Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 21. august 2007 (sag nr. 27-2006-S)



Relaterede dokumenter
Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 14. juni 2006 (sag nr R)

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR STATSAUTORISEREDE OG REGISTREREDE REVISORERS KENDELSE AF 11. JULI 2007 (SAG NR S)

Ved brev af 15. november 2006 har advokat og administrator for Andelsboligforeningen K, NN, indgivet klage over statsautoriseret revisor R.

Revisionsvirksomheden Revisoren.nu v/charlotte V. Bjerre, CVR-nr K e n d e l s e:

Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene,

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. marts 2019

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 27. april 2006 (sag nr R)

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. januar 2018

k e n d e l s e: Ved skrivelse af 14. februar 2013 har Skat i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt registreret revisor A for Revisornævnet.

Syn & skøn - grundlaget for skønsmandens besvarelse - ensidigt indhentet erklæring - SKM ØLR

K e n d e l s e: Den 25. marts 2015 blev der i sag nr. 144/2013. A ApS og B. mod. registreret revisor K. afsagt sålydende

Notat om praksisændringer vedr. syn og skøn, faglige dommere og berammelse

H Ø J E S T E R E T S K E N D E L S E

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [byret 1] klaget over [indklagede] og advokat [A], København K.

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017

HØJESTERETS KENDELSE

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 14. marts 2011

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 4. juli 2006 (sag nr R)

K E N D E L S E: Ved brev af 22. marts 2008 har C på egne og på vegne af B ApS klaget over statsautoriseret revisor A.

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015

Syn & skøn - udformningen af syns- og skønstema - SKM ØL

Væsentlige ændringer i reglerne vedrørende syn og skøn

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 27. november 2015

Den 15. april 2014 blev i sag nr. 12/2013. D ApS. mod. registreret revisor A. B Registreret Revisionsanpartsselskab, efter navneændring C ApS

HØJESTERETS KENDELSE

K e n d el s e : Den 13. juli 2009 blev i sag nr. 46/2007-R. Revisortilsynet. mod

K e n de l s e: Ved skrivelse af 21. juni 2007 har Revisortilsynet klaget over registreret revisor C.

VEJLEDNING FOR SKØNSMÆND. Anvisning af skønsmænd

Syn og skøn - honorar til skønsmanden afvist, da skønsrapporten ikke blev udarbejdet som følge af skønsmandens sygdom - SKM

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U Ø

Særlig adgang til domstolsprøvelse af afgørelse om stempelrefusion

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 30. december 2009.

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. oktober 2016

K E N D E L S E: Ved brev af 16. februar 2006 har kurator for B ApS under konkurs klaget over registreret revisor A.

3. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat [A] på vegne [klager] klaget over [indklagede].

Afslag på anmodning om udstedelse af straffeattester

K E N D E L S E: Revisornævnet lægger til grund, at klager ønsker følgende punkter behandlet:

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid

B e s l u t n i n g. Revisornævnet forstår den tilbageværende klage således, at der klages over:

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over advokat Eivind Frederik Kramme, København.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 20. december 2011 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret revisor R.

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 27. juli 2016

kendelse: Den 7. november 2014 blev der i sag nr.107 /2013 A v/a, A personligt samt B mod statsautoriseret revisor Flemming Hansen afsagt sålydende

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 24. juni 2015

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. oktober 2016

5. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over indklagede.

K e n d e l s e. Klagen vedrører indklagedes virksomhed som revisor for selskaberne H ApS, CVR. nr. xx xx xx xx og I ApS, CVR nr. xx xx xx xx.

På klagerens ekstraordinære generalforsamling den 29. juli 1997 forelå bl.a. følgende forslag fra bestyrelsen:

20 minutter om anvendelse af syn og skøn og sagkyndige erklæringer og sagkyndige vidner i dansk ret. Ved Asbjørn Jensen

Transkript:

Side 1 af 8 Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 21. august 2007 (sag nr. 27-2006-S) K mod Statsautoriseret revisor R Ved brev af 20. marts 2006 har K klaget over statsautoriseret revisor R. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at R har været beskikket som statsautoriseret revisor fra den 16. februar 1993. Klagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har tilsidesat god revisorskik i forbindelse med afgivelse af en syns- og skønserklæring til brug for en ved Østre Landsret verserende retssag. Indklagede har påstået sagen afvist fra Disciplinærnævnet. Klager har påstået sagen fremmet til realitetsbehandling. Disciplinærnævnet har besluttet forlods at behandle spørgsmålet om, hvorvidt sagen skal afvises eller fremmes. Sagens omstændigheder er følgende: I to verserende sager ved Østre Landsret, K mod C og B mod C har Østre Landsret udmeldt indklagede som syns- og skønsmand.

Side 2 af 8 Landsretssagerne drejer sig om uenighed mellem på den ene side K og B og på den anden side C om værdiansættelse af X A/S pr. 23. september 1997. Den 23. september 1997 fik C fra sine forældre gaveoverdraget nominelt 240.500 kr. A-aktier og nominelt 78.500 kr. B-aktier i X A/S til kurs 625. C s søskende, K og B, skal herefter ifølge forældrenes testamente forlods have et beløb svarende til værdien af aktierne. Indklagede afgav skønserklæring den 19. januar 2004. Det fremgår heraf, at efter Discounted CashFlow-modellen (DCF) er den samlede værdi af X A/S i september 1997 6,7 mio. kr. Der er i rapporten taget forbehold de steder, hvor indklagede ikke har haft nødvendige nøjagtige oplysninger som krævet efter den teoretiske beregningsmodel DCF. Som et forbehold har indklagede blandt andet anført følgende: Ud fra det materiale, jeg har modtaget vedrørende X A/S, er jeg ikke i stand til at opgøre de forventede fremtidige betalingsstrømme. Dette skyldes, at der ifølge det oplyste ikke foreligger budgetter gældende fra september 1977 og frem. Det fremgår endvidere, at efter Price-Earningsmodellen (P/E) er værdien af X A/S i september 1997 mellem ca. 6,6 mio. kr. og 8,8 mio.kr. Som et forbehold har indklagede også ved anvendelsen af denne model taget forbehold vedrørende budgettet for år 1998, som han ikke var i besiddelse af. Konklusionen i rapporten er følgende: 1. Handelsværdien pr. 23. september 1997 af selskabet X A/S udgør ved salg mellem uafhængige parter 8.204 tkr. 2. Handelsværdien pr. 23. september 1997 af en aktiepost bestående af 240.500 kr. A- aktier og 78.500 kr. B-aktier udgør ved salg mellem uafhængige parter 1.994 tkr.

Side 3 af 8 Klager har på egen hånd forelagt ovennævnte skønsrapport for professor NN, der har afgivet to udtalelser herom til klager. Det fremgår af begge disse udtalelser af henholdsvis 4. marts 2004 og 27. maj 2004, at NN vurderer, at værdien af X A/S i september 1997 var væsentlig højere end antaget af indklagede, idet værdien estimeres til 14,66 mio. kr. Ved skrivelse af 25. maj 2004 har indklagede - efter at have modtaget indlæg afgivet af professor NN - afgivet yderligere syns- og skønsrapport, adresseret til advokatfirmaet Y. Indklagede anfører heri blandt andet: Jeg kan tilslutte mig notatets betragtninger om ændringer i opgørelsen af den rentebærende gæld, hvilket medfører en forøgelse af værdien af X A/S i CashFlow-modellen på ca. 1,3 mio. kr.... Min samlede vurdering, blandt andet på baggrund af de relativt mange usikkerheder i anvendelsen af CashFlow-modellen (herunder at der ikke har foreligget budgetmateriale), bliver herefter, at jeg fortsat efter en samlet vurdering ikke finder anledning til at kunne afgive en værdiansættelse, der afviger fra de i testamentet opgjorte af X A/S 8,2 mio. kr. Klager fremsatte herefter begæring om, at der blev udpeget en ny syns- og skønsmand, subsidiært, at erklæringerne af 4. marts 2004 og 27. maj 2004 fra professor NN blev fremlagt i sagen og forelagt syns- og skønsmandens til brug ved besvarelsen af supplerende spørgsmål. Østre Landsret tog ikke begæringerne ikke til følge og bestemte endvidere ved kendelsen af 25. juni 2004, at syns- og skønsmandens supplerende erklæring af 25. maj 2004 skulle udgå af sagen. Sagen blev herefter udsat til parternes udarbejdelse af udkast til supplerende spørgsmål til syns- og skønsmanden. Højesteret stadfæstede kendelsen den 7. februar 2005. I kendelsen af 25. juni 2004 udtalte Østre Landsret endvidere:

Side 4 af 8 Landsretten finder på denne baggrund, at det ikke kan kritiseres, at den udmeldte syns- og skønsmand i forbindelse med besvarelsen af syns- og skønstemaet har benyttet en anden statsautoriseret revisor i samme revisionsinteressentskab som medhjælp, idet syns- og skønserklærigen er underskrevet af den udmeldte syns- og skønsmand og således i det hele udarbejdet på dennes ansvar. Ved kendelse af 2. juni 2006 har Østre Landsret truffet afgørelse vedrørende de spørgsmål, der supplerende skal stilles til syns- og skønsmanden. Indklagede har besvaret spørgsmålene i december 2006. Parterne har oplyst, at skønsmanden skal afhjemles under domsforhandlingen i Østre Landsret, der efter det oplyste finder sted den 9. og 10. oktober 2007. Ved skrivelse af 14. september 2005 har klager gjort gældende, at indklagede er erstatningspligtig over for klager på grund af de fejl og mangler, der er konstateret i syns- og skønsrapporten. Ved en skrivelse af 16. december 2005 har R s virksomhed bekræftet modtagelsen af brevet af 14. september 2005 fra klager og endvidere beklaget den sene besvarelse. Parternes bemærkninger: Klager har - kort gengivet - gjort følgende gældende for så vidt angår sagens materielle indhold: Klagepunkt 1. Indklagede har udvist manglende omhu og nøjagtighed ved afgivelse af syns- og skønsrapporten. (a) Indklagede har ikke indhentet fornødne oplysninger om virksomhedens forventede fremtidige betalingsstrømme - budgetterne - ved anvendelse af DCF-modellen. Klager har i den forbindelse henvist til, at der faktisk var oplysninger om virksomhedens budgetter for årene 1997 og fremefter, og indklagede kunne have fået disse oplysninger dels i form af

Side 5 af 8 generalformalings-protokoller dels ved henvendelse til bestyrelsen, selskabets revisor eller klager. (b) Syns- og skønsrapporten indeholder en regnefejl på 4,4 mio. kr. og endvidere en række yderligere fejl. Klager har i den forbindelse henvist til, at professor NN, som klager har anmodet om at vurdere indklagedes rapport vedrørende værdiansættelse af X A/S, har udtalt, at der i indklagedes anvendelse af såvel DCF-modellen som P/E-modellen er fejl og mangler, og at den af indklagede estimerede værdi på 8,2 mio. kr. i syns- og skønsrapporten ligger betydeligt under den reelle værdi af X A/S. (c) Klager har med henvisning til, at professor NNs estimat for værdien af X A/S ligger på ca. 14,7 mio. kr. mod indklagedes vurdering på 8,2 mio. kr., gjort gældende, at indklagede har udvist manglende omhu og nøjagtighed ved arbejdet med erklæringen. (d) Klager har påpeget, at indklagede selv personligt har anvendt meget få timer på udarbejdelse af rapporten, men derimod overladt arbejdet til en medhjælper. Klager har videre peget på, at indklagede personligt er udnævnt af Østre Landsret som syns- og skønsmand. Henset hertil og til, at der er fejl og mangler i rapporten, er det godtgjort, at indklagede ikke har udført sin opgave med den omhu og nøjagtighed - og herunder anvendt den fornødne tid - som opgaven har krævet, hvilket er i strid med revisorlovens 2, stk. 2. Klagepunkt 2. Manglende habilitet. Klager har gjort gældende, at indklagede nu er inhabil. Klager har som begrundelse herfor henvist til, at indklagede har måttet erkende, at der er fejl i rapporten, og at indklagede allerede nu har brugt flere timer på rapporten med henblik på disse fejl end på udformningen af den egentlige rapport. Indklagede skal endvidere bruge yderligere tid på grund af fejlene. Da fokus nu er på fejlene og ikke på selve rapporten, og da indklagede fortsat skal forsvare disse fejl, er han nu inhabil i forhold til den oprindelige opgave som syns- og skønsmand. Klagepunkt 3. Forsinket fremsendelse af timeregnskab. Klager har gjort gældende, at indklagede, der den 10. marts 2005 var anmodet om det originale timeregnskab af klagers advokat, først fremsendte dette den 24. maj 2005 og efter, at Østre Landsret havde taget stilling til honoraret, hvorfor det ikke var muligt for klager at gøre indsigelse vedrørende

Side 6 af 8 honoraret med henvisning til indklagedes meget lille personlige tidsforbrug. Denne adfærd er i strid med god revisorskik. Klagepunkt 4. Klager har endelig gjort gældende, at indklagede ved at fortsætte med at underrette Østre Landsret ved fremsendelse af klagesagens akter fra Nævnet til landsretten, har handlet i strid med god revisorskik, idet formået hermed er at stille klager i et dårligt lys under retssagen. Klager har vedrørende afvisningspåstanden gjort gældende, at Disciplinærnævnet er kompetent til at behandle spørgsmål, der relaterer sig til et af en statsautoriseret revisor udført arbejde som skønsmand. Det forhold at Disciplinærnævnets realitetsbehandling af klagen efter omstændighederne vil kunne få betydning under den verserende retssag og i øvrigt få betydning for andre lignende sager kan ikke føre til, at klager afskæres fra Disciplinærnævnets vurdering af, om indklagede har forholdt sig i overensstemmelse med gældende forskrifter og kutymer ved udførelsen af sit arbejde som udmeldt skønsmand. Indklagede har principalt gjort gældende, at da sagen fortsat verserer ved Østre Landsret, må det antages, at Disciplinærnævnets stillingtagen til de materielle spørgsmål, som klager har indbragt for nævnet, vil kunne have præjudiciel betydning for den verserende sag ved Østre Landsret. Allerede som følge heraf skal klagen i sin helhed afvises af Disciplinærnævnet.: Indklagede har derfor ikke fremsat bemærkninger vedrørende de materielle klagepunkter, men har forbeholdt sig ret hertil, såfremt nævnet bestemmer, at klagen skal realitetsbehandles. Disciplinærnævnets begrundelse og afgørelse: Klagepunkterne vedrører indklagedes arbejde i egenskab af syns- og skønsmand i den mellem klageren og dennes bror for Østre Landsret verserende retssag. Udmeldelsen af syn og skøn i retssager sker efter retsplejelovens regler, jf. kapitel 19. Det fremgår heraf, at det er retten, der efter at have hørt parterne herom udmelder skønsmanden, som afgiver sin erklæring til retten, ligesom retsplejeloven indeholder regler om skønsmandens habilitet. Klager over syns- og skønsmænds fremgangsmåde ved deres forretning fremsættes for den ret, for hvilken

Side 7 af 8 afhjemlingen skal ske, jf. 203, stk. 3, og 204 indeholder regler vedrørende mangler ved erklæringen. Indklagede er således udmeldt som syns- og skønsmand i henhold til en judiciel afgørelse, der kunne være genstand for appel, og hvervet - herunder indsigelser over for skønsforretningen - er undergivet retsplejelovens regler. Ved den nuværende revisorlov fra 2003 skete der i forhold til den tidligere revisorlovgivning en begrænsning af det lovregulerede område og som en konsekvens heraf en tilsvarende begrænsning af nævnets saglige kompetence. Således som revisorloven nu er affattet, omfatter loven og dermed nævnets kompetence ikke enhver virksomhed, der udøves af en statsautoriseret (eller registreret) revisor. Om afgrænsningen af revisorlovens område over for det judicielle område anførtes følgende i Revisorkommissionens betænkning nr. 1411/2002, som revisorloven i det væsentlige bygger på (s. 153 i tilknytning til forslaget om ophævelse af 8 i den tidligere lov om statsautoriserede revisorer): Bestemmelsen gælder alene for statsautoriserede revisorer. Efter kommissionens opfattelse skal revisorlovgivningen ikke regulere domstolenes virke, og denne del af bestemmelsen synes derfor overflødig. Spørgsmålet om istandbringelse af akkorder er reguleret i forbindelse med forslagets uafhængighedsbestemmelser og er i øvrigt reguleret i konkursloven. Revisorkommissionen foreslår derfor, at bestemmelsen ikke medtages i forslaget til ny revisorlov. Det findes herefter bedst stemmende med revisorloven og dennes forarbejder, at klagen, der reelt udspringer af utilfredshed med den af domstolene udpegede skønsmand og dennes udførelse af hvervet, ikke kan anses for omfattet af Disciplinærnævnets kompetence. Nævnet afviser derfor sagen. Thi bestemmes: Klagen afvises.

Side 8 af 8 Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 21, 2100 København Ø - Tlf. 35291087 - Telefontid mandag fredag kl. 10-12 Cookie