Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Fødselsregisteret 1997-2001 2003:12

Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk URL: http://www.sst.dk/informatik_og_sundhedsdata/udgivelser_af_sundhedsstatistik.aspx?lang=da Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12, 2003 1

Fødselsregisteret 1997-2001 Offentliggørelse af fødselsregisteret 1997-2001 Med offentliggørelsen af denne rapport er Sundhedsstyrelsens medicinske fødselsregister reetableret. Fødselsstatistikken 1997-2001 baseres på dette register, som i øvrigt er en vigtig kilde for overvågning, forebyggelse og kvalitetssikring samt forskning inden for sundhedsvæsenet. Tabel 1 Antal levende 1997-2001 Det medicinske fødselsregister er baseret på indberetninger af fødsler til det centrale personregister (CPR) og til Landspatientregisteret (LPR). Mere end 99 pct. af fødslerne sker på hospital, og indberettes dermed til LPR, og for langt de fleste fødslers vedkommende hentes oplysningerne til fødselsregisteret fra LPR. Anmeldelse af hjemmefødsler og dødfødsler sker på blanket til Sundhedsstyrelsen. Nedenstående tabel viser, hvor mange levende børn der blev født fra 1997-2001 på henholdsvis sygehus og hjemme. Født på sygehus 66 526 65 351 65 354 66 253 64 762 Hjemmefødsler 580 610 587 643 542 Uoplyst 542 213 279 188 154 I alt levende 67 648 66 174 66 220 67 084 65 458 Født på sygehus, pct. 98,3 98,8 98,7 98,8 98,9 Hjemmefødsler, pct. 0,9 0,9 0,9 1,0 0,8 Uoplyst, pct. 0,8 0,3 0,4 0,3 0,2 Køn Drenge 34 749 34 058 33 879 34 432 33 475 Piger 32 899 32 116 32 341 32 652 31 983 Indberetninger til Sundhedsstyrelsen af dødfødsler Forskellige grænser me l- lem dødfødsel og abort Sene aborter som en del af dødfødselsopgørelsen I lighed med hjemmefødsler bliver dødfødsler indberettet til Sundhedsstyrelsen på blanket. I Danmark defineres en dødfødsel som fødsel ved en graviditetslængde på 28 uger eller mere af et barn som ikke udviser livstegn. Dermed afviger den danske grænse ved uge 28 fra de fleste andre europæiske lande og WHO, som har sat grænsen for dødfødsler ved 22 uger. Danmark har som Sverige og Frankrig fastlagt en grænse ved 28 uger og England ved 24 uger. For at kunne præsentere en internationalt sammenlignelig statistik suppleres de indberettede dødfødsler med senaborterne, som indberettes til Landspatientregisteret. Med senaborter menes her spontane eller provokerede aborter som finder sted efter at svangerskabet er mindst 22 uger gammelt (154 dage). Senaborterne indgår ikke som en del af fødselsregisteret, men er udtrukket fra Landspatientregisteret med det formål at frembringe en internationalt sammenlignelig statistik på området for dødfødsler. Omlysningen om, hvorvidt svangerskabet er stammer fra s-diagnosen (O30.x). Senaborterne vil ud over tabel 2 ikke indgå i den resterende del af nærværende artikel. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12, 2003 2

Uger den resterende del af nærværende artikel. Tabel 2 viser omfanget af senaborter, der kan betragtes som tidlige dødfødsler. Med en grænse for dødfødsler på 22 uger, således som den er i de fleste andre lande, vil det for perioden 1997 2001 betyde at antallet af dødfødsler øges med mellem 27 og 39 pct., eller at de tidlige dødfødsler vil udgøre mellem 18 og 28 pct. af alle dødfødsler. Tabel 2 Senaborter efter gestationsalder og 1997-2001 senaborter senaborter heraf senaborter senaborter heraf senaborter 22 38-33 4 33 3 33 1 42 1 23 29-27 2 18-37 2 18 1 24 12-14 - 6-14 1 13-25 7-5 - 3-4 - 2-26 7-3 - 4-6 - - - 27 3 1 5-3 - 7-6 - I alt 96 1 87 6 67 3 101 4 81 2 Faldende antal dødfødsler I tabel 3a er de dødfødsler som indberettes til Sundhedsstyrelsen, fordelt efter svangerskabets længde. Tabellen viser en tendens til fald i det samlede antal dødfødsler, der er faldet med knap 20 pct. over femårsperioden. Tendensen for den perinatale dødelighed, som belyses i tabel 6, peger i samme retning. Gestations - alder Tabellen viser også, at lidt mere end 2/3 af dødfødslerne sker til termin, det vil sige 37 uger eller derefter, når det gælder alle dødfødsler under et. Omkring 40 pct. af dødfødslerne for fødslernes vedkommende er præterme. Tabel 3a Død efter gestationsalder, 1997-2001 død død død død død 28 4-7 - 9 1 6-8 - 29 10 3 8 2 11 2 13 5 8 2 30 16 5 10 4 11 6 3 1 8 2 31 3 1 9 2 14 2 10 4 11 1 32 9 2 8 3 3 1 2-7 1 33 11 2 8 2 9 1 6 3 5 1 34 9 2 13 1 12 1 6-7 2 35 20 2 18 3 10-9 1 21 3 36 19 3 17 3 16 1 17 2 11 2 37 31 8 28 6 21 5 23 6 38 2 38 55 10 49 8 34 7 25 3 30 4 39 32 5 36 6 49 8 41 4 37 6 40 58 3 60 2 42 6 42 5 35 2 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12, 2003 3

Tabel 3a Død efter gestationsalder, 1997-2001, (fortsat) Gestations - alder død død død død død 41 41 4 28 2 33 2 26 1 32 5 42 11 1 11 2 12-12 4 12 3 43 2 - - - 2 - - - 2 - Uoplyst 19 4 15 8 14 3 15 6 13 4 I alt 347 53 320 50 298 45 253 44 280 38 Fødselsvægt Tabel 3b viser dødfødslerne efter fødselsvægt. Af tabellen ses, at mere end halvdelen af dødfødslerne gælder børn med en fødselsvægt under 3 kg, og at knap 20 pct. af dødfødslerne udgøres af de lavvægtige børn som vejer mindre en 1.500 g. Tabel 3b Død efter og fødselsvægt 1997-2001 død død død død død <500 2 1 - - 2 1 1-3 - 500-999 19 3 29 3 16 3 21 4 19 2 1000-1499 37 6 29 3 30 5 23 6 23 3 1500-1999 40 7 39 4 29 1 27 4 26 1 2000-2499 51 5 30 4 36 5 20 3 35 5 2500-2999 64 3 53 5 40 3 42 2 45 5 3000-3499 35-40 1 51 5 33 2 37 1 3500-3999 32-34 - 40 1 28 1 35 6 4000-4499 19-17 - 11-10 - 7 2 4500+ 12-6 - 7 1 10-8 - Uoplyst 36 28 43 30 36 20 38 22 42 13 I alt 347 53 320 50 298 45 253 44 280 38 Perinatal -, neonatal-, og spædbørnsdødelighed Spædbørnsdødelighed er opgjort på basis af CPR Fra CPR har Sundhedsstyrelsen indhentet oplysninger om alle de dødsfald, som har fundet sted blandt levende. I kraft af at CPR har oplysninger om datoen for hændelsen er det muligt at beregne levetiden i dage og dermed at præsentere en statistik over spædbørnsdødeligheden. Oplysningerne er indhentet i foråret 2003, hvilket betyder at det er muligt at belyse spædbørnsdødeligheden frem til og med fødselsårgangen 2001. I tabel 4 præsenteres en statistik for den neonatale dødelighed, som omfatter de levende, der dør inden de første 28 dage, det vil sige mellem dag 0 og dag 27, og i tabel 5 spædbørnsdødeligheden, som inkluderer dødsfald inden for det første leveår. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12, 2003 4

Tabel 4 viser fordelingen af dødsfaldene efter svangerskabets længde og efter fødselsvægt for de levende børn som dør inden for de første fire uger. Sammenholdt med raterne i tabel 6 kan der ikke spores nogle entydige udviklingstendenser med hensyn til stigning eller fald i den neonatale dødelighed. Neonatal dødelighed størst for de lavvægtige De fleste dør i første leveuge Tabellen viser en klar tendens til, at langt de fleste, som dør i den første leveuge har en lav fødselsvægt. I 2001 vejede mere end 80 pct. af de børn der døde inden for den første leveuge mindre end 1500 g. Tabellen viser endvidere en tendens til at halvdelen af de børn der dør i den første leveuge er født for tidligt, det vil sige før 37 uger. Tabellen viser endvidere at blandt de børn, som dør i inden for de første fire uger, dør mere end tre fjerdedele inden for den første uge. Tabel 4 Neonatale dødsfald efter gestationsalder, og fødselsvægt Dage Uger 22 5-4 - 1 - - - 2 - - - 5-1 - 3 - - - 23 6 1 - - 6-1 - 6-2 - 14 1 7-8 1 2-24 18-6 - 5 2 2 2 8 1 3-7 5 2 3 18 2 11 1 25 13 3 8-11 4 5 3 7 1 2-4 1 1-5 4 1 2 26 6 2 1-8 1 3-6 - 4-5 1 3-8 3 2 1 27 11 3 3 1 7 1 2 1-2 - - 5 1 1-6 1 2-28 6 2 - - 4-1 - 9-2 - 9 1 3-3 2 - - 29 2 2 1 1 5 2 2 1 7-1 - 6 - - - 5 1 4-30 4 1 2-7 - - - 7 1 2-7 - - - 5 1 1-31 2 2 1-5 - - - - - - - 6 2 2 2 5 - - - 32 3 - - - 8 1 - - 5-2 - 4 - - - 1 2-1 33 8 1 4-6 2 1-4 2 - - 7 3 2-2 1 - - 34 6 3-1 8-3 - 6-1 - 6 1 - - 2 2 - - 35 6 - - - 4 2 2-5 3 - - 6 4 1-6 2 3 1 36 11 3 4-2 1 - - 9 1 - - 13-5 - 11-4 - 37 18 6 4-9 1 - - 7 2 1-18 4 3 2 10 3 3 1 38 23 3 6 1 19 2 6 1 21 7 5-27 4 5 1 15 7 5 1 39 19 3 2-11 4 - - 19 5 2-18 6 2 1 17 9 3-40 18 6 1-15 7 2-16 6-1 21 5 3 1 20 7 - - 41 21 7 - - 20 3 - - 14 5 - - 16 5 1-10 8 1 1 42 10 2 - - 13 4 - - 7 2 - - 8 3 1-5 2 - - 43 1 - - - - - - - - - - - 1 1 - - 1 - - - Uoplyst 3 - - - 8-2 - 3 - - - 5 - - - 6-2 - I alt 220 50 47 4 182 37 32 8 168 38 27 1 218 48 43 10 172 58 44 9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12, 2003 5

Tabel 4 Neonatale dødsfald efter gestationsalder, og fødselsvægt, (fortsat) Dage Fødselsvægt <500 46 7 18 1 42 5 13-25 2 5 1 36 6 11-38 4 17 2 500-999 59 12 22-42 7 13 5 47 6 13-56 8 22 4 53 13 17 5 1000-1499 22 6 2 1 18 2 2 1 21 2 4-19 4 2 2 19 9 6 1 1500-1999 16 2 4-18 5 1 1 15 2 1-20 6 3 1 11 1 2-2000-2499 18 4-1 15 1 1-5 9 2-15 3 3 1 13 7-1 2500-2999 12 2 1-12 6-1 15 1 1-24 7-1 11 6 1-3000-3499 18 12-1 19 2 2-15 8 1-22 8 2-14 9 - - 3500-3999 18 2 - - 8 7 - - 17 6 - - 15 4-1 7 6 1-4000-4499 7 2 - - 3 1 - - 6 1 - - 6 2 - - 6 2 - - 4500+ 4 1 - - 5 1 - - 2 1 - - 5 - - - - 1 - - I figur 1 er den procentvise fordeling af neonatale dødsfald illustreret. Omkring 80 procent af de levende som dør inden for de første 28 dage, dør inden for de første 7 dage. Figur 1 Procentvis fordeling af neonatale dødsfald 1997-2001 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 døgn døgn I tabel 5 vises antallet af levende, som dør inden for det første leveår. Sammenholdt med tabel 4 kan man se at det er langt de fleste, som dør inden for det første leveår, som dør inden for de første fire uger. I mellem 1997 og 2001 svinger denne andel mellem 72 og 77 pct. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12, 2003 6

Tabel 5 Spædbørnsdødeligheden: Dødsfald inden for det første leveår efter gestationsalder, og fødselsvægt 1997-2001 Gestationsalder (uger) 22 5 4 1-2 - 5 1 3-23 7-6 1 6 2 15 7 9 2 24 18 6 7 4 11 3 12 5 21 12 25 16 8 17 8 11 2 6 2 10 4 26 8 1 10 3 7 5 6 3 13 4 27 14 4 10 4 3-9 2 9 2 28 8-4 1 10 2 10 3 5-29 6 2 7 3 7 1 6-7 4 30 5 2 8-9 3 7-7 2 31 7 1 5 - - - 9 5 8 1 32 4 1 9-7 2 5-3 1 33 9 4 10 3 6-13 3 4-34 10 1 8 3 6 1 12-6 - 35 6-7 2 9-13 2 11 4 36 18 5 8 1 13 1 17 7 14 5 37 33 4 19 1 18 2 26 5 22 5 38 40 8 29 7 34 5 43 7 34 9 39 35 3 31-34 2 43 4 42 3 40 35 1 36 2 42 1 43 4 44-41 43-31 - 30-31 1 29 2 42 20-25 - 14-17 1 13-43 2 - - - - - 2-1 - Uoplyst 3-9 2 3-5 - 6 2 I alt 352 55 297 45 282 32 355 62 321 62 Fødselsvægt (gram) 500-999 73 22 55 18 60 14 71 29 71 23 1000-1499 32 3 23 5 28 5 26 6 35 7 1500-1999 23 5 28 4 21 1 30 4 18 4 2000-2499 29 3 25 1 17 3 28 5 27 1 2500-2999 30 2 29 2 28 2 48 2 30 3 3000-3499 53 1 40 2 50 1 54 3 47 2 3500-3999 37-29 - 37-30 1 31 1 4000-4499 13-11 - 11-15 - 11-4500+ 6-7 - 3-7 - 4 - Uoplyst 56 19 50 13 27 6 46 12 47 21 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12, 2003 7

Definition af de forskellige dødelighedsmål Børnene, som er døde inden for det første leveår, og dødfødslerne sættes sædvanligvis i forhold til antallet af. Der præsenteres fem perinatale dødelighedsmål: Død: Død pr. 1.000. Perinatal dødelighed: Summen af død og døde indenfor de første 7 døgn pr. 1.000. Tidlig neonatal dødelighed: Levende, som er døde inden for de første 7 døgn pr. 1.000 levende. Neonatal dødelighed: Levende, som er døde inden for de første 28 døgn pr. 1.000 levende. Neonatal dødelighed omfatter dermed tidlig neonatal dødelighed. Postneonatal dødelighed: Børn, som er døde efter det 28. døgn men inden for det første leveår pr. 1.000 levende. Spædbarnsdødelighed: Døde inden for det første leveår pr. 1.000 levende. Spædbørnsdødeligheden omfatter dermed neonatale og postneonatale dødsfald. Tabel 6 Udviklingen i de perinatale dødelighedsmål 1997-2001 67 995 66 494 66 518 67 337 65 738 levende 67 648 66 174 66 220 67 084 65 458 Død 347 320 298 253 280 Antal perinatalt døde 567 502 466 471 452 Antal tidligt neonatalt døde 220 182 168 218 172 Antal neonatalt døde 270 219 206 266 230 Antal postneonatalt døde 82 78 76 89 91 Antal døde inden for det første leveår 352 297 282 355 321 Perinatal dødelighed 8,3 7,5 7,0 7,0 6,9 Tidlig neonatal dødelighed 3,3 2,8 2,5 3,2 2,6 Neonatal dødelighed 4,0 3,3 3,1 4,0 3,5 Postneonatal dødelighed 1,2 1,2 1,1 1,3 1,4 Spædbørnsdødeligheden 5,2 4,5 4,3 5,3 4,9 Svangerskabets længde Gestationsalder for alle I tabel 7 findes en opgørelse over alle børn efter svangerskabets længde. Tabellen omfatter alle levende- og død, som findes i fødselsregisteret. For så vidt angår de levende, er der en særskilt opgørelse for, hvor mange af disse der er. Tabellen viser at andelen af for tidligt holder sig nogenlunde konstant i perioden for så vidt angår de levende, som fødes inden uge 32. Der er en svagt sigende tendens med hensyn til fødsler inden uge 37. Stor andel af tvillinger der fødes for tidligt Der er lavet en særskilt beregning for sfødsler, som viser at omkr. 32 og 36 pct. af alle børn, som er s, fødes for tidligt, det vil sige før 37. svangerskabsuge. 8 pct. af fødslerne sker inden uge 32, hvor den tilsvarende andel for de enkelt er omkring 1 pct. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12, 2003 8

Tabel 7 fordelt efter svangerskabets længde <32 uger 1997 1998 1999 levende Flerfold lev.f. levende Flerfold lev.f. levende Flerfold lev.f. 22 7 7 4 2 2-3 3-23 7 7-8 7 1 8 8 2 24 23 21 7 11 11 6 23 22 7 25 33 33 13 35 35 14 37 37 11 26 32 31 7 40 38 13 52 51 16 27 62 62 13 60 58 17 45 43 10 28 77 73 18 78 71 21 92 83 24 29 85 75 26 91 83 33 97 86 30 30 149 133 39 176 166 50 163 152 43 31 178 175 66 171 162 59 165 151 55 32-36 uger I alt 653 617 193 672 633 214 685 636 198 32 214 205 70 254 246 77 254 251 81 33 305 294 105 336 328 101 360 351 123 34 560 551 167 535 522 169 513 501 137 35 789 769 181 892 874 207 789 779 184 36 1 497 1 478 295 1 451 1 434 359 1 498 1 482 344 37+ uger I alt 3 365 3 297 818 3 468 3 404 913 3 414 3 364 869 37 3 026 2 995 488 3 184 3 156 497 3 235 3 214 537 38 7 368 7 313 627 7 364 7 315 624 7 543 7 509 641 39 14 011 13 979 242 13 431 13 395 227 13 746 13 697 217 40 19 908 19 850 127 19 042 18 982 81 18 600 18 558 58 41 12 952 12 911 17 12 968 12 940 24 12 885 12 852 10 42 5 608 5 597 11 5 632 5 621 12 5 673 5 661-43 407 405-359 359-300 298 - I alt 63 280 63 050 1 512 61 980 61 768 1 465 61 982 61 789 1.463 Uoplyst 697 684 21 374 369 12 437 431 34 Total 67 995 67 648 2 544 66 494 66 174 2 604 66 518 66 220 2 564 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12, 2003 9

Tabel 7 fordelt efter svangerskabets længde, (fortsat) <32 uger 2000 2001 levende Flerfold lev.f. levende Flerfold lev.f. 22 7 6 1 3 3-23 17 17 7 10 10 2 24 17 17 6 34 33 16 25 28 28 10 36 36 10 26 40 39 11 44 44 12 27 55 53 14 77 73 28 28 98 92 41 79 71 22 29 98 85 21 102 94 31 30 123 120 37 149 141 56 31 202 192 77 166 155 58 32-36 uger I alt 685 649 225 700 660 235 32 255 253 110 278 271 102 33 378 372 113 403 398 147 34 546 540 156 586 579 197 35 857 848 218 960 939 296 36 1 598 1 581 346 1 653 1 642 416 37+ uger I alt 3 634 3 594 943 3 880 3 829 1 158 37 3 615 3 592 561 3 572 3 534 605 38 8 157 8 132 651 8 203 8 173 664 39 14 692 14 651 168 13 845 13 808 128 40 18 515 18 473 32 17 730 17 695 33 41 12 458 12 432 9 12 270 12 238 20 42 5 007 4 995 15 5 090 5 078 7 43 266 266-226 224 - I alt 62 710 62 541 1 436 60 936 60 750 1 457 Uoplyst 308 300 11 222 219 10 Total 67.337 67 084 2 615 65 738 65 458 2 860 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12, 2003 10

Fødselsvægt Tabel 8 fordelt efter fødselsvægt 1997-2001 Fødselsvægt lev. I lighed med grupperingen af de efter levende- og dødfødsler og i ovenstående tabel opgøres her antallet af efter fødselsvægt. Flerfold lev. lev. Flerfold lev. lev. Flerfold lev. lev. Flerfold lev. lev. <500 2 - - - - - 2 - - 1 - - 3 - -- 500-999 199 180 45 201 172 55 221 205 46 211 190 60 230 211 63 1000-1499 386 349 107 394 365 123 398 368 129 381 358 121 401 378 130 1500-1999 750 710 255 782 743 264 714 685 244 770 743 285 802 776 330 2000-2499 2 006 1 955 528 1 957 1 927 574 1 961 1 925 539 1 993 1 973 587 2 119 2 084 721 2500-2999 7 502 7 438 842 7 145 7 092 828 7 088 7 048 811 7 210 7 168 867 7 362 7 317 978 3000-3499 20 462 20 427 452 19 929 19 889 444 19 774 19 723 447 19 879 19 846 439 19 754 19 717 469 3500-3999 22 437 22 405 85 22 236 22 202 73 22 102 22 062 84 22 417 22 389 69 21 772 21 737 55 4000-4499 10 231 10 212 11 10 206 10 189 11 10 724 10 713 6 10 956 10 946 14 10 207 10 200 7 4500+ 2 528 2 516 4 2 651 2 645-2 535 2 528-2 802 2 792 2 2 442 2 434 2 Uoplyst 1 492 1 456 215 993 950 232 999 963 258 717 679 171 646 604 105 Total 67 995 67 648 2 544 66 494 66 174 2 604 66 518 66 220 2 564 67 337 67 084 2 615 65 738 65 458 2.860 Flerfold lev. Fødselsvægt kombineret med svangerskabets længde. Tabel 9 viser fordelingen af fødselsvægt efter svangerskabets længde for enkelt, som er levende. Tabel 9 Fødselsvægt og gestationsalder for levende enkelt 1997-2001 1997 Fødselsvægt Gestationsalder 22-27 28-31 32-34 35-36 37+ Uoplyst I alt 500-999 60 43 9 3 19 1 135 1000-1499 33 124 54 10 18 3 242 1500-1999 - 88 192 103 71 1 455 2000-2499 - 15 286 366 749 11 1 427 2500-2999 - 5 128 694 5 750 19 6 596 3000-3499 2 10 16 410 19 470 67 19 975 3500-3999 1 6 5 102 22 157 49 22 320 4000-4499 - 2 6 35 10 119 39 10 201 4500+ - 1-5 2 497 9 2 512 Uoplyst 21 13 12 43 688 464 1 241 Total 117 307 708 1 771 61 538 663 65 104 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12, 2003 11

Tabel 9 Fødselsvægt og gestationsalder for levende enkelt 1997-2001, (fortsat) 1998 1999 2000 Fødselsvægt Gestationsalder 22-27 28-31 32-34 35-36 37+ Uoplyst I alt 500-999 61 40 5-10 1 117 1000-1499 22 126 59 10 23 2 242 1500-1999 - 97 203 90 84 5 479 2000-2499 1 16 290 350 691 5 1 353 2500-2999 2 7 131 722 5 377 25 6 264 3000-3499 1 9 32 423 18 915 65 19 445 3500-3999 2 9 8 92 21 964 54 22 129 4000-4499 0 6-31 10 102 39 10 178 4500+ 0 - - 8 2 628 9 2 645 Uoplyst 11 9 21 16 509 152 718 Total 100 319 749 1 742 60 303 357 63 570 500-999 84 51 6 2 14 2 159 1000-1499 20 129 63 10 14 3 239 1500-1999 - 88 178 97 73 5 441 2000-2499 2 7 296 343 727 11 1 386 2500-2999 1 3 166 699 5 343 25 6 237 3000-3499 1 14 29 428 18 739 65 19 276 3500-3999 - 16 6 109 21 779 68 21 978 4000-4499 - 1 6 19 10 652 29 10 707 4500+ - - 1 5 2 511 11 2 528 Uoplyst 10 11 11 21 474 178 705 Total 118 320 762 1 733 60 326 397 63 656 500-999 72 37 3 4 13 1 130 1000-1499 24 141 46 9 16 1 237 1500-1999 1 86 205 94 71 1 458 2000-2499 - 18 305 338 716 9 1 386 2500-2999 1 2 165 739 5 366 28 6 301 3000-3499 1 6 31 501 18 822 46 19 407 3500-3999 - 11 11 113 22 126 59 22 320 4000-4499 1 3 4 45 10 853 26 10 932 4500+ - - 1 11 2 773 5 2 790 Uoplyst 11 9 15 11 349 113 508 Total 111 313 786 1 865 61 105 289 64 469 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12, 2003 12

Tabel 9 Fødselsvægt og gestationsalder for levende enkelt 1997-2001, (fortsat) 2001 Fødselsvægt Gestationsalder 22-27 28-31 32-34 35-36 37+ Uoplyst I alt 500-999 92 37 4 2 11 2 148 1000-1499 25 124 65 13 19 2 248 1500-1999 1 87 210 85 61 2 446 2000-2499 - 16 318 362 660 7 1 363 2500-2999 - 5 162 774 5 379 19 6 339 3000-3499 1 10 24 468 18 708 37 19 248 3500-3999 1 6 4 105 21 514 52 21 682 4000-4499 2 2 3 29 10 143 14 10 193 4500+ - - - 14 2 415 3 2 432 Uoplyst 9 7 12 17 383 71 499 Total 131 294 802 1 869 59 293 209 62 598 Mødredødelighed En arbejdsgruppe har i Sundhedsstyrelsens regi udarbejdet en operationel definition af begrebet mødredødelighed. Dødsfaldene skal findes i den personkreds som har været i kontakt med hospital eller ambulatorium og som har haft en primær eller medvirkende diagnose inden for kapitel O, det vil sige en obstetrisk diagnose. Der er således tale om en diagnose som gælder graviditet, abort eller fødsel, og man kan tale om at denne gruppe er gruppen under risiko. Hvis der blandt disse kvinder findes registreret dødsfald, som tidsmæssigt kan sættes i forbindelse med datoen for den obstetriske diagnose eller abort/fødsel, defineres dødsfaldet som mødredødsfald (Maternal death). WHO har fastsat dette tidsrum fra den obstetriske begivenhed til døden indtræffer til 42 dage for at man kan tale om maternel død. Nogle forskere argumenterer for at dette tidsrum skal være 3 måneder. Ud over disse dødsfald, som findes blandt dem, der har været i kontakt med hospital eller ambulatorium, omfatter mængden af mødredødsfald naturligvis også de dødsfald blandt de kvinder, som ikke forinden har været i kontakt med hospital eller ambulatorium, men hvor primær, sekundær eller tertiær dødsårsag i følge dødsårsagsregisteret er inden for det obstetriske område (kapitel O). I det omfang det har været muligt suppleres statistikken om mødredødsfald med fødselsmåde, det vil sige, om der har været tale om en spontan fødsel eller om den er gennemført med hjælp af kop eller tang, eller kejsersnit før fødsels start eller kejsersnit efter at fødslen er startet. Disse oplysninger hentes fra fødselsregisteret. I årene fra 1997 til 1999, hvortil dødsårsagsregisteret pt. er opdateret, har der været i alt 42 kvinder, som er afgået ved døden inden for 90 dage efter en obstetrisk begivenhed. Anvender man 42-dages kriteriet er der tale om 31 dødsfald. Blandt disse kvinder er kun 21 optaget i fødselsregisteret, hvilket betyder, at svangerskabet i mange tilfælde ikke har ført til en fødsel. Antallet af dødsfald sættes i forbindelse med antallet af levende børn, således at der er mulighed for at den maternelle mortalitetsrate kan udregnes. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12, 2003 13

Tabel 10a Maternelle dødsfald 1997-1999 Den maternelle mortalitetsrate forstået som antal mødredødsfald pr. 100.000 levende har vist en tendens til et svagt fald over denne treårs periode. Det skal dog tilføjes, at konklusioner er behæftet med nogen usikkerhed, på grund af det ringe antal. 1997 1998 1999 Maternelle dødsfald 12 10 9 Levende 67 648 66 174 66 220 Maternel mortalitetsrate 17,7 15,1 13,6 Tabel 10b Maternelle dødsfald efter fødselsmåde og mors alder 1997-1999 Mors alder Maternelle dødsfald 1997 1998 1999 Levende - Maternelle dødsfald Levende - Maternelle dødsfald Levende <15 1 7 - - - 2 15-19 2 1 289-1 154-1 115 20-24 2 10 125 2 9 506 1 9 114 25-29 1 24 889 5 24 038 4 23 924 30-34 4 22 684 1 22 565 1 22 528 35-39 2 7 576 1 7 788 1 8 401 40-44 - 1 047-1 083 2 1 105 45-49 - 31 1 40-31 I alt 12 67 648 10 66 174 9 66 220 Fødselsmåde: Ingen fødsel 5-5 - 3 - Spontan 3 53 106 3 51 363 3 51 437 Kop eller tang - 5 371-5 263 1 4 880 Kejsersnit før fødsel - 4 552 1 4 689 2 4 550 Kejsersnit under fødsel 4 4 619 1 4 859-5 353 Antal børn i fødslen Antal børn efter Antallet af tvillinger er stigende I hospitalernes indberetning til Sundhedsstyrelsen indgår oplysning om antal børn i fødslen. Oplysning om stammer fra såvel en fle r- foldsgraviditetsdiagnose som aktionsdiagnose for mor og oplysning om resultat af fødsel hæftet på både mor og barn. Disse indberettede oplysninger sammenholdes med det faktisk konstaterede antal børn i hver enkelt fødsel med henblik på en eventuel justering af det oplyste antal. Der indsamles oplysninger om både levende og død fra hospitalerne samt blanketindberetninger om død. I tabel 11 ses antal børn, der s i de respektive år fordelt efter, hvor mange børn (levende- eller død), som var i fødslen. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12, 2003 14

Tabel 11 Fødsler efter 1997-2001 Enkelt 65 396 63 838 63 906 64 676 62 840 Tvillingefødsler 1 248 1 275 1 268 1 299 1 421 Trillingefødsler 34 37 25 21 22 Firlingefødsler 1 4 - - - I alt antal fødsler 66 679 65 154 65 199 65 996 64 283 Mors alder ved fødsel Beregning af mors eksakte alde r ved fødsel I fødselsregisteret beregnes morens alder som eksakt alder i dage på datoen for fødslen. Den generelle tendens til at de fødendes gennemsnitsalder stiger år for år genfindes også her trods den korte tidsserie på kun fem år. Tabel 12 Antal fødsler fordelt efter morens alder 1997-2001 Alder <15 6-2 1 3 15-19 1 281 1 149 1 116 1 075 1 041 20-24 10 063 9 442 9 051 8 580 8 097 25-29 24 610 23 789 23 620 24 067 23 621 30-34 22 268 22 088 22 099 22 538 21 434 35-39 7 386 7 576 8 196 8 494 8 809 40-44 1 033 1 071 1 084 1 211 1 240 45-49 32 39 31 30 38 I alt 66 679 65 154 65 199 65 996 64 283 Beregning af mors eksakte alder ved fødsel Antal fødsler efter paritet Der beregnes gennemsnitsalder for alle fødende under et og for de fødende efter paritet. Med paritet menes, hvor mange fødsler kvinden har gennemført inklusive den aktuelle. Tabellen viser hvorledes mødrene bliver ældre år for år i gennemsnit. Det gælder såvel første- som flergangsfødende. I tabel 13 ses antallet af fødsler efter paritet, det vil sige, hvor mange førstegangsfødende og flergangsfødende, der har været i de respektive år. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12, 2003 15

Tabel 13 Mors gennemsnitsalder efter paritet 1997-2001 Paritet 1 27,7 27,8 27,9 28,1 28,2 2 30,1 30,3 30,5 30,6 30,7 3 32,2 32,4 32,6 32,6 32,7 4 33,3 33,5 33,6 33,7 33,8 5+ 34,4 34,6 34,8 35,1 35,0 Uoplyst 29,8 30,0 28,9 29,2 29,5 I alt 29,6 29,7 29,8 30,0 30,1 Tabel 14 Antal fødsler efter paritet 1997-2001 Paritet 1 28 053 27 667 26 720 26 601 27 002 2 24 705 24 251 23 941 23 933 23 167 3 9 381 9 115 9 118 9 156 8 878 4 2 442 2 401 2 453 2 397 2 412 5+ 1 029 1 032 982 1 075 1 065 Paritet uoplyst 1 069 688 1 985 2 834 1 759 I alt 66 679 65 154 65 199 65 996 64 283 Fødselsmåde Fødselsmåden blev berørt i afsnittet om maternelle dødsfald og i den forbindelse blev der fokuseret på de levende. I dette afsnit fokuseres på såvel levende- som død. I tabel 15 findes en opgørelse over alle børn og hvordan de er forløst. Tabellen giver en oversigt over fødselsmåden kombineret med en række disponerende faktorer, det vil sige faktorer, som vil have indflydelse på fødselsforløbet. Godt halvdelen af mødrene med tidligere ke j- sersnit får kejsersnit igen Oplysningen om fosterpræsentation er indeholdt i en tillægsdiagnose i forbindelse med fødselskontakten på sygehus. Desværre blev denne oplysning først introduceret i Landpatientregisteret fra og med 2. kvartal 1998, hvilket betyder at fosterpræsentationen i den forudgående periode ikke er belyst. I forlængelse af nærværende offentliggørelse iværksættes et udviklingsarbejde med henblik på at rekonstruere oplysningen om præsentation udfra øvrige, supplerende oplysninger, som Landspatientregisteret rummer. Tabellen viser blandt andet at der er en svagt stigende tendens til at forløse ved kejsersnit, hvis moren har fået foretaget kejsersnit før. Hvert af årene 1998 til 2001 gælder det for godt halvdelen af de fødsler, hvor der har været foretaget kejsersnit før. Omkring to tredjedele af kejsersnittene i denne gruppe fortages inden fødsel (planlagte). Årsagen til de gentagne kejsersnit skal ofte søges i årsagen til de foregående kejsersnit, som for eksempel mekanisk misforhold. Kraftig stigning i kejsersnit hos En tilsvarende stigende tendens gør sig gældende ved sfødsler, blot er den langt mere tydelig. Der er fra 1997 til 2001 sket en kraftig stigning i den andel af sgraviditeterne, som forlø ses ved kejsersnit. I 1997 blev 47,6 pct. af børnene i en graviditet forløst ved Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12, 2003 16

kejsersnit og i 2001 var denne andel steget til 56,8 pct. Det ses af tallene at der er en næsten ligelig fordeling mellem kejsersnit før og under fødsel med en lille overvægt af de planlagte kejsersnit. Der ses dog en tendens til stigning i denne overvægt af planlagte kejsersnit. Flergangsfødende får hyppigere planlagt ke j- sersnit end førstegangsfødende Af tallene ses en klar overvægt af planlagte kejsersnit hos de flergangsfødende i forhold til kejsersnit under fødsel. Det forholder sig omvendt for de førstegangsfødende, hvor der, blandt dem der fik kejsersnit, var mellem 50 og 83 pct. flere der fik kejsersnit under fødsel i forhold til før fødsel. Hos de af de flergangfødende, som får kejsersnit, er der 60 pct. flere, som får planlagte end akutte kejsersnit. Tabel 15 efter fødselsmåde 1997-2001 1997 1998 1999 Fødselsmåde Uoplyst Paritet Tidligere kejsersnit? Præsentation Antal børn i fødslen Første - gangsf. Flergangsf. Nej Ja Uoplyst Hovedstilling Sædefødsel Enkelt Flerfold Spontan 53 382 995 19 823 32 564 52 065 1 317 53 378 4-52 236 1 146 Kop eller tang 5 381 32 4 185 1 164 5 153 228 5 379 2-5 167 214 Kejsersnit før fødsel 4 592 58 1 854 2 680 3 719 873 4 590 1 1 3 922 670 Kejsersnit under fødsel 4 640 46 2 795 1 799 4 131 509 4 639 1-4 073 567 I alt 67 995 1 131 28 657 38 207 65 068 2 927 67 986 8 1 65 398 2 597 Spontan 51 614 600 19 282 31 732 50 374 1 240 13 301 37 797 516 50 426 1 188 Kop eller tang 5 276 29 4 161 1 086 5 044 232 1 252 4 007 17 5 045 231 Kejsersnit før fødsel 4 723 68 1 887 2 768 3 717 1 006 1 163 2 359 1 201 4 049 674 Kejsersnit under fødsel 4 881 47 3 005 1 829 4 347 534 1 212 2 977 692 4 320 561 I alt 66 494 744 28 335 37 415 63 482 3 012 16 928 47 140 2 426 63 840 2 654 Spontan 51 674 1 605 18 657 31 412 50 224 1 450 1 438 49 603 633 50 584 1 090 Kop eller tang 4 892 161 3 687 1 044 4 663 229 59 4 817 16 4 688 204 Kejsersnit før fødsel 4 578 148 1 752 2 678 3 475 1 103 101 2 936 1 541 3 945 633 Kejsersnit under fødsel 5 374 153 3 208 2 013 4 804 570 85 4 286 1 003 4 692 682 I alt 66 518 2 067 27 304 37 147 63 166 3 352 1 683 61 642 3 193 63 909 2 609 2000 2001 Spontan 51 201 2 108 18 112 30 981 49 800 1 401 1 266 49 388 547 50 119 1 082 Kop eller tang 5 349 351 3 878 1 120 5 089 260 38 5 290 21 5 163 186 Kejsersnit før fødsel 5 183 215 1 994 2 974 4 036 1 147 69 3 449 1 665 4 441 742 Kejsersnit under fødsel 5 604 243 3 260 2 101 5 028 576 59 4 496 1 049 4 955 649 I alt 67 337 2 917 27 244 37 176 63 953 3 384 1 432 62 623 3 282 64 678 2 659 Spontan 48 921 1 363 18 023 29 535 47 507 1 414 969 47 625 327 47 864 1 057 Kop eller tang 5 098 155 3 902 1 041 4 898 200 18 5 068 12 4 902 196 Kejsersnit før fødsel 5 673 149 2 219 3 305 4 391 1 282 42 3 706 1 925 4 758 915 Kejsersnit under fødsel 6 046 150 3 584 2 312 5 340 706 32 4 850 1 164 5 316 730 I alt 65 738 1 817 27 728 36 193 62 136 3 602 1 061 61 249 3 428 62 840 2 898 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12, 2003 17

Med misdannelser I Landspatientregisteret registreres indlæggelser og ambulante kontakter med diagnoser inden for kategorien Med misdannelser. Nedenstående tabel omfatter alle levende børn som findes i fødselsregisteret og som i deres første leveår har været i kontakt med hospital eller ambulatorium, hvor den primære eller medvirkende diagnose befinder sig inden for denne kategori. Misdannelserne opgøres således, at hvis et barn for eksempel har to misdannelser, som befinder sig i hver sin hovedgruppe, vil barnet figurere i begge grupper. Dog vil barnet kun optræde en gang i totalen. Der er to tabeller: Den første tabel med nogle få, udvalgte misdannelser, som påkalder sig særlig interesse, og dernæst en oversigtstabel over samtlige misdannelser med diagnoserne inddelt i hovedgrupper. Med misdannelser i hofte og hjerte er de hyppigst forekommende Betragter man alle misdannelserne i tabel 16b, ses et ganske stort antal optræde i gruppen Knogler og muskler. Langt de fleste tilfælde, som indgår i denne gruppe er hofteluxation (Q65). Alene denne diagnose tegner sig for næsten 15 pct. af alle kontakter vedrørende misdannelser. Den næststørste gruppe af misdannelser figurerer i gruppen kredsløbsorganer. Diagnosen medfødt misdannelse af hjerteskillevæg (Q21) og andre med misdannelser i hjerte (Q24) har den hyppigste forekomst, idet de to diagnoser alene udgør henholdsvis ca. 10 og 7 pct. af alle misdannelser. Andel af børn med misdannelser konstant I de sidste tre år har andelen af børn med medfødt misdannelse holdt sig konstant på godt 5 pct. af alle levende børn. At andelen i første del af perioden var markant lavere kan skyldes anden registreringspraksis. Tabel 16a Udvalgte misdannelser hos levende 1997-2001 Q01 Encephalocele 7 5 12 2 4 Q05 Spina bifida 23 27 20 34 32 Q37 Ganespalte med læbespalte 70 92 85 107 118 Q35 Ganespalte 39 50 38 51 44 Q36 Læbespalte 33 35 32 44 40 Q90 Downs syndrom 82 70 86 59 60 Antal børn med registreret misdannelse 1. leveår 235 240 230 237 246 Anm: Hvis et barn har to misdannelser, som befinder sig i hver sin hovedgruppe, vil barnet figurere i begge grupper. Dog vil barnet kun optræde én gang i totalen. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12, 2003 18

Tabel 16b med misdannelser for levende 1997-2001 fordelt på hovedgrupper DQ00-DQ09 Nervesystem 111 114 129 119 123 DQ10-DQ19 Øje, øre, ansigt og på hals 125 134 136 127 121 DQ20-DQ29 Kredsløbsorganer 691 633 682 773 716 DQ30-DQ34 Åndedrætsorganer 77 80 108 105 107 DQ35-DQ37 Ganespalte og læbespalte 142 177 155 202 202 DQ38-DQ45 Fordøjelsesorganer 200 190 220 201 203 DQ50-DQ59 Kønsorganer 237 220 231 295 270 DQ60-DQ64 Urinveje 119 142 156 168 144 DQ65-DQ79 Knogler og muskler 1 077 1 175 1 476 1 404 1 407 DQ80-DQ89 Andre med misdanne lser 143 144 150 147 139 DQ90-DQ99 Kromosom anomalier 94 83 102 74 68 Antal børn med registreret misdannelse 1. leveår 2 906 2 948 3 397 3 453 3 335 Pct. af alle levende 4,3 4,5 5,2 5,2 5,1 Anm: Hvis et barn har to misdannelser, som befinder sig i hver sin hovedgruppe, vil barnet figurere i begge grupper. Dog vil barnet kun optræde én gang i totalen. Apgarscore Apgarscoren er et mål for barnets helbredstilstand efter fødslen og er en samlet vurdering af hudfarve, respiration, cirkulation (hjerteslag), reflekser, tonus (muskelspænding), hvor der gives 0-2 points for hver funktion, det vil sige 0-10 points. Fødselsregisteret har kun Apgarscore efter fem minutter, selvom der sædvanligvis også sker en vurdering efter 1 minut. En Apgarscore under 7 efter fem minutter er en indikator for iltmangel under fødslen hvilket kan føre til neurologiske skader. Tabel 17 Apgarscore efter 5 minutter for levende 1997-2001 Apgarscore Uoplyst 2 298 1 304 1 112 834 531 1 50 50 27 32 25 2 37 27 36 26 29 3 44 37 38 41 27 4 79 68 84 85 69 5 142 134 111 125 123 6 197 192 203 176 187 7 424 410 440 421 407 8 1 137 1 082 1 197 1 189 1 121 9 2 949 2 953 2 960 2 995 3 090 10 60 291 59 917 60 012 61 160 59 849 I alt 67 648 66 174 66 220 67 084 65 458 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12, 2003 19

Rygning og sengedagsforbrug En tendens til flere sengedage i gennemsnit for barnet, hvis moren er ryger Rygevaner hos de gravide bliver rutinemæssigt indsamlet og indberettet til Landspatientregisteret og dermed til fødselsregisteret. For de godt 99 pct. af fødslerne, som finder sted på hospital er sengedagene for hvert enkelt indlæggelsesforløb beregnet for såvel mor som barn. Sengedagene fordeles her efter morens rygevaner. Tabel 18 Den gravides rygevaner og mors og barns sengedagsforbrug Rygevaner Antal gnstl. antal sengedage Mor Barn Antal gnstl. antal sengedage Mor Barn Antal gnstl. antal sengedage Mor Barn Antal gnstl. antal sengedage Mor Barn Antal gnstl. antal sengedage Mor Barn Ryger ikke 46 707 5,1 5,3 48 095 5,1 5,3 48 065 5,1 5,3 49 779 5,1 5,3 50 210 5,2 5,5 Ophørt med rygning i 1. trimester 617 6,0 5,7 686 6,1 5,4 900 5,7 6,0 1 373 5,9 5,9 1 046 5,7 5,8 Ophørt med rygning efter 1. trimester 192 5,6 5,3 252 6,1 5,9 258 6,9 6,3 276 6,4 6,4 257 7,1 4,9 Ryger op til 5 cigaretter dagligt 3 548 4,4 5,3 3 397 4,6 5,8 3 366 5,3 5,6 4 173 5,5 5,6 4 314 5,5 5,4 Ryger 6-10 cigaretter dagligt 5 768 4,1 5,4 5 473 4,4 5,5 5 069 4,8 5,5 4 534 4,9 5,4 3 928 5,5 5,4 Ryger 11-20 cigaretter dagligt 4 397 4,6 5,8 4 061 4,4 5,5 3 874 5,0 5,7 3 463 4,5 5,7 3 086 4,9 6,1 Ryger over 20 cigaretter dagligt 583 6,3 6,8 587 6,0 6,8 512 5,7 6,1 457 6,2 6,9 455 4,2 6,6 Ryger, mængde ikke oplyst 545 5,3 5,6 491 3,2 5,4 448 5,4 6,3 600 5,4 6,2 413 5,7 6,7 Rygerstatus uoplyst 5 638 6,7 7,0 3 452 7,4 8,7 4 026 6,6 8,3 2 682 6,3 7,3 2 029 6,9 8,7 I alt 67 995 5,1 5,5 66 494 5,1 5,5 66 518 5,2 5,6 67 337 5,2 5,5 65 738 5,3 5,6 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12, 2003 20

Sengedagsforbrug og gestationsalder De ekstremt for tidligt børn er indlagt i gennemsnit op til to måneder Der er beregnet sengedage for alle fødsler, som sker på hospital, såvel sengedage for mor som for barn. Nedenstående tabel viser sengedagsforbruget fordelt efter gestationsalder. Tabel 19 Sengedagsforbrug efter gestationsalder 1997-2001 Gestationsalder <32 uger 32-36 uger 37+ uger gnstl. antal sengedage Antal Mor Barn gnstl. antal sengedage Antal Mor Barn gnstl. antal sengedage Antal Mor Barn gnstl. antal sengedage Antal Mor Barn 22 7 4,7 2,5 2 6,5 6,5 3 2,5 3,0 7 4,3 1,5 3 5,0 1,0 23 7 8,0 2,4 8 7,0 2,6 8 5,3 17,6 17 8,9 8,2 10 18,1 12,0 24 23 9,7 13,9 11 11,9 51,4 23 12,3 58,8 17 9,7 26,7 34 28,0 49,9 25 33 20,6 46,0 35 13,6 40,5 37 12,0 73,6 28 15,9 76,4 36 19,9 68,3 26 32 15,1 63,8 40 23,2 73,7 52 15,0 72,0 40 16,8 79,0 44 14,1 70,6 27 62 22,4 56,4 60 21,2 64,2 45 17,4 86,0 55 21,5 66,9 77 24,0 77,6 28 77 19,3 66,5 78 19,8 69,7 92 20,3 60,6 98 18,4 59,4 79 22,4 58,9 29 85 18,8 58,7 91 22,8 58,6 97 17,1 55,0 98 21,7 58,8 102 20,0 57,6 30 149 22,3 45,1 176 18,9 44,1 163 22,1 43,4 123 19,6 41,8 149 25,5 48,2 31 178 20,0 40,3 171 23,4 39,5 165 21,3 41,8 202 19,9 41,8 166 20,1 41,3 I alt 653 19,7 48,3 672 20,6 50,7 685 18,9 54,0 685 18,9 50,7 700 21,8 54,3 32 214 18,6 35,4 254 20,6 32,2 254 21,8 33,5 255 22,2 34,3 278 20,5 34,0 33 305 19,9 25,5 336 19,3 26,3 360 17,5 26,7 378 17,8 26,8 403 18,3 27,3 34 560 17,7 20,0 535 17,7 18,4 513 17,2 19,6 546 17,9 19,9 586 16,4 21,0 35 789 13,0 13,4 892 11,5 13,4 789 13,9 13,5 857 12,7 13,3 960 12,2 14,1 36 1 497 9,0 8,9 1 451 10,1 9,1 1 498 9,1 9,4 1 598 9,0 8,6 1 653 9,7 9,3 I alt 3 365 12,9 14,9 3 468 13,3 15,0 3 414 13,2 15,5 3 634 13,1 15,1 3 880 13,0 15,9 37 3 026 6,7 6,5 3 184 6,2 6,4 3 235 7,0 6,7 3 615 6,9 6,2 3 572 7,0 6,3 38 7 368 5,3 5,3 7 364 6,1 5,2 7 543 5,7 5,2 8 157 5,5 5,0 8 203 5,4 5,0 39 14 011 4,5 4,5 13 431 4,7 4,5 13 746 4,5 4,4 14 692 4,2 4,4 13 845 4,5 4,3 40 19 908 4,1 4,2 19 042 3,6 4,2 18 600 4,1 4,2 18 515 4,2 4,1 17 730 4,0 4,0 41 12 952 4,3 4,3 12 968 4,3 4,3 12 885 4,2 4,2 12 458 4,3 4,2 12 270 4,1 4,1 42 5 608 4,6 4,7 5 632 4,7 4,7 5 673 4,2 4,6 5 007 4,7 4,5 5 090 4,7 4,6 43 407 5,4 4,7 359 3,0 5,1 300 5,9 4,9 266 5,9 4,8 226 5,4 4,9 I alt 63 280 4,6 4,6 61 980 4,5 4,6 61 982 4,6 4,5 62 710 4,6 4,5 60 936 4,6 4,4 gnstl. antal sengedage Antal Mor Barn Uoplyst I alt 697 6,0 6,4 374 5,9 7,2 437 4,8 8,5 308 5,7 6,8 222 7,2 8,0 Total 67 995 5,1 5,5 66 494 5,1 5,5 66 518 5,2 5,6 67 337 5,2 5,5 65 738 5,3 5,6 Henvendelse: Næste offentliggørelse Steen Rasmussen, tlf. 7222 7841, sra@sst.dk Fødselsregisteret 2002 (foreløbige tal) forventes offentliggjort i september 2003. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 12, 2003 21