunikation samt ræsonnement og tankegang. Sværhedsgrad. Da alle de tre typer kan rumme både lette og svære opgaver, er alle opgaver også vurderet efter sværhedsgrader fra 1-5. De betyder, at sværhedsgrad 1 kan løses af mindst 90 % af eleverne, 2 kan løses af mindst 65 %, 3 af mindst 35 %, 4 af mindst 10 % og 5 af højst 10 %. Det er vigtigt at huske, at opgaver godt kan give point til en elev, der ikke løser hele opgaven korrekt. Det kan du læse mere om i den udvidede rettevejledning. Undervejs i rapporten er der nogle refleksionsspørgsmål, du kan bruge alene eller sammen med dit fagteam. Rapporten afsluttes med nogle forslag til fokuspunkter i undervisningen og ideer til aktiviteter i 7.-9. klasser. Forslagene er generelle, så der kan nemt være forslag, du allerede bruger. 2

Refleksionsspørgsmål: Er der nogle opgaver, du undrer dig over, at dine elever klarer særligt godt eller har haft særlig svært ved? Kan du finde årsager til det? Hvad vil du gøre anderledes i undervisningen af kommende elever? Elevernes brug af digitale værktøjer Brugt it Dynamisk geometri Regneark/ cas til beregning/ diagrammer Tilhørende filer 95% 51% 32% 25% Skemaet viser censorernes indberetning om brug af de digitale værktøjer ud fra disse retningslinjer: It som skriveværktøj: Hvis eleven har brugt et it-værktøj til den skriftlige kommunikation Dynamisk geometri: Eleven har brugt et geometriprogram til geometriske tegning. It til beregninger og diagrammer: Eleven har brugt et digitalt værktøj til beregning. Det kan være et regneark eller et CAS-værktøj samt GeoGebra til beregninger og tegning af funktionsgrafer eller diagrammer. Tilhørende filer: Eleven har aktivt brugt regnearksfilen (i FP10 også en pdf-fil med en figur), der hører til opgavesættet. Refleksionsspørgsmål: Har dine elever arbejdet tilstrækkeligt med digitale værktøjer? Hvordan vil du integrere de digitale værktøjer i din undervisning fremover? 3

Sværhedsgrad Type Årets opgavesæt Herunder er en del oplysninger om og bemærkninger til maj-prøven 2018. Mangler du yderligere oplysninger, kan du læse om de generelle regler i prøvevejledningen, om årets prøve i den udvidede rettevejledning, eller du kan spørge din matematikvejleder. Generelt er den gode kommunikation ved prøverne bl.a. altid at slutte hver enkelt opgave med en konklusion, hvori bl.a. indgår evt. tal med et passende antal betydende cifre og decimaler samt benævnelse. Der er ingen krav om lodret kolonneopstilling, som endda i mange opgaver er en uhensigtsmæssig opstilling. Man skal være opmærksom på, at en bedømmelse skal afsluttes med et afsluttende skøn vedrørende hele besvarelsen. Læg mærke til signalordene, der i opgaverne viser, hvad eleverne skal gøre. Har eleverne arbejdet med signalordene i undervisningen? Opg. Fagligt prøvemål Fælles Mål Bemærkninger 1. 9. A planlægger en tur Konteksten burde være genkendelig for de fleste elever 1.1 Multiplikation i kontekst Regnestrategier, 4.-6.kl., fase 1 2 1 Resultatet er en beregning 1.2 Sammensat beregning Regnestrategier, 7.-9.kl., fase 1 2 1 Der forventes både 1.3 1.4 2.1 2.2 Procent (find helheden, konkret) Procent (find helheden, generelt) Vinkelsum i retvinklet trekant Ræsonnement på baggrund af viden om ligebenede trekanter Regnestrategier, 4.-6.kl., fase 3 Formler og algebraiske udtryk, 7.- 9. kl., fase 3 Rep.&sym., 7.-9. kl., fase 2 2. Højder og længder Ræsonnement, 1.-3. kl., fase 2 Geometriske egenskaber, 4.-6.kl., fase 2 Geometriske egenskaber, 4.-6.kl., fase 2 2 2 3 3 regneudtryk og facit Eleverne prøves i forskellen på at lægge moms til og trække moms fra Den gode strategi er at efterprøve de fire udtryk med de forrige opgavers tal Konteksten er praktisk arbejde med måling af højder. Det er en fordel, hvis eleverne i deres undervisning har arbejdet konkret med målinger og beregninger. 2 2 2 3 2.3 Trekantsberegning Måling, 7.-9. kl., fase 3 2 4 2.4 Forståelse af sinus og cosinus Måling, 7.-9.kl., fase 3 3 4 Forklaringen bygger på viden om vinkelsummen i en trekant og kræver en beregning Viden om at en trekant med to lige store vinkler er ligebenet. Kan også begrundes med en tegning Eleverne kan bruge fx tangens eller bruge et dynamisk geometriprogram Eleven kan bruge formelsamlingen eller Pythagoras med resultatet fra forrige opgave 4

3. Fravær i 9. A Det er oplagt at bruge den vedlagte regnearksfil især til opgave 3.4 3.1 Aflæsning i tabel på Kommunikation, 4.-6. kl., Meget enkel optælling af i alt 2 1 regneark opmærksomhedspunkt 4 tre fraværsdage 3.2 Gennemsnitsberegning Regnestrategier, 7.-9. kl., fase 1 2 2 Løses hurtigst i det vedlagte regneark Tre forskelle skal alle med: Der er en måned mere i den 3.3 Tolkning af Kommunikation, 7.-9. kl., fase 1 ene 3 3 stolpediagrammer Statistik, 7.-9. kl., fase 3 Forskelligt starttal på 2. aksen Inddelingen på 2. aksen 3.4 Vurdering på baggrund af data Modellering, 7.-9. kl., fase 3 Statistik, 7.-9. kl., fase 2 4. 9. A spiller et terningespil 5 3 4 4.1 Simpel kombinatorik Sandsynlighed, 7.-9. kl., fase 1 2 2 4.2 4.3 5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 6.1 6.2 6.3 Ræsonnement på baggrund af kombinationer Beregning af teoretisk sandsynlighed Beregning på baggrund af viden om kvadrat og omkreds Beregning på baggrund af viden om areal og kvadratrødder (konkret) Viden om areal og kvadratrødder (generelt) Længdeforhold og arealforhold (konkret) Længdeforhold og arealforhold (generelt) Problembehandling,4.-6.kl., fase1 Sandsynlighed, 7.-9. kl., fase 1 5. Kvadrater og forhold Sandsynlighed, 7.-9. kl., fase 1 2 4 Måling, 4.-6. kl., fase 1 Tal, 7.-9. kl., fase 1 Måling, 4.-6. kl., fase 1 Tal, 7.-9. kl. fase 2 Måling, 4.-6. kl., fase 1 Rep. og symb., 7.-9. kl., fase 2 Geometriske egenskaber, 7.-9. kl., fase 1 Ræsonnementer, 7.-9. kl., fase 2 Geometriske egenskaber, 7.-9. kl., fase 1 6. Punkter, grafer og funktioner Finde mønsteret i koordinatsæt til en lineær sammenhæng Beskrivelse af funktionel sammenhæng Undersøgelse af lineær sammenhæng Beregning af gennemsnittet af fravær hver måned er en god start. Det er afgørende at kende spillereglerne for at kunne løse opgaverne. 2 3 Der forventes en undersøgelse med alle muligheder. Et skema over alle udfald er en stor hjælp. Skemaet er bedste redskab til en korrekt beregning. Den ene af de to opgaver med ren matematik, altså uden kontekst. 1 2 1 3 1 4 2 3 3 4 Algebra, 1.-3. kl., fase 2 3 1 Algebra, 1.-3. kl., fase 2 2 3 Funktioner, 7.-9. kl., fase 1 2 3 Formelsamlingen er et godt redskab til arbejdet Formelsamlingen er et godt redskab til arbejdet Sammenhængen kan beskrives som hældningstallet eller som forskellen mellem koordinaterne som et tal i 3-tabellen. Der kræves viden om rette linjer.

6.4 6.5 Forståelse af forskrift for lineær funktion Kobling mellem to repræsentationer for funktion Funktioner 7.-9. kl. fase 1 2 3 Repræsentation, 4.-6. kl., fase 2 Funktioner, 7.-9. kl., fase 1 3 4 Der skal skelnes mellem funktionsforskrifter og ligninger for grafer.. Gode råd til undervisningen 1. Brug Undervisningsministeriets publikation Matematiske formler og fagord som elevernes arbejdsbog. 2. Sammensæt et opgavesæt fra flere tidligere prøver ud fra faglige mål - både matematiske kompetencer og matematisk stof, fx ræsonnementer og geometri. 3. Procesorienteret opgaveløsning med responsgrupper. Det kan der læses mere om i Danmarks Matematiklærerforenings udgivelse: Matematik med it, som er uddelt til alle skoler i starten af 2017. Den kan også findes i digital udgave på http://matematikmedit.dk/?page_id=100 4. Brug undersøgende og problemorienteret matematik i dagligdagen. 5. Lad eleverne arbejde i grupper med et prøvesæt og fremlægger hver deres opgave mundtligt. 6. Giv eleverne mulighed for at fremstille egne prøvesæt til hinanden. 7. Hav fokus på, at digitale værktøjer anvendes velovervejet og hensigtsmæssigt. 8. Eleverne skal arbejde med projekter, matematiske rapporter og lign. 9. Eleverne skal have mulighed for at udvikle en selvstændig og varieret kommunikation af deres besvarelser ud fra de enkelte opgavetyper. 10. Eleverne kan have stor glæde af at se den udvidede rettevejledning, når de arbejder med tidligere prøvesæt. Forslag til særlige fokuspunkter i undervisningen Kommunikation, både faglig læsning og faglig skrivning samt præcist matematisk sprog og korrekt brug af fagord. Eleverne skal kende de digitale værktøjer: Regneark, dynamisk geometri og CAS og kunne anvende en passende del programmernes muligheder og kunne anvende programmerne hensigtsmæssigt. Algebra. Brug af variable, korrekt brug af lighedstegn, funktioner, ligninger, algebraiske udtryk. Refleksionsspørgsmål: Er der nogle af ovenstående punkter, du allerede arbejder med i din undervisning? Er der nogle, du vil bruge i din undervisning i fremtiden? Har du brug for hjælp til at forstå og implementere nogle af forslagene? Udarbejdet af Klaus Fink med god hjælp fra opgavekommissionen. 6