Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet



Relaterede dokumenter
Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons Sygdom og andre hjernesygdomme

Fra mutationer til sygdom

Gennemgang af genetikken

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Genhæmning: et overblik

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2

HS er en hjernesygdom, ikke?

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Huntington's chorea og cilier

Huntingtinproteinet: lad os komme til sagens kerne

At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Calcium og neuroner calcium

Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen

Noget gammelt, noget blåt

Proteinfoldning og chaperoner

Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Huntingtin mutant huntingtin

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein

Fedtmolekyler og hjernen

Der er to hovedtyper af genhæmningsmedicin: antisenseoligonukleotider (ASO'er) og RNA-interferens (RNAi). Denne artikel handler om RNA-interferens.

SIRT1, levetid og kontroverser

Mitokondrier og oxidativt stress

Levering af avancerede behandlinger til hjerneceller

Hvorfor har vi brug for salt?

Hvad i alverden er zinkfingre?

HDAC-inhibitorer og en mulig 'blod- biomarkør' Kogebogen

Hvad kan knurhår og haler fortælle os om HS?

Elegante modeller til vigtige spørgsmål

Historien om HS og kræft

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus

# Histoner og alt det der

Genbrug af behandlingsformer

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik

Huntingtons chorea som en hjernesygdom

Kan muskelproblemer hjælpe med at forklare bevægelserne hos patienter med Huntingtons Sygdom? En stor bevægelse

Universitetet i New Orleans har IKKE fundet en kur mod Huntingtons Sygdom Forskningen Rhes striatum

Kliniske forsøg med PBT2 annonceret

HS og tabet af hjerneceller

Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom

I luften: de første mennesker behandles med genhæmmende lægemidler for HS! Genhæmning

En kort historie om lithium

Sagt endnu enklere - genhæmning er lidt som et stopskilt for mutant huntingtin.

Lidt om stamcellebehandling

Hvad ved vi om HC i Kina?

Du er, hvad du spiser

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Interview: CHDI's videnskabelige hold

Er adgang til prædiktiv genetisk testning for Huntingtons Sygdom et problem? Prædiktive tests

Fremskynder koffein udviklingen af Huntington s-symptomer?

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden

# HDBuzz, det første år

Forstå de tidlige HS-symptomer

Snefnug og gletschere. Hvor videnskaben når

Vi har alle brug for søvn

En aggregeret invasion

# Problemet med genetisk ustabilitet

Genovervejelse af symptomerne på Huntingtons Sygdom

Uerstattelige neuroner og atombomber

dansk čeština dansk Deutsch English español français italiano Nederlands norsk polski português svenska русский 中文 Mere information

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Huntingtons sygdom Klinikker og forskning i Danmark 19. november 2015

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

Forskningens store konkurrence

Ekstrakter - rammebevillinger

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi klasse

Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information

Lægemiddelkonferencen 2012: Et tilbageblik Systembiologi systembiologi

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)

Biomarkører (Biomarkers)

Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr

Ordinær eksamen 2017/18

En tablet daglig mod forhøjet risiko

Epigenetik Arv er andet end gener

MDR1 og DM Introduktion Hvad er MDR1

Nr 1. Fra gen til protein

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

Information om BEHANDLING MED ECT

1/14 Genmutationer. 2/15Blodtyper

KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK

Struktur og funktion af gener

Kopi fra DBC Webarkiv

Undervisningsbeskrivelse

Fedme, hvad kan vi gøre

Patientinformation vedrørende omfattende genetisk analyse. 1. udgave

Forskere belønnes med verdens største hjerneforskningspris: De har udviklet værktøj og metoder til at se ned i den arbejdende hjerne

Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den

Opgave 1. EPO og bloddoping

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

Gældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Transkript:

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Dannelsen af normalt- og ekstra langt huntingtin kontrolleres forskelligt. En ny måde at holde cellerne sunde på ved Skrevet af Melissa Christianson den 8. april 2013 Redigeret af Dr Ed Wild; Oversat af Mette Gilling Nielsen Oprindelig offentliggjort 1. april 2013 Alle har to kopier af huntingtingenet, men Huntingtons Sygdom opstår når den ene af de to kopier bliver ekstra lang. Ny forskning viser, at de kontrolmekanismer, som styrer hvordan cellerne benytter henholdsvis de normale og ekstra lange instruktioner til at danne protein er forskellige. Disse kontrolmekanismer kan måske være nye lægemiddelmål for HS. Du siger kartoffel. Vi har nu vidst i 20 år, at årsagen til Huntingtons Sygdom (HS) er en mutation i huntingtingenet. I mennesker der udvikler sygdommen, har den ene af de to kopier af genet et stykke, der er gentaget ekstra mange gange så genet bliver ekstra langt. Det svarer til, at hvis vi skriver det normale huntingtingen som ordet kartoffel så vil HS-patienter have én kopi af huntingtingenet, der er stavet forkert som kartoftoffel eller måske endda kartoftoftoftoffel. 1 / 6 Aktiviteten af hjælpe-komplekser, der fungerer som hjælpe-kokke

Det er den ekstra lange kopi af huntingtingenet, der gør neuroner (nerveceller) syge, fordi det får dem til under dannelsen af et protein, påvirkes af længden af huntingtingenet. at producere en ekstra lang, skadelig udgave af huntingtinproteinet. Ét problem forskerne har er at udvikle behandlinger, der kan minimere den skade som det ekstra lange protein forårsager, samtidig med at de nyttige funktioner af proteinet med normal længde bibeholdes. Det er ikke let at gøre, fordi proteinerne er identiske bortset fra den del, der er gentaget for mange gange i det mutante protein. Imidlertid har ny forskning udført af en tysk gruppe, kaste nyt lys over dette problem. Undersøgelsen blev offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications. Tilblivelsen af et protein For at forstå de nye forskningsresultater bliver vi nødt til først at beskrive hvordan cellerne rent faktisk laver et protein. Tilblivelsen af alle proteiner starter på samme måde idet instruktionerne for alle proteiner er skrevet i den genetiske kode i cellen - vores DNA. Først producerer cellen en arbejdskopi af DNA-instruktionen, der er fremstillet af en beslægtet kemisk forbindelse, der kaldes RNA. Denne kopieringsproces kaldes transskription. RNA-instruktionerne flyder rundt i cellen indtil de støder på en struktur, der kaldes et ribosom. Når en RNA-instruktion og et ribosom mødes bruger ribosomet instruktionen til at samle et protein. Denne proces kaldes translation. Du kan tænke på translationen som det, der sker når en kok forbereder sin verdensberømte chili-ret: kokken (ribosomet) bruger sin favoritopskrift (RNA-instruktionen) til at lave chili-retten (et protein). Ligesom en kok til tider får hjælp fra en assisterende kok under madlavningen så får ribosomerne også af og til lidt hjælp til at danne proteinerne. I disse tilfælde mødes ribosomerne med specielle hjælpe- 2 / 6

komplekser i cellen. Hjælpe-komplekset gør ribosomet i stand til at oversætte den genetiske instruktion til protein hurtigere, end ribosomet ville have kunnet på egen hånd. En smule hjælp fra mine venner Med denne grundlæggende viden om translationprocessen i mente, besluttede en gruppe HS-forskere (ledet af Susann Schweiger fra Max Planck Instituttet for Molekylær Genetik i Berlin) sig for at undersøge, hvordan huntingtin-proteiner bliver dannet ud fra gener af forskellig længde. Som forventet fandt de ud af, at både de normale og ekstra lange genetiske instruktioner blev translateret (oversat) til huntingtin-proteiner når de mødte et ribosom (kokken fra vores analogi ovenfor). Under translationen kan RNAinstruktioneerne til de ekstra lange huntingtinproteiner dog også interagere med et hjælpe-kompleks (den assisterende kok fra vores analogi). En» På grund af samspillet med hjælpekomplekset dannede cellerne mere huntingtinprotein med ekstra længde end almindeligt huntingtinprotein. «tilsvarende interaktion blev ikke set imellem RNA-instruktioner for huntingtin af normal længde og hjælpe-komplekserne. Det viser sig, at jo længere RNA-instruktionerne er, jo bedre kan de interagere med hjælpe-komplekserne. Fordi hjælpe-komplekserne gør translationen mere effektiv betyder det, at cellerne danner mere huntingtinprotein med ekstra længde end normal længde. Forsvundet ved oversættelsen: At nedsætte mængden af ekstra langt huntingtingprotein 3 / 6

Forskerne spekulerede på, om de kunne påvirke mængden af huntingtinprotein af normal- og ekstra længde ved at påvirke hjælpe-komplekserne. Da hjælpe-komplekserne primært interagerer med de ekstra lange huntingtin-instruktioner, burde en blokade af hjælpe-komplekserne føre til en nedsat mængde huntingtinprotein med ekstra længde. Når forskerne blokerede hjælpe-komplekserne med kemiske stoffer, eller forhindrede cellerne i overhovedet at danne hjælpe-komplekserne, så så de det de forventede - der blev dannet mindre af det ekstra lange huntingtinprotein. At nedsætte mængden af det ekstra lange huntingtinprotein på denne måde er tiltalende fordi det sker inden proteinet overhovedet er blevet dannet. Hvis vi kunne gøre dette i mennesker ville det betyde, at det ekstra lange huntingtinprotein aldrig ville få en chance for at gøre neuronerne syge. Har dette nogen betydning for jagten på HSbehandlinger? Denne forskning viser én effektiv måde til selektivt at påvirke produktionen af normallængde- og ekstra langt huntingtinprotein. Det ville være en form for huntingtin sænkning eller genhæmning, men en metode, der ikke ligner DNA- eller RNA-baserede lægemidler, der er vanskelige at få ind i hjernen. Ud over hjælpe-komplekset selv, leder forskerne også efter lægemiddelmål længere nede i protein-produktionsprocessen. Et sådant lægemiddelmål er mtor - et protein, der er faktisk allerede er på tale som et potentielt lægemiddelmål for Huntingtons Sygdom. Vi har i noget tid vidst, at lægemidler, der forstyrrer mtors funktion fører til nedsat mængde af det mutante huntingtinprotein ved at hjælpe cellerne med at ødelægge proteinet efter det er lavet. Den nye forskning viser, at 4 / 6

disse lægemidler måske også har en anden virkemåde idet de altså nedsætter den mængde, der bliver lavet af det ekstra lange huntingtingprotein. mtor er særligt fristende som lægemiddelmål, fordi FDA (Food and Drug Administration, USA), som bestemmer hvilke lægemidler, der kan anvendes til mennesker, allerede har godkendt nogle mtor-hæmmere til behandling af kræft og ved organtransplantationer. Hvis det virkelig er en effektiv behandlingsstrategi for Et mål for forskning i huntingtinsænkende behandlinger er at nedsætte dannelsen af den skadelige version af proteinet samtidig med at den gavnlige version af proteinet fortsat kan produceres af cellerne. HS kan lægemidler, der allerede findes på markedet få et nyt formål - at behandle Huntingtons Sygdom. Skal vi lade champagnepropperne springe? Ikke endnu! For det første blev al denne nye forskning om hjælpekomplekserne og mtors rolle i at danne ekstra lange huntingtinproteiner udført i celler eller mus. Disse laboratoriemodeller er kun det første skridt i forståelsen af sygdommen i mennesker, så der er stadigvæk en masse arbejde, der skal gøres før vi ved, om disse mekanismer rent faktisk er vigtige for rigtige mennesker med Huntingtons Sygdom. For det andet, selv om disse mekanismer skulle vise sig at være vigtige, så kan bivirkningerne ved indtagelse af lægemidler rettet mod disse mekanismer, gøre det vanskeligt at anvende dem ved Huntingtons Sygdom. For eksempel virker de ovenfor beskrevne FDA-godkendte mtorhæmmere fordi de er giftige og undertrykker immunsystemet. Det gør den medicin effektiv mod kræft og til at forhindre afstødning af organer. Men da 5 / 6

mtor-hæmmere skal tages i mange år ved Huntingtons Sygdom, kan disse virkninger gøre dem uegnede som lægemidler for HS. Summa summarum Dette forskningsprojekt viser en fascinerende ny tilgang til tingene og er med til at flytte HS-forskningen i den rigtige retning. Jo mere vi ved om hvordan det normale og ekstra lange huntingtinprotein bliver dannet og fungerer i hjernecellerne, des bedre er vi udstyret til at finde behandlinger for HS. Forfatterne har ingen interessekonflikter. For mere information om vores offentliggørelsespraksis kig under FAQ... Ordliste Huntingtinprotein proteinet, der dannes af HS-genet. Genhæmning en måde at behandle HS på hvor der benyttes målrettede molekyler, der fortæller cellerne, at de ikke skal producere det skadelige huntingtin-protein. RNA det molekyle, der ligner DNA, og som fungerer som 'budbringer'- molekyle i cellerne, når de laver arbejdskopier af generne til proteinproduktionen. HDBuzz 2011-2015. Indholdet på HDBuzz kan frit deles under en Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 Unported License. HDBuzz er ikke en kilde til lægefaglige råd. For mere information besøg hdbuzz.net Dannet 2. oktober 2015 Downloaded fra http://da.hdbuzz.net/121 6 / 6