Investeringsplanen SPØRGSMÅL OG SVAR Q & A
Indhold 1. Hvorfor er denne tilgang til investeringer ny og anderledes?... 2 2. Hvorfor oprette en ny europæisk fond for strategiske investeringer (EFSI)?... 2 3. Hvordan vil fonden fungere i praksis?... 3 4. Hvordan adskiller det sig fra, hvad EIB allerede gør?... 3 5. Hvad er merværdien i forhold til de løsninger, der findes allerede?... 3 6. Der er penge nok i systemet. Hvorfor skal den private sektor ikke selv finansiere disse projekter?... 3 7. Det er ikke pengene, der er problemet, men manglen på risikovillig kapital til at finansiere projekter.... 4 8. Europa har brug for meget mere. Dette er blot en dråbe i havet... 5 9. Hvad bliver virkningen for jobskabelse og vækst?... 5 10. Befolkningen og virksomhederne kan ikke vente, så hvornår ser vi virkningen af planen? Og hvem skal levere varen?... 5 11. Problemet er for meget bureaukrati og for store reguleringsbyrder. Hvad vil Kommissionen gøre ved det?... 6 12. Hvorfor foreslår Kommissionen ikke en ny kapitalforøgelse til EIB i stedet for?... 6 13. Hvor kommer pengene egentlig fra?... 6 14. Hvor stor er andelen af offentlige midler i forhold til private, og hvorfor?... 7 15. Hvordan finansieres fonden?... 7 16. Hvordan er EU-garantien sammensat?... 7 17. Hvad er multiplikatoreffekten?... 8 18. Hvordan er man nået frem til en multiplikatoreffekt på 1:15?... 8 19. Er skatteydernes penge i fare? Hvad hvis garantien i EU's budget skal træde til?... 8 20. Hvad er det præcis, fondens skal gøre? Hvilke projekter skal den finansiere?... 9 21. Hvad med en konkurrenceretlig screening af de udvalgte projekter?... 9 22. Hvad vil der især blive gjort for SMV'er?... 10 23. Hvordan kan medlemsstaterne deltage? Og er det attraktivt for dem?... 10 24. Hvordan kan private investorer deltage? Og er det attraktivt for dem?... 10 25. Hvordan bliver pengene brugt? Hvem træffer beslutningen i forhold til de forskellige projekter? Hvordan kan vi være sikre på, at pengene bliver brugt på rentable projekter (og ikke på "hvide elefanter")?... 11 26. Hvem sikrer, at fonden er veldrevet, og at de offentlige midler bruges fornuftigt?... 11 27. Hvad bliver Europa-Parlamentets rolle?... 11 1
28. Hvad er Revisionsrettens rolle?... 12 29. Hvordan vil den tekniske bistand blive styrket med henblik på at forbedre forberedelsen af projekterne og dele erfaringer? Og hvad hvis jeg har kendskab til lovende projekter og gerne vil ansøge om finansiering?... 12 30. Hvilke lovgivningsmæssige ændringer skal der til, for at dette kan lade sig gøre? Og hvornår finder de sted?... 12 31. Vil planen ikke bringe EIB's AAA-rating i fare?... 12 32. Hvordan er denne fond forskellig fra Connecting Europe-faciliteten og "Margueritefonden", som også finansierer infrastrukturprojekter?... 13 33. Hvorfor foreslår Kommissionen ikke nye midler på EU-niveau til at finansiere investeringsplanen?... 13 34. Hvordan vil de europæiske struktur- og investeringsfonde bidrage til investeringsplanen?... 13 35. Hvordan er det nye initiativ sammenlignet med initiativet for projektobligationer?... 14 2
SPØRGSMÅL OG SVAR 1. Hvorfor er denne tilgang til investeringer ny og anderledes? Den investeringsplan, som Kommissionen har fremlagt, sigter mod at få investeringerne i Europa til at blomstre ved at fjerne de primære investeringshindringer på en sammenhængende måde. Den nye tilgang består af tre fokusområder: a) Nye finansielle redskaber (navnlig Den nye Europæiske Fond for Strategiske Investeringer), som i partnerskab med Den Europæiske Investeringsbank skal afhjælpe den nuværende mangel på risikovillig finansiering i Europa. b) En projektpipeline på EU-niveau og øget støtte til projektudvikling ved hjælp af mere brugervenlig teknisk bistand til både interessenter i den offentlige sektor og private investorer. c) Mere stabile, erhvervsvenlige og forudsigelige lovgivningsmæssige rammer på europæisk, nationalt og lokalt niveau, som fokuserer på at udbygge det indre marked for energi, transport og kapital samt det digitale marked. Investeringsplanen indebærer et paradigmeskift i forhold til, hvordan offentlige midler anvendes til strategiske investeringer i Europa. Behovet for investeringer til at understøtte skabelsen af job og vækst anerkendes også på internationalt niveau, hvilket fremgår af G20-kommunikéet og Brisbanehandlingsplanen, som blev offentliggjort den 16. november 2014. 2. Hvorfor oprette en ny europæisk fond for strategiske investeringer (EFSI)? En vigtig del af den investeringsplan, som Kommissionen har fremsat, er at oprette en ny europæisk fond for strategiske investeringer (EFSI). Der er tale om en særlig fond, som Den Europæiske Investeringsbank (EIB) forestår og forvalter, og som medfinansieres af EIB og Europa-Kommissionen. Fonden skal finansiere strategiske projekter på tværs af EU inden for områderne bredbånd; energi og transport; uddannelse, forskning og innovation; og vedvarende energi og energieffektivitet. En del af den nye finansiering skal anvendes til at understøtte investeringer i SMV'er og selskaber med mellemstor markedsværdi (midcapselskaber) 1 gennem Den Europæiske Investeringsfond (EIF), som er en enhed i EIB-gruppen, der er oprettet med henblik på denne type finansiering. Rationalet bag EFSI er, at den skal være i stand til at finansiere mere risikofyldte projekter og aktiviteter, der er af stor strategisk interesse, og derfor mere komplekse at strukturere. Dette rækker ud over de eksisterende EU-programmer og EIB's og andre finansielle institutioners traditionelle aktiviteter. Den nye fond, som er rettet mod strategiske investeringsvalg, skal være attraktiv for private investorer, eftersom den påtager sig den mere komplekse og risikable del af transaktionen. 1 SMV er defineres som virksomheder med færre end 250 ansatte, og midcap-selskaber defineres bredt som virksomheder med mellem 250 og 3 000 ansatte. 3
3. Hvordan vil fonden fungere i praksis? Fonden vil yde delvis risikobeskyttelse (first-loss-beskyttelse) til EIB-gruppen (EIB og EIF). Denne risikobeskyttelse vil give EIB mulighed for at tilbyde produkter, der absorberer en større del af risikoen end bankens traditionelle produkter. Det vil derfor blive muligt at opnå finansiering til projekter med stor merværdi, men også med en høj risiko, som på nuværende tidspunkt ikke kan tiltrække finansiering. En del af fondens risikokapacitet kan også anvendes i samarbejde med nationale erhvervsfremmende banker. 4. Hvordan adskiller det sig fra, hvad EIB allerede gør? EIB er verdens største multilaterale långiver og låntager. I 2013 finansierede banken udlånsaktiviteter for mere end 75 mia. EUR. Der blev gennemført en kapitalforøgelse i 2013 med henblik på at generere investeringer for yderligere 180 mia. EUR over tre år (2013-2015). Dette vigtige arbejde i EIB s regi fortsætter. Formålet med den nye fond er at komplementere de igangværende aktiviteter ved udelukkende at fokusere på strategiske investeringer, som er nødvendige for at få væksten i Europa tilbage, men som har en anderledes risikoprofil end de projekter, der på nuværende tidspunkt finansieres af EIB. Den garanti, som stilles gennem EU's budget, vil sikre, at investeringer i sådanne projekter genererer interessante afkast, og derfor burde det være lettere at tiltrække ("crowd-in") et større antal investorer fra den private sektor. 5. Hvad er merværdien i forhold til de løsninger, der findes allerede? Der vil over EU's budget blive stillet finansiering til rådighed for 16 mia. EUR, og EIB vil bidrage med yderligere 5 mia. EUR i risikovillig kapital. Sammenlagt vil disse tiltag bidrage med mindst 315 mia. EUR yderligere i finansiering til investeringer. Det er imidlertid blot begyndelsen. Et af nøgleelementerne i den nye tilgang er, at medlemsstaterne og nationale erhvervsfremmende banker også vil kunne bidrage enten på fondsniveau eller ved at medfinansiere forskellige projekter. EFSI Risikokapacitet Multiplikator (i gennemsnit) Investering i realøkonomien Langsigtede investeringer 16 mia. 240 mia. SMV'er og midcapselskaber 5 mia. 15 75 mia. I alt 21 mia. 315 mia. 6. Der er penge nok i systemet. Hvorfor skal den private sektor ikke selv finansiere disse projekter? I modsætning til for nogle år siden og takket være den forbedrede økonomiske og finansielle markedssituation samt Den Europæiske Centralbanks (ECB) tiltag inden for den monetære 4
politik, er der større likviditet både i de finansielle institutioner og i erhvervssektoren. Desuden er de private opsparinger store i mange medlemsstater. Problemet er, at likviditeten ikke når ud i realøkonomien lige så hurtigt og effektivt, som den burde. Det skyldes usikkerheden, hvad angår den økonomiske og politiske udvikling og de vedvarende høje gældsniveauer i dele af EU's økonomi og disses indvirkning på kreditrisikoen. Det bekræfter de seneste økonomiske tal, som viser, at investeringerne i EU modsat i USA fortsat er faldet siden krisen (og nu ligger 15 % lavere end i 2007), og at økonomien ikke er kommet sig som ventet. I økonomien betegnes dette som et "markedssvigt", hvilket betyder, at markedskræfterne alene ikke kan skabe en løsning på kort sigt. Det er her, de offentlige myndigheder spiller en nøglerolle. Investeringsplanen indeholder en omfattende strategi til at løse dette problem og mobilisere private investeringer sammen med offentlig finansiering. 7. Det er ikke pengene, der er problemet, men manglen på risikovillig kapital til at finansiere projekter. Situationen er ikke den samme i alle medlemsstater, men man kan genkende visse tydelige mønstre over alt i forbindelse med investeringsbehov, som ikke bliver opfyldt: Vores husholdninger og virksomheder skal have gavn af de nyeste teknologier og blive mere energieffektive. Vores uddannelses- og innovationssystemer er mindre veludstyrede og modtager færre midler end flere af vores vigtigste konkurrenters. Vores velfærdssystemer har behov for en gennemgribende modernisering for at blive tilpasset vores befolkningers hurtige aldring. Vores energisektor har brug for at opgradere sine net med de nyeste teknologier, integrere vedvarende energikilder og diversificere sine forsyningskilder. Vores transportsektor skal modernisere sin infrastruktur, nedbringe trafiktætheden og forbedre handelsforbindelserne. Vores miljø har behov for bedre affaldshåndterings-, genbrugs- og vandforsyningsanlæg og -net. Og vi har desuden behov for langtrækkende og hurtigere bredbånd og mere intelligente datacentre på tværs af Europa. Det forhold, at disse sektorer er blevet identificeret som prioritetsområder, betyder ikke nødvendigvis, at der på nuværende tidspunkt er et tilstrækkeligt antal projekter, der er modne nok til at modtage finansiering. Imidlertid er der allerede blevet identificeret adskillige projekter, der er i forskellige udviklingsfaser. Som det vil fremgå af rapporten fra den fælles taskforce mellem Europa-Kommissionen og EIB (som forventes at blive offentliggjort snart), er der allerede identificeret en række modne projekter, men på grund af deres kompleksitet er private investorer ofte ikke bevidst om de mulige fordele ved dem, bange for risikoen og derfor tilbageholdende med at investere. 5
8. Europa har brug for meget mere. Dette er blot en dråbe i havet. Det ville være naivt at tro, at der var én simpel løsning, der kunne løse Europas investeringsproblemer. Den investeringsplan, som Kommissionen har fremlagt, er en del af en omfattende tilgang, som skal bidrage til vækst og skabe job i Europa ved at kombinere strukturreformer, finanspolitisk ansvarlighed og et løft til investeringerne. Alle de nationale regeringer skal bidrage med en rimelig andel, for EU kan ikke klare det alene. Denne investeringsplan giver et anseeligt ekstra løft. Yderligere 315 mia. EUR i investeringer svarer til 2 % af EU's BNP over tre år. Den medfører næsten en fordobling af EU-budgettets investeringskapacitet. Et af nøgleaspekterne i planen er at sikre, at pengene kommer i arbejde, at de kanaliseres ud til økonomiens reelle behov, og at vi kommer hurtigt i gang. Dog er det blot et af aspekterne i planen. På nuværende tidspunkt er de 315 mia. EUR ekstra, hvad EU kan fremskaffe af europæiske midler ved at gøre bedre brug af sit eget budget. Kommissionen og EIB opfordrer medlemsstaterne og private investorer til også at deltage, hvilket vil styrke initiativets virkning yderligere. Endnu en væsentlig sølje i planen er at fjerne eksisterende investeringshindringer på det indre marked, både finansielle og ikkefinansielle. Dette fokusområde kan i sig selv generere meget mere end 315 mia. EUR i form af øget output og BNP i EU, selv om det kan tage længere tid, før den fulde virkning af disse foranstaltninger er synlig. Endelig lanceres planen som supplement til eksisterende foranstaltninger og instrumenter, der er ved at blive gennemført, som f.eks. de europæiske struktur- og investeringsfonde (værdi ca. 600 mia. EUR i perioden 2014-2020, inklusive medfinansiering), som er tilgængelige på nationalt og regionalt niveau. 9. Hvad bliver virkningen for jobskabelse og vækst? Ifølge Europa-Kommissionens skøn kan investeringsplanen potentielt bidrage med mellem 330 og 410 mia. EUR til EU's BNP og skabe 1 til 1,3 mio. nye job i de kommende tre år. 10. Befolkningen og virksomhederne kan ikke vente, så hvornår ser vi virkningen af planen? Og hvem skal levere varen? Europa-Kommissionen og EIB har stafetten for så vidt angår komplementære finansieringskilder og indkredsningen af de rigtige projekter til at øge jobskabelse og vækst. Men vi kan ikke gøre det alene. Det er derfor, at medlemsstaterne i Det Europæiske Råd opfordres til at bakke op om planen. De tre EU-institutioner (Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen) vil samarbejde om hurtigst muligt at tage de fornødne lovgivningsmæssige skridt. Politisk støtte fra Europa-Parlamentet er afgørende. Hvis der er bred støtte blandt de vigtigste aktører, vil vi hurtigt se resultater. Skabelsen af den ny europæiske fond for strategiske investeringer vil kræve, at der tages visse lovgivningsmæssige og administrative skridt. Med stærk støtte fra alle de involverede parter burde fonden være på plads og i drift inden medio 2015. I mellemtiden vil EIB forfinansiere fondens aktiviteter. Det skal være med til at give initiativet en flyvende start. 6
Desuden er EU's eksisterende instrumenter allerede tilgængelige og gennemført. Disse omfatter på EU-niveau Connecting Europe-faciliteten, Horisont 2020 og Cosme-programmet. Der er finansiering til rådighed på nationalt niveau inden for rammerne af de europæiske struktur- og investeringsfonde (over 200 mia. EUR de kommende tre år). Alle disse instrumenter findes allerede og bør straks anvendes bedst muligt. 11. Problemet er for meget bureaukrati og for store reguleringsbyrder. Hvad vil Kommissionen gøre ved det? Kommissionen erkender, at god regulering kan gøre en betydelig forskel i forbindelse med fremme af investeringer. Derfor indeholder investeringsplanen en liste over, hvordan vi kan fjerne hindringer på væsentlige områder som energi, telekommunikation, transport, tjenesteydelser og forskning. Nogle af de vigtigste foranstaltninger vil blive forklaret i detaljer i Kommissionens arbejdsprogram for 2015 (som bliver fremlagt inden udgangen af december efter drøftelser med Parlamentet og Rådet). Det vil være væsentligt, at vi arbejder hurtigt hen imod en kapitalmarkedsunion og bidrager til en diversificering af finansieringskilderne. Det er medlemsstaternes og EU's fælles ansvar, at skabe de rette lovgivningsmæssige rammer, og det er en udfordring, der skal tages op på alle niveauer. 12. Hvorfor foreslår Kommissionen ikke en ny kapitalforøgelse til EIB i stedet for? I 2012 blev medlemsstaterne enige om at øge EIB's indskudskapital med 10 mia. EUR med henblik på at give EIB mulighed for at øge udlånsaktiviteterne med 40 % mellem 2013 og 2015. Disse ekstra udlån fra EIB forventes at bidrage med 180 mia. EUR i yderligere investeringer på tværs af Europa frem til udgangen af 2015. EIB er godt på vej til at opfylde tilsagnet om en øget indsats, og banken ser ud til at overgå det mål, der blev fastsat i 2012. EIB har gjort en god indsats for at rette op på den økonomiske krise og bidraget til at forbedre den økonomiske og finansielle situation. Selv om de normale finansieringskanaler i form af banklån og markedsfinansiering var svækkede, er likviditet i både de finansielle institutioner og erhvervssektoren i dag meget større. Det er derfor, det er nødvendigt med et mere målrettet initiativ, som skal sikre effektiv støtte til de aktiviteter, som bankerne og markedet ikke vil finansiere selv. Det er det, der er formålet med investeringsplanen. 13. Hvor kommer pengene egentlig fra? I dag er problemet ikke mangel på penge, men at de ikke bliver brugt produktivt, når de henstår uvirksomme på virksomheders og privatpersoners bankkonti. Udfordringen er at sætte pengene på arbejde og kanalisere dem over i produktive investeringer. Det kan vi gøre ved at gøre bedre brug af EU's budgetmidler og ved at omdirigere EIB's overskydende risikokapacitet. På den måde skaber vi en risikobuffer på 21 mia. EUR, som giver os mulighed for at udløse mindst 315 mia. EUR i investeringer. Målet er at mobilisere ekstra investeringer, som ikke ville være blevet foretaget, hvis vi gjorde, som vi plejede. I den forbindelse er den nye fonds og andre politikkers rolle at mobilisere offentlige midler og kickstarte private investeringer og privat medfinansiering uden at skabe ny gæld. Ved hjælp af den nye fond sættes pengene til at arbejde og sikre den 7
højest mulige multiplikatoreffekt. Det betyder, at jo flere midler der er til rådighed til finansiering, jo flere projekter vil der blive finansieret, hvilket igen fører til flere job og større vækst i EU's økonomi. Pakken består af følgende: 1) Oprettelse af en garanti i EU-budgettet på 16 mia. EUR. 2) Denne garanti vil, sammen med EIB-midler til en værdi af 5 mia. EUR, absorbere den højere risiko ved strategiske investeringer og på den måde mobilisere private midler, som på nuværende tidspunkt ikke bliver investeret i realøkonomien. Ud over de 315 mia. EUR, som mobiliseres af EFSI, skal de europæiske struktur- og investeringsfondes midler ydermere anvendes på en mere effektiv måde og sættes yderligere i vejret. Medlemsstaterne og private investorer kan deltage direkte i fonden eller på projektniveau. 14. Hvor stor er andelen af offentlige midler i forhold til private, og hvorfor? Det vil afhænge af det specifikke projekt og den måde, det er konstrueret på. EFSI vil arbejde med en bred vifte af instrumenter, herunder garantier, egenkapital, forskellige gældsinstrumenter og venturekapital til SMV'er, for at tiltrække så mange private investeringer som muligt. 15. Hvordan finansieres fonden? For at etablere EFSI bliver der oprettet en garanti på 16 mia. EUR i EU's budget, som vil gå til fonden. EIB har tillige givet tilsagn om at stille 5 mia. EUR til rådighed. På den måde starter fonden med meget ammunition i bæltet, og den vil være i stand til at udvide sine aktiviteter yderligere med tiden. Medlemsstaterne vil have mulighed for at bidrage direkte til fonden eller gennem deres nationale erhvervsfremmende banker ved at stille kapital til rådighed. Det er vigtigt at bemærke, at Kommissionen ved vurderingen af de offentlige finanser i forbindelse med stabilitets- og vækstpagten vil være positivt indstillet over for kapitalbidrag til fonden. EU-garantien vil blive understøttet af eksisterende EU-midler fra EU-budgettets eksisterende marginer, Connecting Europe-faciliteten og Horisont 2020-programmet. Takket være fonden vil virkningen af disse EU-programmer på realøkonomien blive multipliceret i forhold til, hvilke resultater de ellers ville have givet. 16. Hvordan er EU-garantien sammensat? EU-garantien bliver sammensat gradvist, indtil man når 16 mia. EUR. Den vil blive understøttet af en finansieringsbuffer på 8 mia. EUR, som udgør 50 % af den samlede garanti. Finansieringsbufferen vil bestå af 2 mia. EUR fra EU-budgettet og af bevillinger fra to af EU's væsentligste finansieringsprogrammer: Connecting Europe-faciliteten (3,3 mia. EUR) og Horisont 2020 (2,7 mia. EUR). Det er vigtigt at bemærke, at de nødvendige tilbagevendende 8
bevillinger i disse to programmer ikke betyder, at pengene er tabt. Tværtimod giver EFSI væsentligt forøgede muligheder for at investere i Europas infrastruktur og i forskning og innovation. Det er en fordel for alle de involverede. 17. Hvad er multiplikatoreffekten? Multiplikatoreffekten er forholdet mellem den samlede finansiering af de genererede projekter som resultat af fondens indgriben og den indledende offentlige investering til at oprette fonden. For EFSI betyder det, at anvendelsen af en mindre del af de offentlige midler som risikovillig kapital vil udløse investeringer fra en meget større del af private investorer til projekter, som ellers ikke ville blive finansieret. I forbindelse med ethvert investeringsprojekt eller enhver finansiel aktivitet fordeles eventuelle tab normalt på en bestemt foruddefineret måde blandt investorerne: De første tab tages af ejerne af "egenkapitalen" (aktionærerne), efterfølgende af ejerne af "efterstillet gæld", og kun hvis der stadig er tab, der skal tages, vil de påvirke ejere af "seniorgæld". Det betyder, at jo "tykkere" beskyttelseslaget foran ejerne af seniorgæld er, jo mere sandsynligt er det, at de vil være villige til at investere. Den omfattende garanti, EU-budgettet giver, vil give EFSI mulighed for at investere i mindre sikre projekttrancher (egenkapital og efterstillet gæld). På den måde vil EFSI gøre det lettere at tiltrække private investorer til et projekt eller en aktivitet, eftersom disse private investorer vil investere i den mere beskyttede finansielle tranche, den såkaldt seniortranche. 18. Hvordan er man nået frem til en multiplikatoreffekt på 1:15? EFSI's multiplikatoreffekt betyder, at en offentlig euro investeret i fonden vil give mulighed for at investere for tre euro i efterstillet gæld i et bestemt projekt, hvilket giver private investorer mulighed for at investere 5 euro i den mere sikre seniortranche i samme projekt. Det betyder, at en euro fører til en samlet investering på 15 euro, hvilket vil sige, at der i alt er en multiplikatoreffekt på 1:15. Multiplikatoreffekten på 1:15 er et forsigtigt skøn baseret på historiske erfaringer fra EU's programmer og EIB. Til sammenligning havde kapitalforøgelsen i EIB i 2013 en skønnet multiplikatoreffekt på 1:18. Ligeledes er det i forbindelse med den nuværende lånegarantifacilitet til SMV'er under Cosme-programmet sådan, at 1 mia. EUR i finansiering resulterer i, at der i gennemsnit er 20 mia. EUR tilgængelig for SMV'er, hvilket svarer til en multiplikatoreffekt på 1:20. Multiplikatoreffekten i hvert enkelt tilfælde afhænger af forskellige aktiviteter og hvert projekts specifikke karakteristika. Visse projekter vil have en højere multiplikatoreffekt, andre en lavere. 19. Er skatteydernes penge i fare? Hvad hvis garantien i EU's budget skal træde til? EU's budgetgaranti giver EIB mulighed for at tilbyde produkter med en højere merværdi, men også med en højere iboende risiko. Risikoen begrænses gennem: 9
- professionel forvaltning, hvor der trækkes på EIB's ekspertise og erfaring - et uafhængigt og professionelt investeringsudvalg, der fører tilsyn med EFSI's aktiviteter - en passende betaling for den risiko, der bliver taget, som beholdes i fonden til eventuelle tab - en veldiversificeret portefølje - en velpolstret garantifond på 50 % af den samlede udestående EU-garanti, som på grundlag af historiske erfaringer gør det usandsynligt, at tabene overstiger hensættelserne i garantifonden - professionel risikoovervågning og mulighed for at justere risikoretningslinjerne i tilfælde af en negativ udvikling i starten af porteføljens levetid - betalingsbetingelser, hvis garantien skal træde til, som giver mulighed for at sprede den budgetmæssige virkning over tid, hvis fonden får behov for det - planer om et varslingssystem i EFSI's forvaltning, som skal sikre, at der gives tilstrækkelige oplysninger, og at der træffes forebyggende foranstaltninger i tilfælde af, at fondens finansielle levedygtighed kommer under pres. 20. Hvad er det præcis, fondens skal gøre? Hvilke projekter skal den finansiere? Finansieringen skal kanaliseres ud til rentable projekter, der giver reel merværdi til den europæiske sociale markedsøkonomi. Det omfatter navnlig, men ikke kun: 1) Strategisk infrastruktur (investering i energi og digital infrastruktur i tråd med EU's politikker) 2) Transportinfrastruktur i industricentre, uddannelse, forskning og innovation 3) Investeringer, der fremmer beskæftigelsen, navnlig ved finansiering af SMV'er og foranstaltninger til ungdomsbeskæftigelse Medlemsstaterne vil stille lister med projekter til rådighed for Kommissionens og EIB's fælles taskforce, som er udvalgt efter tre hovedkriterier: 1) Merværdi for EU (projekter, der understøtter EU's mål) 2) Økonomisk rentabilitet og værdi, hvor højt socioøkonomisk afkast vil blive prioriteret 3) Projekter, der kan igangsættes inden for de næste tre år, dvs. med en rimelig forventning om kapitaludgifter i perioden 2015-2017. Endvidere skal projekterne på listerne have potentiale til at tiltrække andre finansieringskilder. De bør også have en rimelig størrelse og skalerbarhed (hvor der skelnes mellem sektor/delsektor), selv hvis det betyder, at mindre investeringer skal bundles. 21. Hvad med en konkurrenceretlig screening af de udvalgte projekter? Offentlig støtte til investeringer i infrastruktur bidrager normalt til at stimulere vækst. Den bidrager til etablering af infrastruktur, som ellers aldrig ville være blevet bygget, og tiltrækker private investeringer. Sådanne projekter skal udvælges omhyggeligt, så skatteydernes penge ikke spildes, konkurrencen skades eller private investeringer fortrænges. For at investeringsplanen skal blive en succes, vil Kommissionen følge tre 10
nøgleprincipper, når den anvender statsstøttereglerne: Projekterne skal opfylde et reelt behov, så man undgår en overlapning med den eksisterende infrastruktur, alle brugere skal have en fair og rimelig adgang til dem, og den offentlige støtte skal begrænses til det, der er nødvendigt for at kickstarte investeringen samt undgå overkompensation. Hvis medlemsstater bidrager med midler direkte fra deres eget budget, vil Kommissionen desuden gennemføre en forenklet statsstøttevurdering, som tager hensyn til sektorens karakteristika og fokuserer på at undgå overkompensation. Dette vil sikre en gennemførelse uden unødige forsinkelser og en fair konkurrence. 22. Hvad vil der især blive gjort for SMV'er? EU's 22 millioner SMV'er er rygraden i EU's økonomi. Vækst og økonomisk genopretning skal begynde med vores SMV'er. Men vi må ikke glemme et andet segment i EU's økonomi, som nogle gange har svært ved at skaffe finansiering, nemlig midcap-selskaberne. De er væsentlig større end SMV'er, men dog stadig mindre end rigtig store virksomheder, og de har ofte problemer med at opnå finansiering. Den Europæiske Investeringsfond (som er en del af EIBgruppen) har til formål at bistå SMV'er og midcap-selskaber. EU har også relevante programmer på dette område (Cosme og Horisont 2020). Det er ideen at øge disse aktiviteter kraftigt og samtidig sikre, at udvælgelseskriterierne for at få adgang til finansieringen er overkommelige og ikke fungerer som en hindring for investeringer. 23. Hvordan kan medlemsstaterne deltage? Og er det attraktivt for dem? Medlemsstaterne kan deltage direkte i EFSI ved at stille kapital til rådighed eller gennem deres nationale erhvervsfremmende banker. Det er vigtigt at bemærke, at Kommissionen ved vurderingen af de offentlige finanser i forbindelse med stabilitets- og vækstpagten vil være positivt indstillet over for kapitalbidrag til fonden. Det kan ligeledes overvejes at oprette en medinvesteringsplatform, som ville give de nationale erhvervsfremmende banker og eventuelt andre interesserede institutionelle investorer mulighed for at investere sammen med EFSI/EIB. Medlemsstaterne kan også bidrage på projektniveau og gennem en mere effektiv brug af de europæiske struktur- og investeringsfonde (se spørgsmål 34). 24. Hvordan kan private investorer deltage? Og er det attraktivt for dem? Private investorer kan bidrage direkte til EFSI, men det er mere sandsynligt, at de vil deltage med finansiering af forskellige projekter. Det er også en mulighed at indgå forskellige former for offentlig-private partnerskaber, bl.a. gennem ekstra finansieringsinstrumenter som f.eks. europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF, som bliver tilgængelige i første halvdel af 2015, hvis lovgivningsprocessen forløber som planlagt). 11
25. Hvordan bliver pengene brugt? Hvem træffer beslutningen i forhold til de forskellige projekter? Hvordan kan vi være sikre på, at pengene bliver brugt på rentable projekter (og ikke på "hvide elefanter")? De gode og bæredygtige projekter skal identificeres af nogen, som er tæt på dem, f.eks. regionale eller lokale myndigheder og markedsdeltagere. Fonden får et særligt investeringsudvalg, der består af eksperter, som skal vurdere hvert enkelt projekt ud fra et forretnings- og samfundsmæssigt synspunkt og på grundlag af fondens investeringsretningslinjer. En streng og jævnlig overvågning skal sikre, at pengene bruges effektivt og giver reel merværdi. Sammen med medlemsstaterne har "investeringstaskforcen", der snart rapporterer, gennemført en første screening af mulige rentable projekter af europæisk betydning. Det er Kommissionens opfattelse, at arbejdet bør fortsætte på mere permanent basis på EU-niveau for at bidrage til at identificere og muliggøre væsentlige investeringsprojekter af europæisk betydning, samt jævnligt informere investorer om, hvor klar de forskellige projekter er. De nationale erhvervsfremmende banker kunne bidrage positivt til dette arbejde. Der bør oprettes en pipeline med projekter af europæisk betydning, der kan investeres i. Listen over projekter skal være dynamisk og baseret på en række simple og anerkendte økonomiske kriterier (se spørgsmål 20). Som tiden går, vil der hele tiden blive tilføjet og fjernet projekter. Det betyder ikke, at alle projekter i den europæiske pipeline bør eller vil blive finansieret i forbindelse med denne plan (for der kan også anvendes eksisterende instrumenter), men denne pipeline vil give offentlige og private investorer adgang til relevante og gennemsigtige oplysninger om projekterne. Listen over projekter, der er blevet vurderet, og projekter, der ikke er, bør gøres tilgængelig på et websted, som igen kunne være forbundet med lignende lister på nationalt og regionalt niveau. Der vil også blive etableret udvidet og forbedret teknisk bistand ved hjælp af et "knudepunkt" for investeringsrådgivning. 26. Hvem sikrer, at fonden er veldrevet, og at de offentlige midler bruges fornuftigt? EFSI har klare forvaltningsordninger, som sikrer, at der er passende kontrolforanstaltninger på plads. Til de projekter, som skal finansieres, er der tilknyttet et investeringsudvalg med særlige tekniske eksperter, som godkender projekterne på grundlag af investeringsretningslinjerne. Kommissionen og EIB sikrer, at finansieringen går til rentable strategiske projekter af europæiske betydning inden for områderne infrastruktur, vedvarende energi, uddannelse og forskning. 27. Hvad bliver Europa-Parlamentets rolle? Europa-Parlamentet er en vigtig aktør, når det handler om at bringe væksten tilbage i Europa. De nøjagtige kontrolforanstaltninger vil naturligvis blive drøftet med Europa- Parlamentet. Ud over EIB's generelle rapporteringsforpligtelser kunne Europa-Parlamentet f.eks. jævnligt invitere en højstående repræsentant for EFSI til at rapportere om fondens aktiviteter. De relevante næstformænd og de kommissærer, der er ansvarlige for fondens 12
forskellige aktivitetsområder, samt repræsentanter for EIB, bør også jævnligt rapportere til Europa-Parlamentets relevante udvalg. 28. Hvad er Revisionsrettens rolle? Revisionsretten vil udøve sine revisionsbeføjelser på EIB's brug af EU-budgettet, som fastsat i artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Dette er ikke noget nyt, men standardpraksis. Der er allerede indgået en trepartsaftale mellem Revisionsretten, EIB og Kommissionen om metoderne for gennemførelse af disse kontroller. EIB har også sit eget revisionsudvalg og er underlagt ekstern revision, som dækker de af EIB's aktiviteter, der finansieres med EIB's egne midler. 29. Hvordan vil den tekniske bistand blive styrket med henblik på at forbedre forberedelsen af projekterne og dele erfaringer? Og hvad hvis jeg har kendskab til lovende projekter og gerne vil ansøge om finansiering? Som en del af denne investeringsplan oprettes der et enkelt kontaktpunkt, et "knudepunkt" for investeringsrådgivning, som bygger på de eksisterende platforme for teknisk bistand, som ydes af Kommissionen og EIB (se spørgsmål 25). Formålet hermed er at sikre, at relevante erfaringer fra hele Europa deles, at projektiværksættere og investorer bringes sammen og har let adgang til alle de oplysninger, de har behov for, om rentable, tilgængelige projekter og finansieringsmuligheder igennem et fælles første kontaktpunkt. 30. Hvilke lovgivningsmæssige ændringer skal der til, for at dette kan lade sig gøre? Og hvornår finder de sted? Der er ikke behov for ændringer i EU's flerårige finansielle ramme. For at oprette EFSI og de nødvendige finansieringsordninger vil der være behov for en forordning med hjemmel i artikel 172 (transeuropæiske net/connecting Europe-faciliteten), artikel 175, stk. 3 (europæiske struktur- og investeringsfonde), artikel 182 (forskning og innovation/horisont 2020) og eventuelt artikel 173 (industri) i TEUF. Forordningen vil sikre, at Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten indgår som en del af EFSI. Kommissionen vil snarligt fremlægge et sådant forslag til forordning og opfordrer medlovgiverne til at vedtage det så hurtigt som muligt, så EFSI kan være i drift i midten af 2015. Andre nødvendige lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige initiativer, f.eks. vedrørende det erhvervs- og lovgivningsmæssige miljø, vil blive beskrevet mere detaljeret i Kommissionens arbejdsprogram for 2015, som offentliggøres i december. 31. Vil planen ikke bringe EIB's AAA-rating i fare? Den nye struktur er designet, så EIB's nuværende kreditvurdering ikke påvirkes. Den væsentlige garanti, som stilles til rådighed gennem EU's budget, bør afværge eventuelle risici i den forbindelse. 13
32. Hvordan er denne fond forskellig fra Connecting Europe-faciliteten og "Margueritefonden", som også finansierer infrastrukturprojekter? Der er tre væsentlige forskelle: Den nye fonds størrelse og anvendelsesområde, samt dens mulighed for at anvende en lang række finansielle instrumenter, vil gøre den i stand til at spille en meget anderledes og større rolle. Den vil også have en anderledes forvaltningsstruktur. Connecting Europe-faciliteten (CEF) er EU's vigtigste instrument til finansiering af transeuropæiske net og infrastruktur. Den har et budget på 33,2 mia. EUR for perioden 2014-2020 til at finansiere transport-, energi- og telekommunikationsinfrastruktur, som er i EU's interesse, gennem tilskud og innovative finansielle instrumenter (som f.eks. projektobligationer) dog kun op til en maksimal grænse på 20 % af det samlede budget (10 % på nuværende tidspunkt, men den andel kan fordobles på visse betingelser). Sammenlignet med den fond, der er fremsat forslag om at oprette, er den altså begrænset i størrelse og i forhold til de sektorer, der er omfattet. Den Europæiske 2020-fond for Energi, Klimaændringer og Infrastruktur ("Marguerite") er af en meget anderledes karakter, eftersom den er målrettet finansiering af egenkapital i infrastrukturprojekter og er meget mindre. Der er på nuværende tidspunkt afsat 710 mio. EUR hertil. Marguerites anvendelsesområde er begrænset til transport, energi og efterprøvede vedvarende energikilder. 33. Hvorfor foreslår Kommissionen ikke nye midler på EU-niveau til at finansiere investeringsplanen? Det er af afgørende betydning, at planen gennemføres hurtigt og enkelt. Derfor har Kommissionen valgt en fælles indsats med EIB, der gør brug af EU-budgettets og EIB's kombinerede styrke og drager nytte af EIB's tekniske ekspertise og erfaring. 34. Hvordan vil de europæiske struktur- og investeringsfonde bidrage til investeringsplanen? Medlemsstaterne og de regionale myndigheder bør bruge de EU-midler, de har til rådighed, så effektivt som muligt til at støtte investeringer ved at fokusere på de vigtigste områder og udnytte multiplikatoreffekten for hver investeret euro maksimalt. Det indebærer en øget brug af finansielle instrumenter som lån, egenkapital og garantier i stedet for traditionelle tilskud. Hensigten med investeringsplanen er som minimum at fordoble brugen af innovative finansielle instrumenter i de europæiske struktur- og investeringsfonde i perioden 2014-2020. En øget brug af innovative finansielle instrumenter i stedet for tilskud bør skabe en finansiel løftestangseffekt for hver mobiliseret euro. Ved at fordoble mængden af innovative instrumenter og udnytte den løftestangseffekt, der opnås herved, kan der mobiliseres yderligere investeringer i realøkonomien for mindst 20 mia. EUR mellem 2015 og 2017. 14
Desuden kan medlemsstaterne og regionerne også øge multiplikatoreffekten af EU-midlerne ved at øge den nationale medfinansiering til over det gældende lovgivningsmæssige mindstekrav. Endelig opfordres medlemsstaterne til at anvende de EU-midler, der stadig er til rådighed fra programperioden 2007-2013, bedst muligt og sikre, at de anvendes fuldt ud til at støtte investeringsplanen. 35. Hvordan er det nye initiativ sammenlignet med initiativet for projektobligationer? Det nye initiativ er mere fleksibelt og dækker en bredere vifte af sektorer end pilotfasen i projektobligationsinitiativet. Pilotfasen i projektobligationsinitiativet omfatter de sektorer, der er en del af Europa- Kommissionens Connecting Europe-facilitet, og anvender et enkelt finansielt værktøj til at stille en kreditforbedringskapacitet til rådighed til at løse problemerne på kapitalmarkedet. Projektobligationsinitiativet er på vej til at nå de mål, der er fastsat for pilotfasen. Til sammenligning vil det nye initiativ være et fleksibelt instrument, der dækker mange forskellige sektorer, som f.eks. transport, energi og telekommunikation, men også miljø, uddannelse, forskning og energieffektivitet, og det vil gøre brug af en bred vifte af finansielle instrumenter, herunder egenkapital, garantier, efterstillet gæld og seniorgæld. De finansielle midler, der afsættes til initiativet, vil desuden være væsentligt flere end dem, der er afsat til projektobligationer. 15