Miljøaspektet ved brug af biomasse til transportbrændstoffer



Relaterede dokumenter
Miljøaspektet ved brug af biomasse til transportbrændstoffer

Brug af biomasse til energiformål

Afgrøder til bioethanol

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

Biomasse er en begrænset ressource, hvordan bruger vi den bedst?

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen

Resultater fra scenariearbejde på 5.styregruppemøde

Alternative drivmidler

Kan sukkerroer være kick-start til bæredygtig dansk produktion of biopolymerer?

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

Energforsyning koncepter & definitioner

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Hvor skal halmen bruges? - hvad er kriterierne for optimal brug af halm til energiformål og hvordan performer halm til biogas?

Overvejelser vedr. indførelse af alternative transportbrændstoffer. Seminar Landtransportskolen 4. september 2006

IDA National energiplan Elsystemer

Forest & Landscape Sukker, bioethanol og biomasse Den store udfordring for planteavlen!

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

CO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune

Fynsk strategi for halm til biogas - fra samarbejdet i Energiplan Fyn

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2014

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen

Definitionsgymnastik

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Fremtidens energiforsyning

Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler

Klimakommune Statusrapport

Brint og grønne brændstoffers rolle i fremtidens smarte energi systemer

Bilteknologi, nu og i fremtiden

Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet

Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Bioethanol, boblerne. ph.d.-stipendiat Morten Busch Jensen. Institut for Kemi- Bio og Miljøteknologi, Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indsats i Borgmesterpagten

Klimakommune Statusrapport

Det bliver din generations ansvar!

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck

DEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet?

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Mindre CO2 og mindre trafik

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Hvordan får vi endnu bedre rammevilkår for biogas til transport?

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Gadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008

Bioøkonomi: en spændende option hvor udkanten kan komme i centrum. Lene Lange, Professor og Forskningsdirektør Aalborg Universitet, Danmark

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Årlig statusrapport 2015

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Energiplan Fyn rammeplan

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Danske kompetencer inden for biobrændstoffer hvordan placerer vi os i forhold til udlandet?

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

FREMTIDEN. Energieffektivitet i industrien. Niels Træholt Franck,

Kalkgården juni 2009 DANISH BIOFUEL

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Fra sukker til biokemikalier til plastfremstilling

DANSK TRANSPORT UDEN KUL OG OLIE HVORDAN?

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Kornbaseret bioethanolproduktion på. Studstrupværket. Præsentation på offentligt møde den 6. april 2006

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Gasbilen Chef for Forretningsudvikling Jørn Windahl Ladekjær. Gastekniske Dage d. 15. maj 2012

Hvordan anvendes biomassen hensigtsmæssigt?

Vejen mod 95% CO2 reduktion i rollen for brint & brændselsceller til transport

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2013

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016

Klimakommune statusrapport for 2018

Thomas Fruergaard Astrup Genanvendelse af plast. Hvorfor, hvordan og hvor er udfordringerne?

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Det er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.

Klimakommunerapporten 2014

Klimakommunerapporten 2016

Brint til transport Planer & rammer

De igangværende initiativer

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

Klimakommune Statusrapport

AARHUS UNIVERSITET STYRKER FORSKNING OG SAMARBEJDE OM CIRKULÆR BIOØKONOMI

Muligheder på trafikområdet

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Bioraffinering hvad er det?

Transkript:

Miljøaspektet ved brug af biomasse til transportbrændstoffer Grøn transport kan vi, og vil vi? Høring, Teknologirådet Landstingssalen, Christiansborg 5. april 2006 Henrik Wenzel Danmarks Tekniske Universitet Institut for Produktion og Ledelse, Området for Innovation og Bæredygtighed wenzel@ipl.dtu.dk

Livscykluskonceptet - inducerede og fortrængte processer Fertilizer Fertilizer CO 2 from other sources Water, electricity, Heat auxiliaries Beer and soft drink prod. CO 2 Diesel Diesel Corn Corn stover etc. Corn kernels Dry milling Milled kernels Ethanol Emissions Slurry prep. Leave on soil Car driving Gelatinisation Rød = induceret Sugar, starch etc Ingred. Enzyme Alpha-amylase Termamyl Dextrinisation Quantity required pr. functional unit Grøn = fortrængt Sugar, starch etc Ingred. Enzyme Gluco amylase Spirizyme Saccharification + fermentation Ethanol Destillation, centrifugation evaporation Ethanol Mixing Blå = ændret Fuldt optrukket = inkluderet Yeast Yeast limestone Soy meal, corn, inorganic phosphate DGS Animal prduction Stiplet = ikke inkluderet Crude oil extraction Crude oil MTBE MTBE Refining Gasoline

Studerede scenarier - i livscyklusanalysen Nielsen og Wenzel, 2005 Reference: Almindelig benzin bil Alternativ 1: 10% sprit Alternativ 2: 85% sprit Biltype Passager bil Passager bil Passager bil Teknologu Kort sigt Kort sigt Kort sigt Brændsels effektivitet Brændsel 22.4 miles pr. gallon (=9.5 km/l) Almindelig Benzin 1 Sansynligvis for højt sat 22.4 miles pr. gallon (=9.5 km/l) Benzin iblandet 10% ethanol fra majs 23.5 miles pr. gallon 1 (=9.9 km/l) Benzin iblandet 85% ethanol fra majs

Energibalance - fra Nielsen og Wenzel, 2005 Den snævre (og forkerte) betragtning: Fossilt energiforbrug : brændværdi = 21.3 MJ/l : 21.6 MJ/l 1 : 1 Anvendes ofte af bio-ethanol modstandere som indikation af, at energibalancen er håbløs: der bruges jo lige som meget energi til at fremstille ethanolen, som den selv indeholder. Den rigtige balance: Fossilt energiforbrug til bio-ethanol : fortrængt fossilt energiforbrug til benzin = 3.45 MJ/mile : 6.82 MJ/mile 1 : 1,9 Findes stort set ikke i den internationale litteratur om energi- og miljøvurdering af bio-ethanol

Resultater - forudsat ubegrænset biomasse Benzin Kørsel (fra Nielsen og Wenzel, 2005) Bio-ethanol der er en afvejning: kg CO 2 - ækv. 0.6 0.5 0.4 0.3 0.2 0.1 0 Benzin bil Drivhuseffekt 10% 85% Raffinering Fementering m 2 år 0.4 Landbrugsareal 0.2 Fossile br. Biomasse 0 Benzin bil 10% 85% Alle data pr. 1 mile kørt ( = 1,6 km)

Resultater når biomassen er begrænset Kørsel El Varme kg CO 2 ækv. kg CO 2 ækv. Benzin Raffinering Bio-ethanol Fementering 0.6 0.5 0.4 0.3 0.2 0.1 0 Benzin bil + fossil k/v + fossil k/v 0.6 0.5 0.4 0.3 0.2 0.1 0 Benzin bil + fossil k/v Benzin bil + bio k/v Fossile br. Biomasse Fossile br. Begrænsning - Fysisk (ikke nok biomasse) - Økonomisk (subsidier nødvendige) Den reelle sammenligning, når biomassen er begrænset

Den samlede CO2-udledning øges, hvis vi tager biomassen fra den optimale anvendelse Mio. tons CO 2 80 Total CO 2 -udledning (klimakorrigeret) 60 40 CO 2 -udledning fra transport 20 0 1990 '92 '94 '96 '98 '00 '02 '04 '06 '08 10

Substitutions-effektiviteten af fossilt brændsel er det centrale spørgsmål når biomassen er begrænset og skal prioriteres Substitutions-effektivitet El Varme 1 : 1 El Varme Fermentering Enzym 1 : 1,5 til 1 : 60 Kemikalie Raffinering + syntese Biomasse Fermentering Bioethanol 1 : 0,? Benzin Raffiner. Fossile br. Ferment. + polym. Biopolymer 1 : 0,? Syntetisk polymer Raffiner.

Substitution af benzin med electricitet BEV=Batteribiler, HFCV=BrintBrændselscelleBiler, Venzin=Methanol i eksisterende biler 5.0 4.0 Hvilken kwh benzin / kwh el 3.0 2.0 1.0 0.0 4.4 1.8 0.7 1.3 BEV HFCV VEnzin FC-VEnzin transportløsning?? Substitution af benzin med biomasse BEV=Batteribiler, HFCV=BrintBrændselscelleBiler, Venzin=Methanol i eksisterende biler 5.0 Reference: Henrik Lund, Ålborg Universitet kwh benzin / kwh biomasse 4.0 3.0 2.0 1.0 0.0 1.8 0.7 1.1 0.6 BEV HFCV VEnzin FC-VEnzin

Konklusion og oplæg til diskussion Hvis: Biomasse fremover er af begrænset tilgængelighed rent fysisk eller: Biomasse fremover er af begrænset tilgængelighed rent økonomisk, fordi det kræver økonomiske tilskud eller lempelser at anvende det Så skal bio-ethanol ikke sammenlignes med benzin, men brug af biomassen til bio-ethanol skal sammenlignes med anden brug fx til el- og varme fremstilling. Og så vil bio-ethanol med dagens teknologi øge vores CO 2 -udledning og forsyningsproblemer og ikke reducere dem. Jeg savner prioriteringsdiskussionen i debatten om bio-ethanol. Vi kan ikke længere holde til at høre om bio-ethanols muligheder uafhængigt af spørgsmålet om at prioritere biomassen.