KL Weidekampsgade 10 2300 København S. 14-0177 JOHO/mete 12. december 2014 Krav til forhandling om s fællesoverenskomst og -aftale 2015 På vegne af HI Organisation for ledende medarbejdere i Idræts-, Kultur og Fritidssektoren, Kort- og Landmålingsteknikernes Forening, Maskinmestrenes Forening, Danske Skov- og Landskabsingeniører og Have- og Parkingeniører og Søfartens Ledere fremsætter vedlagte krav til forhandling i forbindelse med indgåelse og fornyelse af s fællesoverenskomst og aftale pr. 1. april 2015. Med venlig hilsen Jørgen Mosbæk Formand Jørgen Holst Konsulent Tlf: +45 33 36 88 00 E-mail: fk@ftf.dk www.forhandlingskartellet.dk
2 Krav til s fællesoverenskomst og -aftale ved OK15 Overenskomstens dækningsområde ( 1) Have-Parkingeniørerne omfattes af s fællesoverenskomst og DSL s aftaleret Professionsbachelorer i jordbrugsvidenskab omfattes af s overenskomst og DSL s aftaleret Natur og Kulturformidlerne omfattes af s overenskomst og DSL s aftaleret Professionsbachelorer i Sportsmanagement omfattes af s overenskomst og HI s aftaleret Overenskomstens dækningsområde udvides til at samtlige navigatører (skibsfører og styrmænd) ansat ved Ø-Færgen (Faaborg Avernakø/Lyø) og ved Samsø Rederi (Hou-Sælvig), ( 1, stk. 1, nr. 3) Overenskomstens dækningsområde udvides med Maskinmestre ved Samsø Kommunes Rederi (Hou- Sælvig), ved kommunale færgefarter i henhold til Søfartsstyrelsens besætningsfastsættelse eller i stillinger, hvor der udover sejlads indgår maskinmesterarbejde ( 1, stk. 1, nr. 7). Løn ( 4) Jordbrugsteknologer med væsentlige administrative kompetencer, herunder økonomiske og/eller ledelsesmæssige beføjelse indplaceres på trin 42, efter lokal aftale Tillægget til skov- og landskabsingeniører på grundløntrin 35 (+900,- kr./år) forhøjes Kort- og landmålingsteknikernes grundløn på trin 31+3.000 forhøjes og herudover forhøjes på trin 22 +4.000. Forbedringer af grundlønnen til havnefogeder og havneassistenter ( 4, stk. 2, nr. 2) Forbedringer af grundlønnen til maskinmestre ved Aarhus havn samt øvrige maskinmestre ved færgefarter ( 4, stk. 2, nr. 6) Pension ( 10) Der ønskes aftale med en ny pensionsudbyder fsva. ansatte omfattet af DSL s aftaleret, jf. 10 og note 1. Pensionsprocenten for jordbrugsteknologer forhøjes fra de nuværende 16,35 % Pensionsprocenten for ansatte omfattet af HI s aftaleret forhøjes fra de nuværende 16,55 % Pensionsprocenten for ansatte omfattet af SL s aftaleret forhøjes fra de nuværende 17%
3 Arbejdstid ( 14) Der skal være ret til selvbetalt orlov for Skov- og Landskabsingeniører og Jordbrugsteknologer, jf note 2 Højere individuel arbejdstid aftalen udvides således, at det bliver muligt at aftale at arbejdstid udover 37 timer pr. uge kan opspares til senere frihed, jf. 14, Overarbejde ( 15) Bestemmelsen om betaling for overarbejde og dermed skellet til aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid ændres således at grænsen for hvornår man kan få overarbejdsbetaling forhøjes. ( 15, stk. 1, nr. 10) Andet ( 26) Bestemmelsen om timelønsansættelser bringes i overensstemmelse med de i Sømandsloven gældende præceptive regler for officerer herunder særligt reglerne om opsigelse, sygdom og ret til løn under sygdom. ( 26) Forbeholdskrav Der tages forbehold for at fremsætte krav indenfor emneområder, hvor der fremsættes krav af arbejdsgiver Der tages forbehold for at fremsætte krav der følger af ændringer på det øvrige arbejdsmarked.
4 Note 1 (DSL): DSL er pt. ved at bench marke forskellige pensionsselskaber med henblik på at vurdere den nuværende ordning med Nordea Liv og Pension. Hvis undersøgelsen viser, at DSL er bedre tjent med en anden pensionsudbyder, rejses krav om dette. Note 2 (DSL): Motivation for krav om selvbetalt orlov Den grundlæggende idé er at skabe mere attraktive rammer for at arbejde, men i særdeleshed bevare tilknytning til det kommunale arbejdsmarked selvom livsfaser og forskellige lyst, mulighed og motivation for periodevis at forlade det, især i en tid hvor stigende lønninger som motiverende og fastholdene faktor er under pres. De kommunale arbejdsgivere har i dag en tendens til at mene, at hvis man ikke kan lide det arbejde, man har, så må man jo finde et nyt. Det betyder, at hvis ambitiøse medarbejdere havde lyst til at prøve noget andet, må de gøre det 100 pct. Det fører til, at kommunale arbejdsgivere må sige farvel til dygtige medarbejdere med erfaring, viden og indsigt vel at mærke på en facon, der sjældent har givet medarbejderne lyst til at komme tilbage. Det er for uambitiøst og koster på bundlinjen. Hvis en medarbejder i stedet kan indgå en aftale om at arbejde et år på et projekt for en privat virksomhed, så får vedkommende måske udlevet en ambition, får oplevet en anden side af arbejdsmarkedet, får udbygget sit netværk og kommer tilbage med erfaringer, som både har værdi personligt og professionelt. Worst case; Vedkommende beslutter sig for at blive i det private eller søge andre steder hen eller, men hvad er tabet? En tabt medarbejder som formodentlig ville have været det alligevel, men nu med positive relationer til den arbejdsplads, der gav muligheden. Tilbage i kommunen skal der jo så findes en vikar, men med den udskiftning, der løbende sker, bør dette være sat så meget i system, at det kan håndteres uden problemer. Her åbnes til gengæld op for at afprøve nye medarbejdere i begrænset periode, give chancen til ledige, nyuddannede osv, få nye input og inspiration og når tiden for vikaransættelsen udløber, er der måske et job, måske ikke, men vedkommende har større og bedre basis for at søge videre, er formodentlig også blevet langt mere bevidst om egne evner og lyster. Er der et job, har arbejdspladsen og
5 medarbejderen haft tid og mulighed for at se hinanden an og vurdere, om man er det rigtige match for fremtiden. Det kalder vi en win win situation, hvor den eneste investering er ansættelsen og oplæring som man formodentlig alligevel skal igennem, men måske først efter flere år med en frustreret kollega. Hvad medarbejderen bruger tiden på er i princippet ligegyldig, hvis det er et års studie i USA, en jordomrejse med familien, tidsbegrænset arbejde andetsteds, der giver mening og motivation, må det være op til den enkelte medarbejder.