Maj 2006 05 / 06
2 KOMMENTAR Erling Johannsen Der er en spalte i Kristeligt Dagblad, Kalejdoskop, hvor der er plads til hverdagstanker. Her fortalte en bedstemor om sit barnebarns sommerlejroplevelse. Pigebarnet lå om aftenen og græd af længsel efter sin mor og en dreng kom over for at trøste hende. Han, der også var 5 år gammel, havde åbenbart lært noget vigtigt om at se andres behov for trøst og hjælp. Det kan man faktisk også opleve i de voksnes verden en gang imellem, men hvor mange forældre lærer egentlig deres børn at række hånden ud til andre, når de ser et behov? Hvad er så grunden til, at vi ikke ser mere af den slags omkring os? Er det fordi vi er blinde for den slags oplevelser eller er det fordi vi har for travlt med vore egne gøremål? Begge grunde er sikkert relevante nok. Jeg har haft det sådan, at når jeg var i færd med noget, så tænkte jeg ofte allerede på næste skridt og på den måde overså jeg ofte det, som lå midt imellem. Jeg ved ikke om du forstår, hvad jeg mener? De gamle i min fars tid havde ikke så travlt de tog én ting ad gangen. Jeg kan huske, jeg var med min læremester ude i byen for at løse et problem med broen, der ikke kunne gå op. Det første han gjorde da vi nåede frem til brovagten, var at sætte sig ned, tage pibe og tobak frem og sindigt stoppe piben. Først da ville han give sig tid til at få forklaret problemet og dernæst tænke over sagen og så gik vi stille og roligt i gang. Når jeg har husket på den måde at løse problemer, så er det som regel gået rimeligt nemt og hurtigt én ting ad gangen. Det er faktisk samme fremgangsmåde psykologer og lignende fagfolk bruger. De lytter og lytter og stiller ledende spørgsmål indtil problemet er indkredset. Derefter kan de så sætte ind med erfaringen og de værktøjer de har til at løse klientens sag. Det er ikke så svært når man først får det lært men hvor er det svært at tage sig stunder til at stoppe op, når vi møder en situation, der kræver omtanke, praktisk hjælp og lidt af vores tid. Som spejder lærte vi den lidt slidte situation med at følge den gamle dame over gaden. Den har jeg ikke glemt, men vi er jo dagligt ude for lignende situationer, hvor vi burde stoppe op og tage os tid til at... - gør du egentlig det? Lovsangsgudstjeneste Bøn søndag 21. maj kl. 11:00 Tilbedelse Lovsang Samvær Taler: Andreas Mathew Musik Arrangeret af lovsangsgruppen
Præsten skriver Fællesskabet Noget af det, der betyder meget for os i WaterWalk er fællesskab. De to vigtigste ting i vores arbejde er fællesskab med Gud og fællesskab med hinanden. Har vi ikke det, har vi intet. I WaterWalk er vi inde i en stor udvikling og vi har slået os sammen med 2 andre kirker (se inde i bladet). Vi ønsker ikke, at der er noget, der skal skille os som kirker, men vil gerne arbejde sammen. Vi ønsker at have et fællesskab sammen med andre kirker, så vi kan lære af hinanden og alle have fællesskab med Gud. Ikke at være en del... Der er mange mennesker, der ikke oplever at være en del af noget, og som føler sig ensomme. Men mange gange kan vi også være en del af et fællesskab, men føle os ensomme. Kender du det at være sammen med 100 mennesker, men man ved ikke, hvor man skal gøre af sig selv fordi man føler sig helt alene. Ser vi hinanden? Inkluderer vi hinanden? Jeg tror let, man kan blive ensom i et så stort fællesskab som vores kirke, og jeg tror, der er mange, der søger efter venskaber med hinanden. Tiden ophænger os... Vi har ikke meget tid, og når vi først har været på arbejde og lavet alt det praktiske i huset, så er der ikke mange minutter tilbage. Så den korte tid vi har tilbage bruger vi på vores familie. Jeg er selv et produkt af denne tid, og vi som familie synes, det er svært at få tid til at lære nye mennesker at kende. Jeg sagde i min åbningsprædiken, at jeg ville have fri hver anden uge, så jeg kunne få nye relationer. Det fungerede i starten, men nu er det svært. Spørgsmålet er om vi må prioritere anderledes i vores liv? Skal vi arbejde mindre? Droppe tv, osv.? Jeg ved ikke, hvad der skal til, men et eller andet skal der ske. For hvis vi ikke har fællesskab med hinanden så har vi intet. Fællesskab med Jesus Jesus har ikke travlt og han finder let tid til at være sammen med os, og han opsøger os oven i købet. Jesus ønsker at være en del af vores liv. Jeg tror, vi kan lære meget af Jesus og den måde han levede mens han var på jorden. Jesus opsøgte mennesker og ønskede at være sammen med dem han mødte. Vi kan læse flere steder, at Jesus spiste sammen med dem han opsøgte. Jesus opsøgte fællesskabet. Spisning? Måske skal vi invitere os selv eller andre til spisning? Lad os være sammen, lad os opsøge hinanden, og lære hinanden bedre at kende eller måske lære nogen nye at kende. Lad kirkens vigtigste prioritet være at have fællesskab med Gud og med hinanden. Lad folk kende vores menighed for vores kærlighed til hinanden og nye! Rino Pagels 3
Af Rino Pagels WaterWalk:sjælland Der sker mange ting i WaterWalk for tiden og det sidste er, at vi har slået os sammen med Næstved pinsekirke og Slagelse Apostolske kirke. Grunden er, at vi ønsker at være et tværkirkelig ungdomsarbejde. Vi har hele tiden ønsket at være tværkirkelig, men det har været svært at vise ud af til, når der sad 5 baptister i ledergruppen. Så efter nogen snak med de to kirker, blev vi enige om at slå os sammen. Derfor er Peter Senholt fra Slagelse og Celina Jensen fra Næstved kommet med i ledergruppen. Noget af det, der styrkede vores overbevisning med at slå os sammen var, at alle 3 kirker arbejdede med samme mål, og vi var derfor enige om mange ting helt fra starten. Men hvad betyder det i praksis? Der kommer til at være cellegrupper i hver by, og så samles vi til event en gang hver måned i Rosilde. Vi ønsker at styrke cellegruppeledere fælles og arbejde med samme mål i det vi gør. Der kommer til at køre en bus fra Næstved, der vil fyldes op på vejen til Roskilde hver måned! Vi ser det virkelig som en stor velsignelse at være sammen med de kirker, og vi ønsker også at bryde de barrierer op mellem kirker, der ofte har været gennem historien. Vi ønsker at bygge sammen. Vi håber, at menigheden vil være sammen med os i forbøn for dette projekt! Tirsdag 14. februar 2006 giftede Carsten Steenvinkel sig med sin Elizabeth i Skotland. Elizabeth er mor til tre piger. Parret har valgt at blive boende i Skotland. Vi ønsker tillykke. 4
Program for besøg af Lydia og David Martinez fra børnehjemmet Emmanuel Honduras Af Jan Johannsen På baggrund af invitation fra bl.a. Roskilde Baptistkirke, besøger lederparret Lydia og David Martinez Danmark fra 2. til 9. maj. Ud over relationer til vor egen menighed, har de også haft samarbejde med Oase fællesskabet i Silkeborg samt o r g a n i s a t i o n e r n e Leve børnene og Impact. Derfor vil Danmarks-besøget også inkludere nogle dages rundrejse i Jylland. Under opholdet, vil Inge-Lise og Erling Johannsen være værter for parret ligesom 2 af vore præster, Torsten Højberg og Claus Bækgaard også vil åbne deres hjem op for vore gæster. Der bliver ligeledes arrangeret nogle dagture og udflugter specielt for Lydia og David, så de også på denne måde kan danne sig et billede af Danmark og danskerne. Af skemaet fremgår de særlige anledninger, hvor lederparret medvirker ved arrangementer i Roskilde Baptistkirke. Såfremt enkelte læsere skulle have lyst til deltage i Lydia & Davids arrangementer i Jylland, kan man kontakte Jan Johannsen for nærmere information om tid og sted. Jan Johannsen Tlf. 46 38 49 50 E-mail: jj@rbknet.dk Dag Arrangement Tirsdag 2. Lydia og David ankommer og modtages af menighedens ledelse Onsdag 3. Besøg hos menigheder og - lørdag 6. organisationer i Jylland Søndag 7. Gudstjeneste, hvor David prædiker Søndag 7. Lovsangsaften med Lydia og David kl. 19.00 Arrangeret af kirkens lovsangsgruppe Mandag 8. kl. 19.30 Emmanuel aften. Et arrangement for alle venner, sponsorer, volontører og alle interesserede med billeder og beretninger fra børnehjemmet. Tirsdag 9. Lydia og David rejser tilbage til Emmanuel Læs i næste nummer af Baptistkirken i Roskilde en varm hilsen fra Merethe og Jordan i Honduras. 5
Hvad er Lovsang Tilbedelse hvor vi fokuserer på Guds storhed og majestæt og som børn kommer til vor himmelske far og erklærer Ham vor kærlighed. Bibelen er fuld af lovsang og opfordringer til at lovsynge Gud under alle forhold. Når Gud opfordrer os til at ære Ham, inviterer Han os til at glæde os i Ham! siger C.S.Lewis Men hvad er lovsang? Lovsang er mange ting. Vi har mange lovsange eller salmer i vore salmebøger. Sange, der ofte er flere hundrede år gamle, og vi har lovsange i moderne forståelse. Sidstnævnte som regel små vers med enkle tekster og rytmiske melodier, ofte direkte bibeltekster eller udledt herfra. Lovsangen skal ses som et vigtigt redskab i gudstjenesten til at hjælpe den enkelte til at takke, tilbede og bede til Gud med ord og følelser. Lovsangen er også en åndelig tjeneste, som åbner en vej for Guds Hellige Ånd og fylder os med ægte glæde og kærlighed. Vi møder Kristus, og Han møder os i lovsangen. Lovsang er mange ting Jubel hvor vi giver udtryk for vor glæde. Taksigelse hvor vi takker Ham for hvad Han har gjort i vort liv. Indvielse hvor vi beder Ham rense og forny os. Proklamation hvor vi udrustet i Guds fulde rustning byder den onde trods. 6 Af Ole Bækgaard Tænker du som jeg gjorde Det var en stor mundfuld og svarer måske slet ikke til dine oplevelser, kære læser. Du tænker muligvis, som jeg engang gjorde: hvorfor skal man dog udsættes for disse banale tekster og moderne rytmiske melodier, der næsten ikke er til at lære for et modent menneske. Er det ikke bare noget, der hører ungdommen til? Hvad er der i vejen med de gode, gamle salmer, der har været brugt i århundreder til glæde og opbyggelse for menigheden? Jeg tror godt, jeg kan sætte mig ind i din situation, da ovennævnte som anført var de tanker jeg havde. Tilpasningstid Lad mig ærligt bekende, at jeg personligt skulle have en lang tilpasningstid, inden jeg kunne acceptere moderne lovsang i kirken. I begyndelsen irriterede de mig temmelig meget, og jeg demonstrerede ved ikke at synge med. Da jeg selv i adskillige år har skrevet salmer og sange, og altid har lagt megen vægt på teksterne og selvfølgelig også at melodierne var sangbare og harmoniske, havde jeg svært ved at vænne mig til lovsangene, sådan som primært vore unge fremførte dem. Imidlertid hørte jeg dem mere og mere i kirken, på plader og CD er, og også i vort hjem hørte jeg de unge synge dem hele tiden.
Man kan jo ikke bare melde sig ud af kirke, familie og alle de steder hvor lovsangen forekommer, så jeg gav mig til at analysere fænomenet og fandt frem til følgende: For det første er lovsang absolut ikke noget nymodens, læs blot Davids salmer, hvor lovsangen bruges som tilbedelse, som jubelsang eller som stille bøn. I Matt. 26.30, lige efter at Jesus havde indstiftet den hellige nadver, og umiddelbart før Peter fornægter Herren, læser vi: og da de havde sunget lovsangen, gik de ud til Oliebjerget - - Der er tilsyneladende altid en grund og en tid til at prise Gud i lovsang! Også gamle lovsange Alverdens salmetraditioner omfatter i højeste grad lovsangen som de kristnes fælles tilbedelse og pris til Gud. Også i vort eget land, i vor danske salmesang, finder vi lovsangen naturligt mellem alle andre emner. Tænk bare på: Lovsynger Herren min mund og mit hjerte (Grundtvig 1836) Lover den Herre (Neander 1679) eller vor højt elskede: Almagts Gud (fra det 4.århundrede og bearbejdet i 1771) og hvad med: Hellig, hellig, hellig (Heber 1826) De forskellige tider har sine lovsange, nogle går vel ud, andre lever i århundreder, og nye kommer heldigvis til. I vor tid lovsynges der på melodier, der matcher den tid vi lever i. Vi kan ikke med rimelighed forlange, at vor tids unge skal kunne synes lige så godt om vore gamle salmer, som ikke altid taler ind i deres egen tid. Og forventer vi, at mennesker der ikke plejer at komme i kirken også automatisk skulle kunne lide vore gamle fortidige salmer, er vi nok ikke helt realistiske. At de ville kunne lære at sætte pris på disse gamle, dejlige salmer er vel ikke umuligt, men absolut ikke en selvfølge. Tankevækkende Jeg skulle tale i en kirke sidste år netop om emnet lovsang, og under spørgerunden var der en moden mand, der gav udtryk for, at han ikke kunne klare de der nye lovsange, hvorfor skulle det nu til osv. Inden jeg nåede at svare, var der en jævnaldrende mand, der rejste sig og mindede den første om dengang, de var unge og havde stået på byens torv og til eget guitarspil sunget, ja pudsigt nok: lovsange. Dengang hed sangene Perleporten, - Vi vandrer til Zion o.l. gode gamle sange, der var moderne dengang! Tankevækkende ikke? Da jeg måtte ændre min stillingtagen til begrebet lovsang, var det på grund af, at jeg så hvilken værdi lovsangen havde. Unge mødte Kristus, og kirkefremmede blev grebet og mødte evangeliet gennem lovsangen også på trods af de enkle tekster og for mig vanskelige melodier. Men også fordi jeg selv blev velsignet og fik en fornyelse i mit liv. Ja, jeg måtte sadle om, bede Gud give mig forståelse og lære at acceptere de enkle tekster og de rytmiske melodier. Gud gav mere end jeg bad Ham om. I dag elsker jeg de nye lovsange og de kære gamle salmer (og lovsange) af hele mit hjerte. Det der virkelig betyder noget er, at vi er ærlige, elsker Herren og respekterer hinanden, så bliver lovsangen til alle tider en harmonisk symfoni i Guds øre. 7
8 Kend din menighed Kend din menighed er en artikelserie, der sætter fokus på de mange mennesker, vi ser søndag efter søndag, men som vi måske ikke kender særlig godt. Af Peter Wiik Lene og Erik Hein mødte hinanden i 1985 gennem den kristne organisation YFC (Youth for Christ), hvor de begge arbejdede ud fra kontoret i Grindsted. De blev gift i 1986 og har 2 børn, Lisa på 16 år og Anja på 13 år. Familien bor i Vindinge og trives rigtig godt der. Både Lene og Erik elsker at gå i haven, hvor de hygger sig med blomsterbedene, stauderne og urtebedet. Der er et rigt dyreliv i hjemmet, hvor der bor flere hunde, katte og kaniner til stor glæde for ikke mindst børnene. Lene (42 år) er fra Vesterhede, en lille landsby nær Grindsted. Her voksede hun op med sine forældre og 2 søskende. Begge forældre var lærere og begge arbejdede på Vesterhede Skole, og bla. havde Lene sin mor til dansk i 7 år. Familien boede på selve skolen, idet Lenes far var skoleleder. Familien gik i folkekirken. Forholdet til Gud betød meget for Lene allerede i en ung alder, og efter konfirmationen var hun tæt knyttet til Indre Mission og KFUM & K, hvor der var et rigtigt godt arbejde for de unge. Lene blev student i 1982 og begyndte herefter at arbejde for YFC. Først 4 måneder på kontoret i Grindsted og herefter 1 år i Århus, hvor hun var med i et kaffebar-arbejde, ligesom hun var medansvarlig for teenarbejdet. I 1984 drog Lene til staten, Indiana i USA, hvor hun arbejdede på en YFC base i 14 måneder. Det var en meget spændende periode, hvor Lene bla. arbejde med unge mennesker, som var kommet ud på et skråplan i livet. I august 1985 tog hun endnu en tørn på kontoret i Grindsted. Her mødte hun Erik for første gang. Efter at Lene og Erik blev gift, flyttede de til Hedevænget i Roskilde. Lene tog en uddannelse som socialpædagog og blev færdig i 1989. Familien flyttede til Vindinge, hvor Lene arbejdede som dagplejemor. I 1994 blev hun b ø r n e h a v e - klasseleder på Vindinge Skole i et projekt for t o s p r o g e d e børn. Senere arbejdede hun 5 år på Himmelev Skole og arbejder nu på Lindegårdsskolen i Slangerup som børnehaveklasseleder, samtidig med, at hun læser til lærer på merituddannelsen. Erik (43 år) er fra Ågerup. Allerede som ung var han meget politisk interesseret og var medlem af DSU og fik hurtigt en række politiske tillidshverv. Som 16-årig rejste han til USA, hvor han var udviklingsstudent nær Boston. Her oplevede han sin første
introduktion til kristendommen. Efter at have færdiggjort sin HH. på Amtsgymnasiet i 1983, skulle værnepligten aftjenes hos Sydsjællandske CFkolonne i Næstved. Her stødte den røde DSU er ind i Preben Vang, som var glødende kristen. Efter mange samtaler med Preben, tog Erik imod Jesus på kasernen, og allerede under soldatertiden knyttede han sig til Baptistkirken i Roskilde. Efter YFC-tiden og giftemålet med Lene, startede Erik som buschauffør. Følte i 1989 kald til at læse til præst på Missionsforbundets skole i Kristianssand, men måtte opgive tanken, idet flere praktiske forhold tilsyneladende spændte ben for planen. Fra 1990 har Erik været driftsleder i flere større busselskaber og arbejder i dag som adm. direktør i Partner bus og Netbus. Han er utrolig glad for sit arbejde, hvor han bla. ser det som sin store opgave at motivere og opmuntre medarbejderne omkring ham. Både Lene og Erik har været rigtig glade for de 40 målrettede dage, som netop er afviklet i kirken. Ikke mindst fællesskabet i den celle-gruppe, som de var en del af under kampagnen, fungerede rigtigt godt. Derfor glæder de sig over, at den gruppe fortsætter, og at de således fortsat kan se frem til at skulle mødes med vennerne dér en gang om måneden. Baptistkirken -i ny indpakning! Ny teknologi - skaber nye muligheder og besparelser. Bladet Baptistkirken startede i sin tid som et duplikeret blad, skrevet på skrivemaskine og møjsommeligt klippet og klistret sammen, før bladet blev mangfoldiggjort via sort/ hvid kopiering. Efterhånden som bladets læserskare blev udvidet, var der behov for en lidt bedre kvalitet, hvorfor kopieringen blev lagt i hænderne på en bogtrykker. For få år siden påbegyndtes en fuldelektronisk redigering af artikler og billedmateriale, men efter trykningen har bladet i alle årene været foldet og hæftet delvist manuelt - ét blad ad gangen for hvert af de 800 eksemplarer - hver måned!!! Udviklingen indenfor kopimaskineteknikken betyder nu, at vi kan trykke, folde og hæfte bladene fuldautomatisk i én arbejdsgang - endda med muligheden for 4-farve tryk. Vi forventer en årlig besparelse på menighedens budget med den nye teknologi, idet prisen er lavere ved kopiering end for bogtrykningen. Samtidig spares næsten en hel arbejdsdag pr. bladnummer for vore frivillige medarbejdere i forbindelse med samling og hæftning. Som nævnt bliver der lidt større frihedsgrader mht. brug af farver, specielt i forbindelse med billeder og illustrationer, til gengæld er der stadig en marginalsforskel op til bogtrykskvalitet. Vi håber dog, at alle vore læsere vil tage godt imod det nye tryk, som på sigt skulle komme alle til gode. Men kom gerne med kommentarer til bladets kvalitet og udformning - også meget gerne oplæg til indhold eller færdige artikler. Kommentarer kan sendes til redaktøren: Anne Dorthe Johannsen e- mail: adj@glimpse.dk 9
Maj 2006 tir 2. kl. 18:00 Spejder on 3. kl. 14:00 Seniormøde. Vores møde med Nagaland og dets befolkning ved Kirsten og Axel Grarup kl. 18:00 Vækstgruppesamling - tilmelding@rbknet.dk to 4. kl. 19:00 Teen gruppen lø 6. kl. 08:50 Spejderne - Flokdag i Nyrup kl. 14:00 Aglow kl. 19:00 Waterwalk - Gudstjenste for unge sø 7. kl. 10:30 Gudstjeneste v/ Lydia og David Martinez og Jan Johannsen. For hele familien kl. 12:00 Caféen er åben kl. 14:00 Åbent hus for singlepiger hos Lene og Artur Sørensen kl. 19:00 Lovsangsaften ti 9. kl. 18:00 Spejder to 11. kl. 19:00 Teen gruppen sø 14. kl. 09:30 Morgengudstjeneste v/ Torsten Højberg kl. 10:20 Caféhygge kl. 11:00 Formiddagsgudstjeneste v/ Torsten Højberg og Leif Nielsen. For hele familien ma 15. kl. 18:30 Møde i Gyldenløvesgildet - Emne:»Hjemløs i livet«v/lis Winning Vognstrup, KFUK, alle er velkomne. ti 16. kl. 18:00 Spejder on 17. kl. 14:00 Seniormøde. Bibeltime v/torsten Højberg to 18. kl. 19:00 Teen gruppen sø 21. kl. 09:30 Morgengudstjeneste v/ Jan Johannsen kl. 10:20 Caféhygge kl. 11:00 Lovsangsgudstjeneste for hele familien ti 23. kl. 18:00 Spejder sø 28. kl. 10:30 Gudstjeneste v/ Hanne Wilki Nielsen og Klaus Andersen For hele familien kl. 12:00 Caféen er åben ti 30. kl. 18:00 Spejder 10
Aglow Lørdag 6. maj kl. 14:00 Taler: Bente Dyssegård Jensen Tilmelding til Lene Tandrup Sørensen tlf. 46 37 01 60 Det for mænd Lørdag 13. maj kl. 9:00 Café Cadeau H.C. Ørstedsvej 28, Frederiksberg Yderligere information Erik Kristiansen tlf. 46 36 25 37 Kvindekredsen indbyder til Økumenisk Kvindestævne Fællesskabets Dag i Svendborg 6. og 7. maj 2006 Tema: Under Guds telt. Yderligere information Inge Krabbe tlf. 46 37 34 88 Lovsangsaften søndag 7. maj kl. 19:00 Kom og vær med i lovprisning og tilbedelse sammen med David og Lydia Martinez fra Honduras. Der vil fortrinsvis blive sunget engelske sange denne aften. Bedemøder i Baptistkirken De kom i enighed i templet hver dag jublende og oprigtige af hjertet priste de Gud og havde hele folkets yndest Ap.G. 2, 46-47 Onsdag kl. 17:00-18:00 i rum 11 for mænd Fredag kl. 10:30-11:30 i biblioteket Søndag kl. 10:00 v. gudstjeneste 10:30 Redaktion: Anne Dorthe Johannsen (ans.) tlf. 46 38 49 50 adj@glimpse.dk Layout og sats: Anne Dorthe Johannsen Tryk: Eget tryk Oplag: 800 eksemplarer Distribution: Jane Daugaard Indlæg til redaktionen: Mrk: Bladet»Baptistkirken«Vindingevej 32 4000 Roskilde Eftertryk tilladt, dog kun efter aftale med ansv. Menighedens kontaktadresser: Præster: Torsten Højberg tlf. 55 82 64 65 mobil 30 25 46 33 træffes ikke fredag th@rbknet.dk Claus Bækgaard tlf. 46 37 24 49 cb@rbknet.dk Rino Pagels rp@rbknet.dk tlf. 61 27 19 75 Sekretær: Jane Daugaard jd@rbknet.dk Træffes på kirkens kontor tirsdage kl. 18-19.30 tlf. 46 35 46 33 Kasserer: Lizzi Lynge Nielsen tlf. 46 32 46 23 Giro: 6 01 31 47 Menighedens hjemmeside www.baptistkirke.dk 11
Afsender Baptistkirken i Roskilde Vindingevej 32 4000 Roskilde Baptist! - Hvad er det? Baptist: En baptist er først og fremmest en kristen, en person som tror på Gud og forsøger at erfare mere om Gud gennem Bibelen og bønnen. Som kristen er man frelst ved troen på Jesus Kristus; Guds søn, som døde for alles synd, men genopstod og lever i dag. Baptist: Baptistkirken hører til den store familie af kristne kirker. I Danmark er det en frikirke på linje med Pinsekirken. I modsætning til Folkekirken døber baptister ikke spædbørn, men velsigner dem. Uanset alder døbes den enkelte efter eget ønske på bekendelse af troen på Jesus Kristus som Frelser og Herre. Det sker ved fuld neddykkelse i kirkens dåbsbassin. Baptist: På verdensplan er Baptistkirken et af de største kirkesamfund med ca. 47 mill. medlemmer (foruden udøbte børn). I USA er Baptistkirken landets største kirkesamfund. Det overgår f. eks. langt den Lutherske Kirke, den som vi kender her i landet som Den Danske Folkekirke. Baptist: Her i Roskilde er Baptistkirken en menighed på knap 260 medlemmer. Kirken ligger på Vindingevej 32. Menighedens aktiviteter er mangesidede, bl. a. gudstjeneste, spejderarbejde, ungdomsklub, ældrearbejde. Alle er velkomne til at besøge menigheden gennem disse aktiviteter. Baptist: Roskilde Baptistmenigheds blad informerer om, hvad der sker i menigheden. Bladet deles ud på skift i boligkvarterer i byen. Hvis De har fået bladet gennem husstandsomdeling, er det nødvendigt at give tilsagn til Jane Daugaard (se adresse side 11), for at modtage dette blad fast. Bladet tilsendes gratis og uforpligtende overalt i Danmark. u vågner blomsten af dvale Nog titter af knoppens ly; småfugle lystelig sjunger og svinger sig op mod sky. måfugle lystelig sjunger Sog kvidrer til vårens pris; de synger alle det samme, men hver på sin egen vis. e synger alle det samme Dog vorder ret aldrig træt; ej målte nogen Guds værker og blev af beundring mæt. j målte nogen Guds værker, Eog ingen hans id forstår; men øjet studser og frydes ved hver en fornyet vår. a, øjet studser og frydes, Jog hjertet får luft i sang: Den dag, da våren bli r evig, den kommer dog nok engang. hi dagen, da våren bli r evig, Tos loved vor frelser jo, og derfor glade vi sjunger og fæster til ham vor tro! J.C. Gerson 1845