Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø



Relaterede dokumenter
Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF

FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø

VÆRDIEN AF DIAGNOSTIK. Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

STYRING AF VENTILATION OG VARME I STIER TIL LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER

Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK

Host, lort og hale på rette sted

Spædgrisediarré. Årsag & håndtering. v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted

Data fra smågrisestalde olieforbrug til varme omregnet til kwh

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

PCV2 i slagtesvinebesætninger

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE

Optimalt staldklima til dine slagtesvin

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen Skovlunde Telefon: Telefax:

Årsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup

Hvorfor vaccinerer vi?

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Sund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen. Kasper Jeppesen Danvet K/S

Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen

INTELLIGENT OVERDÆKNING I

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK

Endelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S.

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

Immunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013

Brug energien rigtigt

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

SEKTIONERING OG HOLDDRIFT HELT FREM TIL MÅLSTREGEN

SUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN

Få styr på influenza. Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen. Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Besætningsoplysninger

FRAVÆNNING UDEN ZINK ERFARINGER FRA STALDGANGEN

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

Turbo på slagtesvin. Kongres for Svineproducenter 2009

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

ER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion

Udviklingsaktiviteter i VSP

HVAD HAR VI ERFARET I PATTEGRISELIV

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

SEGES P/S seges.dk EKSPORTPROBLEM TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 PRRS I DANMARK MIG? SKAL VI UDRYDDE PRRS? LANGSIGTET PRRS- PLAN FÅ STYR PÅ PRRS

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE

Anders Mikkelsen. Dyrlæge 1997 Medejer Danvet 2002

BETYDNING AF VARMETILSÆTNING FOR SLAGTESVINS FODERFORBRUG OG PRODUKTIONSVÆRDI

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet

Hvad får du ud af at vaccinere?

Reduktion i antibiotikaforbrug-

SUNDHEDSSTYRING. Smittebeskyttelse 2018

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB Alm.del Bilag 124 Offentligt (01) ENERGIFORBRUG INTELLIGENT OVERDÆKNING 2-ÅRS RAPPORT

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Update på brok. Dyrlæge, Anne Schultz, Vet-Team Afdelingsleder og specialdyrlæge, Charlotte Sonne Kristensen SEGES Sundhed og Velfærd, svin

Saneringsøkonomi TEMA

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

HVORDAN INDSAMLER VI ERFARINGER MED FRAVÆNNING UDEN MEDICINSK ZINK?

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

Reduktion af dødelighed

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

Færre døde og behandlede grise

Få smågrisene og slagtesvinene godt ud over rampen. v. Bjarne Knudsen,

Når noteringen ikke vil komme til os, Må vi komme til noteringen

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej Haderslev Dyrlægeaften, KHL, Dyrlægeaften, KHL,

Invester i / vacciner grisen den betaler dig tilbage. Svinefagdyrlæge Jesper Bisgaard Sanden

INTENSIV FOKUS PÅ SMÅGRISE OG SLAGTESVIN GIVER RESULTATER

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

Hvad kan vi gøre ved det?

Gyllekøling BAT-konference

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Farestier til løse søer

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Medicinsk sanering i frilandsbesætninger. Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink.

MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS

Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet!

Transkript:

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø

Intro: Helle Haugaard Jessen, Dyrlæge, HyoVet Erik Damsted, seniorprojektleder, VSP Disposition Helle introducerer casebesætning Erik gennemgår ventilation Temperatur Varmebehov Helle gennemgår sygdomsforløbet Diagnose Antibiotikaforbrug Litteraturen omkring fugt og temperatur Erik opsummerer hvor meget varme skal der til?

Case

Case

Farestald 6 sektioner a 36 stier Stimål 2,67 x 1,68 m Gulvvarme i huler samt brug af 100 W varmelampe Diffust luftindtag med 370 m 3 /t pr. so

Observationer Effektive randafdækninger

Obs.! Vask og effektiv udtørring før indsættelse Gulvvarme: fremløb 42 C Varmelampe 100 W, slukkes 4 dage efter faring +/

Puha, det er varmt

Fravænningsstald 5 sektioner a 12 stier Stimål 5,8 x 2,58 m Gulvvarme under overdækninger Diffust luftindtag med 55 m 3 /t pr. stiplads ved 0,4 m 2 /stiplads

Effekt af nedadbukket forkant Med forkant Uden forkant 30 C 10 C 30 C 10 C Svend Morsing, DJF JBT/FCB

Regulerbar overdækning samt klimabræt 40-60 cm åbningshøjde = cirka 6 C Nedadbukket forkant og klimabræt Overdækning 0,08-0,10 m 2 /gris

Varmeforsyning Gulvvarme 4 slanger Temperaturdifferens < 5 C på frem- og returløb

Men, men og men Der er behov for mere varme, hvis der skal sikres: 1. Optimal staldtemperatur i hele vækstforløbet. 2. Minimumsventilation samt god luftkvalitet og undertryk i staldrummet.

CO 2 -koncentrationen + varme varme

Relativ fugt, pct. + varme varme

Varmeberegning Varighedskurver 10,5 10 9,5 9 8,5 8 7,5 Varmeforbrug [kw] 7 6,5 6 5,5 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 1.000 2.000 3.000 Behov for varme i cirka halvdelen af årets timer 4.000 Timer 5.000 6.000 7.000 8.000

Løsning

Varmeforbrug Under overdækninger cirka 5 Watt/stiplads (fremløb/retur 45 C/40 C) Rumvarme cirka 15 Watt/stiplads (fremløb/retur 70 C/60 C) Behovet for varme ligger primært inden for de første par uger efter fravænning

Vaccinationsplan i casebesætning BLÅ SPF + Myc

Sygdomstegn i besætningen Nys, let hoste ved ny fravænnede smågrise Lunge forandringer ved obduktion Dårlig opstart med lav tilvækst Desværre ingen vejehold Grisene har svært ved at nå salgsvægt på 25 kg 3 % døde smågrise Cirka 1 % døde på grund af dårlig start

Laboratoriesvar december 2013

Laboratoriesvar april 2014 Fravænningsvægt! Grisene fravænnes ved 21 dage, vægt 6 kg Grisene vokser ikke de første uger! 3,0 % døde smågrise

Følsomhedstest december 2013 Behandling af hjertesæk- og lungehindebetændelse: Streptococcus suis: Præparat vælges ud fra følsomhedstest Penicillinbehandling 5 dage efter fravænning

Følsomhedstest april 2014 Behandling af mellemørebetændelse: Pasteurella Multocida: Behandling vælges ud fra følsomhedstest Tilmicosin-behandling 5 dage efter fravænning

Luftvejspakke december 2013 og april 2014 Negativ luftvejspakke PCV-2 Mycoplasma Influenza

Hvad er årsagen? En høj SPF-sundhed er ikke altid nok Udfordringen kommer fra almindelig forekommende næsehulebakterier (=kommensaler) Pasteurella Multocida (ikke toxin producerende) Streptocuccus Suis Haemophilus parasuis Miljøpåvirkningerne gør bakterierne sygdomsfremkaldende Stress ved fravænning Lav temperatur Høj luftfugtighed

Diarrébehandling Behandling af tarminfektioner E.coli/fravænningsdiarré uge 1 Lawsonia-diarré cirka uge 3-4 Betonspalter og fugtige stier = højt smittepres

Mycoplasma Hyopneumoniae infektions dynamik Segalés et al. 2011 Blå streg = nedbør (l/m 2 ) Rød stiplet streg = temperatur ( C) 28

Mycoplasma Hyopneumoniae Januar juli 2003 infektions dynamik Segalés et al. 2011 marts oktober 2003 Streg = ELISA antistof Søjle = PCR antigen September marts 2003/2004 Streg = ELISA antistof Søjle = PCR antigen Grise der fravænnes i løbet af efteråret og indsættes i slagtesvinestalde i løbet af vinteren har større risiko for at blive smittet med Mycoplasma Hyopneumoniae Januar juli 2004 29

Klargøring af luftfiltre i USA september 2014 I USA opsættes luftfiltre fra oktober marts!! Lav temperatur Mindre solskin (UV lys) Mere nedbør

Luftfiltre reducerer smitte med PRRS og Mycoplasma Luften indeholder flere mikroorganismer om morgenen på grund af høj luftfugtighed og lav temperatur (Dee et al. 2010) Ikke almindeligt i Danmark måske i fremtiden?

De fleste grise er raske smittebærer Høj temperatur reducerer forekomsten af bakterier! Actinobacullis Pleuropneumoniae (Assavacheep et al. 2012) Ved 4 C log10^8 bakterier efter 24 timer Ved 37 C 0 bakterier efter 24 timer Mycoplasma Hyopneumoniae (Segalés et al. 2011) Kan overleve i 31 dage ved 2-7 C Pasteurella Multocida (Thomson et al 1992) 36 dage i næsehulen ved 4 C 16 dage næsehulen ved 37 C Streptococcus suis (Dee et. Al 1993) Høj luftfugtighed giver flere bakterier Temperaturen stiger og falder kraftigt Overbelægning Aldersspredning er større end > 2 uger i samme stald Haemophilus parasuis (Morozumi et al. 1982) Meget stabil ved 5 C Reduceres 10^8 ved 37 C i to timer

Antibiotikaforbrug pattegrise og søer (vetstat) Ingen sygdomsudfordringer ved pattegrise og søer

Antibiotikaforbrug smågrise (HyoVet) Se faldet i september måned. Nu er der varme på stalden og Hundehulsplader ved de allermindste grise Smågrise: 2 nødvendige behandlinger mod luftvejsinfektioner 1-2 nødvendige behandlinger mod tarminfektioner Økonomi: 3 kr. til behandling + 1 % døde (= 3 kr. ) Olie til opvarmning 5 kr.

Forbrug, kwh

Godt klima fra starten Konsekvensen af utilstrækkelig tørring er: Kolde gulve, vægge, inventar mm. Nedsat luftskifte, idet en stor del af varmeproduktionen går til vandfordampning Ringe effekt af rengøring over for smitte Gulvet sveder efter indsættelse af grise

Klargøring af stald Ventilation ved udetemperatur over 20 C Varmetilsætning ved udetemperatur under 10 C 1,5 3,0 kwh/m 2 gulvflade Høj temperatur ved udtørring Stalden er udtørret når inventar, gulv m.m. har staldtemperaturen

Anbefaling Temperatur, fugt og minimumsventilation Dag 1 7 14 21 28 35 42 49 Temperatur, C 24 23 22 21 20 19 18 18 Temperatur u. overdækning, C 28-30 29 28 27 26 24 22 22 Fugt, % 66 67 68 69 70 71 72 72 Minimumsventilation, m 3 /t/gris 2 3 3 4 4 5 6 7

Take Home Message! Vi skal gøre det bedre i morgen end vi gør i dag 39