Årsberetning 2009. www.vestbrand.dk



Relaterede dokumenter
Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Stations dimensionering på Djursland anno 2013.

Mål og Midler Beredskabskommissionen

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

REDNINGSBEREDSKABET I HALSNÆS KOMMUNE

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons

Beretning Generalforsamling den

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Notat om muligheder for etablering af førstehjælperkorps i samarbejde med Region Midtjylland.

Beretning Generalforsamling den Vil gerne lige have at vi alle rejser os og mindes vores afdøde æresmedlem Anders Erichsen.

Vi havde op til kommunesammenlægningen haft meget fart på og jeg hørte da også bemærkninger fra flere sider om ikke der var for meget fart på.

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FOR

Bilag 1. Østsjællands Bredskab er forkortet - ØSB Vestsjællands Brandvæsen er forkortet - VSBR

Budgetforslag Budgetforslag 2013 er opstillet på følgende grundlag:

EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Danrice A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Bemærkninger til budgetforslag 2014

2012/13. kursuskatalog LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE VEJLE

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse

3. Anmeldelse om større uheld og koordinering af ressourcer. 6. Ansvarsfordeling ved iværksættelse af ekstern beredskabsplan.

Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S.

2 Sørg for en vis højde og drøjde for mange er det nok nemmere med drøjden end højden

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ FREDERICIA

Hoptrup Frivillige Brandværn

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010

Velkommen. Henning H Holm Stationsleder Ambulance / Brand i Vejen Kommune. Køre som indsatsleder i Vejen Kommune hver 4 uge.

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014

Beredskabsplan Sejerø

Beretning Generalforsamling den

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. H. Daugaards Varehotel, Bavnevej 13, 6580 Vamdrup

Ejerstrategi for Brand & Redning MidtVest

UDDANNELSPLAN FOR BEREDSKAB OG SIKKERHED 2017

Københavns Brandvæsens ungdomsbrandkorps. Læreplan - stationspraktik. Version jan. 2012

Syv veje til kærligheden

Opgaver Operativ afdeling

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 242 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. december 2009.

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SAMTANK VESTHAVNSVEJ 31, 7000 FREDERICIA. Revideret: Politistaben Planenheden

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015

Generalforsamling i Ø-Kvarterets grundejerforening den 25. marts 2014

Koncern Personalepolitik

Sygefravær Viborg Kommune

Notat vedr. afvigelser for udrykninger i MSBR i perioden 1/ /4-2017

Beretning og fremtid. Ballerup Kommune. ommune. mmune Ballerup Kom. Kommune Ballerup. e Ballerup Kommune B

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering

Valby boldklub. Mere end fodbold. Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold

Bilag 5: Udrykningsstatistikker.

Åbent Referat for fællesmøde mellem Beredskabskommissionen og MED-Hovedudvalg

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE Lager J-6 TINGSKOVVEJ 3, 7000 FREDERICIA

SIKKERHEDSREGLER GÆLDENDE FOR CHAUFFØRER OG HÅNDVÆRKERE, DER FÆRDES HOS RENO DJURS OKTOBER 2018

MIDT-SYDSJÆLLAND BRAND & REDNING SYDSJÆLLAND OG LOLLAND-FALSTERS POLITI EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

NYHEDSBREV MARTS 2016

Ørsted Kro A/S: Beretning 2017 (Generalforsamling den 17. april 2018)

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

Direktionens årsplan

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

SYDØSTJYLLANDS POLITIS EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. H. Daugaards Varehotel, Bavnevej 13, 6580 Vamdrup. Revideret: Politistaben Planenheden

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FIREWORKS DENMARK ENGROS A/S BALLEGÅRDSVEJ 10, 6040 EGTVED. med lageradresse

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE Lager J-10 AMMITSBØLVEJ 96a, RUGSTED, 7100 VEJLE

EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Ekstern Beredskabsplan for

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2017

Dan-Foam Aps. EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Årsberetning, Ulvsborgens Venner 2016

Beredskabsplan Orø. Dato: 13/ Rev: Initialer: TC/LH

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

Bright Star Fireworks A/S. Fruerlundvej 1, Tirstrup 8410 Rønde EKSTERN BEREDSKABSPLAN

AAB Afdeling 16. Beretning Afdeling 16. Almene boliger. Fastelavn/juletræstænding/bankoklub. april 2015

DØGNRAPPORT. Vagtdøgnet fra kl den til kl den

Optioner til serviceniveau

Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner BESLUTNINGSPROTOKOL

Kolding Kommune / Trekantområdets Brandvæsen SYDØSTJYLLANDS POLITI EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse

Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol

STATUSRAPPORT 2. KVARTAL OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Ekstern beredskabsplan. Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) Lager J-4 Vestergade 60, 8990 Fårup

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling

Ekstern Beredskabsplan. for. Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-3 Egstallevej 6, 4330 Hvalsø Lejre Kommune.

På gensyn til mange spændende uddannelsestimer i Beredskab og Sikkerhed.

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14

Årsberetning, Ulvsborgens Venner 2015

Beredskabsplan Nekselø

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Ørsted Kro A/S: Beretning 2018 (Generalforsamling den 9. april 2019)

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed

Høringssvar Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen. 9. september 2015

Transkript:

Årsberetning 2009 Årsberetning 2009 Årsberetning 2009 Årsberetning 2009 Årsberetning 2009 www.vestbrand.dk 1

Borgmester Søren Enemark forord 2009 På Vestegnen har vi et dygtigt og ansvarsbevidst brandvæsen og det gælder i høj grad også i forhold til økonomi. Det er vigtigt, for ligesom mange andre private og offentlige virksomheder, så er VB udfordret på økonomien i disse år. Den økonomiske ansvarsbevidsthed ser jeg blandt andet i det store engagement og den korpsånd, som brandmandskabet udviser i forhold til den løbende vedligeholdelse og renovering af vores gamle brandstation i Glostrup, der jo fyldte 60 år i året der gik. Vi har haft store økonomiske besparelser ved at brandvæsnets egne uddannede håndværkere selv klarer mange håndværksmæssige opgaver det være mekaniker-, elektriker-, murer-, maler- eller tømrerarbejde. Derudover er der naturligvis også de mange medarbejdere, som ikke er faglærte, men som bare har hænderne skruet godt på samt har et hav af innovative ideer, der kommer begge brandstationer til gavn. Samtidig er vi også blevet bedre til at fokusere på øget indtjening frem for kun at tænke i besparelser. Et eksempel er vagtcentralen, som kan fungere som platform for udvidelsen af serviceydelser. Kursusafdelingen er endnu en god indtjeningsplatform. På teknologifronten er der også sket nye tiltag. Inden for kommunikation har vi fået SINE radiosystemet og GPS i 1. sprøjterne M1, M2 og M3. Det er vigtigt, at vi hele tiden skærper vores indsats, og her kan teknologien være med til at hjælpe os. Men vores vigtigste ressource er vores mandskab. I 2009 har vi arbejdet målrettet med de 12 lovpligtige øvelser, så folkene er helt på forkant med deres arbejde, når de bliver kastet ud i potentielt livstruende situationer. Det skylder vi vores dygtige medarbejdere. Tak for året, der er gået til alle i VB. I har igen i år leveret et flot stykke arbejde. Venlig hilsen Søren Enemark Bestyrelsesformand i Vestegnens Brandvæsen I/S 2

INDHOLD Bestyrelsesformand Forord...2 Bestyrelsen 2009...4 Stationschef Glostrup Beretning...5 Stationschef Hvidovre - Beretning...8 Alarmstatistikker...10 Hjemmesiden - statistik...13 Kursusafdelingen...19 Sikkerhedsgruppen...20 Radioværkstedet...21 Centralværkstedet...22 Røgdykkerafdelingen...25 Bygninger...26 Overfladeredning...29 Nødbehandler i VB...30 Beredskabsøvelse...32 Røgdykkerøvelser...34 Virksomhedsbesøg...36 Kulturydrykning...37 Faglige turister på besøg...40 Indvielse af en udvidelse...44 Glostrup brandstation fyldte 60 år...45 Børnekulturfestival i Glostrup...47 Historie sabotage i Glostrup...48 2009 i billeder...52 Tak...56 På gensyn...57 3

Bestyrelsen2009 Brandvæsnets bestyrelse her taget opstilling foran Glostrup Rådhus Annette Pedersen - Albertslund, Eva Roed Brøndby, Arno Hurup Christiansen Brøndby, Søren Enemark Glostrup, Flemming Ørhem - Glostrup, Carsten Jelund Hvidovre, Dora Arvidsen Rødovre, Peter Mikkelsen Rødovre. Fraværende: Steen Ørskov Larsen Hvidovre og Jens Mikkelsen Albertslund Sammen med: Henrik Winther Nielsen - Teknisk direktør & Beredskabschef - Brøndby, Lone Lyrskov - Kommunaldirektør - Glostrup, Poul A. Poulsen Brandchef for Vestegnens Brandvæsen, Brian W. Scheil Fællestillidsmand for de fuldtidsansatte i Vestegnens Brandvæsen (observatør) De fem ejerkommuner Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Rødovre 4

Beretning Stationschef Glostrup - Dan L. Skjoldborg Jeg går nu ind i mit fjerde år i VB, og jeg må tilstå at jeg er ved at få smag for det. Det at stå sammen med jer, og det at være en del af VB, på godt og ondt, for sådan er det nu engang, der er gode tider og mindre gode tider, nøjagtigt som alle andre steder. Året 2009 har for mange været præget af finanskrise og aktiekurver i nærmest frit fald. I sådan en situation er det ekstra rart at kunne zoome ind på vores brandvæsen og konstatere, at 2009 slet ikke har været så tosset et år, for nu at sige det på godt dansk. Dermed ikke sagt, at vi ikke også kommer til at knokle lidt mere for succeserne i fremtiden. Det gør vi helt sikkert, men her i brandvæsnet har vi heldigvis i de sidste par år, rustet os til mange af de udfordringer, der venter forude. Fokus på prisen En af de helt store udfordringer i 2009, var og er stadig drøftelsen af den udarbejdede BDO rapport, som blev søsat i forbindelse med, at der blev sat spørgsmålstegn ved den pris som VB koster pr. indbygger contra et indhentet tilbud fra Falck. Hurtigt blev det klart for alle, at selve økonomien og dermed driften af VB ikke gemte på de store økonomiske udskejelser, og bolden er derfor nu sparket tilbage til en nedsat arbejdsgruppe, i håb om, at man kan finde nogle besparelser og/eller omlægninger af beredskabet, der kan være med til at gøre brandvæsnet økonomisk endnu mere attraktivt. Her vil jeg gerne indskyde at processen omkring dette, har været en lang, sej og til tider opslidende opgave, hvor alle, høj som lav har været involveret, og givet deres bedste besyv med på vejen. En proces, der har haft indvirkning på alle, på godt og ondt. Året 2009 har også været præget af en fornuftig og ansvarlig økonomisk forbrugspolitik, hvilket har resulteret i et flot resultat på bundlinjen for VB, her er ingen røde tal. Dette kan vi takke os selv for, fordi alle har været med til at løfte denne opgave med at få styr på stationens forbrug, hvad enten det gælder el, gas, vand eller eksterne indkøb. Dette til trods for at det ind imellem kan have virket, som om at det der med penge hele tiden skulle holdes i en stram snor, men til det er der vist kun at sige at gode resultater kommer ikke 5

af sig selv og det har mandskabet i VB sandelig været med til at bevise. Rekruttering og fastholdelse Vi har i løbet af året sagt farvel til medarbejdere som enten valgte nye udfordringer, eller udnyttede muligheden for at gå på efterløn og jeg vil endnu engang, ønske dem alle held og lykke fremover. Heldigvis har vi et godt ry, og når vi slår en stilling ledig, så er det ikke ansøgninger der mangler, samtidigt med, at vi har gode erfaringer med at rekruttere nye folk, eksempelvis lykkes det VB at tiltrække allerede uddannede folk, hvad enten det gælder på fuldtids- eller deltidssiden. Men vi skal ikke kun rekruttere nye medarbejdere, vi skal også fastholde dem, vi har og det kræver god ledelse og et godt arbejdsmiljø, og på det punkt er vi kommet langt. Så langt, at vi har modtaget en grøn smiley, da arbejdstilsynet gæstede vores station i foråret og det syntes jeg godt at vi kan tillade os at være stolte af. Hvis arbejdstilsynet skulle finde på at besøge os igen, er jeg sikker på at de vil hylde medarbejdernes seneste aktivitet i forhold til det gode arbejdsmiljø: Når aftenen sniger sig på og beredskabstiden indtræffer, omdannes stationen til et mindre hyggested med slumretæpper osv. hvor man puttes hvis man ikke selv har husket at indsvøbe sig i et tæppe, se det er godt arbejdsmiljø og hensynstagen til hinanden! Storbranden udeblev heller ikke i 2009. Den 1. april opstod der brand i Kongsholmcentret (Albertslund kommune), og VB stillede med 3 slukningstog. Dette var desværre ikke nok, trods en ihærdig kamp fra alles side, så der måtte kaldes assistance fra yderlige 5 slukningstog, fra Ballerup, Tåstrup, København, Roskilde, beredskabsstyrelsen og 2 tankvogne fra Greve, i alt ca. 100 mand før branden var under kontrol. Store udfordringer på de indre linjer På de indre linjer i brandvæsnet har vi stadig nogle store udfordringer. Sygefraværet er en af dem. Vi ligger pænt sammenlignet med mange andre brandvæsner, lidt under gennemsnittet, men det er et område, hvor vi fortsat skal intensivere indsatsen, således at kontakten til arbejdspladsen bevares og dermed fastholdelsen af medarbejderen i jobbet. Dernæst den fortsatte renovering af vores gamle bevaringsværdige brandstation, som henover året har fået frisket facaden ud mod Bryggergårdsvej op. Mange fuger er blevet fræset ud, og mange poser mørtel er blevet lagt i disse fuger, 6

med et imponerende resultat til følge. Der sker løbende tiltag, som forbedrer vores arbejdsplads og det kan kun lade sig gøre ved at vi løfter i samlet flok..både direkte med projekterne, men sandelig også indirekte med projekterne..forstået på den måde at hverdagens almindelige gøremål skal jo også gøres. Udbygning af serviceopgaverne på vagtcentralen, herunder opgaver for kommunerne. Løfteholdsopgaven er godt i gang, og pt. har vi aftale omkring løftehold med kommunerne: Albertslund Glostrup Brøndby Tåstrup Ishøj En opgave, der løses til UG af deltidsstyrken på alle tider af døgnet! Som jeg sagde i min indledning, bliver det uden tvivl et udfordrende år, hvor vi skal manøvrere vores brandvæsen igennem et mere oprørt hav, end det vi har oplevet de seneste par år. Men vi kan jo blandt andet støtte os til de pejlemærker og den kurs, vi sammen har udstukket, så er jeg sikker på, at vi nok skal klare udfordringerne i fremtiden. Allerede nu kan vi glæde os over, at både bestyrelsen og vores ejere synes, det går godt. Men det kan blive bedre endnu, og vi skal være kendt for den højeste og bedste kvalitet, man kan få. For en medarbejder i Vestegnens Brandvæsen, sømmer det sig at være ydmyg og tjene sagen, og det har altid været og skal altid være vores indstilling i Vestegnens Brandvæsen. Vi er her ikke for vores egen skyld, men fordi nogen i samfundet, har brug for os. Vi skal også være bevidste om, at vi kan yde en bedre hjælp, billigere, så er vores berettigelse hele tiden er gældende. Vi skal hele tiden følge med og forbedre os. Vi skal til enhver tid, være den mest kompetente samarbejdspartner for vores ejerkreds, for politiet og for vores øvrige samarbejdspartnere. Jeg tror på, at den enkelte ansatte kan gøre en forskel, og at alle kan være med til at præge og motivere, i det arbejdsmiljø som skabes. Et miljø som skal være præget af respekt, værdighed og anerkendelse. Med disse ord vil jeg sige alle medarbejderne tak for indsatsen og samarbejdet i 2009, I har gjort det rigtigt godt! Slutteligt vil jeg ønske alle et rigtigt godt og lykkebringende NYTÅR 2010 7

Beretning Stationschef Hvidovre - Niels Rasmussen Hvis 2009 skal huskes for noget specielt, synes jeg, året har været præget af en solid indsats og godt samarbejde. Brandmandskabet på stationen har igen i 2009 leveret en stor arbejdsindsats i første række naturligvis i forbindelse med brand- og redningsindsatserne, men ligeledes med de opgaver, som vi sideløbende varetager. Disse områder berøres i de følgende afsnit, men specielt to områder har i 2009 ligget højt på dagsordenen. Det har været arbejdet med at finde frem til såvel de rigtige produkter som struktur for Vestegnens Brandvæsens del af den landsdækkende ændring af kommunikationen på skadestederne mellem de respektive aktører ved anvendelse af Sikkerhedsnettet forkortet SINE. Arbejdet er foregået i en fælles arbejdsgruppe, hvor såvel brandvæsen som vores fem ejerkommuner har været repræsenteret. Det har været et frugtbart forløb, præget af stor enighed om såvel anskaffelse som implementering. Den anden opgave, jeg vil trække frem, er indførelse af et overfladeberedskab til brug på de lavvandede søer samt på isdækkede overflader et tema, der er meget aktuelt i skrivende stund. For at sikre en effektiv opgaveløsning er der i årets løb arbejdet med forskellige modeller for oppakning og transport på køretøjer, ligesom det er drøftet, hvem der skal varetage hvilke opgaver. Det endelige forslag er blevet forelagt for og godkendt på Beredskabsforum Vestegnen, således at beredskabet er idriftsat op til denne vinter. Begge nævnte opgaver er blevet løst i et tæt samarbejde med kommunernes beredskabsafdelinger. I et år, hvor Danmark var vært for COP15, FN s klimatopmøde, fortsatte vi arbejdet med at nedbringe vores ressourceforbrug. I hvor høj grad vi er lykkedes med projektet fremgår i det efterstående, men jeg vil allerede her slå fast, at der er løftet i flok både ved etablering som ved efterlevelse. Sidstnævnte i så høj en grad, at man en mørk vintermorgen kun kan se omrids af skikkelserne ved morgenboret i den meget dæmpede belysning. Ændringerne inden for det præhospitale område er så rigeligt blevet kommenteret andre steder. For os betød det den mindre ændring, at lægeassistenterne fra Roskilde Brandvæsen blev erstattet af assistenter fra Falck. I hverdagen har det ikke medført ændringer, og jeg vil gerne 8

benytte også denne lejlighed til at byde de nye assistenter velkommen. Igen i løbet af 2009 er mængden af udestående afspadsering nedbragt. At det har været muligt skyldes som jeg ser det flere forhold. Der er sket en ændring i den generelle holdning til, at det er godt at have lidt på bogen. I samarbejde med tillidsmændene har vi på samarbejdsudvalgsmøder i fællesskab lagt rammerne for, hvordan den optjente afspadsering afvikles. Herved har vi dels sikret, at alle medarbejdere har et harmonisk arbejdsliv med en arbejdsmængde, der efterlever de rammer, som er sat op i overenskomsten. Samtidig har brandvæsnet ikke en skjult gæld stående. Jeg vil runde af med at nævne de arrangementer, vi i årets løb har gennemført. De skal ikke drages frem et for et, men jeg vil benytte lejligheden til at takke alle de medarbejdere med familier, der tog handsken op og deltog i de ting, der har et udpræget socialt snit. Det har glædet mig, at der er stor enighed om, at vi skal åbne arbejdspladsen for vore familier, så de kan se, hvad det er Vestegnens Brandvæsen låner deres mænd/fædre til. Tak til såvel medarbejdere og samarbejdspartnere som familier for et godt stykke arbejde i 2009. 9

Alarmstatistik Placering Brandplacering kategori Åbne arealer 392 Beboelse 167 Erhverv 145 Uoplyst 25 Total 729 Situation ved ankomst (bygninger) Brand i et rum 75 Brand i flere brandceller 12 Brand i flere rum 23 Brand i startfase 54 Kun røgudvikling 45 Slukket ved ankomst 65 Året 2009 Året 2009 Ukendt 6 Total 280 I år 2009 blev I der år i 2009 alt kørt blev 1887 der brande i alt i alt. kørt 1887 brande i alt. I 2009 blev der ialt kørt 1.887 brande Udrykningerne Udrykningerne blev fordelt således: blev fordelt således: Udrykningerne blev fordelt således: Blinde Blinde Falske Falske Reelle I alt Reelle 680 680 9 1198 9 1887 1198 Sammenligning Sammenligning 2007-2009 2007-2009 Måned Måned 2007 2008 2007 2009 2008 2009 Januar Januar 129 156 174 129 156 174 Februar Februar 135 208 132 135 208 132 Marts Marts 136 130 142 136 130 142 April April 151 123 151 123 151 Maj Maj 160 193 182 160 193 182 juni juni 136 199 167 136 199 167 Juli Juli 139 161 153 139 161 153 August August 172 166 158 172 166 158 September September 139 155 141 139 155 141 Oktober Oktober 178 161 149 178 161 149 November November 110 165 148 110 165 148 December December 190 175 190 175 190 Udrykninger i alt: Udrykninger 1775 i alt: 1992 1775 1887 1992 1887 10

Samlet antal udrykninger 2007-2009 Samlet antal udrykninger 2007-2009 Antal udrykninger pr. Kommune 2009 Antal udrykninger pr. Kommune 2009 11

Antal udrykninger med Typer 2009 Antal udrykninger - fordelt på de tre alarmtyper Antal udrykninger med Typer 2009 med data etiketter: med data etiketter: Med data etiketter: 12

Hjemmesidestatistik Året der gik har ikke kun budt på mange alarmer, men også en hel del besøgende har kigget forbi vores website www.vestbrand.dk. Helt præcist har vi haft besøg 136.570 gange, foretaget af 23.694 forskellige personer, hvilket giver et gennemsnit på 374 besøg pr dag. Nedenfor ses en graf over år 2009, hvor man bl.a. kan se at onsdag d. 1 april med 702 besøg, var websitets travleste dag. Så selvom hjemmesiden i 2008 var endnu bedre besøgt end i 2009, så er hjemmesiden stadig velbesøgt 13

Nedenfor vises en top 10 over de områder på vores website, som vores besøgende finder mest interessant. Nr.1 Udrykningsrapporter er besøgt 215.887 gange i 2009. 14

Vores besøgende kommer fra forskellige dele af landet og ikke mindst fra andre steder i verden. I alt har vi haft besøg fra 53 forskellige lande og ikke mindre end 664 forskellige byer. Nedenfor ses de lande, og på næste side de danske byer, vi får flest besøgende fra. København er den by der, har leveret den største tilvækst helt præcist 18.871 flere besøgende end 2008 er der kommet fra København. Fra Rødovre har vi desværre måtte sige farvel til 6.253 besøgende, sammenlignet med 2008. 15

Alle vores 136.570 besøgende er jo på en eller anden måde henvist til vores website. Største delen har vores link liggende i deres favoritter, mens resten er henvist til vores website fra andre websites. Nedenfor ses en top 20 over hvilke byer, som har leveret flest besøgende til www.vestbrand.dk 16

27.577 personer har brugt forskellige hjemmesider for at finde frem til vores website. Her er en top 20 over de mest brugte genveje. 17

Her er en top 20 over de mest brugte søgeord. Dette var året der gik - sat i kolonner og rækker. Lad os håbe, at det kommende år byder på lige så mange besøgende på vores website. 18

Kursusafdelingen Kursusafdelingen vil gerne takke vores eksterne samarbejdspartnere for et godt kursus år 2009, og fremadrettet glæder vi os til at fortsætte samarbejdet samt påbegynde arbejdet omkring de mange nye samarbejdsaftaler, der er indgået henover kalenderåret 2009. Som de foregående år har vi udbudt en del åbne kurser, hvor vores fem ejerkommuner har haft mulighed for at tilmelde deres medarbejdere enkeltvis. Det betød i praksis, at man kunne plukke enkelte medarbejdere ud fra forskellige afdelinger uden at forstyrre den daglige drift, hvilket især børneinstitutionerne været glade for. Herudover har der generelt været en stor interesse for vores kurser, hvor især brandvæsnets hjemmeside www.vestbrand.dk har vist sig som en god indgangsvinkel for eventuelle interesserede. http://vestbrand.dk/courses/ I forbindelse med afholdelse af eksterne kurser, så har vi haft den store fornøjelse at følgende samarbejdspartnere har haft kursister hos Vestegnens Brandvæsen i 2009: Albertslund kommune Brøndby kommune Glostrup kommune Hvidovre kommune Ældrecenter Albo Ældrecenter Nygårds Plads Gildhøjhjemmet Parkvænget Gildhøj Privathospital Glostrup hospital Psykiatrisk center Glostrup Bofællesskab Toftevej Hvissinge Omsorgscenter Psykiatrisk center Amager Glostrup idrætspark Vestforbrænding A/S Baunevangens børnehave Royal Copenhagen SFO Strandskolen Opstandelseskirken Dansborg fritidshjem LeasePlan Sundhedscentret Hvidovre Loreal Danmark Solvang Glostrup fritidscenter Egelundsskolen Syntese Glostrup Tandpleje KABS Hvidovre 14 12 10 8 6 4 2 Grundlæggende førstehjælp Vedligeholdelse af førstehjælp Førstehjælp til børn Førstehjælp i børnehøjde Kursus i brug af hjertestarter Førstehjælps modul Elementær brandbekæmpelse Virksomhedstilrettelagt EB Apparatbruger kursus. Vedligeholdelse af hjælperøgdykkere Salg af hjertestartere 0 Januar Ferbruar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Afviklede kurser 2009 19

Sikkerhedsgruppen Den 27. april 2009 fik Glostrup brandstation uanmeldt besøg af Arbejdstilsynet (AT), idet AT over en årrække skal besøge alle arbejdspladser i Danmark. I den forbindelse har AT indført en Smiley ordning, og som det fremgår af det indsatte billede fra internettet har vi fået tildelt en grøn Smiley - den næsthøjeste man kan opnå. AT var på stationen i Glostrup i ca. 4,5 time, hvor alt blev gennemgået fra køkken til slangetårn; herunder materiel på køretøjer, lift til brug for løftehold, brandøvelser, håndtering af psykiske tilstande, arbejdsmiljø, APV, leverandørbrugsanvisninger, håndtering af rygepolitik, personalepolitik, toiletter, kontorer o.m.m. Som det fremgår af den tildelte Smiley, er det alt sammen noget, vi på stationen har helt styr på. Der er ingen tvivl om, at vi fortsat skal dyrke idræt i brandvæsnet som en del af hverdagen, da det jo er alment kendt, at fysisk aktivitet giver færre sygedage og forebygger eventuelle arbejdsskader; samt skaber større trivsel og et bedre arbejdsmiljø for den enkelte. I vores hverdag kan vi ikke forvente at småskader undgås, men det tilstræbes, så den enkelte medarbejder har muligheden for at få et større fysisk overskud til at modstå dagligdagens krav, indsatser og opgaver i og udenfor arbejdstiden. I 2009 har der ligeledes været fokus på at forebygge eventuelle skader i forbindelse med arbejde i højden herunder arbejde i stigekurven samt på tage m.v. Derfor har VB indkøbt nyt faldsikringsudstyr, så medarbejdere er sikret ved netop arbejde i højden. Arbejdsmiljøet og brandvæsnets sociale ansvar kommer vi ikke uden om, hvis vi vil fremme sundheden på vores arbejdsplads. Herunder kan fysisk aktivitet som en integreret del af arbejdsdagen, påvirke sygestatistikken i uheldig retning. Vi har gennem 2009 oplevet småskader pga. idræt af større eller mindre karakter. Derudover har vi uheldigvis oplevet en alvorligere realskade på en brandmand, som faldt på brandstationen, fik forvredet knæet og efterfølgende har haft et længere sygeforløb. Henover 2009 har vi så implementeret dette udstyr, og i den forbindelse har samtlige brandmænd gennemgået materiellet og deltaget i øvelser, hvor korrekt brug af udstyret er blevet gennemgået - både på vandrette, lodrette og skrå flader. 20

Radioværkstedet www.sikkerhedsnettet.dk Året har været præget af en hektisk aktivitet på radioområdet, da vi står foran indførelsen af nyt digitalt radiosystem, efterfølgende benævnt SINE. (SINE er en forkortelse af SIkkerheds- NEttet) Alle dele af det danske beredskabssystem er blevet pålagt at bruge SINE systemet, da det tilbyder flere fordele - herunder eksempelvis større og sikre rækkevidde, krypteret kommunikation, og lydkvalitet uden støj. Udvalgsarbejde Der blev derfor nedsat et SINE udvalg VB: Poul Poulsen, VB Dan L. Skjoldborg, VB Niels Rasmussen, VB Steen Hansen, VB Hilmer Christensen, Hvidovre Kommune Jan Riis, Brøndby Kommune Vi har haft holdt en række møder, som skulle afdække vores behov i beredskabet, samt teste de forskellige typer terminaler. Der har også været diverse forsøg i marken, for at teste nettets udbredelse samt funktionstest af forskellige fabrikaters løsningsmodeller. Tests og analyse Vi har fundet, at der på flere steder er behov for at bruge ekstra radioterminal for at tilsikre en pålidelig forbindelse. Dette problem vil typisk være i forbindelse med store dybe kældre og P-huse, hvor håndterminalen mister forbindelse med antenne nettet. Det er derfor blevet vedtaget, at der på alle slukningstog, vil være en Gate-Way-terminal, som altid vil fungere som bindeled mellem håndterminal og antennenettet. I skrivende stund er der lavet en behovsanalyse, som afdækker terminaltyper og headset for vores brandhjelme. Valg af typer er lavet på baggrund af, hvor i beredskabet de skal bruges. F.eks. er der beregnet eksplosionssikkert udstyr for brug af røgdykkerhold og holdleder. SINE terminalerne i alle køretøjer er samtidig tilføjet et GPS-modul, således at vi på sigt kan trække på oplysninger fra kommunernes GIS data-base. Softwaren Da den lovede software for brug på landets alarmcentraler ikke er klar til brug, har VB valgt at opstarte intern brug af SINE. Dette betyder, at vores egen vagtcentral kan kommunikerer med alle indsatsledere samt alle holdledere på alle tre slukningstog i VB. Vores erfaringer med ovenstående er, at systemet lever op til det lovede, og klart fremstår som en forbedring i forhold til den ældre teknologi. Vi vil også i det kommende år udbygge brugen i forbindelse med alarmcentralen, men herom mere i årsberetningen for 2010. 21

Centralværkstedet Det rullende materiel i Vestegnens Brandvæsen består anno 2009 af ni lastvogne og seks personbiler. Målsætning Det overordnede mål for alle disse køretøjer er at holde dem kørende døgnet rundt efter en ret simpel målsætning. Alt, hvad der kan laves på VB s eget værksted på Hvidovre brandstation, skal laves. Derudover er det målet, at køretøjerne er ude af drift i kortest mulig tid, så beredskabet kan opretholdes med egne køretøjer. Økonomi Indkøb af alle reservedele skal ske hos den eller de leverandører, hvor størst mulig rabat er opnået gennem fordelagtige aftaler. De selvsamme leverandører skal tilsikre en hurtig reservedelsleverance til VB. Det er brandmandskabet, der hovedsageligt selv vedligeholder vognparken, hvilket giver VB en ikke uvæsentlig besparelse på de årlige driftsudgifter. Køretøjs investering Et køretøj i VB regi er planlagt til at holde fra 5-20 år, alt efter den fastlagte investeringsplan for nyanskaffelser. Vores S1 (30 meter drejestige af mærket Magirus fra Tyskland) på Glostrup brandstation blev indkøbt i 1999 til over 4 millioner kroner. Stigevognen er fastlagt til at skulle holde i 20 år. I 2009 fyldte S1 så 10 år, hvilket naturligt betød, at det helt store 10 års service- og sikkerhedseftersyn skulle udføres. Dette var et eftersyn, som VB ikke selv kunne udføre, så derfor skulle der hentes eksperter udefra. Den billigste løsning blev fundet hos et firma i Tyskland, der har specialiseret sig i reparation af drejestiger. De tager rundt i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland og servicerer drejestiger og lifte. Service og sikkerhed Vores stigevogn skal blandt andet skal kunne udføre hurtig og sikker personredning af mennesker, der ikke kan reddes via de normale flugtveje. Derfor er service- og sikkerhedskravene særdeles høje, og som følge heraf skal stigen have en belastningstest årligt. 22

Så efter denne store omgang på S1 tilbagestår de sidste 10 års tjenestetid, inden køretøjet skal pensioneres. 10-års service består af: Udskiftning af samtlige cirka 50 hydraulikslanger 120 liter speciel hydraulik olie Skift af diverse stålwirer Gennemgang af alle bevægelige dele. En skrap belastningstest Slutteligt blev der udstedt et prøvebevis fra firmaets side. Hele dette store 10 års service tog fire lange dage for to tyske teknikere. Regningen for dette serviceeftersyn blev på 100.000 kr. Undervognen på stigevognen er af mærket Scania. Et køretøj som stigevognen deltager i cirka 500 af de 1900 årlige udrykninger plus de daglige serviceopgaver. Så med cirka 5000 udrykninger og omkring 3000 dagligdags serviceture i al slags vejr i de sidste 10 år, så har sliddet naturligt også sat sine spor på dette redningskøretøj. Det er ikke nogen nem opgave for vores eget værksted at holde rust og mekanisk slid væk fra undervognen. S1 har været hos ekstern reparatør for at få skiftet en bagfjeder. Denne reparation løb op i 40.000 Kr. Disse to store udgifter viser, at VB sparer rigtig mange kroner ved hovedsageligt at lave tingene selv på eget værksted. Vi kan heldigvis slibe rust og lave den mekaniske service/vedligeholdelse på S1 selv. Andre store reparationer Af andre større reparationer kan nævnes: Vandvognen V1 - Glostrup har fået lagt et nyt tag på tanken, samt fået svejset sin 8000 liters alu-vandtank, fordi denne var utæt. Automobilsprøjten M1 - Glostrup har fået en større reparation på 220 volt generatoren til lysmasten. Vandvognen V2 - Hvidovre har nu passeret 25 år og er ligeledes blevet svejset i tanken. V2 står foran snarlig udskiftning. Værkstedslederen Centralværkstedet på Hvidovre brandstation vedligeholder alle brandvæsnets køretøjer efter ovenstående målsætning, og der går ikke en dag, uden der skal iværksættes tiltag i form af servicering, reparationer, justeringer eller direkte forbedringer på køretøjerne. Dette skyldes naturligt i høj grad de mange udrykninger og indsatstimer, bilerne dagligt bliver udsat for. Ud over dette faktum så tilkommer alt udstyret på køretøjerne såsom 30 meter stigen, 32 meter lift, pumper, generatorer til lys samt alt det øvrige materiel, som frigørel- 23

sesværktøj, motorsave, motorskæreskive, overtryksventilator m.v. De ressourcebrandmænd, som i kraft af deres civile uddannelse er tilknyttet centralværkstedet på Hvidovre brandstation, yder en kæmpe indsats for at holde vores værktøjskasser klar til indsats 24 timer i døgnet, alle ugen syv dage, 365 dage om året. Deres arbejde i VB s travleste afdeling sparer et sekscifret beløb på det samlede budget. Der har ikke været nogen nyanskaffelser af køretøjer til VB i 2009. derved brød i brand og skadede en del af motorrummet og ledningsnettet. Heldigvis blev branden hurtigt slukket, da det stedlige brandvæsen ikke var så langt væk. På skadeområdet har vi desværre ikke kunne sige os fri for en del mindre skader på vores køretøjer. Af større skader var vi så uheldige, at vandvogn V1 - Glostrup under indsats, meget uheldigt, fik suget gnister ind i luftfilteret, som 24

Røgdykkerafdelingen 2009 har ikke budt på de store tiltag m.m. i brandvæsnets røgdykkerafdeling. Vedrørende investering i nyt røgdykkerudstyr så bød 2009 på nyindkøb af syv kompositflasker (røgdykkerflasker), fem røgdykkermasker med klikbeslag samt tre nye rygskjold til røgdykkerflaskerne. For løbende at udforske markedet, og hvad det kan tilbyde af billigere og måske bedre røgdykkerapparater, så har brandvæsnet i 2009 afprøvet et nyt røgdykkerapparat fra firmaet SCM. Resultatet af afprøvningen blev, at vi fastholder det nuværende materiel på røgdykkerområdet. Vores serviceaftaler med Rigspolitiet, Københavns Politi, Hvidovre Hospital, Hvidovre Kloakforsyning A/S og Dansikring (Vagt for COOP-Danmark i Albertslund) fortsætter uforandret, og giver løbende serviceopgaver til de ressourcepersoner, som er tilknyttet afdelingen. Deres ildhu og professionalisme er medvirkende til, at VB kan yde vores eksterne kunder en god og stabil service, og derigennem at skabe en fortsat gensidig tillid til samarbejdspartnerne. Vestegnens Brandvæsen har indgået aftale med indsatslederne i vores fem ejerkommuner om en vederlagsfri servicering af deres røgdykkerapparater, som forefindes i de enkelte indsatslederkøretøjer. Der vil dog blive tale om en fakturering ved evt. indkøb af reservedele til disse røgdykkerapparater. 25

BygningerGlostrup Glostrup brandstation under løbende renovering. Glostrup brandstation er jo ikke nogen ny bygning mere, så derfor kræves der løbende kyndige håndværkerhænder og ikke mindst kvikke hoveder, for at murene ikke bogstaveligt talt vælter ned om ørerne på brandvæsnet. Senest har borgerne i Glostrup desværre kunnet opleve murens fald ud mod Bryggergårdsvej. Muren var nødt til at blive revet forebyggende ned, netop fordi tidens hårde tand havde ødelagt murværket. En del af brandvæsnets mur ind til værkstedet røg med i købet, hvilket bevirkede at man har været nødt til at understøtte loftets betonelementer af frygt for en sammenstyrtning af hele bygningskonstruktionen. De resterende mure står lige p.t. afstivet og afventer en afgørelse om, hvorvidt de kan repareres, eller om de også skal rives ned. Området omkring er afspærret, så ikke sagesløse kommer til skade. Samme ulykkelige skæbne forsøger brandvæsnet nu at undgå på selve brandstationen i Glostrup, da bygningerne jo kan dateres tilbage til henholdsvis 1949 og ca.1920 for Villaens vedkommende. Derfor kræves der naturligt en kærlig hånd for, at de kan huse Vestegnens Brandvæsen mange år fremover. Brandmændene har været i fuldt sving med opstarten af en facade renovering, som har betydet bl.a. sokkelrenovering, fræsning af fuger i væggen samt spartling af fuger og slutteligt en afsyring af væggen. I den kommende tid vil hele facaden på Villaen ud mod Bryggergårdsvej gennemgå en ansigtsløftning, så tidernes hårde tand langsomt vil forsvinde, og bygningen slutteligt vil fremstå i en flot renoveret udgave. Hele denne renoveringsproces vil foregå i etaper på ubestemt tid, da det er en bekostelig omgang for økonomien, og som følge deraf må det tage sin tid. Arbejdet udføres udelukkende af brandmændene for at holde udgifterne til denne renovering nede. Sikkerheden stilles som altid i højsædet, og derfor vil der blive stillet godkendt stillads til rådighed hele tiden for brandvæsnets kyndige håndværkere. 26