Årsberetning 2010 MED BILAG. Årsberetning 2010



Relaterede dokumenter
Anvendt regnskabspraksis

Anvendt regnskabspraksis

Bilag - Principper for økonomisk styring

Ændringen har ingen indvirkning på kommunens udgiftsbaserede regnskabsresultat.

ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS

Ændringen har ingen indvirkning på kommunens udgiftsbaserede regnskabsresultat.

Anvendt regnskabspraksis årsregnskab 2015

Den generelle regnskabspraksis

Den generelle regnskabspraksis

Bilag 2-1 Hovedoversigt

Tommerup Kommune Årsregnskab for 2006

103 Anvendt regnskabspraksis

Egedal og Frederikssund Kommuners Hjælpemiddeldepot I/S. EAN Nr

Københavns Kommunes regnskabspraksis

Faaborg-Midtfyn Kommune

Regnskab. -38,6 31,7 38,6 85,6-14,2 Resultat af forsyningsvirksomhed, drift Resultat af forsyningsvirksomhed, anlæg

Forslag til Regnskabspraksis for registrering af fysiske aktiver i Mariagerfjord kommunes omkostningsregnskab.

Kommunernes Revision A/S. Langå Kommune

Varde Kommune Halvårsregnskab 2015

Note 3. Indtægter (mio. kr.) Budget Korrigeret budget. Regnskab OK PH

10.7. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab

Model til 60 fællesskabets årsregnskab 2014

Heraf refusion

Hjælpemiddelcenter Nordvest I/S

Nordvestjyllands Brandvæsen

ODENSE KOMMUNE. ÅBNINGSBALANCE pr. 1. januar 2007

Den selvejende institution BOGENSE BØRNEHAVE

Notat. AffaldVarme Århus. Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale regnskabsregler.

C. RENTER ( )

Bilag 1 - Regnskabspraksis

Halvårsregnskab 2012

J.B. ANDERSEN HOLDING ApS

BB ALU VINDUER OG DØRE ApS

Model til 60 fællesskabets årsregnskab Åbningsbalance Sønderjyllands Brandvæsen

Generelle bemærkninger

Model til 60 fællesskabets årsregnskab Åbningsbalance Midtjysk Brand & Redning

Budget Skattefinansieret budgetoplæg

Model til 60 fællesskabets årsregnskab Åbningsbalance ## Beredskab

Hedensted Kommune Halvårsregnskab Regnskabsoversigten 8/13/2013

Bilag I - Afrapporteringer, supplerende redegørelser

Halvårsregnskab Greve Kommune

ApS Bytorvet 19 Hanstholm Gyvelvænget 132, 7730 Hanstholm

Regnskabsopgørelse (udgiftsbaseret)

DEN FORENEDE GRUPPE KØBENHAVN IVS

Årsregnskab I/S Gunderup Deponi Regnskab 2016

Thisted Entreprenørforretning ApS

Juridisk Kontor CPH ApS. Årsrapport 2016/17

BO'S BILER ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

Udviklingsgruppen Sønderborg ApS

Vestsjællands Brandvæsen. Åbningsbalance pr. 1. januar 2016

NJ BOLIG ApS. Strandhusevej Juelsminde. Årsrapport 1. april marts 2015

Wavehouse CPH ApS. Årsrapport for 2014 (Opstillet uden revision eller review)

A-Maler ApS ÅRSRAPPORT 2017/2018

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms

SETRA ANLÆG ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

Møller og Wulff Logistik ApS

OURE AUTOVÆRKSTED ApS

Glostrup Kommunes Regnskab 2017

Sammendrag. Budget 2009 Udgifter Indtægter Netto. I hele kr. A. Driftsvirksomhed (incl. refusion)

Revirk Rådgivning ApS (Rudaras Comp ApS)

CPD INVEST ApS. Jomsborgvej 21, 3 th 2900 Hellerup. Årsrapport 1. januar december 2016

Årsrapport for (4. regnskabsår)

BUSINESS 88 ApS. Center Boulevard København S. Årsrapport 1. juli juni 2018

CVR-nr Arkitekt-C ApS. Indholdsfortegnelse. Selskabsoplysninger 3. Ledelsespåtegning 4.

Budgetsammendrag

Budgetsammendrag

Ryby Elinstallation ApS

Tvillingernes Håndværkerservice IVS

Midget Marketing ApS. Årsrapport for 2014/15

Bilag. Bilag 2: Redegørelse for etablering af åbningsbalancen (Primokorrektioner) Den 26. november Århus Kommune

Årsrapport for regnskabsår

Årsrapport for 2016/ (8. regnskabsår)

Præstensgaard Holding ApS Mosehøjvej 18, 2920 Charlottenlund

FITDO IVS. Henrik Pontoppidans Vej 4, 2 sal 2200 København N. Årsrapport 1. januar december 2016

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms

Godkendt Revisionsaktieselskab CVR-nr

STRANDGADE 12, 1401 KØBENHAVN K 1. OKTOBER SEPTEMBER 2017

Årsrapport 2014 (sammendrag)

Sammenhæng til Økonomiregulativet Dette bilag er en uddybning af afsnit 11.1 i økonomiregulativet om registrering af kommunens

N.SJ. SERVICE ApS. H P Christensens Vej Helsingør. Årsrapport 1. januar december 2017

Lyngvej 5 A-B ApS. Bredgade Vissenbjerg. Årsrapport 1. januar december 2017

Murermester Jensen ApS

STRANDGADE 12, 1401 KØBENHAVN K 1. OKTOBER SEPTEMBER 2018

BYENS KØKKEN CENTER ApS

SLAGTERBUTIK AMAGER ApS

Årsrapport for 2014/15 7. regnskabsår

Kitchenette ApS Lyngby Hovedgade Lyngby

Påtegninger Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet 3. Selskabsoplysninger Selskabsoplysninger 5

PV2 ApS. Vejlesøvej Holte. Årsrapport 1. januar december 2017

CASLAN ApS. Fjellebrovej Næstved. Årsrapport 1. juli juni 2015

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2)

ONEHAPPYFAMILY ApS. Nydamsvej Hørning. Årsrapport 1. januar december 2017

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016

ApS Bytorvet 19 Hanstholm Gyvelvænget 132, 7730 Hanstholm

LH HANDEL & LOGISTIK ApS

Årsrapport for 2016/ (1. regnskabsår)

ABC Lækagesporing teknik ApS. Årsrapport for 2017

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag

Transkript:

Årsberetning 2010 Odder Rådhus Rådhusgade 3. 8300 Odder Telefon 87 80 33 33. Telefax 87 80 33 20 email: odder.kommune@odder.dk hjemmeside: oddernettet.dk Åbningstider på rådhuset: Mandag, tirsdag, onsdag og fredag 10.00-14.00 Torsdag 10.00-17.00 Telefonen er åben alle hverdage fra kl. 8.00 BRUHN Grafisk håndværk ApS, tlf. 2815 0065 www.bruhn.as Årsberetning 2010 MED BILAG

Indholdsfortegnelse Kommunalbestyrelse, Direktion, Revision... 4 Forord... 5 Sektorbeskrivelser: Økonomiudvalget... 7 Miljø- og Teknikudvalget... 10 Børn-, Unge- og Kulturudvalget... 12 Social- og Sundhedsudvalget... 14 Økonomisk beretning... 16 Hoved- og nøgletal... 20 Anvendt regnskabspraksis... 21 Driftsregnskab... 26 Balance... 27 Noter til driftsregnskab og balance: Note 1, Skatter, tilskud og udligning... 28 Note 2, Byudvikling, miljø og trafik... 28 Note 3, Undervisning og kultur... 29 Note 4, Sundhedsområdet... 29 Note 5, Sociale opgaver og beskæftigelse... 29 Note 6, Fællesudgifter og administration m.v.... 29 Note 7, oversigt... 30 Note 8, Anlægsarbejder - projektopdelt... 31 Note 9, Anlægsarbejder - jordforsyning... 33 Note 10, Uforbrugte bevillinger og rådighedsbeløb... 34 Note 11, Anlægsoversigt... 38 Note 12, Aktiver, andelsbeviser og ejerandele... 39 Note 13, Langfristede tilgodehavender... 39 Note 14, Finansieringsoversigt... 39 Note 15, Udvikling i egenkapital... 40 Note 16, Langfristet gæld... 40 Note 17, Leasingaftaler... 41 Note 18, Kautions- og garantiforpligtigelser... 42 Note 19, Swap-aftaler... 44 Bemærkninger til regnskabet: Oversigt over forbrug i forhold til bevillinger... 45 Omkostningskalkulationer... 47 Bilag Hovedoversigt... 51 Regnskabsoversigt Drift Økonomiudvalget: Børne- og Familiecentret... 53 1

Redningsberedskab... 53 Byråd og administration... 53 Kollektiv trafik og havne... 55 Sundhed... 55 Erhvervsfremme og turisme... 55 Arbejdsmarked... 56 Indkomstoverførsel... 56 Miljø- og Teknikudvalget: Fritid, bibliotek og kultur... 59 Veje og grønne områder... 59 Miljø... 60 Kollektiv trafik og havne... 61 Udleje, bygningsvedligeholdelse og byggemodning... 62 Børn-, Unge- og Kulturudvalget: Fritid, bibliotek og kultur... 67 Folkeskoler... 68 Børnepasning... 73 Børne- og Familiecentret... 76 Sundhed... 78 Indkomstoverførsler... 78 Social- og Sundhedsudvalget: Fritid, bibliotek og kultur... 79 Ældreområdet... 79 Voksne handicappede... 83 Sundhed... 86 Udleje, bygningsvedligeholdelse og byggemodning... 86 Arbejdsmarked... 87 Indkomstoverførsler... 87 Regnskabsoversigt Anlæg Økonomiudvalget: Byråd og administration... 89 Kollektiv trafik og havne... 89 Miljø- og Teknikudvalget: Veje og grønne områder... 91 Miljø... 91 Børn-, Unge- og Kulturudvalget: Fritid, bibliotek og kultur... 93 Folkeskoler... 93 Børnepasning... 93 Social- og Sundhedsudvalget: Ældreområdet... 95 Voksne handicappede... 95 Renter, tilskud, udligning og skatter... 97 Balanceforskydninger... 99 Artsoversigt... 105 Finansiel status... 107 Statusbalance... 109 2

Afvigelsesrapport Økonomiudvalget: Børne- og Familiecentret... 117 Redningsberedskab... 117 Byråd og administration... 117 Kollektiv trafik og havne... 118 Sundhed... 119 Erhvervsfremme og turisme... 119 Arbejdsmarked... 119 Indkomstoverførsel... 120 Miljø- og Teknikudvalget: Fritid, bibliotek og kultur... 123 Veje og grønne områder... 123 Miljø... 124 Kollektiv trafik og havne... 125 Udleje, bygningsvedligeholdelse og byggemodning... 126 Børn-, Unge- og Kulturudvalget: Fritid, bibliotek og kultur... 133 Folkeskoler... 134 Børnepasning... 138 Børne- og Familiecentret... 142 Sundhed... 143 Indkomstoverførsler... 144 Social- og Sundhedsudvalget Fritid, bibliotek og kultur... 145 Ældreområdet... 145 Voksne handicappede... 149 Sundhed... 152 Udleje, bygningsvedligeholdelse og byggemodning... 152 Arbejdsmarked... 152 Indkomstoverførsler... 153 3

Odder Kommune Regnskabsår 1. januar 2010 31. december 2010 Adresse: Odder Kommune Rådhusgade 3 8300 Odder Telefon: 8780 3333 Telefax: 8780 3320 e-mail: odder.kommune@odder.dk hjemmeside: www.oddernettet.dk Kommunalbestyrelse: Elvin J. Hansen (A) borgmester, fmd. for Økonomiudvalget Lars Grønlund (A) fmd. for Børn, Unge og Kulturudvalget Rie Ramsdal Jensen (A) Vera Bruus Jørgensen (A) Kim Nørgaard (A) Sanne Rubinke (F) 1. viceborgmester, fmd. for Social- og Sundhedsudvalget Marianne Hundebøll (F) Theis Rubinke Sørensen (F) Morten Piil Grau (F) Hanne Broe (L) fmd. for Miljø- og Teknikudvalget Niels-Ulrik Bugge (V) 2. viceborgmester Uffe Jensen (V) Anne Bonefeld (V) Bent Jacobsen (V) Finn Thranum (V) Per Ringgaard (V) Niels Rosenberg (C) Hans Hammann (C) Anette Møller (C) Direktion: Jesper Hjort, kommunaldirektør Jette Rud Knudsen, socialdirektør Søren Hjortsø Kristensen, teknisk direktør Gerda Pedersen, kulturdirektør Revision: BDO Kommunernes Revision 4

Forord Odder Kommunes regnskab for 2010 er historisk Besparelser og nedskæringer var i høj grad på dagsordenen i 2010, ikke mindst i årets første halvdel. Vi lavede besparelser, hvor vi kunne, og stort set alle visioner var sat på standby. Desværre betød disse besparelser, at vi i løbet af året måtte sige farvel til mange dygtige medarbejdere. Resultatet er, at vi på nogle områder har måttet skrue ned for blusset, og vi leverer nu en service, der ligger på et lidt lavere niveau end tidligere men Odder Kommune leverer fortsat en service, vi kan være bekendt. I den kommende tid er det vores opgave at se på, om der måske er nogle enkelte områder, hvor der blev sparet for meget, og i det omfang det er muligt, evt. rette op på nogle af disse besparelser. Selv om 2010 var et spareår, blev der alligevel gennemført en række projekter, der viser, at vi fortsat er en kommune i udvikling. Vi fik færdiggjort to skoleudvidelser (Skovbakkeskolen og Vestermarkskolen), og vi fik indviet en helt ny trafikhavn i Hou. Odder Kommunes regnskab for 2010 er historisk. Der var budgetteret med et underskud på 1,5 mio. kr., men resultatet er et overskud på 38,4 mio. kr. Det er det højeste overskud i Odder Kommune siden kommunalreformen i 2007. Ser man alene på driftsregnskabet, slutter 2010 med et overskud på 14,9 mio. kr., hvilket er en reel forbedring på 23 mio. kr. i forhold til året før. Det er også med stor tilfredshed, at jeg kan konstatere, at kommunens kassebeholdning nu er på 31,2 mio. kr. Ved udgangen af 2009 havde vi en negativ beholdning på 7,2 mio. kr. Vi lever således mere end rigeligt op til den såkaldte kassekreditregel, der kræver, at den gennemsnitlige kassebeholdning ikke må være negativ. Den kraftige opbremsning først på året har bidraget kraftigt til dette regnskabsresultat, men den vigtigste årsag er, at det i løbet af 2010 lykkedes at sælge en række grunde og ejendomme, efter at dette salg nærmest var gået i stå i 2009. På byrådets vegne er jeg stolt af dette resultat, som er et bevis på, at Odder Kommune har nogle meget dygtige medarbejdere, der har levet op til den besparelsespolitik, byrådet har vedtaget. Medarbejderne har en stor andel i dette resultat, og de fortjener stor ros. Nu gælder det om at holde fast i målsætningen om at forbedre økonomien i budgetårene 2012, 2013 og 2014. Vi står over for en række store opgaver i de kommende år. Vi er nødt til at tænke i infrastruktur. Det skal være nemt for nye borgere, der vil flytte hertil, at komme til og fra arbejde, som måske ligger i en anden kommune. En ny tilkørselsvej vest for Odder vil bidrage til dette. Vi skal arbejde for at få flere turister til vores kommune, og i den forbindelse er det vigtigt, at vi slår på vores 42 km lange kystlinje, og ikke mindst de muligheder der byder sig ved vandet. Vi råder over to havne, og vi må gøre mere for at trække turister hertil. Vi skal have sat gang i udviklingen og væksten i kommunen. Vi har taget et vigtigt skridt med beslutningen om at købe Odder Sygehus, og i de kommende måneder skal vi arbejde med at få lagt et plan for, hvad området og bygningerne skal bruges til. Et spændende område med mange muligheder, og særligt interessant bliver det at høre hvilke forslag, der kommer fra kommunens borgere. I løbet af 2010 viste en undersøgelse fra Dansk Industri, at Odder Kommune er det sted i landet, hvor virksomhederne er mest tilfredse, når det gælder om at skaffe arbejdskraft. 5

Jeg er overbevist om, at det er vores status som bosætningskommune nær Århus, som gør, at vi har meget højt kvalificeret arbejdskraft til rådighed. Odder Kommune er nemlig stadig en eftertragtet bosætningskommune. Vi har gode tilbud til borgerne i form af børnepasning, skoler og ældrepleje. Sådan vil det også være i årene, der kommer, Elvin J. Hansen Borgmester Maj 2011 6

Økonomiudvalget Udvikling Vækst Efter gennemførelsen af en omfattende økonomisk genopretningsplan i foråret 2010 har byrådet påbegyndt arbejdet med formuleringen af en vækststrategi. Vækststrategien skal flytte fokus fra besparelser til de investeringer, der skal sikre, at Odder Kommune også har noget at leve af i årene der kommer. Vejen til vækst bliver hovedoverskriften bag de forskellige projekter og initiativer byrådet påtænker at iværksætte i den resterende valgperiode. Odder Kommune foretog den første større investering, da byrådet i december 2010 besluttede at købe Odder sygehus af Region Midtjylland. Erhvervelsen af det gamle sygehus og det omkringliggende areal gør det bl.a. muligt at realisere en vision om at få skabt en sundhedspark eller anden erhvervsmæssig anvendelse. Derudover vurderes ejendommen generelt at være interessant set ud fra en byplansmæssig vinkel og rummer samtidigt gode muligheder for anden erhvervsmæssig udvikling. Erhverv Arbejdskraft Odder Kommune fik i 2010 en topplacering i DI s måling af erhvervsklimaet i landets kommuner. I kategorien Adgang til arbejdskraft har Odder Kommune landets mest tilfredse virksomheder. Det betyder med andre ord, at når virksomhederne i Odder mangler dygtige medarbejdere, så frygter man tilsyneladende ikke at skulle lede forgæves. Odder Kommune er ifølge DI s undersøgelse generelt et godt sted at drive virksomhed. Kommunen indtager således en 12. plads på landsplan, når man måler virksomhedernes generelle oplevelse af vilkårene for at drive virksomhed i kommunen. Planlægning Kommuneplan Arbejdet med Kommuneplan 2013 er i 2010 skudt i gang. Det skete på et temamøde for byrådet i november, hvor de første ideer til processen for udarbejdelse af byrådets Plan- og Agenda-21 strategi 2011 blev drøftet. Tilsvarende besluttede byrådet, at der i forlængelse af Kommuneplan 2009 skulle gennemføres en vindmølleplanlægning. Derfor blev der i efteråret gennemført en forudgående offentlighedsfase, hvor der blev indhentet ideer og forslag til udpegning af nye vindmølleområder i kommunen. Foroffentlighedsfasen skal i 2011 følges op med konkrete forslag til nye vindmølleområder. Der arbejdes målrettet og systematisk på at udarbejde en samlet prioritering af kommunens kulturmiljøer, som skal danne baggrund for en vurdering og evt. ændring af udpegningen og beskrivelsen af kulturmiljøer i 7

kommuneplanen. Arbejdet forventes afsluttet omkring årsskiftet. Målet er at gruppens arbejde anvendes i forbindelse med Kommuneplan 2013. Letbanen I 2010 blev forarbejdet for første etape af letbanen, som er en sammenkobling af Odderbanen og Grenåbanen via Århus, gennemført. I slutningen af året bevirkede nye oplysninger om forventede begrænsninger i mulighederne for køb af dieseltog til letbanen imidlertid, at forarbejderne skal suppleres med en analyse og evt. VVM af mulighederne for at elektrificere banestrækningen. For Odder Kommunes vedkommende indebærer det, at konsekvenserne af en evt. elektrificering af strækningen lige nord for Odder by langs Odder Å skal undersøges nøjere. Byggeri Byggesager Der er modtaget 653 ansøgninger om hhv. byggetilladelse, dispensation, forhåndsdialog m.v. antallet af sager er igen støt stigende. I 2010 er der i alt meddelt byggetilladelse til 104 nye boliger og sommerhuse. Byggesager fordelt på bygningskategorier: Bygninger m.m. Antal sager Antal sager Antal sager 2010 2009 2008 Erhvervsbygninger og institutioner, til- og ombygninger 98 43 45 Stalde, gylletanke og siloer 7 5 14 Enfamiliehuse og sommerhuse til- og ombygninger 188 166 236 Carporte, udhuse og lignende 150 85 111 Dispensationer 72 Forhåndsdialog 27 Andre 31 57 71 Udstykninger og skelændringer 47 38 72 Landzonetilladelser til byggeri / udstykning 28 35 40 Landzonetilladelser til nedsivningsanlæg 5 26 3 I alt 653 455 592 År Enfamiliehuse Etageboliger I alt nye boliger Sommerhuse dobbelthuse m.m. og sommerhuse 2010 54 24 26 104 2009 7 0 12 19 2008 24 34 15 73 8

Beskæftigelse Et enstrenget jobcenter 2010 var det første år, hvor kommunerne havde det samlede ansvar, herunder det økonomiske ansvar, for alle ledige i kommunen. I 2010 blev indsatsen styrket især vedr. de forsikrede ledige med det mål at få en tilfredsstillende rettidighed på samtaler og tilbud, hvilket er opnået i 4. kvartal 2010. Ledigheden faldt til ca. 3 % af arbejdsstyrken et fald på 0,7 %, som var større end både i regionen og på landsplan, og ledighedsniveauet er nu lige under gennemsnittet for regionen og 0,6 % under landsgennemsnittet. Der er hver måned knap 600 arbejdsparate borgere berørt af ledighed ved udgangen af 2010, en voksende del af dem er langtidsledige og her især ufaglærte. Kommunens indsats måles og sammenlignes med 7 andre kommuner med sammenlignelige vilkår for indsatsen, og Odder Kommune er for 3. gang i træk placeret som den kommune med den næstbedste udvikling for de 3 mål, som beskæftigelsesministeren udpegede for 2010. Administration Digitalisering Odder Kommunes IT strategi har som vision, at digitaliseringen i Odder Kommune skal være identitetsskabende. Borgerne og erhvervslivet ser brugen af IT som en naturlig kontakt med Odder Kommune, hvor IT bidrager til at skabe en åben, effektiv og helhedsorienteret service. Arbejdet med OdderNettet prioriteres derfor højt i kommunen. Resultatet af dette blev, at Odder Kommune i 2010 igen sluttede som nr. 2 i årets Bedst På Nettet konkurrence, hvor Videnskabsministeriet bedømmer alle offentlige hjemmesider. Det nuværende høje digitale niveau i Odder er en meget bevidst satsning på udbredelse af digitale løsninger, ikke mindst i forhold til borgerne. I en uvildig analyse af kommunernes online-service blev Odder Kommune målt til at være den tredje bedste kommune i landet i forhold til at klare borgerservice digitalt. 9

Miljø- og Teknikudvalget Lokalplanlægning og Byggemodning Der er i 2010 lokalplanlagt (lokalplannummer 1110, 1111 og 1113) for 25 ha ny byudviklingsjord syd for Stampemøllebækken i Odder vest. Dermed er hele rammeområdet 1.B.38 lokalplanlagt. Inden for det østligste af lokalplanområderne op mod Søkrogen er 28 af parcellerne byggemodnet. Desuden er byggemodningen af yderligere 16 parceller påbegyndt. Herudover er der i 2010 vedtaget følgende lokalplaner: Lokalplan nr. 1109 Boligområde ved Randlevvej, Odder Lokalplan nr. 1110 Boligområde nord for Vestermarken, Odder (1. etape) Lokalplan nr. 1112 Boligområde ved Østergade, Odder Lokalplan nr. 3023 Boligområde ved Rudevej, Saksild Lokalplan nr. 5029 Centerområde ved Søndergade, Hov Lokalplan nr. 5030 Boligområde ved Vestergade, Hov Lokalplan nr. 5031 Udvidelse af Egmont Højskolen, Hov Veje og Trafik Trafiksikkerhed Den digitale trafiksikkerhedsplan fra 2009 er i 2010 blevet udvidet med et registreringsmodul, hvor den enkelte borger kan gå direkte ind og stille forslag om tiltag til forbedring af trafiksikkerheden. Forslagene vurderes herefter i kommunens Følgegruppe for trafiksikkerhed. I 2010 gennemførte forvaltningen i samarbejde med politiet en gennemgang af alle skoleveje efter anbefaling fra Følgegruppen for trafiksikkerhed. Dette mundende ud i nogle små projekter, såsom ændret vejafmærkning og bedre skiltning på nogle skoleveje. Derudover blev der etableret helleanlæg i Gylling, torontobelysning i Ørting, forlængelse af cykelsti på Vennelundsvej og 3 chikaner i Assedrup. Kollektiv trafik I foråret 2010 blev det besluttet, at genindføre betaling på bybussen fra 1. januar 2011 til Midttrafiktakster Miljø Vand- og naturplaner Med 1½ års forsinkelse har staten i oktober 2010 sendt udkast til vand- og naturplaner i offentlige høring i et halvt år. Arbejdet med planerne er forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan blandt andet af regeringens arbejde med Grøn Vækst på landbrugsområdet. Kommunerne skal efter endelig vedtagelse af planerne udarbejde handlingsplaner for den lokale indsats for at nå de vedtagne målsætninger. 10

Realisering af målene i planerne vil medføre betragtelige økonomiske udgifter til dækning af f.eks. opkøb af jord, erstatninger til landbruget, etablering af naturforbedrende foranstaltninger m.v. Finansieringen herunder fordelingen mellem staten og kommunerne er fortsat ikke endeligt på plads. Det er udtrykt fra centralt hold, at realiseringen af målene skal følge de midler, der er til rådighed ved tilskuds- og støttemidler eller ved takstfinansiering. Der er endnu heller ikke overblik over, hvorledes afledte effekter af planer som f.eks. revision af vandløbsregulativer skal finansieres. Der er i 2010 iværksat forundersøgelse af muligheder for etablering af vådområde ved Odder å og Rævs å inden tilløb til Norsminde Fjord. Forundersøgelsen skal vise, om der vil være en hensigtsmæssig reduktion af næringsstofbelastningen af fjorden ved etablering af et vådområde. Projektet er baseret på statstilskud til både forundersøgelse og eventuel realisering. Affaldsplan Odder kommune har i samarbejde med Renosyd I/S haft et udkast til en ny affaldsplan i offentlig høring. En affaldsplan der fastlægger rammerne for affaldsbortskaffelsen, herunder alle anlægsinvesteringer i en 4-årig periode og desuden indeholder perspektiver for de efterfølgende 8 år. Der er arbejdet med en enkel og dynamisk planproces hvor borgere og brugergrupper har haft mulighed for at komme med input ved borgermøder og via hjemmesiden. Den endelige godkendelse i affaldsplanen sker primo 2011 efter gennemgang af de indkomne bemærkninger i høringsfasen. Fra 2010 har alle virksomheder (som er registreret i CVR) på baggrund af en lovændring haft mulighed for at aflevere affald på genbrugspladsen. Virksomhederne er på den baggrund opkrævet et rådighedsgebyr, dvs at de skal betale, hvad enten de bruger genbrugspladsen eller ej. Gebyrstørrelsen er fastsat på baggrund af oplysninger om branche og antal ansatte i CVR. 11

Børn-, Unge- og Kulturudvalget Daginstitutioner Frokostordning I forbindelse med implementering af loven om fleksibel frokostordning har Odder Kommune efter gennemført udbud indgået kontakt med leverandøren Fru Hansens kælder om levering af kommunal frokostordning til daginstitutionerne i Odder Kommune. Med valget af denne leverandør har Odder Kommune sikret forældrene til børn i daginstitution muligheden for at vælge et sundt frokostmåltid med minimum 65 % økologi, hvor alle menuer overholder Fødevarestyrelsens anbefalinger. Byrådet har i forbindelse med implementeringen af frokostordningen vedtaget en revidering af styrelsesvedtægterne for daginstitutionerne i Odder Kommune. Som følge af dette har forældrebestyrelserne i daginstitutionerne i 2010 skullet tage stilling til, om de ønsker frokostordning i deres institution de næste to år frem. Ud af de 13 daginstitutioner har 3 institutioner valgt at starte med frokostordningen i marts 2011. Læreplaner Daginstitutionerne har i 2010 særligt arbejdet med de pædagogiske læreplaner i forhold til temaerne: Personlig udvikling Sociale kompetencer Arbejdet med læreplanerne involverer både personalet og forældregruppen. I læreplanerne beskriver de enkelte institutioner selv, hvordan de ønsker at dokumentere arbejdet. Det indsamlede dokumentationsmateriale danner udgangspunkt for evalueringen af læreplanerne. Dagplejen Børnetallet på dagplejens område er faldet det seneste år, hvilket har betydet at dagplejen desværre har været nød til at tage afsked med en del medarbejdere. Samtidig er der sket en stigning i etableringen af private pasningsordninger. I en privat pasningsordning indgår forældrene en privat aftale med en privat passer. Kommunen yder tilskud til forældrene til dækning af udgiften til den private pasning. En privat pasningsordning kan godkendes til at modtage maksimalt 5 børn i alderen 0-2 år. SkoleIT Opgradering af skolernes infrastruktur. It i undervisningen bliver stadig mere baseret på adgang til internettet, men en del af skolerne i Odder kommune har hidtil haft meget begrænset adgang, da deres internetforbindelser har været underdimensionerede. Derfor blev der i 2010 etableret fiberforbindelser til skolerne i Hou, Gylling, Saksild og Hundslund. Dermed har alle skoler, med undtagelse af Ørting og Randlev, skalerbare fiberforbindelser, som kan forøges i takt med udviklingen. Samtidig startede implementeringen af nyt trådløst netværk på alle skoler, med undtagelse af Ørting og Randlev. Processen ventes afsluttet i februar 2011, hvorefter alle klasselokaler har adgang til trådløst net af tidssvarende karakter. Det nye trådløse net baner dermed vejen for en større integration af it i undervisningen. 12

Skoler Udvalgte udviklingsprojekter Skolerne arbejder med LP (læringsmiljø og pædagogisk analyse) på tredje år. Ledere og en stor del af lærerne vurderer, at indsatsområdet har haft en positiv effekt på samarbejdet omkring klasserne og børn i vanskeligheder. LP arbejdet understøttes endvidere af internationalt samarbejdsprojekt med skoler i to norske kommuner, som støttes af EU. Skolerne har alle udfærdiget læsehandleplaner og mål- og indholdsbeskrivelser for SFO. Temaerne i mål- og indholdsbeskrivelserne følger temaerne fra læreplanerne i daginstitutionerne. Flere skoler indgår i udviklingsprojekt om aldersintegreret undervisning. Projektet støttes af Undervisningsministeriet. Skolelukninger Byrådet har besluttet at lukke Randlev Skole og Ørting/Falling Skole per 1.8.2011. Som følge heraf ændres skoledistrikterne for skoleåret 2011/12, således at - eleverne fra Randlev skoledistrikt tilbydes undervisning på Skovbakkeskolen, og - eleverne fra Ørting/Falling skoledistrikt tilbydes undervisning på Vestermarkskolen. I skoleåret 2012/13 ændres skoledistrikterne igen for kommende børnehaveklasser og tilflyttere, således at kommende elever fra Randlev og Ørting/Falling skoledistrikt fordeles på de øvrige skoledistrikter. Ombygninger og tilbygninger Parkvejens Skole har i år fået et nyt specialklasseafsnit for de mellemste klassetrin og et nyt læringscenter. Byggeriet omfatter ca. 207 m2 tilbygning og ca. 88 m2 ombygning i den eksisterende klassefløj. Saksild Skole er ligeledes blevet ombygget. Fremover understøtter de fysiske rammer opdelingen i indskoling og mellemtrin. Ombygning er sket som et led i skolerenoveringssplanen, og som følge af et ATpåbud. Det betyder, at der også laves nyt tag på bygningerne, alle rum får ventilation, nye lofter, nye gulve mm. 13

Social- og Sundhedsudvalget Nytænkning Både på ældreområdet og på området for voksne handicappede er der i 2010 sket væsentlige ændringer i tilgangen til måder at løse opgaver på. Ændringerne er sket med udgangspunkt i principper som selvhjulpenhed og hverdagsrehabilitering. På ældreområdet betød ændringerne, at adgangen til praktisk bistand for ydelserne rengøring, indkøb og tøjvask blev reduceret for de bedste af de daværende modtagere af ydelserne. Hertil kom, at der med henblik på at sikre, at flest mulige borgere er selvhjulpne blev etableret et tilbud om hverdagsrehabilitering. Tankegangen har været, at der i stedet for varige tilbud bevilges intensive træningsforløb af midlertidig karakter eller instruktion i og rådgivning om brug af relevante hjælpemidler. I Åhusene er der indført nye principper for serviceniveau, der betyder, at målsætningen for Odder Kommunes bostøtte til udviklingshæmmede er, at de visiterede timer skal dække hjemmevejledning med sigt på rehabilitering / personlig trivsel og udvikling. Endvidere lægges der mere vægt på, at aktiviteter i fællesskabet til tider kan erstatte individuelle besøg. Endelig vil pårørende og frivillige i højere grad blive inddraget i forhold til gennemførelse af diverse aktiviteter. Analyse af psykiatriområdet og Fabos Primo 2010 blev Byrådet præsenteret for en analyse af psykiatriområdet i Odder Kommune. Analysen angiver en række mulige udviklingstiltag for indsatsen over for sindslidende borgere i kommunen. Nogle af disse tiltag er allerede iværksat, herunder en styrkelse af samarbejdet med pårørende samt oprettelsen af et akuttilbud. Andre tiltag, blandt andet udvikling af beskæftigelsestilbud til sindslidende samt et øget aktivitetsniveau i Klubben i Rosenhuset, kræver et lidt længere tidsperspektiv, da det kræver øget finansiering. Der er ligeledes foretaget en analyse af organisation og økonomi på døgntilbuddet på Fabos. Analysen havde til formål at afdække mulige effektiviseringsgevinster og/eller besparelser, der kunne bidrage til Byrådets samlede spareplan. Om- og tilbygning af Ålykkecentret Byrådet besluttede med vedtagelsen af Plejeboligplan 2008 at samle en række funktioner på Ålykkecentret. Denne samling af funktioner nødvendiggjorde en om- og tilbygning af det fraflyttede plejecenter. Arbejdet blev påbegyndt medio 2010 og forventes færdiggjort i løbet af 2011. Når om- og tilbygningen er bragt til ende, vil Ålykkecentret blandt andet huse korttidspladser, døgntræningspladser, daghjem, hjemmepleje og hjemmesygepleje. Forventningen er, at denne samling af funktioner vil give de bedste betingelser for et tæt og tværfagligt samarbejde for de forskellige personalegrupper og at mange borgere vil opleve mere sammenhæng i form af en helhedsorienteret indsats, da borgere, der opholder sig på korttidsafsnittet eller benytter Daghjemmet, med stor sandsynlighed også er brugere af hjemmeplejen og hjemmesygeplejen. 14

Sundhedsaftalen Ultimo 2010 godkendte Byrådet Sundhedsaftalen mellem Region Midtjylland og kommunerne med henblik på at skulle gælde i perioden 2011-2014. Aftaleparterne er enige om, at der i aftaleperioden skal være et særligt fokus på udvikling og styrkelse af det nære sundhedsvæsen. Det nære sundhedsvæsens opgaver kan overordnet beskrives som: At forebygge sygdom og indlæggelser og sikre tidlig opsporing af sygdomme. At sørge for en sammenhængende opfølgning og rehabilitering i forbindelse med udskrivelse fra sygehuse. 15

Økonomisk beretning Regnskabsresultat Regnskabsresultat (-angiver indtægt/overskud) mio. kr. afrundede tal Budget 2010 Regnskab 2010 Afvigelse 2010 Skatter, generelle tilskud og bidrag til regionen -1.060,5-1.069,2-8,7 Driftsudgifter 1.034,8 1.049,7 14,9 Renter 12,1 4,5-7,6 Resultat af ordinær driftsvirksomhed -13,6-14,9-1,4 Anlægsudgifter 35,4 44,6 9,2 Jordforsyning drift 3,3-0,5-3,8 Jordforsyning anlæg -4,4-27,9-23,5 Resultat af det skattefinansierede område 20,6 1,3-19,3 Låneoptagelse -27,8-50,5-22,7 Afdrag på lån 8,9 22,0 13,1 Øvrige finansforskydninger -0,2-11,2-11,0 Nettoændring likvide aktiver 1,5-38,4-39,9 Der var for 2010 budgetteret med et kasseforbrug på 1,5 mio. kr. Regnskabsresultatet viser en styrkelse af kassebeholdningen på 38,4 mio.kr. Driftsudgifter viser en merudgift på 11,1 mio. kr. Merudgifterne er overvejende indenfor vanskeligt stillede børn og unge og til vintertjeneste, medens udgifterne til bl.a. folkeskolen, trepartsaftalen, arbejdsskadeforsikring og voksenhandicap har været mindre end budgetteret. Oversigt over forbrug i forhold til politiske bevillinger (incl. tillægsbevillinger) fremgår af regnskabsforklaringer i afsnittet Bemærkninger til regnskabet side 45. Anlægsudgifter viser et merforbrug på 9,2 mio. kr., og indtægter fra salg af grunde viser en merindtægt på 23,5 mio. kr. i forhold ti budgetteret. Låneoptagelsen afviger med 22,7 mio. kr. i forhold til budgettet. Det skyldes bl.a. optagelse af lån til ombygning af Hou havn, ombygning af Ålykkecentret og indfrielse af jordkøbslån. Øvrige finansforskydninger er udtryk for årets ændringer i korte og langfristede tilgodehavender og kortfristede gældsforpligtelser. I 2010 blev spildevandscentret omdannet til et selskab. Odder Kommunes gæld til Odder Spildevand a/s udgør 12,5 mio. kr. og afdrages over de kommende 9 år. 16

Kassebeholdningens udvikling Der er oprindeligt budgetteret med et forbrug af kassebeholdningen på 1,5 mio. kr. Udgangspunktet den 1. januar 2010 var en negativ kassebeholdning på 7,2 mio. kr. I årets løb har der været en styrkelse af kassebeholdningen på 38,4 mio. kr. Overskuddet i 2010 på 38,4 mio. kr. betyder, at kassebeholdningen ultimo 2010 udgør 31,2 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning i 2010 var på 35,1 mio.kr. I kassebeholdningen indgår uforbrugte anlægsbeløb på 30,5 mio. kr. ved udgangen af 2010. De uforbrugte anlægsbeløb henligger kun i kommunekassen, indtil der disponeres over dem. På driftsbudgettet er en lang række institutioner m.fl. omfattet af overførselsadgang. Det vil sige, at overeller underskud i forhold til budgetterne overføres til næste regnskabsår. I 2010 havde institutionerne m.fl. samlet set et nettooverskud på 5,3 mio. kr., som overføres til 2011. 6 institutioner har fået overført underskudsbeløb, der overskrider grænsen for overførsel af underskud, svarende til 2,9 mio. kr., og 1 institution har fået reduceret underskudsoverførslen med 0,1 mio. kr. i forhold til grænsen for overførsel. Tilsvarende har 4 institutioner fået overført overskudsbeløb, der overskrider grænsen for overførsel af overskud på i alt 1,1 mio. kr., og 1 institution har fået reduceret overskudsoverførslen med 0,9 mio. kr. i forhold til grænsen for overførsel. Fra 2009 til 2010 blev der overført et nettounderskud på 11,8 mio. kr. Kassebeholdningens udvikling i mio. kr. (-fortegn = gæld) Regnskabsår Kassebeholdningen pr. 31.12 2001 7,9 2002 8,9 2003 11,6 2004 6,3 2005 23,8 2006 73,5 2007 100,8 2008 59,3 2009-7,2 2010 31,2 17

Låneoptagelse Opgørelse af låneramme: Kvalitetfondsområde (65% er låneberettiget max. 10,2 mio.kr.) Folkeskoleområdet (46,7% er låneberettiget max. 11,2 mio.kr.) Ombygning af Ålykkecentret Lån til øvrige investeringer Ombygning Hou Havn Tilvækst i indefrosne ejendomsskatter Låneomlægning med indfrielse af jordkøbslån i Hou I alt låneramme 10,2 mio. kr. 7,7 mio. kr. 3,6 mio. kr. 4,0 mio. kr. 11,5 mio. kr. 5,2 mio. kr. 8,3 mio. kr. 50,5 mio. kr. Anvendelse af lånerammen: Etablering af nødleje Hou Havn Låneoptagelse Låneoptagelse I alt anvendelse 3,0 mio. kr. 24,5 mio. kr. 23,0 mio. kr. 50,5 mio. kr. Udskrivningsgrundlag I forbindelse med budgetlægningen har kommunen mulighed for at vælge et statsgaranteret udskrivningsgrundlag eller selv at skønne over udskrivningsgrundlaget. I 2009, 2010 og 2011 er det statsgaranterede udskrivningsgrundlag valgt, mens Odder Kommune i perioden 1996 2008 valgte selv at skønne over udskrivningsgrundlaget. Statens udbetalinger til Odder Kommune sker på baggrund af udskrivningsgrundlaget for personlige skatter i kommunen. I 2010 er der udbetalt 723,4 mio.kr. til Odder Kommune. Indkomstår Udskrivningsgrundlag Stigning i Kommunal i mio. kr. udskrivningsgrundlag skatteprocent 2002 2.229 3,6 % 20,1 2003 2.305 3,5 % 20,1 2004 2.344 1,7 % 20,1 2005 2.512 7,2 % 20,4 2006 2.593 3,2 % 20,4 2007 2.663 2,7 % 24,12 **) 2008 2.682 0,7 % 24,9 2009 *) 2.808 4,7 % 24,9 2010 *) 2.901 3,3 % 24,9 2011 *) 2.982 2,8 % 25,1 *) Statsgaranteret udskrivningsgrundlag. **) Fra 2007 har Odder Kommune overtaget 3,72 % af den tidligere amtskommunale skatteprocent. Udskrivningsgrundlaget er et udtryk for de samlede skattepligtige indkomster hos kommunens borgere efter personfradrag. De årlige stigningsprocenter er udtryk for dels indkomstniveaustigning, dels at der påregnes vækst i antallet af skatteydere. 18