Hørsholm Kommunes skolepolitik for perioden 2010-2015



Relaterede dokumenter
Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Greve Kommunes skolepolitik

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Skolepolitik for Varde Kommune

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Forord. Læsevejledning

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Lær det er din fremtid

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Skole. Politik for Herning Kommune

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Skolepolitik

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Hornbæk Skole Randers Kommune

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan

Forord. Læsevejledning

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Høringssvar vedr. skolepolitikken for perioden

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

vision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Nordvestskolens værdigrundlag

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Børne- og Ungepolitik

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

IT- og mediestrategi på skoleområdet

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Børn og Unge i Furesø Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Børne- og familiepolitikken

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Learning Pipeline sammen om læring og ledelse

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Vores mission og vision i. altid i bevægelse-

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

Velkommen til Stavnsholtskolen

Maj Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Indhold. Dagtilbudspolitik

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker

og respekt for andre. Dette arbejde foregår i tæt samarbejde med aktiv deltagelse i det demokratiske samfund, hvor

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Temperaturmåling 2010

Usserød Skoles værdiregelsæt

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

Transkript:

Hørsholm Kommunes skolepolitik for perioden 2010-2015 1

Forord... 3 Indledning...4 Læringsmiljø...5 Læring og faglighed...6 Inklusion og anerkendelse...7 Medbestemmelse, medansvar og dialog...8 Informationsteknologi - it...9 Internationalisering...10 Sundhed...11 SFO...12 Evaluering...13 Skoleledelse...14 2

Forord Med denne nye skolepolitik ønsker Børne- og Skoleudvalget i Hørsholm kommune at sætte rammen for de kommende fem års udvikling i skolerne og sikre høj kvalitet i skolens virke. Skolepolitikken er udarbejdet i samarbejde med Skole og Institution og skoleledelserne i kommunen. Skolens andre interessenter har bidraget med input og inspiration til produktet. Det har været en lang og grundig proces, og vi er glade for at kunne præsentere en ambitiøs politik med faglig tyngde. Skolepolitikken er bygget op omkring ti temaer. Inden for hvert tema, er der formuleret værdi- og målsætninger samt succeskriterier. Politikken bygger på Folkeskoleloven og skal ses i sammenhæng med kommunens øvrige politikker, der omfatter børn og unge. Skolens ledere, lærere og pædagoger har i samarbejde med forvaltningen ansvaret for at udmønte skolepolitikken. Politikken er et aktivt værktøj til planlægning og prioritering af skolens opgaver. En forudsætning for at skolerne kan løfte opgaverne er, at forældrene aktivt deltager i skolens virke. Skolefritidsordningen er en integreret del af skolen, og derfor refererer betegnelsen skole til både skolens undervisnings- og fritidsdel. Vi ser frem til nogle spændende år på skoleområdet. Med venlig hilsen Børne- og skoleudvalget 3

Indledning Det er skolens opgave, at bidrage til at børn og unge bliver veluddannede og livsduelige. I Hørsholm Kommune prioriterer vi det faglige niveau højt i tæt samspil med den alsidige personlige udvikling. Læringssyn Vores tilgang til læring afspejler den opfattelse, at læring foregår i et socialt samspil med omgivelserne. Det er aktive, nysgerrige og udforskende børn og unge, som, i dialog med andre børn og voksne, skaber læring og udvikling for sig selv og hinanden. Forskning peger på, at gode relationer mellem voksne og børn og børnene imellem er en forudsætning for gode læringsresultater. Derfor lægger vi vægt på at skabe et anerkendende og inkluderende læringsmiljø, hvor tryghed, tillid og respekt er fremherskende Anerkendelse og inklusion Vores anerkendende tilgang er grundlaget for, at børn og unge kan tænke positivt om eget værd, og den er fundamentet for at arbejde med inklusion. Den anerkendende tilgang bygger på værdier som ligeværd, respekt og forståelse, hvilket muliggør en mere åben og modtagelig tilgang til det, som skolen har at byde på. At arbejde anerkendende indebærer, at børn og unge ses, høres, forstås og værdsættes. Anerkendelse finder sted i ligeværdige relationer. At en relation er ligeværdig betyder, at begge parters synspunkter, oplevelser og følelser gensidigt respekteres. Anerkendelse er forskellig fra ros og positiv bekræftelse, idet anerkendelse indebærer accept og respekt for børn og unges hele oplevelsesverden. Når vi i Hørsholm arbejder med at skabe inkluderende skoler, handler det om andet end blot at integrere og rumme børn og unge. Rummelighed kan optræde uden social integration, og integration kan forveksles med integration på majoritetens præmisser. Derimod handler inklusion om det enkelte barns oplevelse af at være en naturlig og værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab i skolen. Inklusion indebærer, at der sker et perspektivskifte fra individ til system fra barnet eller den unge til selve læringsmiljøet. Som inkluderende skoler fokuserer vi på, hvordan der kan udvikles støttende læringsmiljøer, som imødekommer børn og unges behov. Vi ønsker at inkludere børn og unge i den udstrækning, at det er til gavn for både fællesskabet og det enkelte barn. Fysiske rammer Det er væsentligt, at de fysiske rammer understøtter børn og unges læring. Den inkluderende skole stiller krav til en stadig stigende grad af undervisningsdifferentiering med fx tværfaglighed, holddeling og projektarbejdsformer. Det skaber behov for nytænkning og videreudvikling af fleksibel lokaleindretning og lokaleanvendelse, når der skal være mulighed for holdtimer, gruppearbejde, fordybelse og udfoldelse af kreative evner. Kreativitet og innovation I kommunens skoler styrker vi børn og unges kreative og skabende kompetencer i både undervisnings- og fritidsdelen. Globalisering stiller forandring og udvikling som grundvilkår og nødvendiggør, at børn og unge kan tænke, arbejde og udtrykke sig på mange måder samt anvende ny viden i kendte sammenhænge. Via mangeartede arbejdsformer opmuntrer vi børn og unge til at være opsøgende, udforskende og reflekterende og de lærer at indgå i skiftende relationer. 4

Læringsmiljø Det er værdifuldt at skabe de bedste rammer for børn og unges sociale og faglige udvikling Det er målet, at skolerne har et vedtaget læringssyn at skolen drøfter læringsmiljøets betydning og udformer et fælles læringssyn afhængig af konteksten, der beskrives i kvalitetsrapporten at anerkendelse og inklusion er de bærende principper i tilgangen til børn og unge at skolens læringssyn fremgår af skolens pædagogiske profil Det er målet, at de fysiske rammer understøtter skolens læringssyn Det er målet, at børn og unge trives på skolen at skolen hvert andet år gennemfører en undersøgelse af undervisningsmiljøet, og at resultaterne følges op af handleplaner at læringsmiljøet inspirerer børn og unge til fortsat læring at skolen indtænker udearealer som en del af læringsmiljøet at skolens indeklima, herunder rengøringsstandarden, er acceptabelt at skolen har en trivselspolitik for børn og unge Det er målet, at skolen medvirker til at udvikle gode relationer børn og unge imellem at styrke relationerne børn og unge imellem gennem pædagogiske processer, der beskrives i kvalitetsrapporterne at skolen anvender relevante pædagogiske modeller 5

Læring og faglighed Det er værdifuldt - at skolen sikrer børn og unges faglige udvikling i tæt samspil med den alsidige personlige udvikling - at undervisningen rummer udfordring for det enkelte barn og tilpasses barnets behov og udviklingspotentiale Det er målet, at undervisningen har et højt fagligt niveau i forhold til det enkelte barns potentiale at undervisningen er fleksibelt organiseret at holddannelse anvendes som redskab til undervisningsdifferentiering at der arbejdes med en mangfoldighed af læringsformer i skolen at alle lærere har linjefagsuddannelse eller er linjefagskvalificerede i de fag de underviser i at hvert fagområde har 1 3 lærere med særlige kompetencer, som andre kan trække på (faglige og pædagogiske spydspidser) at der sikres midler til lærernes løbende efteruddannelse Det er målet, at børn og unge er aktive medspillere i det forpligtigende fællesskab i læreprocesserne at børn og unge er bevidste om egne lære- og udviklingsprocesser at børn og unge er i stand til at tage medansvar og opstille mål for egen læring og udvikling Det er målet, at skolerne er på forkant med nye læringsmidler at nye alsidige laborative og digitale læringsmidler supplerer de boglige læringsmidler at skolens samlede udbud giver børn og unge mulighed for læring gennem auditive, visuelle, fysiske og intellektuelle oplevelser og eksperimenter Det er målet, at lærerens faglige kompetencer modsvarer de øgede krav om faglighed i skolen 6

Inklusion og anerkendelse Det er værdifuldt, at skolens pædagogiske fundament bygger på inklusion og anerkendelse Det er målet, at skolen er inkluderende og ser mangfoldighed og forskellighed som en ressource at skolebestyrelsen er i løbende dialog med politikere om grundlaget for den inkluderende og anerkendende skole at skolen udarbejder en handleplan for de nødvendige rammer for opfyldelse af målet Det er målet at inkludere i det omfang, det er til gavn for den enkelte og helheden at børn og unge med særlige behov får tilbudt et internt eller eksternt specialpædagogisk tilbud at der er løbende dialog mellem skolen, forældrene og Børne- og Ungeafdelingen (PPR) omkring børn og unge med særlige behov at der samarbejdes på tværs af skole, kommune og hjem i relation til børn og unge, som har brug for alternative skoletilbud at skolernes ressource-/kompetencecentre fortsat udvikles at skolen organiserer undervisningen, så muligheden for undervisningsdifferentiering optimeres at det pædagogiske personale kvalificeres via løbende efteruddannelse at der udarbejdes elevplaner og afholdes elevsamtaler i et fremadrettet perspektiv Det er målet, at skolen møder børn og unge og forældre i en anerkendende dialog at børn og unge tænker positivt om eget og andres værd at børn, unge, forældre og skolen mødes i gensidig respekt for hinanden Det er målet, at skolen fokuserer på børn og unges ressourcer og potentialer at det enkelte barn udfordres og udvikles fagligt og socialt at kommunen har et tilbud for børn og unge med særlige forudsætninger 7

Medbestemmelse, medansvar og dialog Det er værdifuldt, at skolen inddrager børn og unge, forældre, samarbejdspartnere og politikere i samarbejde og dialog om skolens virke og udvikling. Det er målet, at børn og unge inddrages aktivt i beslutninger omkring skole- og fritidsdelen at der på skolen er fora for børne- og ungeindflydelse at lærere og pædagoger giver børn og unge størst mulig medindflydelse på undervisning, SFO- og klub-aktiviteter at børn og unge har medansvar for deres faglige og personlige udvikling at skolen arbejder med tiltag, hvor børn og unge involveres i hinanden og derved tager medansvar for fællesskabets trivsel at børn og unge oplever et medansvar for at passe på skolens fysiske rammer fx bygninger, inventar og undervisningsmidler Det er målet, at der er en åben og konstruktiv dialog mellem skoleledelsen, skolebestyrelsen og øvrige samarbejdspartnere at rammerne for samarbejdet mellem skolens mange samarbejdsparter er tydelige at der er etableret fora for dialog mellem skoleledelse, bestyrelse og øvrige samarbejdspartnere at kontaktforældre tager et medansvar for klassens trivsel og arrangementer at kontaktforældrene fungerer som bindeled mellem skolebestyrelse og klassens forældre Det er målet, at skole-hjemsamarbejdet er ligeværdigt lærere, pædagoger og forældre imellem, og at det bygger på anerkendelse og gensidig respekt at skolen informerer forældre om det gensidige ansvar omkring barnets og børnegruppens udvikling og trivsel at skolebestyrelsen udformer tydelige principper for skolehjemsamarbejdet. at lærere og pædagoger inddrager forældrene aktivt i det sociale liv i gruppen/klassen. Det er målet, at SkoleIntra kvalificerer samarbejdet mellem skole og hjem at forældre jævnligt holder sig informeret om skolens virke via ForældreIntra at dialogen mellem skole og hjem ofte foregår via ForældreIntra at børn og unge benytter ElevIntra som et dagligt redskab i undervisningen 8

Informationsteknologi - it Det er værdifuldt, - at sikre børn og unges digitale dannelse, så de kvalificeres til at tage stilling og handle i fremtidens samfund - at informationsteknologien i skolen videreudvikles - at sikre børn og unges adgang til og brug af nye digitale medier Det målet, at der er et tidssvarende, fleksibelt og tilstrækkeligt it-miljø at der via SkoleIntra deles viden i og på tværs af den enkelte klasse, forældregruppe, skole og kommunen at der er løbende udskiftning og opdatering af hardware (vandfaldsmodellen) samt tilstrækkelig båndbredde til skolearbejde at alle børn og unge med tilknytning til skolen skal have trådløs adgang til internettet på skolen at alle børn og unge med tilknytning til skolen skal have adgang til skolens digitale læringsressourcer og personlige drev hjemmefra, fx. via virtuel pc at børn og unges egne digitale medier inddrages, som fx bærbare pc er, mobiltelefoner, MP3-afspillere mv. Det er målet, at børn, unge og lærere har relevante itkompetencer at børn, unge og lærere løbende udvikler deres itkompetencer at it fortsat integreres i undervisningen at der afsættes midler til lærernes løbende efteruddannelse Det er målet, at børn og unge opnår digital dannelse Det er målet, at skolens intranet udvikles yderligere som platform for videndeling og kommunikation mellem børn, forældre og medarbejdere samt til lagring af data at børn og unge kan forholde sig kritisk til informationssøgning og databehandling at børn og unge kan forstå og fortolke websider og nettjenester at intranet og fællesnet anvendes til udveksling af undervisningsforløb at børn og unge kan forholde sig etisk korrekt til sociale netog fildelingstjenester 9

Internationalisering Det er værdifuldt, - at børn og unge kan begå sig i en stadig mere globaliseret verden - at børn og unge opnår viden om andre lande, sprogfærdigheder og international kultur- og samfundsforståelse Det er målet, at udvikle elevernes interkulturelle kompetencer at der udveksles oplevelser og erfaringer mellem klasser fra Hørsholm og andre nordiske lande at der etableres kontakter til andre lande evt. gennem deltagelse i Comenius og lignende projekter at flere klasser udveksler oplevelser og erfaringer med børn og unge fra andre lande Det er målet, at den internationale dimension inddrages i undervisningen på alle klassetrin at den internationale dimension medtænkes i skolernes årsplan at der forefindes materiale og gives mulighed for løbende udveksling af erfaringer, som kan fremme den internationale dimension i alle klasser Det er målet at øge elevernes kommunikative færdigheder at it bruges som kommunikationsmiddel til udenlandske samarbejdspartnere at øge børn og unges kendskab til de nordiske sprog at styrke børn og unges internationale forståelse gennem undervisningen i fremmedsprog at der er sprogtilbud, der matcher børn og unges forskellige forudsætninger 10

Sundhed Det er værdifuldt - at børn og unge kan træffe sunde valg og dermed fremme egne og andres sundhed - at skolen indtænker sundhed i skolens hverdag, såvel i skolens miljø og rammer som i undervisnings- og fritidsdel - at tilbudsviften til børn er mangfoldig, så deres mulighed for kropslig udfoldelse og udvikling styrkes i undervisnings- og fritidsdel Det er målet, at skolens virke på sundhedsområdet tager afsæt i kommunens overordnede Sundhedspolitik og Mad- og Måltidspolitik at der gennemføres trivselsundersøgelse hvert andet år at trivselsundersøgelsen følges op af handleplaner Det er målet, at børnene opnår handlekompetencer i forhold til de vilkår og valg, de møder i hverdagen at fokus på sundhed afspejles i skolens værdisyn at der udarbejdes en lokal Mad- og Måltidspolitik, som godkendes af skolebestyrelsen at skolens madtilbud lever op til Mad- og Måltidspolitikkens forskrifter at børn og forældre oplever, at politikkerne efterleves i hverdagen at børn og unge møder sunde rollemodeller at skolen sikrer børn og unges kendskab til og konsekvenser ved misbrug af rusmidler at unge modtager seksualundervisning at der arbejdes med reduktion af hærværk blandt unge Det er målet, at der arbejdes med fysisk -, psykisk -, og social trivsel at børn og unge motiveres til fysisk aktivitet at der arbejdes med reduktion af mobning 11

SFO Det er værdifuldt, at fritidslivet i SFO bidrager til børn og unges trivsel, udvikling og læring Det er målet, at det pædagogiske personale medvirker til at fremme børnenes alsidige personlige udvikling, trivsel og selvværd Det er målet, at det pædagogiske personale arbejder med anerkendelse, inklusion og nærvær i relation til det enkelte barn at fremme positive relationer med fokus på samvær børnene imellem, også på tværs af køn og alder at sikre forskellige fællesskaber, der også skal understøtte børnenes muligheder for at skabe venskaber at arbejde med børnenes sociale kompetencer, herunder konflikthåndtering at have fokus på børnenes styrker og deres nærmeste udviklingspotentialer at arbejde engageret og motiveret med børnenes forskellige kompetencer, individuelt og i fællesskaber at personalet så vidt muligt består af uddannede pædagoger for at sikre høj faglig kvalitet Det er målet, at det pædagogiske personale planlægger og tager ansvar for at skabe rum for leg samt gennemfører aktiviteter, der udfordrer børnenes nysgerrighed og kreativitet Det er målet, at pædagoger og lærere arbejder sammen i hverdagen om børnenes læring og trivsel samt indgår i et fælles skole-hjemsamarbejde. Barnet ses i et helhedsperspektiv via samarbejdet at der er en passende balance mellem frivillig leg og strukturerede aktiviteter at aktivitets- og tilbudsviften er mangfoldig og appellerer til forskellige børn og unge at aktiviteter præsenterer børnene for nye muligheder og udfordringer at igangsætte lege og bruge legen som pædagogisk metode til udvikling af det enkelte barn at børnene kommer med ideer og er med til at strukturere deres dagligdag i SFO at de fire skolers SFO er indgår i et fælles samarbejde, både for ledelse, personale og i forhold til aktiviteter for børnene at børn oplever overgangen fra skole til fritid tryg og forudsigelig, blandt andet i kraft af udvalgte pædagogers deltagelse i både undervisningen og i fritiden (i indskolingen) at pædagogerne indgår naturligt i undervisningen at pædagoger og lærere yder en fælles indsats om børn med særlige behov at pædagoger deltager i relevante skole-hjemsamtaler at der er formuleret retningslinjer for pædagog- og lærersamarbejdet 12

Evaluering Det er værdifuldt - at skabe en evalueringskultur, hvor resultaterne anvendes til dokumentation og udvikling - at alle formulerede mål er konkrete og kan evalueres - at skolerne er åbne og nysgerrige Det er målet, at den enkelte skole anvender egne resultater til løbende udvikling af skolen og det enkelte barns læring at børn og unge oplever at blive værdsat for deres indsats og resultater at skolens evalueringssystematik er beskrevet på skolens hjemmeside at alle evalueringer danner grundlag for en fælles refleksion og opfølgning at børn og unge er aktive deltagere i mål - og evalueringsprocessen omkring egen læring Det er målet, at skolerne dokumenterer deres resultater, videndeler og anvender det i skolens udvikling Det er målet, at skolen fastholder og udvikler sin evalueringskultur på alle niveauer at medarbejderne oplever evalueringen som en naturlig del af en arbejdsproces, og at den giver mening for den enkelte at forældrene oplever, at resultaterne bliver anvendt konstruktivt i relation til barnets og den unges læring at barnet og den unge oplever, at evaluering giver indsigt og skaber motivation for læring at kvalitetsrapporten både indeholder status og fremadrettede aktiviteter at skolerne videndeler i netværk omkring faglig udvikling at alle team arbejder med indbyrdes supervision og sparring at skolerne lader sig inspirere af både forskning og både nationale og internationale erfaringer 13

Skoleledelse Det er værdifuldt, at der i skolens ledelsesteam som helhed har kompetencer til rådighed, der kan sikre skolens ledelse pædagogisk, personalemæssigt, strategisk og administrativt Det er målet, at der på skolen er udarbejdet en plan for ledelsesteamets kompetenceudvikling at der afsættes de nødvendige midler til uddannelse og inspiration at der i SG-regi (skoleledere, afdelingsledere, Skole og Institution) udarbejdes et kommunalt kodeks for god skoleledelse Det er målet, at ledelse som profession fortsat udvikles at styrke samarbejdet på tværs af skolerne via ledelsesfaglige netværk dels på afdelingslederniveau og dels i SG-gruppen (skoleledergruppen) at der afsættes den fornødne tid til ledelsesteamet på alle skoler 14

Ordforklaring Anerkendelse At arbejde anerkendende indebærer, at børn og unge ses, høres, forstås og værdsættes. Der er fokus på børn og unges ressourcer og potentialer frem for fejl og mangler. Comenius Comenius er navnet på en fond, som støtter mobilitet og samarbejder mellem europæiske institutioner, der beskæftiger sig med grundskole og ungdomsuddannelse. Den inkluderende skole: En inkluderende skole er en skole, hvor alle børn og unge oplever sig selv og hinanden som en naturlig del af det fællesskab, skolen repræsenterer både det faglige og sociale fællesskab i skolen. Arbejdet med inklusion handler om at skabe sociale- og faglige fællesskaber i skolen, som børn og unge oplever at være en del af. Digital dannelse: Digital dannelse henviser til, at børn og unge kan forstå, fortolke og forholde sig kritisk og etisk korrekt til digitale medier som fx computere og internettet. Interkulturel kompetence: Interkulturel kompetence handler om at være åben og vidende i forhold til andre landes kulturer, sprog og historie, og at kunne handle og agere i et samfund med mange forskelligartede kulturelle og sociale baggrunde. Internationalisering: Internationalisering eller den internationale dimension i folkeskolen skal forberede børn og unge - via undervisning, erfaringer og oplevelser - til at leve og handle i en globaliseret verden. Læringsmidler Boglige læringsmidler: Fx bøger og andet undervisningsmateriale i papirudgave Laborative læringsmidler: Undervisningsmateriale som konkretiserer den abstrakte tænkning fx lagkager, der visualiserer brøker. Digitale læringsmidler: Fx computere, mobiltelefoner, MP3- afspillere Læringsmiljø Læringsmiljøet kan betragtes som det generelle vilkår for børn og unges læring. Et læringsmiljø vurderes ud fra, om det stimulerer eller begrænser børn og unges læring. De samme miljøbetingelser påvirker børn og unge forskelligt. Centrale faktorer i læringsmiljøet: Relationer mellem lærerelev, relationer mellem elev-elev, klassens normer, individuelle forudsætninger, struktur og fysiske rammer, undervisningsdifferentiering og skole-hjemsamarbejdet mm. SkoleIntra herunder Medarbejder-, forældre- og ElevIntra SkoleIntra er der, hvor ledelse, medarbejder, forældre og elever kan mødes online. SkoleIntra kan - groft sagt - sammenlignes med en digital opslagstavle, men hvor alle oplysninger er kategoriseret og ordnet, så man nemt kan finde dem. SkoleIntra er inddelt i ElevIntra, ForældreIntra og MedarbejderIntra. Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering er en metode til at tilpasse undervisningen til det enkelte barns forudsætninger og møde barnet med passende krav og udfordringer. Undervisningsdifferentiering praktiseres bl.a. via holddeling og projektarbejdsformer. 15

Sundhed Jf. Hørsholm kommunes sundhedspolitik handler sundhed om fysisk, psykisk og socialt velvære. Det betyder, at sundhed i Hørsholm er mere end sund kost og motion. Den mentale sundhed og trivsel vægtes på lige fod med de mere fysiske faktorer. 16