Den 7. juni Brancheanalyse forår : Fremgang i forskellige tempi Af økonomisk konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk Aktiviteten er stigende i de fleste kroge af erhvervslivet. Der er dog store forskelle mellem brancher ligesom flere brancher fortsat opererer i krisens skygge. God vækst i verdensøkonomien har de seneste måneder øget eksporten. På hjemmemarkedet er tempoet lavere, og den indenlandske omsætning i mange brancher er forsat langt under niveauet fra før den økonomiske krise. Tab af markedsandele trods fremgang Prognose: moderat vækst i og 12 1. Indledning Næsten alle dele af erhvervslivet oplever fremgang men det sker i meget forskellige tempi. Særligt eksporten er de seneste måneder steget pænt som følge af god vækst på eksportmarkederne. Den samlede eksport er dog først lige kommet tilbage på niveauet fra før det økonomiske tilbageslag og fremgangen er klart mindre end væksten på eksportmarkederne, så Danmark taber markedsandele. I DI s netop offentliggjorte prognose for dansk økonomi forventes en moderat og svagt tiltagende vækst i de private erhverv i og 12. 2. Fremstillingserhverv Den indenlandske omsætning i fremstillingsindustrien er steget pænt de seneste måneder 1. Skuffende 4. kvartal Omsætningen i fremstillingsindustrien nåede bunden omkring årsskiftet / og er steget pænt gennem størstedelen af. I efteråret faldt omsætningen dog i flere brancher, hvil- 1 I det følgende refereres der alene til den indenlandske omsætning. Eksporten behandles i et separat afsnit. Sagsnr.:
ket også er afspejlet i den samlede indenlandske omsætning for fremstillingsindustrien. Den indenlandske omsætning faldt med 2,4 pct. i Både overordnet set og for de fleste brancher gælder det, at fremgangen i løbet af ikke var nok til at opveje tabet i løbet af. Den samlede årsvækst i var således negativ. Omsætningen i 1. kvartal lå 5,4 pct. over niveauet i de foregående tre måneder, efter der er korrigeret for sæsonudsving. En stor del af den stigende omsætning kan henføres til en restgruppe af brancher bestående af blandt andet olieraffinaderier mv. Indenlandsk omsætning i fremstillingsindustrien Løbende priser, sæsonkorrigeret Årsvækst 1. kvartal Ændring 1. kvartal ifht. 4. kvartal Fremstillingsindustri 281,0-2,4 76,1 5,4 Føde- og drikkevareindustri (ekskl. mejerier) 74,2 2,0 19,5 1,4 Tekstilindustri 4,1-8,2 1,0-4,8 Træ- og papirindustri, trykkerier 23,8-6,0 6,0 1,4 Kemisk industri (ekskl. olieraffinaderier mv.) 7,8-18,3 2,0 0,5 Medicinalindustri 4,4-28,4 1,2 19,8 Plast-, glas- og betonindustri 25,3-6,2 7,1 8,3 - Plast- og gummiindustri 9,7-1,7 2,7 4,7 - Glasindustri og keramisk industri 2,2-13,7 0,6 17,0 - Betonindustri og teglværker 13,5-7,8 3,9,0 Metalindustri 33,0-3,2 8,9 5,6 Elektronikindustri 6,5-1,4 1,7 4,8 Fremst. af elektrisk udstyr (ekskl. ledninger og kabler) 6,0 9,8 1,6-1,2 Maskinindustri,8 -,3 8,0 3,8 - Fremst. af motorer, vindmøller og pumper 14,7-15,4 3,5 4,4 - Fremst. af andre maskiner 16,1-5,2 4,4 3,3 Transportmiddelindustri (ekskl. skibe, boreplatforme mv.) 3,0 2,8 0,8 8,1 Møbel og anden industri mv. 19,2-2,5 4,8-2,6 Kilde: Danmarks Statistik, seneste obs. marts Moderat stigning i den indenlandske omsætning i 1. kvartal Regnes der alene på de brancher, hvor data er til rådighed på brancheniveau (vist i tabellen ovenfor), er omsætningen i årets første tre måneder kun ca. 3 pct. højere end i de foregående tre måneder. Indenlandsk omsætning i fremstillingsindustrien Mia.kr. 380 Mia.kr. 380 360 360 3 3 3 3 0 0 280 280 260 260 Kilde: Danmarks Statistik, seneste obs. marts 2
Føde- og drikkevareindustriens omsætning er tilbage på niveauet fra før krisen Føde- og drikkevareindustrien er, modsat de øvrige store industribrancher, mere eller mindre tilbage på samme omsætningsniveau som før den økonomiske krise. Den indenlandske omsætning i føde- og drikkevareindustrien er steget gennem hele og er således en af de få fremstillingsbrancher med en positiv vækstrate i. At føde- og drikkevareindustrien har genvundet den tabte omsætning skal ses i lyset af, at branchens varer typisk er mindre konjunkturfølsomme, og at tilbageslaget for føde- og drikkevareindustrien således var mindre end i flere af de øvrige fremstillingsbrancher. Indenlandsk omsætning i føde- og drikkevareindustrien 80 80 75 75 70 70 65 65 60 60 Kilde: Danmarks Statistik, seneste obs. marts Rolig fremgang, men omsætningen er fortsat flere år tilbage I flere af de andre store fremstillingsbrancher er der roligt ved at komme gang i den indenlandske omsætning. Fremgangen sker dog fra et meget lavt niveau, og der er lang vej igen før niveauet fra før krisen nås. I metal- og maskinindustrien, der står for godt en fjerdedel af den indenlandske omsætning i fremstillingssektoren, ligger den indenlandske omsætning på et niveau svarende til omsætningen i / vel at mærke målt i løbende priser. I begge brancher gælder det, at den indenlandske omsætning steg pænt i første halvår af i takt med at økonomien bedredes og nedbringelsen af lagrene ophørte. 3
Indenlandsk omsætning i metalindustrien 55 55 50 50 35 35 25 25 Kilde: Danmarks Statistik, seneste obs. marts I andet halvår af gik udviklingen dog i stå og samlet set endte omsætningen i 3,2 og,3 pct. under niveauet fra for henholdsvis metal- og maskinindustrien. For maskinindustrien er det primært udviklingen i det indenlandske salg af vindmøller og dele hertil, der giver variationen over året. Ses der bort fra vindmøllerne, er den indenlandske omsætning i maskinindustrien nogenlunde jævnt stigende gennem hele og ind i. Indenlandsk omsætning i maskinindustrien 50 50 35 35 25 25 Kilde: Danmarks Statistik, seneste obs. marts Kun meget spæd fremgang i plast-, glas- og betonindustrien Plast-, glas- og betonindustriens indenlandske omsætning har ligget mere eller mindre fladt på et niveau godt 1/3 under niveauet fra og, siden sensommeren. Det er primært en svagt faldende omsætning for betonindustrien og teglværkerne det seneste halve år, der er årsagen til en samlet stagnering i omsætningen. I marts måned steg omsætningen dog meget i netop betonindustrien og teglværkerne, hvilket gi- 4
ver en stigning i den indenlandske omsætning for plast-, glasog betonindustrien i seneste måned. Indenlandsk omsætning i plast-, glas og betonindustri 35 35 25 25 15 15 Kilde: Danmarks Statistik, seneste obs. marts Krisen vil ikke slippe træ- og papirindustrien Den indenlandske omsætning i træ- og papirindustrien faldt med ca. en tredjedel i løbet af kun et halvt år, og der har endnu ikke været reelle tegn på fremgang i branchen. Det meget store fald i omsætningen ophørte medio, hvilket er nogenlunde samtidig, eller en anelse tidligere end, i flere af de andre fremstillingsbrancher. Branchens omsætning faldt i efteråret, men kom hurtigt tilbage på et niveau omkring 24 mia.kr. Af tabellen ovenfor fremgår det, at omsætningen de seneste tre måneder ligger 1,4 pct. over niveauet fra de foregående tre måneder, dette afspejler dog mere, at omsætningen nåede et midlertidigt lavpunkt i efteråret, end at der er tale om reel fremgang i branchen. Indenlandsk omsætning i træ- og papirindustri, trykkerier 36 36 34 34 32 32 28 28 26 26 24 24 22 22 Kilde: Danmarks Statistik, seneste obs. marts 5
Også i møbelindustrien samt tekstil- og beklædningsindustrien, er den indenlandske omsætning ikke rigtig kommet i gang igen efter den økonomiske krise. Indenlandsk omsætning i møbel og anden industri mv. 28 28 26 26 24 24 22 22 18 18 Kilde: Danmarks Statistik, seneste obs. marts Begge brancher har startet med aftagende omsætning. Den indenlandske omsætning i beklædnings- og møbelindustrien er i de første tre måneder af henholdsvis 4,8 pct. og 2,6 pct. lavere end i de foregående tre måneder. Indenlandsk omsætning i tekstil- og beklædningsindustri 6.5 6.5 6.0 6.0 5.5 5.5 5.0 5.0 4.5 4.5 4.0 4.0 3.5 3.5 Kilde: Danmarks Statistik, seneste obs. marts Et noget andet billede ses i medicinalindustrien, hvor den indenlandske omsætning er steget betydeligt de seneste måneder. Efter et stort fald i omsætningen i er omsætningen de første tre måneder af steget med knap pct. sammenlignet med de foregående tre måneder. Det skal dog bemærkes, at udviklingen i den indenlandske omsætning i medicinalindustrien historisk har været meget ujævn. 6
Indenlandsk omsætning i medicinalindustrien 7.5 7.5 7.0 7.0 6.5 6.5 6.0 6.0 5.5 5.5 5.0 5.0 4.5 4.5 4.0 4.0 3.5 3.5 Kilde: Danmarks Statistik, seneste obs. marts Stigende eksport Mens udviklingen kun langsomt er ved at komme i gang på hjemmemarkedet, går det noget hurtigere fremad på eksportmarkederne for fremstillingserhvervene. God fremgang i eksporten i 1. kvartal Dansk eksport er målt både med og uden prisstigninger kommet godt ind i. Målt i faste priser og korrigeret for sæsonudsving steg eksporten i 1. kvartal med knap 4 pct. sammenlignet med 4. kvartal. 1. kvartal kunne således levere den største kvartalsvise stigning på denne side af den økonomiske krise, men stigningen skal samtidig ses i lyset af et meget skuffende 4. kvartal. Stigende dansk eksport Vareeksport ekskl. skibe og fly, sæsonkorrigeret Indeks, 00 = 0 Indeks, 00 = 0 150 150 1 1 1 1 1 1 0 0 0 0 90 90 80 00 01 02 03 Løbende priser 04 Faste priser 80 Kilde: Danmarks Statistik, marts Fremgangen i eksporten er bredt funderet. Industrieksporten er det seneste kvartal steget pænt, mens tempoet har været lidt lavere for landbrugseksporten. Det skal dog bemærkes, at der i 7
produktgruppen maskiner og transportmidler indgår salget af en eller flere boreplatforme til en værdi af godt 3,3 mia.kr. i januar måned. Denne post trækker ganske betydeligt op i den kvartalsvise vækst. Dansk vareeksport fordelt på produkter Løbende priser, mia.kr. Årsvækst i (pct.) 1. kvartal Ændring ifht. 4. kvartal (pct.) Samlet vareeksport 544,3 9,8 151,5 7,7 - Næringsmidler og levende dyr 91,1 6,8 24,5 2,2 - Kemikalier og kemiske produkter 88,4 15,9 24,8 6,9 - Halvfabrikata 49,4-3,6 14,3 19,6 - Maskiner og transportmidler 135,6 7,0 39,0 13,2 - Øvrige bearbejdede varer 85,5,0 22,8 1,8 - Øvrige varer (herunder råstoffer) 94,2,5 26,1 3,1 Kilde: Danmarks Statistik, seneste observation marts Dansk eksport er mindre konjunkturfølsom Markant fremgang for medicinaleksporten Dansk eksport faldt mindre tilbage i løbet af krisen end eksporten i flere af vores nabolande herunder Tyskland og Sverige. Forklaringen herpå skal findes i sammensætningen af dansk eksport. Landbrugs- og medicinalprodukter fylder relativt meget i dansk eksport. Disse produkter er typisk mindre konjunkturfølsomme end forbrugs- og investeringsgoder, der udgør en relativ stor andel af tysk og svensk eksport. Netop medicinaleksporten er de seneste to år steget betydeligt. Korrigeret for sæsonudsving, ligger eksporten af medicinske og farmaceutiske produkter i årets første tre måneder 22 pct. over niveauet fra samme periode sidste år. Eksport af medicinske og farmaceutiske produkter Mia.kr. 65 Mia.kr. 65 60 60 55 55 50 50 35 35 Kilde: Danmarks Statistik, seneste observation marts Den samlede verdenshandel er nu på et højere niveau end før den økonomiske krise. Også svensk og tysk eksport er kommet rigtig godt i gang efter krisen. I marts måned nåede svenskerne mere eller mindre niveauet fra før den økonomiske krise, mens 8
tyskerne har indhentet godt 8 pct. af det tabte. Det halter mere med dansk eksport, der i marts måned kun havde indhentet knap 82 pct. af det tabte. Når der ses bort fra energi- og brændselseksporten er dansk eksport dog tæt på samme niveau som før krisen. Fremgang i de private serviceerhverv 3. Private serviceerhverv Omsætningen i de private serviceerhverv er stigende og har været det gennem en længere periode. Den indenlandske omsætning var således stigende i de fleste private servicebrancher i. Indenlandsk omsætning i private serviceerhverv Løbende priser, sæsonkorrigeret, mia. kr. Ændring 1. kvaral ifht. Årsvækst (pct.) 1. kvartal 4. kvartal (pct.) Handel 919,2 4,9 2,1 3,0 - Handel og reparation af biler 94,1 14,4 24,3-6,8 - Engroshandel 546,2 4,0 150,6 5,8 - Detailhandel 279,0 3,9 70,2-1,7 Transport 89,9 13,9 26,3,8 - Fragtvognmænd og rørtransport 34,6 2,1 9,1 2,6 - Hjælpevirksomhed til transport 32,4 5,4 8,4 1,4 - Post og kurertjeneste 7,3-0,4 1,8 2,2 Information og kommunikation 133,3 4,2 34,7 2,4 - Telekommunikation,8 2,4,8 1,7 - It-konsulenter mv. 53,7 8,9 14,1 1,7 Videnservice 4,9-1,6 28,6-1,9 - Arkitekter og rådgivende ingeniører,2-7,3 7,2-5,9 - Revision, bogføring og advokatvirksomhed 25,0 1,0 6,5 5,7 - Reklame- og analysebureauer 18,2-2,8 4,4-2,0 Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 60,3 0,9 15,5 0,9 - Arbejdsformidling og vikarbureauer 7,7-1,5 2,0 1,0 - Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere 21,4 2,8 5,4-3,2 Kilde: Danmarks Statistik, seneste obs. marts Den indenlandske omsætning udgør omkring 80 pct. af den samlede omsætning i handelssektoren, fordelt med omkring 97 pct. for detailhandlen og knap 74 pct. for engroshandel. Indenlandsk omsætning i handelssektoren 00 00 50 50 00 00 950 950 900 900 850 850 800 800 Kilde: Danmarks Statistik, seneste obs. marts Den indenlandske omsætning i handelssektoren er steget pænt de seneste måneder. Korrigeret for sæsonudsving var omsæt- 9
Stigende omsætning i engroshandlen - fald i detailhandlen ningen i 1. kvartal samlet set 3 pct. over niveauet for 4. kvartal. Der er dog tale om et fald på 1,7 pct. i omsætningen for detailhandlen og en stigning på 5,8 pct. for engroshandel. Fremgangen i engroshandlen er set over det seneste år relativt bredt funderet i branchen, mens de seneste måneders fremgang primært kan tilskrives en stor stigning i den indenlandske omsætning i engroshandel med fast, flydende og luftformigt brændstof og lignende varer. Indenlandsk omsætning i handelssektoren Sæsonkorrigeret, 3 mdr. gns. Indeks = 0 Indeks = 0 1 1 1 1 0 0 0 0 90 Detail Engros 90 Kilde: Danmarks Statistik, marts Den indenlandske omsætning i transportsektoren er steget betydeligt siden efteråret, hvilket kan tilskrives stor fremgang i omsætningen for regional- og fjerntog samt skibsfart. Det er ikke muligt mere præcist at sige i hvilken branche den stigende omsætning finder sted, eller hvorvidt der er tale om fremgang for både tog og skibsfart. Indenlandsk omsætning i transportsektoren 0 0 0 0 90 90 80 80 70 70 Note: Persontransport er momsfritaget og derfor ikke med i denne opgørelse. Kilde: Danmarks Statistik, seneste obs. marts
Indenlandsk omsætning i information og kommunikation 1 1 1 1 1 1 0 0 0 0 Kilde: Danmarks Statistik, seneste obs. marts Informations- og kommunikationsbranchens indenlandske omsætning er steget nogenlunde jævnt gennem hele og udviklingen er fortsat ind i. Branchens indenlandske omsætning var i 1. kvartal 2,4 pct. over niveauet fra 4. kvartal. Fremgangen er nogenlunde jævnt fordelt over branchen. Indenlandsk omsætning i videnservice 1 1 1 1 0 0 0 0 90 90 80 80 Kilde: Danmarks Statistik, seneste obs. marts Lavere indenlandsk omsætning i videnserviceerhvervene Videnservice er, modsat størstedelen af de øvrige private serviceerhverv, ikke kommet så godt i gang igen efter den økonomiske krise. Den indenlandske omsætning i videnservicebranchen faldt med omkring 1,6 pct. i med en tendens til stigende omsætning mod slutningen af året. Denne udvikling er dog vendt i 1. kvartal, hvor omsætningen var 1,9 pct. under niveauet fra 4. kvartal. Det er primært et fald i omsætningen for arkitekter og rådgivende ingeniører, der trækker den samlede omsætning ned. At netop disse brancher har det svært hænger i høj grad sammen med, at der endnu ikke er kommet gang i byggeriet.
Øget udlejning og leasing af materiel De seneste måneder har vi set en ganske pæn stigning i den indenlandske omsætning for udlejning og leasing af materiel, hvilket trækker den samlede omsætning for branchen af øvrige private serviceerhverv (rejsebureauer, rengøring og anden operationel service) op. Indenlandsk omsætning for rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 70 70 65 65 60 60 55 55 50 50 Kilde: Danmarks Statistik, seneste obs. marts Omsætningen for andre dele af branchen er overordnet set enten uændret eller svagt faldende i de første måneder af. Den overordnede udvikling dækker over forskydninger indenfor underbrancher, hvor eksempelvis omsætningen for kombinerede serviceydelser har været stigende, mens omsætningen for almindelig rengøring i bygninger og landskabspleje har været aftagende de seneste måneder. Samlet set resulterer det i et fald i omsætningen for branchen ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere. Færre, men fortsat mange konkurser 4. Fortsat mange konkurser Antallet af konkurser har i løbet af den økonomiske krise ligget på et historisk højt niveau. Det seneste halve år er antallet af konkurser faldet i takt med, at den økonomiske situation er forbedret. Vi må dog forvente at se et højt niveau i antallet af konkurser nogen tid endnu, idet situationen i flere brancher forsat er meget vanskelig. 12
Erklærede konkurser Sæsonkorrigeret Antal 700 Antal 700 600 600 500 500 0 0 0 0 0 0 0 0 0 79 81 83 85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 0 Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. maj. Færre konkurser i næsten alle brancher I næsten alle brancher ligger antallet af konkurser i årets første fem måneder under niveauet for samme periode sidste år. Bygge- og anlægssektoren er den branche, hvor antallet af konkurser er faldet mest i perioden. Men også i både industrien og transportsektoren er antallet af konkurser reduceret en del. Positive forventninger til de kommende måneder 5. Forventninger Både DI s eget virksomhedspanel og konjunkturbarometrene fra Danmarks Statistik viser i øjeblikket nogle positive takter. Som det fremgår ovenfor mangler vi dog forsat at se den fulde udmøntning af de meget positive forventninger. 0 - - -60 Sammensat konjunkturindikator, fremstillingsindustri Sæsonkorrigerede nettotal 0 - - -60-80 Forventet produktion Færdigvarelagre, ultimo Ordrebeholdning, ultimo Sammensat konjunkturindikator -80 Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. maj. Forventninger om højere produktion i industrien Industriens produktionsforventninger har gennem de seneste måneder ligget på et forholdsvist højt niveau, ligesom ordreb e- holdningen nu også vurderes at være højere end normalt. 13
Bygge- og anlæg forsat hårdt ramt af krisen I bygge- og anlægssektoren er stemningen dog forsat meget dyster. Ordrebeholdningen vurderes forsat at være væsentligt under normalniveauet. Sammensat konjunkturindikator, bygge og anlæg Sæsonkorrigerede nettotal 0 - - -60-80 Forventet beskæftigelse Sammensat konjunkturindikator Ordrebeholdning, ultimo Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. maj. Lunkne forbrugerforventninger Også forbrugerforventningerne er forholdsvist afdæmpede. Siden efteråret har vi ligefrem set et fald i vurderingen af, hvorvidt det er fordelagtigt at anskaffe et større forbrugsgode i øjeblikket. Anskaffelse af større forbrugsgoder 3 mdr. gns. 5 5 0 0-5 -5 - - -15-15 - - -25-25 - - -35 00 01 02 03 04 Fordelagtigt for øjeblikket Fordelagtigt inden for de næste 12 mdr. for øjeblikket -35 Kilde: Danmarks Statistik, sidste obs. maj. CEM Institute, der løbende følger forbrugernes planer om at investere i udvalgte forbrugsgoder, har da også relativt afdæmpede forventninger til efterspørgslen efter køkkener, bad, møbler og andre større forbrugsgoder til boligen i de kommende måneder. 14
Færre forventer at foretage større tileller ombygninger Andelen af forbrugere, der har planer om at foretage en større til- eller ombygning er overordnet set aftagende. Andelen af forbrugere der planlægger nyt køkken eller bad, er en smule højere end sidste forår, mens andelen, der har planer om at udføre forbedringer relateret til isolering og vinduer er lavere. Ny prognose: moderat vækst i de private erhverv 6. Prognose DI har netop udgivet en ny prognose for dansk økonomi i og 12. I prognosen forventes en forsat moderat og svagt tiltagende vækst i de private erhverv. Efterspørgsel og udbud i dansk økonomi Niveau 12 Procentvis mængdeændring Privat forbrug 814-4,5 2,2 1,7 1,9 Offentligt forbrug 496 3,1 1,0-0,3 0,5 Faste bruttoinvesteringer 3-13,9-2,3 0,1 4,2 Boliginvesteringer 81-16,9-9,4-0,6 4,0 Erhvervsinvesteringer ekskl. skibe 168 -,3 0,4 3,9 7,3 Offentlige investeringer 34 4,6 7,3 6,6-3,3 Lagerinvesteringer -18,8-1,6 0,6-0,0 0,1 Indenlandsk efterspørgsel 1593-6,5 1,7 0,7 1,9 Eksport af varer og tjenester 793-9,7 3,6 6,6 5,0 Heraf varer 491 -,3 5,0 4,4 4,4 Import af varer og tjenester 7-12,5 2,9 4,6 5,3 Heraf varer 460-14,9 4,5 4,5 6,3 Bruttonationalprodukt 1656-5,2 2,1 1,9 1,9 Bruttoværditilvækst i private byerhverv 753-7,9 2,3 2,4 2,7 Note: Ændringer i lagerinvesteringer er målt i procent af bruttonationalproduktet i det foregående år Kilde: Danmarks Statistik og DI Fremgang i verdensøkonomien giver stigende eksport Der er betydelig fremgang i verdensøkonomien og ikke mindst stærk fremgang hos flere af vores største samhandelspartnere. En fremgang, der smitter af på dansk eksport, der de seneste måneder er steget pænt. Vi har dog indtil videre ikke fået det fulde udbytte af fremgangen i verdensøkonomien, idet det høje danske omkostningsniveau har ført til tab af markedsandele, især på det tyske marked. Svækkelsen af euroen, og dermed af den danske krone, som følge af en række eurolandes massive gældsproblemer har dog styrket europæisk og dansk konkurrenceevne. Den effektive kronekurs er således faldet med 3,5 pct. siden. Derfor ventes der ikke yderligere tab af danske markedsandele i forhold til verdensmarkedet. Vi vil dog fortsat tabe markedsandele i euroområdet og vores eksport vil udvikle sig klart svagere end eurolandenes eksport. I særdeleshed svagere end den tyske eksport. Mindre opsparing giver grundlag for vækst i det private forbrug Det private forbrug har været støt stigende gennem og udviklingen er fortsat ind i. Fremgangen i forbruget skyldes i især, at husholdningerne er begyndt at reducere deres opsparing igen, efter den store stigning i opsparingen i 15
og. Dette ventes at fortsætte i takt med at beskæftigelsen igen stiger og ledigheden falder. Samtidig ventes det, at den store vækst i priserne på importvarer aftager. Der ventes ikke yderligere stigninger i energipriserne og fødevarerne ventes at blive billigere igen, når høsten forhåbentlig bliver mere normal igen rundt omkring i verden. De høje fødevarepriser skyldes, at høsten i er slået fejl samtidigt hos mange af verdens store fødevareproducenter. Offentligt forbrug uholdbart højt Det offentlige forbrug er steget voldsomt gennem krisen, hvor der var tilbagegang i den samlede økonomi. Det offentlige forbrug er dermed kommet op på et uholdbart højt niveau i forhold til den private sektors størrelse. I løbet af er fremgangen i det offentlige forbrug dog ophørt. Ligesom kommunerne på nuværende tidspunkt ser ud til at overholde deres budgetter for, hvilket vil føre til et faldende offentligt forbrug i. Efterdønningerne af fremrykning af offentlige investeringer kan forsat mærkes Lav privat investeringsaktivitet De offentlige investeringer ventes fortsat at stige i som følge af flere år gamle aftaler om fremrykning af offentlige investeringer. De offentlige investeringer er i og ikke steget så meget som aftalt, men de ligger efter aftalerne om fremrykning af investeringer til og på et meget højt niveau. Faktisk højere end i de år, som investeringerne officielt blev fremrykket til. Det meget høje niveau ventes at fortsætte i 12, dog med en aftagende profil. I modsætning til de offentlige investeringer ligger de private investeringer på et lavt niveau. Investeringsomfanget ligger stort set på niveau med afskrivningerne på kapitalapparatet. Dette skyldes fortsat betydelig ledig kapacitet. Der ventes i og 12 fremgang i investeringerne, men fremgangen vil være relativt beskeden, så investeringsniveauet vil være beskedent i hele prognoseperioden. Det lave investeringsniveau er hovedforklaringen på, at betalingsbalancen udviser rekordstore overskud. 2 2 Opsparing, investeringer, formueudviklingen og betalingsbalancen behandles nærmere i særskilt artikel. 16
Beskæftigelse Sæsonkorrigeret 00 personer 00 personer 2950 2950 2900 2900 2850 2850 2800 2800 2750 2750 2700 2700 2650 12 2650 Kilde: Danmarks Statistik Stigende beskæftigelse Det danske arbejdsmarked har udsigt til en svag vending i løbet af og 12. I lighed med den seneste prognose forventes beskæftigelsen at stige henover sommeren og gennem 12. For den private sektor er der dog lang vej tilbage til beskæftigelsesniveauet fra før krisen. Ved udgangen af 12 vil der stadig være knap 160.000 færre beskæftigede i den private sektor end før krisen. Oven på denne tilbagegang er det naturligt, at det er den private sektor, der i prognoseperioden tegner sig for den største beskæftigelsesstigning. Det seneste halve år er bruttoledigheden i Danmark faldet med omkring 1.0 personer hver måned. Den moderate udvikling forventes at forsætte gennem og 12, og allerede i starten af 12 forventes ledigheden at komme ned omkring det strukturelle niveau. Dermed kan Danmark igen komme til at stå i en situation med mangel på arbejdskraft, hvis ikke arbejdsstyrken øges markant. 17