Frøavl med hjertet på Spjellerupgaard Frøleverandør til de største sports events Analyse af dækningsbidrag høst 2011

Frøavl T i d s s k r i f t f o r J U N I - J U L I I 2 0 1 2 I N r. 6 I 1 0 0. å r g a n g Frøavl med hjertet på Spjellerupgaard Frøleverandør til de største sports events Analyse af dækningsbidrag høst 2011

2 Indhold 3 Lederen 4 Frøavl på Spjellerupgaard 7 Markedsanalyse for raps 8 Frø til de største sports events 7 4 10 Udbytte og DB for høst 2011 10 12 Frøforsøg giver viden og fremdrift i frøavlen 14 DLF-TRIFOLIUM informerer 15 Ny teknik til frøtørring 8 14 Medlemsblad for DLF AmbA Frøavl TIdsskrIf T for JUNI - JULI I 2012 I Nr. 6 I 100. å rga Ng Udgiver: DLF AmbA Oplag: 5.400 stk. Grafisk produktion: eilenberger.dk Tryk: Svendborg Tryk Artiklerne må gengives med kildeangivelse Redaktion Stig Oddershede (ansvarshavende) so@dlf.dk Tlf.: 4633 0371 Fax: 4632 0830 Mobil.: 4030 3248 Hovedkontor: Ny Østergade 9, 4000 Roskilde, Tel: 46 330 300, www.dlf.dk Frøavl med hjertet på Spjellerupgaard Frøleverandør til de største sports events Analyse af dækningsbidrag høst 2011 Overliggeren sættes højt, når top atleterne mødes til sommerens store internationale sportsevents. Millioner af seere følge begivenhederne, og græssorterne til atletik, fodbold og andre sportsgrene er nøje udvalgt efter deres brugsegenskaber. Her har sorter fra DLF-TRIFOLIUM en unik position, som giver dem adgang til de mest prestigefyldte sportsarenaer Redaktionsudvalg Godsejer Benny Kirkebække Christensen Gårdejer Christian Høegh-Andersen Inspektør Mogens Worre-Jensen Gårdejer Lars Erik Garder Avlschef Erling Christoffersen DLF-TRIFOLIUM A/S Planteavlskonsulent Lars Møller Christensen Vestjysk Landboforening Specialkonsulent Barthold Feidenhans l Videncenter for Landbrug

3 Truels Damsgaard Adm. direktør Toppriser til avlere og topsorter til atleter Mod afslutningen af sæsonen er det godt at konstatere, at vore prismæssige målsætninger for afsætningen af høst 2011 bliver opfyldt. Vi havde stillet betydelige prisstigninger i udsigt i forhold til høst 2010, og med en fremgang på knap 60 pct., kommer vi godt og vel i mål i forhold til budgettet. Afregningsprisen for høst 2011 bliver således den højeste, der nogensinde er betalt for kløver- og græsfrø i Danmark i hvert fald indenfor de seneste årtier. Til gengæld har afsætningen totalt set lidt under et forårsforbrug, som ligger under det normale. Det mindre forbrug skyldes især et vejrlig, som har hindret en del nyanlæg af græsmarker og grønne arealer, samt den stigende økonomiske uro især i Sydeuropa. Fremgangen i priserne er drevet af flere faktorer. Først og fremmest har der været en fornuftig balance mellem udbud og efterspørgsel ikke mindst indenfor fodergræsserne, hvor der har været knaphed på især de nye højkvalitetssorter. Men også indenfor plænegræs har der været pæne stigninger i markedet især for de områder, der har været mindst konkurrenceudsat fra USA. Andre faktorer har også spillet ind. Vi er gennem de seneste fire til fem år lykkedes med at øge teknologiindholdet i vore blandinger af kløver- og græsfrø med nye og bedre sorter, som opnår en præference i markedet. På denne måde høster vi en forædlingsgevinst sammenlignet med de gamle sorter med lavere kvalitet. Eksempler herpå er de nye hårdføre tetraploide plænerajgræsser, men også nye fodergræssorter, som senest har sikret en 500 tons ordre til et stort kødkvægsprojekt ovre i Rusland. Det ser også ud til at indsatsen med en stærkere og mere strømlinet koncernmarketing, hvor vi kommunikerer værdien af sorter og blandinger ud til kunderne, bærer frugt. Vi fortsætter succes en fra VM i Sydafrika med EM i fodbold og OL i UK, hvor det i begge tilfælde i høj grad er græssorter fra DLF-TRIFOLIUMs forædling, som findes i de græsfrøblandinger, der anvendes på sportsarenaerne. Indsatsen med en stærkere og mere strømlinet koncern- marketing bærer frugt

Bedriftsbesøg 4 Frøavl med hjertet på Spjellerupgaard Bernt Rasmusen Frøavlskonsulent, Sydvestsjælland Birthe Kjærsgaard Avlschef, Østdanmark Den sydvestlige del af Sjælland, mellem Næstved og Skælskør, er kendt som et godt frøområde. I familien Rasmusen på Spjellerupgaard er frøavl en integreret del af sædskiftet, og intet overlades til tilfældigheder når dyrkningsplanen skal udarbejdes Spjellerupgaards historie I 1881 opkøbte Holsteinsborg Spjellerupgård. Den tidligere ejer solgte gården fordi det regnede for lidt på denne egn, og uden nedbør blev der for lidt græs til køerne. Spjellerupgård blev købt til arvingen, der stod for at skulle udskifte Københavnerlivet med landlivet i Sydsjælland, så han blev klar til at overtage Holsteinsborg, når den tid kom. For at kunne bo standsmæssigt blev endnu en stor hovedbygning opført til ejendommen i 1883. Det skulle senere vise sig at blive en tung økonomisk byrde for Spjellerupgård, hvortil der på det tidspunkt hørte 110 tdl. I 1907 endte det dog med at godsforvalteren på Holsteinsborg købte gården for 85.000 kr. I de følgende år blev der opkøbt jord, så Spjellerupgård kom op på et samlet jordtilliggende på 150 ha. Fra venstre: Driftsleder Karsen Pedersen, Bernt, Kjeld og Niels Rasmusen Spjellerupgaard blev i 1927 købt af Niels Rasmusen, der tiltrods for, at han var søn af en større købmandsfamile i Korsør, havde valgt at uddanne sig til landmand. I 1945 var der 15 mand ansat til at drive de 150 ha samt passe 85 køer og et grisehold. I 1956 overtog to af sønnerne, Kjeld og Niels, gården, og de arbejdede sammen om bedriften frem til 1995, hvor den ældste søn i 3. generation, Niels Rasmusen, overtog gården. I perioden 1956-69 blev hele ejendommen drænet, hvilket har forbedret betingelserne for planteavlen helt fundamentalt. I dag er Kjeld Rasmusen 93 år, han bor stadig på Spjellerupgård i en del af hovedbygningen, og han sørger for at græsplænen bliver slået. Kjeld er i øvrigt fast deltager i DLFs frømarkvandringer og avlermøder. Kjeld fortæller, at samarbejdet imellem hans bror og ham altid har fungeret fortrinligt. Min bror var skovridder på Herlufsholm tog sig af økonomien, og jeg stod selv for den daglige drift. En ideel arbejdsfordeling, der tog hensyn til interessen hos hver enkelt, fortæller Kjeld Rasmusen. 3. generation på Spjellerupgaard Siden Kjelds søn Niels Rasmusen overtog bedriften i 1995, er der opkøbt jord, så bedriften i dag består af 310 ha + 75 ha forpagtning og hertil drives 60 ha, som en pasningsaftale. Niels er agronom med speciale i planteavl, og uddannelsen er suppleret med HD i regnskab. Hans karriere startede på Fyn og fortsatte senere med ca. 10 år i Tyskland, hvor han var økonomidirektør i flere virksomheder. I 2000 vente Niels tilbage til Danmark og bosatte sig på Spjellerupgård. Han arbejder nu i DLG som administrationschef for bl.a. Land og Fritid butikkerne. Privat deler Niels tilværelsen med sin kone Nina. 1. års Evora engrapgræs efter hvede, med havudsigt den 22. maj Frøavl i over 50 år Spjellerupgård Dyrkning af frø på Spjellerupgård startede for over 50 år siden. Det var med frøavlskonsulent Lehnshøj, som var ansat af Langelands Frø, og de første frøafgrøder var engsvingel og hundegræs. I 1968 blev Langelands Frø overtaget af DLF og konsulent Lenshøj fulgte med. I 20 år fra 1972 til 1991 blev der dyrket sildig alm. rajgræs Vigor og det med rigtig god økonomi. Frøavlskonsulent Bernt Rasmusen, bror til Niels, har de seneste 20 år stået for rådgivningen om frøavl af rødsvingel og engrapgræs, der er de afgrøder, som har Bernts helt specielle interesse. Vi har så meget frø inde i sædskiftet som er muligt, og hvis der er behov, dyrker vi f.eks. også gerne engrapgræs som 3. års, fortæller Niels. I sædskiftet tilstræbes et otte marks skifte med græsfrø og raps som sædskifteafgrøder, og dermed er der mindst 7 frie år mellem rapsmarkerne.

5 Spjellerupgaard Direkte høst af 2. års Evora i 2011 Dyb afpudsning af 2. års rødsvingel med slaglepudser Klima og jord matcher perfekt til frøavl Spjellerupgård ligger i det sydvestlige hjørne af Sjælland, med kystnært klima, helt perfekt til dyrkning af frø. Dette område får ikke de store nedbørsmængder, men egnen er begunstiget med forholdsvis meget sol og lunt vejr forår og efterår. En del af jorden til Spjellerupgård har tidligere været enge, men ved hjælp af dræning og bortpumpning af vand dyrkes jorden i dag. Jorden er god moræne lerjord med den variation, der kommer i forbindelse med et bakket landskab. Adskillige af markerne ligger helt ud til kysten, det gælder eksempelvis marken, hvor der skal høstes engrapgræs. Det højeste punkt på den mark ligger 31 meter over havets overflade, hvilket er en temmelig stejl mark efter danske forhold. Markplan på Spjellerupgaard, høst 2012 Afgrøde Areal, ha Vinterhvede Genius, 173 heraf med rødsvingel udlæg Heidrun 24 Vårhvede 8 Vårbyg Chacha 96 heraf med rødsvingel udlæg Capricio 19 heraf med strandsvingel udlæg Essential 14 Engrapgræs 1. års Evora 41 Rødsvingel 2. års Herald 28 Vinterraps Vision 23 Diverse 21 I alt 390 ha Maskinfællesskab og samarbejde prioriteres højt Den daglige drift varetages af driftsleder Karsten Pedersen sammen med en elev. Karsten har været ansat i 15 år, og han formidler teori til praksis med stor ekspertise. Spjellerupgård har indgået et maskinfællesskab med en nabo, Lars Hansen, hvilket begge parter er rigtig godt tilfredse med. Ud over græsfrø og raps dyrker naboen primært foderkorn til sine grise, og her bidrager vinterbyg til høstfordeling. Maskinfællesskabet dyrker 550 ha jord. Samarbejdet prioriteres højt i dagligdagen, påpeger Niels, hvilket er nødvendigt, hvis alt skal gå så gnidningsfrit, som tilfældet er. Naboen har gastæt silo og ønsker helt modent korn, mens Karsten gerne høster tidligt for at sikre brød/malt kvalitet. Er høsten startet i en afgrøde, fortsætter man helst i den samme afgrøde hele dagen, så rengøring og skift kan klares om morgenen, inden der kan høstes, fortæller Karsten. Spildtid går ud over alle parter. Naboen Lars Hansen og hans elev arbejder mest i stalden. Men til høst og ved såning i efteråret, lægges der så mange timer ud i marken som muligt. Det er vigtigt med de ekstra hænder, når høsten skal køres hjem og vinterrapsen sås. Det giver en ekstra styrke i samarbejdet. Rene marker til frøavl På Spjellerupgård ligger sædskiftet i nogenlunde faste rammer med ca. ¼ vårafgrøder, godt ¼ med frø og raps og resten med vinterhvede. Det giver en god arbejdsfordeling og samtidig gode muligheder for at holde markerne rene for uønsket græsukrudt. Og er der noget man straks lægger mærke til på Spjellerupgård, er det, at uønsket græsukrudt som f.eks. hejre stort set ikke forekommer på ejendommen. Når en frømark er færdig bliver den liggende som efterafgrøde. En gammel græsfrømark er en både effektiv og billig løsning. Spildfrøene kan nå at spire og forgå i efteråret og man undgår falsk sædskifte. I tørre efterår er græsfrømarken for tør til at give en god pløjning og jordpakning. Men pløjning er et stærkt våben mod græsukrudt, så derfor foretrækker vi at pløje, også efter græsfrø, siger Niels. Hveden sås så det flg. år efter byggen. Maskinliste Traktorer og mejetærskere m.m. NH 155 HK NH 270 HK NH 85 HK plantagetraktor Manitou teleskoplæsser 7,0 m New Holland rendegraver 115 b New Holland CX 880 9,0 m Slåmaskiner og spredere Aktiv sprinter 1,8 m Spearhead 6,0 m Kuhn w WKM 3005 3,0 m CBS slåmaskine 2,1 m Stoll z 585 pro. Høvender 5,85 m JF rs. 320x halmrive 3,2 m fortsættes næste side Sprøjter og gødningsspredere Hardi Navigator 4000 l Bøgballe gødningsspreder Jordbehandlingsredskaber Hankmo w 3001 3,0 m Mega dan stubharve 3,0 m Kongskilde forårsharve 6,0 m Kvernland plov 4 og 6 furet variabel 2 og 3,0 m Vaderstad tromle 6,0 m Nordsten såmaskine 6,0 m Ammazone rotorharve med såmaskine 4,0 m

Bedriftsbesøg 6 fortsat fra side 5 Frøavlen får fuld opmærksomhed på Spjellerupgaard Der er fuld fokus på de behandlinger, der kan gøre forskellen på succes eller fiasko. Niels Rasmusen har i sin bror Bernt en kapacitet ved sin side til at sikre, at frøet får den fornødne opmærksomhed Rødsvingel udlægges primært i vårbyg på dobb. rækkeafstand, alternativt i vinterhvede på alm. rækkeafstand, hvis det passer bedst i sædskifte. Tidligere blev engrapgræs udlagt i ærter, men i de senere år er vinterhvede valgt som dæksæd. Netop i Sydvestsjælland, hvor kornet normalt høstes relativt tidligt, og det milde klima i efteråret giver en lang vækstperiode før vinteren, får man på denne egn et stærkt engrapgræsudlæg. Udlægget sås med en 6m Nordsten lidt på sned af kornrækkerne, i en arbejdsgang for sig selv. På områder med rå lerjord, sås en ekstra gang udlæg. Både dæksæd og udlæg sås på alle rækker. Udlæg kan ikke få for meget lys Efter høst af dæksæden gøres der meget ud af afpudsningen. F.eks. blev den på billedet viste engrapgræsmark afpudset tre gange i august-september med en 6 m Spearhead. Både for at fjerne stub, men også for at få findelt og fordelt det afpudsede materiale, så det ikke lå i klumper oven på afgrøden. Vent ikke med 2. afpudsning til bladmaterialet er helt indtørret, da materialet så bliver som bastbånd og ikke kan findeles. I normale år med mindre kraftig græsvækst, er det nok med en til to afpudsninger, men som Bernt påpeger, er gode og rettidige afpudsninger meget afgørende for frøudbyttet. Sådan bekæmpes spildkorn og græsukrudt i 1. års engrapgræs Ved høst af dæksæd sættes hastigheden lidt ned for at undgå for stort spild. Når der sprøjtes mod spildkorn og græsukrudt er det en balance imellem tilstrækkelig effekt og skånsomhed overfor engrapgræsset. Evora, som skal høstes for første gang i 2012, er udlagt i hvede i 2010 og er ukrudtssprøjtet efter Bernts recept på følgende måde: Engrapgræsset er lykkes flot til 1. høstår i 2012. Der er kun lidt spildkorn tilbage i marken Dato Løsning l/kg/tabl. pr. ha Behandling mod 28. aug. 2011 0,08 Agil + 1 Boxer + 0,020 DFF + 0,8 Express + 0,1 Contact Spildkorn og forbyggelse mod nyfremspiring af græsukrudt samt tokimbladet ukrudt 15. okt. 2011 0,1 Agil + 0,1 Contact Spildkorn og græsukrudt 31. dec. 2011 1-1,2 Reglone + 0.15 Lissapol Spildkorn og græsukrudt 23. marts 2012 0,03 Hussar OD + Renol på 1 /3 Enårig rapgræs af arealet 12. april 2012 0,04 Hussar OD + Renol på hele arealet Enårig rapgræs og tokimbladet ukrudt På grund af den våde høst har der været lidt større spild end normalt. I dag er der enkelte spildkornsplanter tilbage. Men elles er marken ren og med masser af frøstængler. Marken er kun gødet med 61 kg N pr. ha i efteråret, da udlægget var meget kraftigt. I foråret har marken fået 110 kg N pr. ha. Høsten er et andet kritisk tidspunkt for frøafgrøderne. Da Spjellerupgaard og LarsHansen har et relativt store areal med engrapgræs, er der monteret returtærskersystem på mejetærskeren. Det har øget maskinens kapacitet i engrapgræs med 50 pct. Vi har været meget glade for den investering, påpeger Niels Rasmusen. Rødsvingelhalm afbrændes efter 1. høstår En god 2. års rødsvingel starter med en god afbrænding, og der sættes meget til side for at få det gjort. Sidste efterår var betingelserne for afbrænding dårlige, og selv om det meste af halmen brændte, var kun 30 pct. af stubben brændt væk. Derfor blev marken afpudset dybt i september med skiveslåmaskine, og materialet blev fjernet. Afgrøden står nu med mange frøstængler, men specielt i lavningerne fornemmer man, at den manglende afbrænding af stubben har kostet frøstængler. Græsukrudt bekæmpes med 0,7 l Focus Ultra pr. ha, som er stærk mod rajgræs og kvik, og i den yderste omgang suppleres der med 0,3 l FusiladeMax pr. ha mod blød hejre. Håb for at Spjellerupgaard bliver i familien Niels Rasmusen håber, at også fjerde generation Rasmusen en gang kan overtage Spjellerupgaard. For Niels er Spjellerupgaard ikke bare et landbrug, men også et centrum for hans familie. Niels Rasmusen ønsker også fremover at udvikle bedriften, hvor der de seneste 15 år målrettet er arbejdet med at skabe en selvbærende arbejdsplads for en driftsleder og en elev. Der er nu fokus på et stort projekt med våde enge og sø ud mod Bjørnebækken. Alt i alt ca. 37 ha som kun bliver udtaget, hvis man kan få erstatningsjord, og det må gerne være 50 ha, som Niels Rasmusen optimistisk udtaler!

Markedsanalyse for raps 7 Rapsen går en nervøs sæson i møde Peter Arendt Markedsanalytiker og Trader www.minagro.dk Fra 2011 og frem til i dag har udviklingen på rapsmarkedet været kaotisk. Perioder med massive prisstigninger afløses af voldsomme fald. De store udsving er kommet for at blive, hvilket fremover gør det vanskeligt at være sælger af raps Figur 1: Rapsfrø futures, Matif 515 520 495 475 475 455 435 440 Rapspressere på Scanola i Aarhus Artiklen gennemgår de begivenheder, der kan afføde et signal til salg af rapsfrø. Til sidst gives et bud på en konkret salgsmodel, der kan være med til at sikre dig en god pris for rapsen, til trods for de vanskelige markedsforhold, der er i vente. Hvorfor går rapsen ikke i ny rekord? Efter en kold og tør vinter går vi i Europa den dårligste rapshøst i møde i mere end seks år. Med denne udsigt burde rapsen banke hovedet mod gammel rekord fra 2010 ved 520 euro. I maj var rapsen da også tæt på 520 euro. Men rapsen måtte til sidst give slip og begyndte i stedet et markant prisfald. I skrivende stund er der derfor atter langt op til gammel rekord. Der er flere grunde til, at rapsen ikke har haft succes med at gå i ny rekord trods dårlige høstudsigter. Rapsen var for dyr For det første har opturen i årets første fire måneder gjort rapsen for dyr for møllerne. På grund af et elendigt dækningsbidrag, daler møllernes efterspørgsel, hvilket sætter en naturlig stopper for rapsens muligheder opad. Desuden har opturen gjort rapsen for dyr i forhold til hvede. Ved indgangen til maj kostede rapsen således 290 euro mere end hveden på Matif. Til sammenligning har den gennemsnitlige prisforskel over de seneste 6 år været blot 170 euro. Derfor har rapsens seneste optur været for voldsom set i forhold til hvedeprisens sidelæns bevægelse. Rapsens muligheder opad begrænses også af den konkurrerende soja, der heller ikke er nået i ny rekord endnu. Derudover har usikkerheden på de finansielle markeder været med til at sætte en dæmper på råoliens og indirekte rapsens optur. Selv om rapsen ikke har haft succes med at gå i ny rekord, så er det fortsat muligt i sæsonen 2012/13. MEN en optur mod ny rekord forudsætter, at årets høst bliver værre end hidtil antaget. Derudover kræver det, at der kommer styr på krisen i Europa. Ved at kigge på rapsens prisgraf, kan vi komme nærmere et svar på rapsfrøprisens muligheder i den kommende sæson. 415 395 400 375 2011 Feb Apr Jun Aug Okt 2012 Feb Apr Maj Udsigt til usikker intervalhandel i 2012/13 Siden starten af 2011 har rapsen på Matif bevæget sig i et meget stort interval fra 400 til 520 euro. I sæsonen 2012/13 er der udsigt til, at rapsen vil fortsætte usikkert op og ned i dette interval. Hvis høsten i Europa bliver værre end frygtet, og hvis der kommer styr på krisen i Europa, er der mulighed for, at rapsen igen kan nå intervallets top på 520 euro og måske endda bryde over for en kort bemærkning. Hvis høsten derimod overrasker og krisen fortsætter, så er der risiko for, at rapsen skal mod intervallets bund ved 400 euro. Et brud herunder vil få rapsen mod de lave niveauer fra 2009. Selv om intervalhandel mellem 400 og 520 euro kan forventes, så bør du have en salgsstrategi klar, for at kunne håndtere et eventuelt kollaps i rapsprisen. Vi anbefaler, at du sælger rapsen på flere niveauer. På den måde sikrer du en acceptabel gennemsnitspris, frem for risikoen for en elendig pris for hele avlen. Allerede nu har vi fået signal til delsalg på bruddet under 475 euro. Brud under 440 og 400 euro bekræfter, at rapsen vil nedad og frembringer endnu to signaler til delsalg. Kommentar: Rapsen bevæger sig i et interval fra 400 til 520 euro. Denne konsolidering kan ventes at fortsætte i 2012/13. For at sikre dig mod et eventuelt kollaps, bør du sprede dit salg. Forslag til strategi: Sælg 25 pct. på bruddet af 475, sælg 25 pct. mere på brud under 440 og sælg resten på brud af 400. Hvis ikke niveauerne brydes og rapsen stiger, flyttes salgsniveauerne løbende op. Artiklens forfatter er markedsanalytiker og trader hos minagro.dk som rådgiver landmænd om køb og salg af afgrøder.

DLF-TRIFOLIUM: Frøleverandør til de største sports events 8 Sådan bliver de bedste stadioner holdt i topform Derek Smith Amenity Sales Manager DLF-TRIFOLIUM UK Stig Oddershede Redaktør Sommerens store sportsbegivenheder på græs følges af millioner af tv seere verden over. Græsset danner rammerne for sportsatleternes udøvelse af deres sport, hvad enten det er fodbold, spydkast eller tennis. Det udfordrer turf managerne og groundsmen, der skal vælge de bedste græsløsninger og den rette management af græsbanerne ten af westerwoldisk rajgræs, der havde stor succes under fodbold VM i Sydafrika. Blandingen indeholder også sorten Double fra det nye 4Turf koncept. 4Turf er tetraploide plænerajgræsser, som er ekstremt hårdføre sammenlignet med de sorter, der ellers er til rådighed på markedet. I løbet af vinterens slidtage på banen bliver målfelterne renoveret med nyt rullegræs. Valget af de bedste græsssorter giver størst værdi for pengene Stephen Bache, chef-groundsman på det skotske nationalstadion Hampden Park er klar til at lægge græs til OL turneringen i fodbold Nu da medaljerne er blevet fordelt i Superligaen, Premier Leauge og resten af de store turneringer, har vi nået den tid på året, hvor mange sportsarenaer er i gang med eller forbereder renovering af stadiongræsset. Renoveringen kan være en direkte græsoversåning eller en mere kompleks proces, hvor græsoverfladen først fjernes, hvorefter der sås græsfrø. Græs management under ekstrem belastning på Hampden Park Stephen Bache, som er chef-groundsman på Hampden Park stadion, det skotske landsholds hjemmebane i Glasgow, oversår jævnligt stadion med græsfrø i løbet af sæsonen for at holde græstæppet på banen fit for fight. Hampden Park er vært for mange fodboldkampe og koncerter, og herudover er dette stadion udvalgt til at lægge græs til sommerens olympiske fodboldturnering. Denne ære giver imidlertid Stephen meget lidt tid til at lave en fuld renovering af sit stadion. Fra den 25. juli til den 3. august skal der spilles otte fodboldkampe på Hampden Park i de to olympiske M/K slutrunder. Når Hampden Park skal gøres helt klar til OL, er der ikke tid til eksperimenter. Derfor har Stephen valgt at bruge DLF-TRIFOLIUMs Johnsons RR græsblanding, som både er karakteriseret ved at være ekstrem slidstærk og besidde en høj skudtæthed. Stephen har i den koldeste del af fodboldsæsonen brug for græsser, der kan gro ved lave temperaturer. Det får han med DLFs Johnsons J Rescue græsblanding, som indeholder 30 pct. Axcella, plænesor- Græsset skrælles af på Celtic Park Nogle få km fra Hampden Park ligger Celtic Park, der er hjemmebane for fodboldklubben Celtic i Glascow. Her er fodboldbanen i gang med at blive totalrenoveret. Det gamle græstæppe er blevet skrællet af, så hovedparten af græsset er helt væk. Især er det vigtigt, at enårig rapgræs bliver fjernet helt. Banen sås herefter med en græsblanding. Interessant nok er det igen kombinationen af topsorter af alm. rajgræs og engrapgræs, der foretrækkes. I år bliver banen dybdeprikket inden den topdresses for at få en bedre jordopblanding og en forbedret dræningseffekt. Rugby og fodbold i Wigan en barsk cocktail DW Stadium i Wigan med plads til 25.133 tilskuere huser to topsportsklubber. Både Premier Leauge fodboldklubben Wigan Athletic Johnsons er et DLF-TRIFOLIUM sportsgræs brand til professionelle Johnsons Rhizome Recovery Alm. rajgræs Bizet 1, Ligalla, Eurodiamond og Churchill Engrapgræs Sombrero og Limousine Johnsons J Rescue Westerwoldisk rajgræs Axcella Alm. rajgræs Berlioz Alm. rajgræs 4N Double Alm. rapgræs Solo Johnsons Premier Pitch Alm. rajgræs: Bizet 1, Eurodiamond, Churchill og Columbine

9 Bingley ranglisten er et vigtigt værktøj, når de professionelle skal vælge græssorter. DLF-TRIFOLIUM leverer otte ud af de ti bedste sorter på sportslisten for alm. rajgræs. Samt de fem bedste engrapgræsser På Celtic stadion i Glascow er græsset skrællet af hvorefter det sås med en græsblanding Football Club og rugbyklubben Wigan Warriors har hjemmebane her. Kampfrekvensen er derfor meget høj, og der er kun kort tid til at renovere stadion. De øverste 15 mm af græstæppet er blevet skrællet af, og derefter er banen vertikal drænet, topdresset og børstet. Wigan har valgt Johnsons Premier Pitch græsblanding, der bl.a. udmærker sig ved at have en høj slidstyrke. En anden og ikke uvæsentlig detalje: Etableringen er meget hurtig, og græsset er klar til at blive slået 3-5 uger efter såning. Tæt samarbejde med groundsmen DLF-TRIFOLIUM arbejder meget tæt sammen med de enkelte groundsmen og følger udviklingen helt ude på grønsværen. Vi har bedt Derek Smith, som er Amenity Sales Manager i DLF TRIFOLIUM UK, om at forklare, hvilke forhold der er vigtige ved valg af græssorter og de valgmuligheder, som kunden har til rådighed. Udvikling af græsblandinger med øget slidstyrke til sport har ført til, at DLF-TRIFOLIUM er meget opmærksomme på de sorter, der anvendes i blandingerne, siger Derek. Græsblandinger med alm. rajgræs er standard på britiske fodboldbaner, men på det europæiske kontinent indgår engrapgræs ofte med en høj procentdel i græsblandingerne til sport, forklarer han. Skudtætheden bliver større, og det får fodbolden til at rulle bedre, fordi bolden billedligt talt ruller på toppen af græsstråene. De underjordiske udløbere fra engrapgræs giver en stærkere rodzone, som øger slidstyrken gennem hele sæsonen, da græsset fortsætter med at vokse, selv når det er beskadiget, pointerer græseksperten. Engrapgræs koster men giver fuld valuta Derek fortæller, at undersøgelser fra STRI (Sport Turf Research Institute) har vist, at alm. rajgræs er langsom til at komme sig i det tidlige forår, og at banens kvalitet kan forringes i løbet af vinteren, da rajgræs kan have problemer med genvækst efter hårdt slid. Groundsmen skal tage stilling til, hvad deres græs skal kunne præstere. Det småfrøede engrapgræs kan gøre det dyrere og mere tidskrævende at renovere stadioner ved oversåning. Men set i det lange perspektiv kan selv en mindre procentdel af engrapgræs få tag i banen og lægge grundlaget for et topresultat. Valg af græsfrøblan- dinger bliver også påvirket af de faciliteter, fodbold- og rugbyklubber har til rådighed, påpeger Derek. Hvis et stadion har kunstigt lys og varme under banen, kan en blanding af alm. rajgræs og engrapgræs fungere rigtigt fint. Hampden Park har valgt denne løsning til deres banerenovering efter sæsonen, fortæller Derek. Vælg de bedste sorter det betaler sig Til 2012 sæsonen har DLF-TRIFOLIUM udviklet JRR Johnsons Rhizome Recovery til fodbold, rugby og andre sportsgrene som polo, hvor græsset får en hård behandling. Dette omfatter den nye engrapgræssort Sombrero, som topper STRI s rangliste. Derek påpeger, at kvalitetsfrø er en god investering for groundsmen, der har et stramt budget. Hvis du ikke har råd til kunstlys eller opvarmede baner, vil valget af de bedste græssorter give størst værdi for pengene. En græsblanding som Johnsons Premier Pitch er netop sammensat af sorter, som har opnået topkarakter for præstation og farve. En græsblanding som Johnsons Premier Pitch er netop sammensat af sorter, som har opnået top- karakter for præstation og farve Optimal udsædsmængde giver bedst resultat Det værste, man kan gøre, er helt at undlade at så nyt frø i banen. Det vil begunstige enårig rapgræs og resultere i et svækket og sygdomsmodtageligt græstæppe, forklarer Derek. Vores forsøg viser, at en udsædsmængde på 7,5 kg pr. 100 m2 er ideel, når der er behov for hurtig genvækst, som eksempelvis efter en koncert. En udsædsmængde på 5 kg pr. 100 m 2, giver også et fantastisk resultat, og det er nu vores anbefaling til oversåning, slutter Derek.

Udbytter og dækningsbidrag for høst 2011 10 Analyse af dækningsbidrag Anders Mondrup Avlsdirektør, Roskilde Græs- og kløverfrø har opnået rigtig pæne prisstigninger i forhold til forrige høst, og i de arter, hvor udbytterne har været med, har det resulteret i rekordhøje dækningsbidrag. Sammenlignet med korn og raps har der været rigtig god økonomi i frøavl. Alm. rajgræs og hybridrajgræs skiller sig især ud og har dobbelt DB1 i forhold til fem års gennemsnit Dækningsbidragene vist på denne side er beregnet ud fra følgende data: Udbytte normalkvalitet: Den oprensede renvare i kg pr. ha omregnet til normalkvalitet jævnfør de kontraktlige betingelser. Bruttoudbytte: Den samlede bruttoafregning. Bemærk at der i tallene er medtaget den udbetalte lagerleje, hvor det samlede udbetalte beløb pr. art er fordelt på alle dyrkede hektar. Stykomkostninger: De beregnede omkostninger til udsæd, kemi- kalier, evt. tørring, rensning, analyser, certificering, rentekrav mm. Rentekravet udligner normalt de senere betalingsterminer i kløver- og græsfrø i forhold til kornafgrøder. DB 1: Afgrødens økonomiske afkast før maskinomkostninger mm. Disse medtages ikke, da de vurderes at variere meget mellem de enkelte ejendomme. Udbytter og priser på korn, ærter og raps er taget fra Oversigt over Landsforsøgene 2011, og afgrødekalkuler fra DLSyd. Kr./ha 12.000 10.000 8.000 DB 1 i faldende orden for høst 2011 DB1-2011 DB1-2006-2010 *) Der er ikke medtaget udgift til bistader **) inkl. bonus 1) Byg på god kornjord (gns. høst 2011 i DK = 6.500 kg/ha) 6.000 2) Vinterhvede gns. udbytte i DK 4.000 2.000 0 Alm. rajgræs Gns. kl. græs Alm. rapgræs Hvidkløver Engrapgræs Vinterhvede 1) Vinterraps Rødsvingel Maltbyg Bakkesvingel Vinterhvede 2) Strandsvingel Hundegræs 3) Vinterhvede på god kornjord Priser: Ærter: 2,55 kr./kg Raps: 3,10 kr./kg Byg: 1,62 kr./kg Hvede: 1,35 kr./kg Dækningsbidrag 1 beregnet på frøhøsten 2011 og gennemsnit høst 2006-2010 Art Udbytte normalkvalitet Bruttoudbytte Høst 2010 2011 DB1 gns 2006-2010 Stykomkostninger DB1 Relativt m. vinterhvede 100 Rødkløver 149 3.775 2.135 1.640 30 2.641 3.381 9.936 1.906 2.992 4.171 96 Hvidkløver *) 331 8.908 1.776 7.132 132 8.691 6.293 10.373 4.405 8.516 7.655 176 Timothe 444 5.862 2.325 3.537 65 1.187 2.659 3.717 3.107 1.391 2.412 55 Alm. rajgræs 1.295 14.095 2.915 11.180 206 6.270 3.443 7.013 6.518 4.986 5.646 129 Ital. rajgræs 1.249 12.128 2.935 9.193 170 5.598 3.583 6.614 5.790 4.706 5.258 121 Hybridrajgræs 1.293 14.989 2.952 12.037 222 5.900 3.073 4.492 5.898 6.178 5.108 117 Strandsvingel 1.157 10.812 3.332 7.480 138 4.615 2.854 5.675 8.383 6.329 5.571 128 Hundegræs 791 7.979 2.949 5.030 93 3.767 3.501 9.736 8.937 7.542 6.697 154 Engsvingel 850 8.027 2.652 5.375 99 3.322 3.188 6.555 5.910 5.461 4.887 112 Rødsvingel 1.214 11.023 3.267 7.756 143 5.891 4.829 9.407 6.419 4.307 6.171 141 Alm. rapgræs 763 12.237 3.122 9.115 168 6.511 7.360 10.019 7.503 7.789 7.836 180 Engrapgræs 854 13.442 3.278 10.164 187 7.905 6.751 10.248 9.105 6.581 8.118 186 Bakkesvingel 793 9.632 3.195 6.437 119 4.905 4.412 7.070 4.558 3.480 4.885 112 Gns. kl. og græs 1.133 12.529 3.016 9.514 175 6.246 4.202 8.063 6.790 5.285 6.117 140 Markært, udsæd 3.400 6.630 2.193 4.437 82 4.142 6.426 7.913 5.889 2.175 5.309 122 Vinterraps 3.380 10.478 3.614 6.864 127 6.398 3.253 6.857 3.947 3.922 4.875 112 Maltbyg 1) 6.500 10.530 2.457 8.073 149 5.523 1.987 6.838 6.369 3.531 4.850 111 Vinterhvede 2) 6.570 8.870 3.446 5.424 100 4.734 2.021 4.849 6.391 3.815 4.362 100 Vinterhvede 3) 7.800 10.530 3.446 7.084 131 6.394 2.992 6.362 7.363 4.815 5.585 128 2010 2009 2008 2007** 2006 Relativt m. vinterhvede 100

11 Blandede udbytter kom i hus før høsten blev våd Høsten 2011 er nu opgjort i mængder og kvaliteter, og vi kan se tilbage på en høst, der samlet lå lige under gennemsnit. Arterne har nogle gevaldige sving, med både top og bundudbytter I tabel 1 ses udbytter for de enkelte arter. Det er opgjort for konventionelt frø, hvor sammenligningsgrundlaget er gennemsnittet af de tidligere fem års udbytter. Rensesvindet blev større end normalt Rensesvindet for høst 2011 blev i den høje ende med to procent over det femårige gennemsnit. Normalt vil arter med et højt udbytte have et lavt rensesvind, men her skiller hybrid- og alm. rajgræs sig ud. Selv med høje udbytter lå rensesvindet i de to arter to til tre procent over normal. Det kan blandt andet skyldes meget lejesæd og uens modning. For rødsvingel er det modsat på trods af relativt lavt udbytte er der et meget normalt rensesvind. Mens kornhøsten var generet af mange regnvejrsdage og våde marker, var de tidlige frøarter begunstiget af godt høstvejr Forårsmånederne i 2011 bød på gode vækstvilkår i april og starten af maj, hvorefter vi fik en tør periode fra midten af maj og ind i juni måned. På et tidspunkt begyndte frømarkene på de lettere jorder uden vanding at bonitere, og man kunne se tørkeskader. Det skulle vise sig, at et gammelt konsulentudtryk kom til at holde stik: Hvis rajgræsset på visse steder viser tørkepletter i juni måned er det tegn på en god høst. Høsten startede tidligt, og de første frøafgrøder kom godt i hus. Da det satte ind med regn i juli måned, så det dog ikke ud til, at det ville stoppe, og vi endte med at få den 6. vådeste måned siden Meteorologisk Institut startede på registreringerne. Dette til trods fik de fleste avlere bjærget høsten nogenlunde i juli måned. Regnen fortsatte, og lavtrykkene blev ved med at komme fra sydvest, så august endte med at blive endnu mere nedbørsrig end juli. Dette gav nogle rigtig alvorlige problemer med de frøafgrøder, der lå til høst i august. Dette være sig de sildige rajgræsser, rødkløver, økologisk hvidkløver og timote. Det var marker af disse arter, der ikke kunne høstes. For korn blev augusthøsten også den værste i mands minde, og udlægsmarkerne led under de vanskelige høstforhold. Topudbytte i rajgræs og bundudbytte i kløver Det samlede høstresultat for græs og kløver blev på 1.174 kg pr. ha, hvilket svarer til indeks 98 set i forhold til et fem års gennemsnitsudbytte. Det blev året, hvor en gennemsnitshøst dækker over store variationer inden for arterne. Den absolutte topscorer blev rajsvingel med indeks 144 efterfulgt af hybrid- og alm. rajgræs med henholdsvis indeks 115 og 112. Fra den anden ende havde rød- og hvidkløver et dårligt år på trods af, at afgrøderne lige før modenhed så rigtig gode ud. Også hundegræs, rødsvingel og engrapgræs havde udbytter væsentligt under det normale, medens strandsvingel lå nogenlunde på gennemsnitsniveau. Pæne kvaliteter Vi kan glæde os over, at der er pæne kvaliteter. For engrapgræs er 34% af mængden fri for enårig og alm. rapgræs, hvilket er på niveau med sidste år. 92 pct. af renvaren i rødsvingel er fri for kvik og grove græsser og for alm. rajgræs fri for kvik er tallet 91 pct. Begge tal er på et niveau med et fem års snit, og niveauet har ligget ret stabilt de senere år. Tabel 1. Udbytter og rensesvind for høst 2011 sammenlignet med 5 års gennemsnit Art Udbytte Renvare 2011 Kg/ha Udbytte 2011 i forhold til 2006-10, gns. Rensesvind 2011, pct. Rensesvind gns. 2006-10, pct. Rødkløver 172 52 37 27 Hvidkløver 350 69 32 25 Sneglebælg 606 66 52 38 Alm. rajgræs 1338 112 18 16 Hybridrajgræs 1383 115 16 13 Ital. rajgræs 1525 109 12 11 Rajsvingel 1412 144 14 14 Rødsvingel 1255 84 13 13 Bakkesvingel 790 91 14 18 Engsvingel 868 105 17 16 Strandsvingel 1240 96 16 16 Timote 449 93 19 18 Hundegræs 803 73 15 16 Engrapgræs 866 88 25 23 Alm. rapgræs 724 90 40 39 Alm. hvene 217 88 51 53 Kryb. Hvene 386 94 45 45 Græs og kløver 1174 98 18 16

Forsøgsarbejde i DLF-TRIFOLIUM 12 Forsøg giver viden og fremdrift i frøavlen Erling Christoffersen Avlschef, Vestdanmark Forsøgsarbejdet i DLF-TRIFOLIUM starter med frøudbytteforsøg på DP, på Bramstrup screenes forskellige kemiske midler i demoparceller, og endelig udføres deciderede udbytteforsøg i samarbejde med Videncentret. Samlet set supplerer vores forsøg de forsøg, der udføres på Flakkebjerg og Landsforsøgene I forbindelse med forædling af kløver- og græssorter på Dansk Planteforædling har vi igennem en del år sideløbende kørt udbytteforsøg på vores sorter. I de seneste år er disse udbytteforsøg udbygget med forskellige dyrkningsmæssige behandlinger, for at se om de enkelte sorter reagerer forskelligt på forskellige gødningsmængder, eller de forskellige kemikalier, der anvendes i frøavlen. Forsøgene skal sikre, at kun sorter med stort udbyttepotentiale bliver markedsført, og dermed sikre DLF-TRIFOLIUMs konkurrenceevne. På Bramstrup Gods ved Nr. Lyndelse på Fyn etablerede vi i 2004 et forsøgsareal, hvor vi afprøver forskellige midler og dyrkningsteknikker i frøgræs. Frøparcellerne er beregnet til demonstration. Vi undersøger primært forskellige ukrudts- og vækstreguleringsmidler på de forskellige arter. Denne screening af midler, kan så evt. senere følges op af deciderede forsøg, evt. med henblik på off-label vejledninger. 174 FrøavlsFORSØG på syv år Gennem de seneste syv år har vi planlagt og gennemført udbytteforsøg, som udføres i samarbejde med Videncentret og de lokale landboforeninger. I alt har vi i de 7 år gennemført 174 forsøg, og fordelingen i de forskellige arter kan ses i figur 1. I 2012 er der 22 forsøg, som ligger ved lokale forsøgsenheder rundt omkring i landet. Figur 1. Fordeling af DLF-TRIFOLIUMs forsøg inden for arter. I alt er udført 174 forsøg i 7 år. Alm. rajgræs (63) Rødsvingel (40) Engrapgræs (35) Strandsvingel (24) Øvrige (12) Hvilke resultater er der kommet ud af forsøgene? Resultaterne fra forsøgene er hvert år blevet publiceret i hæftet ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG, som udsendes til alle avlere samt planteavlskonsulenter m.m. Hæfterne kan ligeledes findes på vores hjemmeside www.dlf.dk. Kvælstof og vækstregulering I starten udførtes mange forsøg med vækstregulering og kvælstof. Vi var overbeviste om, at der var et uudnyttet potentiale her, og igangsatte derfor en del forsøg. Efter tre års forsøg var konklusio- nen, at rødsvingel, strandsvingel og alm. rajgræs bør gødes ekstra og vækstreguleres, mens resultaterne i engrapgræs var mere tvetydige. Disse anbefalinger følges i store træk i praksis, dog er det først i 2012, at anbefalingen for alvor er slået igennem i alm. rajgræs. Etablering af frømarken En af de første forsøgsopgaver var etablering af frø, hvor både frø og korn sås på dobbelt rækkeafstand. I 2005-2007 viste forsøg med alm. rajgræs og strandsvingel at udbyttet i dæksæden (vårbyg) ikke var dårligere ved 24 cm rækkeafstand end ved 12 cm. Samtidig var udlæggets tilstand efter høst af dæksæd væsentlig bedre. Denne såmetode, kombineret med behandling mod enårig rapgræs med DFF, anvendes derfor i dag af rigtig mange frøavlere. Bekæmpelse af fremmede græsser i frø En god kvalitet af frø med hensyn til indhold af fremmede græsser er afgørende for, om vi er i stand til at sælge frøet på verdensmarkedet. Derfor har vi fra starten arbejdet på at finde nye løsningsmuligheder. Flere af de midler, vi har afprøvet, har efterfølgende ført til, at Videncentret har kunnet søge off-label godkendelser (nu mindre anvendelse ). I alm. rajgræs fik vi til høst 2006 mulighed for at anvende Primera Super mod agerrævehale, vindaks og alm. rapgræs. Monitor havde på Bramstrup vist skånsomhed overfor alm. rajgræs, og derfor blev der iværksat forsøg som førte til godkendelse at 5 g pr. ha Monitor mod hejre og alm. rapgræs i 2011. Agil er off-label godkendt i alm. rajgræs udlagt i vårbyg. Vi arbejder i forsøgene på at finde en dosering og et anvendelsestidspunkt, så midlet også kan bruges til spildkornsbekæmpelse i alm. rajgræs udlagt i renbestand. I rødsvingel har vi afprøvet en del midler mod væselhale. Flere midler har vist sig enten at være for hårde ved rødsvingel eller for svage mod væselhale. Reglone i lav dosering har været bedste bud mod væselhale forud for 2. års høst. Vi fik derfor i 2009 en off-label godkendelse på 0,5 l pr. ha som vintersprøjtning. I engrapgræs har vi haft flere års forsøg med bekæmpelse af enårig og alm. rapgræs. Dette førte i 2011 til en off-label godkendelse på Monitor mod alm. rapgræs. I strandsvingel har vores forsøg været medvirkende til at opnå offlabel godkendelser på Agil til efterårsbrug og Primera Super til anvendelse i foråret. Endelig har vores forsøg i hundegræs ført til en off-label godkendelse på Reglone som vintersprøjtning, Lexus 50WG i efteråret, og Hussar OD i foråret mod græsukrudt. Øvrige forsøg Overfor er nævnt noget af det, som har fyldt mest i vores forsøg. Vi har udført forsøg med mange forskellige emner, og det kan anbefales at besøge www.dlf.dk, og studere disse nærmere.

13 Frøavlskonsulenter tjekker svampesygdomme i græsfrø For tredje år i træk gennemfører frøavlskonsulenterne sygdomsregistreringer i frømarkerne. Moniteringen er en del af KLIMAFRØ, der er et innovationsprojekt gennemført af Aarhus Universitet i samarbejde med frøavlsbranchen. Konklusion fra de to foregående år er, at der blev konstateret angreb af svampesygdomme i mere end halvdelen af markerne, herunder kraftige angreb af specielt kronrust og i visse tilfælde sortrust i alm. rajgræs samt gulrust i engrapgræs. Der er lavet mange forsøg med bekæmpelse af svampesygdomme i frøgræs, og i gennemsnit af forsøgene er der opnået et merudbytte på godt 100 kg frø pr. ha. Men det er vel at mærke forsøg, der er svampebehandlet fra stadium 32 40, altså i første halvdel i maj. Sortrust er den mest aggressive og tabsvoldende rustsvamp i alm. rajgræs, den optræder typisk efter Sct. Hans. Glem ikke at sortrust skal behandles i juni Vores ProduktionsDATA viser, at 2/3 af avlerne behandler mod svampe i alm. rajgræs. Men som figur 2 viser, udføres mange behandlinger i maj. Kun ca. fem pct. behandler markerne mod svampe efter Sct. Hans, 54 dage efter 1. maj. I de senere år har vi set angreb af sortrust på mange lokaliteter. Sortrust er en meget aggressiv og udbyttekrævende svamp, som kan forventes, såfremt vi får tørt og varmt vejr i juni. Det er derfor en svampesygdom, vi skal være godt forberedt på. Holland, Oregon og New Zealand melder om store udbyttetab for sortrust, men i Danmark ved vi ikke, hvad sortrust koster. Vi skal derfor opfordre til skærpet tilsyn i rajgræsmarkerne, så behandling af marken kan sættes ind i tide. Vi forventer, at et behandlingstidspunkt omkring fuld gennemskridning vil være det rette mod sortrust, dvs. fra omkring midten af juni og et par uger frem afhængig af udviklingen. Anvend f.eks. 0,5-0,75 l pr. ha Bell. Vi har set flere eksempler på, at sortrust først erkendes omkring 1. juli. Derfor: Hold øje med din mark helt frem til blomstring og følg konsulenternes markregistreringer på http://froeavl.agriscience.info/ interactivemap.php Kortet viser observationer pr. 1. juni 2012 Figur 2. Tidspunkt for svampebekæmpelse i alm. rajgræs 2006-2010, samt anvendt dosering DLF-TRIFOLIUM ProduktionsDATA 2006-10, 524 marker Dosering l pr. ha 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 Antal dage 0 efter 1. maj 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Sortrust er den mest aggressive og tabsvoldende rustsvamp i alm. rajgræs Fremvisning af frøforsøg på Bramstrup

DLF-TRIFOLIUM informerer 14 Aktuel information fra høstafdelingen Bjarne Sørensen Avlsadministrator, Roskilde Alle avlere ved, at det er vigtigt at høste frøet på det optimale tidspunkt, og der er penge i at efterbehandle og nedtørre frøet korrekt. Læs også om vores nye muligheder for at oprense og analysere græsfrø i 25 tons partier Oplagring af avl Cirka 70 pct. af årets produktion skal oplagres hos avlerne mod betaling af lagerleje. En del har allerede indgået aftale om oplagring med deres konsulent, men vi har stadig brug for flere aftaler. Så har du muligheden, og har du endnu ikke indgået en aftale om lagerleje, vil vi gerne opfordre til det. Tjen penge ved korrekt og hurtig nedtørring Som udgangspunkt kan vi ikke modtage frø, som er utilstrækkeligt nedtørret. Tørres græsfrø ikke korrekt efter høst, koster det dyrt. Afregningen reduceres proportionalt med reduktion af spireevne, desuden kan angreb af svampe eller mider forringe kvaliteten væsentligt. Det er unødvendigt og kan resultere i en lavere spireevne, der hurtigt kan koste et tab på 10-20 pct. I værste fald kan frøet slet ikke afsættes. Firmaet debiterer typisk 30-40 øre/kg, hvis frøet skal tørres. Vi kan henvise til hæftet Værd at vide om frøtørring, som kan findes på www.dlf.dk under Avlerservice/Tabeller, eller du kan rekvirere dem på dit regionskontor. Kontrol af vandindhold På alle afdelinger er der udstyr til en hurtig vandbestemmelse. Send eller aflever en prøve inden levering, hvis der er tvivl om, at normerne er overholdt. For partier, der ligger oplagret på bedriften, bør vandindholdet kontrolleres løbende, og umiddelbart inden levering. Økologisk frø til USA Der er indgået en ny økologiaftale mellem EU og USA, der indebærer, at USA nu anerkender EU-reglerne for økologi som ækvivalent til de amerikanske økologiregler (NOP). Der er tale om en bred og gensidig aftale, der tager sigte på en smidig og ubureaukratisk handel mellem EU og USA. Konkret betyder det for firmaer og frøavlere, at der ikke længere vil være specielle regler eller krav, der skal opfyldes ved eksport af økologisk frø til USA. Der skal således ikke længere udføres supplerende NOP-kontrol hos firmaer og frøavlere, hvis avl skal eksporteres til USA. Aftalen er gældende for produkter, der eksporteres fra 1. juni 2012. Grundgebyr for certificering, rensning og håndtering Fra og med høst 2011 er der blevet ændret på gebyrer for certificering, rensning og håndtering, så de bedre afspejler firmaets omkostninger. Det er omkostningstungt at køre små partier igennem vores produktion, hvorimod enhedsomkostningerne er meget mindre ved større partier. Der betales nu et beløb pr. mark på 2.100 kr. samt et hektar-gebyr, der er afhængigt af markens størrelse. For samleverede partier debiteres fortsat 500 kr. pr. parti. Areal, ha 0,1-4,9 5-9,9 10-14,9 15-19,9 20-39,9 40-69,9 >69,9 Kr. pr/ha 85 75 65 55 45 35 25 God nyhed til frøavlerne 25 tons partier sparer analyseomkostninger Det er lykkes i DLF-TRIFOLIUM at opnå EUs og ISTAs godkendelse til at plombere homogene renvarepartier af græsfrø på op til 25 tons. En analyse har hidtil kunnet dække 10 tons renvare. Der er en latitude på 5 pct. på disse vægtgrænser. Ordningen trådte i kraft hos DLF-TRIFOLIUM i slutningen af februar 2012. For høsten 2011 vil nogle frøavlere derfor få afregnet renvarepartier fra 10-25 tons. Ordningen gælder for de fleste af vores græsfrøarter, undtagen hvene og rajsvingel, og de nye regler vil fremover betyde færre frøanalyser og analyseomkostningerne for avlerne. DLF-TRIFOLIUM vil derfor, i videst muligt omfang, oprense og afregne i 25 tons partier, såfremt der er tale om homogene partier. I den nuværende forsøgsperiode er der krav om en omfattende stikprøvekontrol, hvor det undersøges, om den fornødne homogenitet er til stede i frøpartierne. I forsøgsperioden vil ekstra omkostninger til stikprøver samt et øget gebyr til myndighederne derfor medføre at analysetaksten hæves med 500 kr. pr. plomberet parti. Dette til trods er der dog stadig en pæn nettobesparelse for frøavleren ved den nye ordning. kr. 16000 14000 12000 10000 8000 6000 10 ton Figur 1: Eksempel på analyseomkostninger ved forskellige parti- størrelser i rødsvingel 4000 pris 25 t 2000 pris 10 t 0 ton 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 100 105 Eksempel: Ved 50 tons spares der knap 2.800 kr. i analyseudgifter for rødsvingel

Ny teknik til frøtørring Sensseed giver bedre overvågning af tørreprocessen Erling Christoffersen Avlschef, Vestdanmark 15 Data behandling Basestation Trådløs overvågning af korn og frø Internet Resultater og alarmer via PC og mobiltelefon til landmanden Et system består af et antal sensorenheder, der placeres i lageret, samt en basestation og et log-in til avlerens egen hjemmeside på internettet. Principskitse af Sensseed Frølager med bolde, klar til at blive gravet ned I efteråret 2011 indgik DLF-TRIFOLIUM en aftale med WEBSTECH om afprøvning af deres nyudviklede system Sensseed. Systemet blev afprøvet i alm. rajgræs ved Møltrup i Vildbjerg. Afgrøden var høstet under gode forhold og var derfor relativ tør fra starten. Systemet består af nogle kugler med indbyggede censorer (se billedet). Censorerne måler luftfugtighed og temperatur, og samtidig er der indbygget GPS, så placeringen i stakken kendes. Censorerne placeres ca. 40 cm nede i stakken i et grit-mønster, som det ses på billedet. Data vedrørende temperatur og luftfugtighed bliver sendt til en hjemmeside på internettet. Avler får et log-in og kan på hjemmesiden følge udviklingen i tørringen. Det er også muligt at få alarm via mobiltelefon, hvis temperaturen bliver for høj. I denne test kunne vi også i DLF-TRIFOLIUM følge processen. I figur 1 ses temperaturudviklingen i bunken, og det ses, at blæseren har været i gang med mellemrum. Hver kurve på figuren repræsenterer en kugle, og derfor kan man opdage en evt. varmeudvikling i en del af partiet i tide. I dette tilfælde kan vi se, at kurverne har næsten samme forløb, hvilket indikerer, at alle dele af bunken har det godt. Den relative luftfugtighed måles også og kan følges via en graf på samme måde som temperaturen. Vandprocenten i frøet måles ikke direkte, men kan udregnes ud fra temperatur og luftfugtighed via ligevægtstabel for frøet. Systemet bliver markedsført i år, og forhandles af DLG. Figur 1: Temperaturkurve fra de enkelte bolde viser om frøbunken er under kontrol Temperature 30 25 20 15 10 5 Temperature overview 07. sept. 2011 0 Date 7. sep. 14:00 17. sep. 09:20 27. sep. 04:40 07. okt. 00:00 Nyt om Navne Runde fødselsdage 50 år: 9. juli 2012 Key Account/Production planner Helle Foght, Dyrup 60 år: 14. august 2012 Laboratoriemedarbejder Ingelise Thomasen, Randers Jubil æer: 25 års: 6. juli 2012 Lagerarbejder Tony Dahl, Benløse 40 års: 18. juli 2012 Lagerarbejder Jens Emil Kristensen, Dyrup

Udgiver adresseret Maskinel magasinpost Id-nr. 42665 ALABASTER vinterraps Når udbyttet tæller Bedste sort i forsøgene 2010-11 Meget tidlig ensartet modning Standfast hybrid STÆRKERE SKULPER - MINDRE SPILD 110 108 106 104 102 100 98 96 94 109 105 100 ALABASTER Excalibur Sortsblanding Forholdstal, Hkg frø af standardkvalitet pr. ha. Sortsafprøvningen 2010 og 2011. Sortinfo. DLF-TRIFOLIUM Tlf. 70 12 16 00 www.dlf.dk dlf@dlf.dk Afs.: DLF-TRIFOLUIM A/S, Ny Østergade 9, Postboks 59, 4000 Roskilde