Workshop Oplysning af sagen helhed, overblik og beslutningstagning Lasse Posborg Michelsen, cand.mag. i filosofi, konsulent i Deloitte Karin Storr, cand.jur. bl.a. tidligere i det sociale nævn og Aarhus Kommune, selvstændig, tilknyttet Vølund og Kloster 2015 Deloitte 1
Indhold for workshoppen 1. Myndighedspersonen som vidensarbejder 1. Rollen som vidensarbejder i et fagligt perspektiv (Lasse) Om sagsbehandleren som vidensarbejder, der indhenter, håndterer og behandler information. Hvordan man vurderer og sikrer kvaliteten af viden. 2. Rolle som vidensarbejder i et juridisk perspektiv (Karin) Om lovens krav til myndighedspersonens vidensarbejde samt til den information, der anvendes i sagsbehandling. 2015 Deloitte 2
Indhold for workshoppen 2. Myndighedspersonen som beslutningstager 1. Rollen som beslutningstager i et fagligt perspektiv (Lasse) Om sagsbehandleren som beslutningstager frem for serviceyder. Om at arbejde struktureret med beslutningstagning og sikre kvaliteten af beslutninger. 2. Rollen som Beslutningstager i et juridisk perspektiv (Karin) Om lovens definition af en gyldig afgørelse og en gyldig beslutningstager. Hvad loven stiller af krav til afgørelser. 2015 Deloitte 3
Myndighedspersonen som vidensarbejder og beslutningstager Lasse Posborg Michelsen, cand.mag. Konsulent Vølund og Kloster årsmøde for myndighedspersoner 2015
1. Vidensarbejderen Opfattelse af sagsbehandleren Tidligere Omsorgsgiver + hjælpearbejder versus I dag Beslutningstager + vidensarbejder Hvad er vidensarbejde? Videnskab At aflede almene regler af mange tilfælde (evaluering) versus Vidensarbejde At anvende almene regler på det enkelte tilfælde (anvendelse) (Munro 2002, Høybye-Mortensen 2011, Michelsen 2014) 2015 Deloitte 5
Centrale begreber for vidensarbejde 4 2 3 Viden Viden er givet i redegørelsen af sammenhæng, årsager og forklaringer på informationer. Viden om en sag er således resultatet af det samlede billede af informationer i sagen. Det opstår eksempelvis når én information kan forklare en anden information. Information Information består af sætninger, der kan være sande eller falske. God information er sande sætninger hhv. de fakta, som sagsbehandler har om en sag. En af sagsbehandlers vigtigste vidensopgaver er at vurdere kvaliteten af den tilgængelige information. Kilder Sagsrelateret dokumentation Sagsrelateret dokumentation er bærer af information. Hvis kilden er borgeren, så er borgerens udtalelse dokumentationen. Dokumentation handler om at oprette og sortere sagsrelateret information. Hvis kilden er en fagprofessionel såsom en læge, så vil dokumentationen typisk være en lægeerklæringen. Kilder er ophav til information, dvs. primært personer. I sagsbehandling er borgerne de vigtigste kilder til information. Fagprofessionelle såsom læger, pædagoger og sagsbehandleren selv er også ofte kilde til information.. (Michelsen 2014, Floridi 2011 og 2012) 2015 Deloitte 6
Eksempel Information Kilder Barnet dokume ntation Børnesamtale Vil ikke i skole Følger lillesøster i børnehave Voldsomme skænderier Viden Forældre Lærer Læge Møde Underretning Lægeattest Skilsmisse Indelukket og stresset Uvasket tøk Klarer sig fagligt dårligere Efter far og mors skilsmisse, har der været voldsomme skænderier i familien. Mor er sandsynligvis begyndt at drikke igen. En række basale behov bliver derfor ikke opfyldt for barnet såsom pleje og støtte. Barnet oplever derfor stress, klarere sig dårligere i skolen og lukker sig inde. Der er risiko for, at barnet lider alvorlig skade på sin udvikling Mor drikker Tidligere socialsag Sagsakter Mor har før haft alkoholproblem 2015 Deloitte 7
Værktøjer i socialt vidensarbejde Integrated Children s System Signs of Safety Voksenudredningsmetoden Fælles Sprog 2015 Deloitte 8
Fejlbarlige vidensarbejdere Empirisk påviste tendenser, når vi skal løse vidensopgaver 1) Vi har for stor tiltro til betydningen af den information, vi allerede har, og glemmer betydningen af den, vi mangler. 2) Vi kigger på en beskeds indhold, frem for dens troværdighed. 3) Vi prioriterer den information, som er let at forklare og let at skabe en sammenhængende fortælling ud fra. Vi kigger mindre på kvalitet og kvantitet. 4) Framing: Vi er meget modtagelige overfor informations præsentation A: Overlevelsesraten er 90 % en måned efter operationen B: 10 % dør inden for den første måned efter operationen 2015 Deloitte 9
Eksempel: Sandsynlighedstænkning Linda er en 31 år, single, udadvendt og meget intelligent. Hun har en kandidatgrad i filosofi. Som studerende var hun meget optaget af emner som diskrimination og social retfærdighed og hun deltog i anti-atom-demonstrationer. 2015 Deloitte 10
Hvad er det mest sandsynligt, at Linda laver i dag? Lav en prioriteret rækkefølge. 1) Linda er folkeskolelærer. 2) Linda arbejder i en boghandel og går til yoga. 3) Linda er aktiv feminist. 4) Linda er socialrådgiver. 5) Linda er medlem af KVINFO. 6) Linda er bankrådgiver. 7) Linda er salgsassistent i et forsikringsfirma. 8) Linda er bankrådgiver og aktiv feminist. 2015 Deloitte 11
Resultatet 89 % af de studerende i forsøget angav, at det var mere sandsynligt, at Linda er bankrådgiver og aktiv feminist, end at hun blot var bankrådgiver. Senere blev forsøget gennemført med kun to muligheder. Linda er bankrådgiver. Linda er bankrådgiver og aktiv feminist. 85-90 % af de bachelor-studerende på adskillige større amerikanske universiteter valgte nummer to. 2015 Deloitte 12
2. Beslutninger Det er en morgen i september og jeg er på vej ud ad døren. I entreen overvejer jeg, om jeg skal have jakke på. Jeg ser ud ad vinduet på termometeret og opdager, at det er koldt. Jeg beslutter mig for at tage jakken på og går. Hvorfor? Jeg har to handlemuligheder: a) Jeg tager jakke på b) Jeg lader jakken hænge Mine handlemuligheder kan alle have forskellige konsekvenser: 1) Jeg får det for varmt 2) Jeg får det for koldt 3) Jeg får det behageligt 2015 Deloitte 13
Informationens rolle Min information fra termometeret er vigtig for min beslutning, fordi den hjælper mig med at udelukke scenarier. Hvis det er koldt udenfor, kan jeg udelukke scenariet, at jeg får det for varmt med jakken på. Da det heller ikke er sandsynligt, at jeg får det for koldt med jakken, da det jo kun er september, kan jeg også udelukke dette. En velbegrundet beslutning er en handling, hvor man på baggrund af viden tager særlig højde for visse mulige udfald og ignorerer andre. 2015 Deloitte 14
Struktureret beslutningstagning: Hvilke spørgsmål skal en beslutningstager kunne besvare? 1. Hvad skal der besluttes? 2. Hvad er handlemulighederne? 3. Hvilke informationer har jeg brug for? 4. Hvad er de mulige udfald? 5. Hvad er sandsynligheden for hvert muligt udfald? 6. Hvad er fordele og ulemper ved hvert muligt udfald? 7. Beslutning 2015 Deloitte 15
Centrale begreber i beslutningstagning Handlemuligheder bør dække alle de relevante handlinger, man har mulighed for at føre ud i livet. Her er det vigtigt at have alle med og fokusere, at det handler om, hvad man gør og ikke hvad der sker som følge af handlingen. Handlingssituation: Hvad skal jeg gøre? Handlemuligheder Ønskværdighed er det begreb vi bruger til at reflektere over, hvor ønskværdige de forskellige udfald er. Hvert udfald kan vejes Ønskværdighed Viden Viden. Når man har oplistet sine handelmuligheder gælder det om at spørge sig selv, hvilke information man har om hver mulighed og ikke mindst, hvilken information man ikke har, men får brug for Sandynlighed Sandsynlighed. Det er vigtigt at tænke over sandsynligheden for alle de udfald man har oplistet. Måske er det bedst tænkelige udfald meget usandsynligt og derfor ikke værd at stræbe efter. Udfald Udfald er de mulige konsekvenser som handlingerne kan have. Handlinger har typisk mere end en mulig konsekvens, så det er vigtigt at tænke over alle de relevante udfald, som ens beslutning kan have 2015 Deloitte 16
Beslutningstræ Udfald Sandsynlighed Ønskværdighed Handlemulighed Udfald Sandsynlighed Ønskværdighed Udfald Sandsynlighed Ønskværdighed Hvad skal besluttes? Udfald Sandsynlighed Ønskværdighed Handlemulighed Udfald Sandsynlighed Ønskværdighed Udfald Sandsynlighed Ønskværdighed 2015 Deloitte 17
Litteratur Floridi, Luciano: Semantic information and the network theory of account. Synthese 2012, 184:431-454 Floridi, Luciano: The Philosophy of Information. Oxford University Press 2011. Kahneman, Daniel: Thinking, Fast and Slow. Penguin 2011. Michelsen, Lasse Posborg: Viden og Evidens i sagsbehandling og socialt arbejde. Hans Reitzels Forlag 2014. Munro, Eileen: Effective Child Protection. SAGE 2002. 2015 Deloitte 18
Myndighedspersonen som vidensarbejder og beslutningstager Karin Storr, cand.jur. bl.a. tidligere i det sociale nævn og Aarhus Kommune, selvstændig, tilknyttet Vølund og Kloster Vølund og Kloster årsmøde for myndighedspersoner 2015 19
Rollen Myndighedsperson Person der repræsenterer en offentlig myndighed og har visse magtbeføjelser Fra Den Danske Ordbog (ordnet.dk) Karin Storr, Konsulent- og Kursusvirksomhed
Beslutningstager Retssikkerhedslovens 10: Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse. Officialprincippet Karin Storr, Konsulent- og Kursusvirksomhed
Beslutningstager Oplysningerne skal være tilstrækkelige Oplysningerne skal være pålidelige Myndighedens ansvar at afklare bevismæssige uklarheder Myndigheden skal sikre helheden Karin Storr, Konsulent- og Kursusvirksomhed
Indsamle og behandle oplysninger Persondatalovens grundregel i 5 Oplysninger skal behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik. Indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål. Senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål. Oplysninger skal være relevante og tilstrækkelige. Oplysninger må ikke omfatte mere end formålet kræver. Der skal foretages fornøden ajourføring af oplysningerne. Fornøden kontrol skal sikre, at der ikke behandles urigtige eller vildledende oplysninger, som i så fald snarest muligt skal slettes eller berigtiges. Særlige krav til opbevaring af oplysninger - ikke længere end højst nødvendigt. Karin Storr, Konsulent- og Kursusvirksomhed
Ny runde Karin Storr, Konsulent- og Kursusvirksomhed
En gyldig afgørelse! En gyldig beslutningstager! Karin Storr, Konsulent- og Kursusvirksomhed
Den kommunale myndighedsudøvelse At træffe afgørelse: Ved myndighedsudøvelse forstås bl.a. den del af den kommunale forvaltning, der består i at regulere borgernes retsforhold typisk i form af meddelelse af forbud, påbud og tilladelser. Karin Storr, Konsulent- og Kursusvirksomhed
At træffe afgørelse: Underlagt regler i hhv.: Forvaltningsloven Retssikkerhedsloven Offentlighedsloven Persondataloven De forvaltningsretlige principper God forvaltningsskik Karin Storr, Konsulent- og Kursusvirksomhed
Uddelegering af afgørelsesvirksomhed Jon Andersen: Grunden til, at offentlige myndigheder bliver underlagt en masse regler, såsom forvaltningsloven og offentlighedsloven, er jo, at offentlige myndigheder har beføjelser i loven til at gerere borgerne. Når man har overladt den slags beføjelser til offentlige myndigheder, har man samtidig sikret borgerne en række rettigheder som forsvar, fx partsrepræsentation, aktindsigt, komme til orde m.m. Hvis man overlader det til en privat, der ikke er omfattet af forvaltningsloven, så har familien ikke de samme rettigheder som over for offentlige myndigheder.