Foto: Sveigaard A/S VEDVARENDE ENERGI FRA SOL OG VIND Anbefalinger til politikerne i Aarhus Kommune fra lokale netværk. November 2014
Indledning Netværksgrupper formulerer er om energi fra sol og vind i Aarhus Lokale netværk har i efteråret 2014 formuleret er til politikerne i Aarhus Kommune Aarhus Kommune arbejder med en netværksdrevet tilgang til en plan om vedvarende energi fra store solenergianlæg og fra store vindmøller. I starten af september blev der afholdt to workshops, hvor borgere, lodsejere og developere med flere kom med input til vigtige temaer i processen om vedvarende energi i Aarhus Kommune. På de to workshops blev der nedsat i alt 8 netværk, som har arbejdet med følgende temaer: A. Lokalt forankrede vedvarende energianlæg, hvordan? B. Hvad skal målet være for andelen af vedvarende energi i Aarhus Kommune? C. Fakta om vindmøller og solenergianlæg - hvordan fokuserer vi debatten? D. Solcellepotentialet/Alternativ til vind E. Hvilke alternative muligheder for vedvarende energi kan vi få, hvis vi tænker ud af boxen? F. Hvordan fordeles penge fra den grønne ordning, når der opstilles vindmøller? G.1+2 Hvilke placeringshensyn er vigtigst i planlægning for sol og vind? G.3 Hvilke placeringshensyn er vigtigst i planlægning for sol og vind? Netværksarbejdet er mundet ud i konkrete er til politikerne i Aarhus Kommune og er samlet i dette hæfte. På en fælles bustur, med både netværk og politikere, kigger vi på forskellige placeringshensyn, besøger nogle store vindmøller i Randers og taler med nogle naboer. Anbefalingerne skal være med til at give politikerne et mere nuanceret fundament, for den kommende planproces. Primo 2015 skal byrådet forventeligt tage stilling til indholdet i en første offentlighedsfase om en plan for vedvarende energi fra store vindmøller solenergianlæg. Hvis du vil vide mere om det kommende planarbejde, så tag kontakt til projektleder Christina Friis-Hasché (cfh@aarhus.dk) eller gå ind på vores hjemmeside, hvor du også kan tilmelde dig nyhedsbrevet - se nedenstående link: www.aarhus.dk/vedvarende_energianlæg 4 6 10 12 14 16 18 20 22 Netværk A Lokalt forankrede vedvarende energianlæg Netværk b Hvad skal målet være for andelen af vedvarende energi i Aarhus Kommune? Netværk c Fakta om vindmøller og solenergianlæg - hvordan fokuserer vi debatten? Netværk d Solcellepotentialet som alternativ til vind Netværk e TÆNK UD AF BOXEN Alternative tilgange til at opnå CO2 neutralitet i Aarhus kommune inden 2030 Netværk f Hvordan fordeles penge fra den grønne fond, når der opstilles vindmøller? Netværk g 1+2 Hvilke placeringshensyn er vigtigst i planlægning for sol og vind? Netværk g 3 Prioritering af hensyn ved placering af vindkraftanlæg i Aarhus Kommune noter
Netværk A Lokalt forankrede vedvarende energianlæg Borgerholdninger Politiske mål og vilje Lokalt initiativ Illustrationen viser vigtigheden af, at samarbejdet mellem de forskellige parter. Hvis det ene tandhjul går i står, så går de andre tandhjul også i stå. Sæt et politisk mål for vedvarende energi i Aarhus Kommune Der mangler i dag klarhed om, hvorvidt et ja til CO2-neutralitet, også er et ja til vedvarende energianlæg i Aarhus Kommune. Byrådet bør derfor følge beslutningen om CO2-neutralitet op med en handlingsplan, der indeholder konkrete mål for vindmøller, solceller, solvarme, biogas osv. i kommunen. Det sender et klart signal til borgerne om, at lokale initiativer vil blive positivt modtaget i forvaltningen og det motiverer. Uden politiske mål er borgerne i tvivl om hvilken modtagelse deres projektidéer vil få. Øg kendskabet til hvordan starter man lokale energiprojekter Kommunen øger kendskabet til, hvordan man starter et lokalt initiativ. Den vigtigste målgruppe er borgere i landzone. Indsatsen kan bestå af: Husstandsomdelt informationsbrev i landzone, mødekampagne med lokalt foreningsliv og fællesråd, ture til opstillede vindmøller i og uden for kommunen, hvor man også møder lodsejer og naboer. Netværk a - deltagere Kristian Sejersbøl lemvig Landboforening Thomas Lund beboer/entrepreneur Lyngby Allan Bredal beboer i Lyngby (Ingeniør) Etekamba Okon Willie B beboer i Kasted (Vestas) Søren Vestergaard Beboer i Kasted (energigruppen) Niels Aage Arve Beboer i Haarup/Mejlby (Lodsejer) Poul Hakon Pedersen Måslet Fællesråd (Arkitekt) Gitte Vinther lodsejer Hårup/Mejlby Alfred Borg dn Favrskov Christian Bundgård dn Syddjurs Kresten Kjær SørenseN vedvarende Energi Jens Buur Politiker, Odder Kommune (Enhedslisten) Det er et faktum, at der større lokal opbakning og markant mindre modstand til vindmølleprojekter, som er startet på lokalt initiativ og som har et stort ejerskab af lokale i nærområdet. Det samme gælder sandsynligvis også andre vedvarende energianlæg. Netværket anbefaler, at Aarhus Kommune kan fremme lokale initiativer til vedvarende energianlæg på følgende måder: Sæt et politisk mål for vedvarende energi i Aarhus Kommune Øg kendskabet til hvordan starter man lokale energiprojekter Hjælp lokale vindmølleprojekter med en guide Kommunikér en fælles fortælling Hjælp lokale vindmølleprojekter med en guide Kommunen udarbejder en guide til folk med et vindmølleprojekt i maven, der beskriver hvilke skridt man skal igennem. Den indeholder bl.a. eksempler på hvordan vedvarende energianlæg kan samtænkes med anden lokal udvikling. Guiden skal henvise til en kontaktperson i kommunen, der kan henvise folk videre til ressourcepersoner fx fra netværkene. Det er vigtigt, at der gøres en særlig indsats for at udbrede kendskabet til guiden allerede i 1. offentlighedsfase, hvor kommunen indkalder til forslag og idéer til det videre arbejde. Kommunikér en fælles fortælling De steder i Danmark, hvor der er størst lokalt ejerskab til vindmøller også blandt borgere, der ikke ejer andele er dér, hvor der er en stærk fælles fortælling om vindmøllerne for eksempel på Samsø. Kommunen og de lokale initiativtagere har et fælles ansvar for, at en sådan fortælling kommunikeres i alt hvad der gøres. 4 5
Netværk b Hvad skal målet være for andelen af vedvarende energi i Aarhus Kommune? Netværksgruppens formål er at se på, hvordan vindmøller og solceller kan bidrage til at opfylde Aarhus Kommunens mål om CO 2 -neutralitet i 2030, og søge at perspektivere behovet gennem forskellige målscenarier. Statement 1 Såfremt Aarhus Kommune ønsker at bidrage til opfyldelse af målsætningen i regeringens energiforlig 2012 vedrørende opsætning af landvindmøller i kommunerne, skal kommunen medvirke til, at der etableres en landvindmøllekapacitet på 500 MW inden 2020. Alt efter om man vælger at beregne kommunens pligtige andel efter areal, befolkning eller energiforbrug, vil det svare til 3-14 stk. 125 meter vindmøller 1. Samtidig skal der bibeholdes en produktion svarende til den fra vindmøller i kommunen i dag. Dette giver et samlet behov for 6-17 stk. 125 meter vindmøller inden 2020. Set i forhold til målet om at opnå CO 2 -neutralitet i 2030 er dette ikke ambitiøst, og der vil være behov for at opstille langt flere vindmøller (jf. Figur 1). Umiddelbart anses det for urealistisk, at Aarhus kommune kan løse en stor del af CO 2 problemet ved at opsætte landvindmøller samt solceller inden for kommunen. Det bør overvejes, hvorvidt der skal samarbejdes med andre kommuner, energiforsyninger m.fl., der hvor befolkningstætheden en mindre og hvor vindforholdene er ideelle. Statement 2 Aarhus Kommunes mål for solceller bør være at stile imod en fordeling mellem elproduktion fra vindmøller og solceller på 80 % og 20 % 2. Solcellerne bør søges etableret inden for kommunen. Med udgangspunkt i ovenstående mål for vindmøller vil dette medføre et mål om 21 48 hek-tar solceller. Etablering af dette vil kræve et grundareal på cirka det dobbelte, svarende til 0,04 0,1 % af Aarhus Kommunens samlede areal. Større solcelleanlæg kan med fordel placeres på virksomhedstage ol., hvilket kan reducere behovet for at bruge arealer i åbent land. I tabel 1 er vist 2 alternative målscenarier for vindmøller og solceller for at perspektivere ovenstående mål. FAKTABOKS: I 2013 var der i Aarhus Kommune opstillet 24 landvindmøller der producerede ca. 20.000 MWh pr. år. Med udskiftning til nye møller vil den eksisterende produktion fra de 24 gamle møller kunne klares med 4 stk. 125 meter møller. Med opstilling af f.eks. 4 stk. 150 meter vindmøller på Aarhus Havn, der er udlagt som per-spektivområde for vindmøller, vil der årligt blive produceret 44.000 MWh, hvilket er det dobbelte af produktionen i kommunen i dag. En 125 meter landvindmølle producerer ca. 6.800 MWh om året og en 150 meter vindmølle ca. 11.000 MWh. En havvindmølle kan producere ca. det dobbelte i forhold til en landvindmølle. I Aarhus Kommune var der medio 2014 installeret ca. 17 MW solceller der producerer ca. 15.000 MWh pr. år. Aarhus Kommunens samlede areal er 470 km2, svarende til 47.000 hektar. En hektar 1 solceller producerer ca. 475 MWh om året. Opsætning af 1 ha solceller kræver cirka det dobbelte areal i grundareal. 1 En hektar (ha) svarer til 10.000 m2 eller 0,01 km2 Nedenfor: Tabel 1. Foreslået målscenarie sammenlignet med to alternative målscenarier. Målscenarier Aarhus Kommunens andel af vindmøller jf. energiforlig 2012 Aarhus Kommunens Energi og CO 2 - fremskrivning Vind (MWh) 40.000-116.000 Sol (MWh) 10.000-23.000 Antal 125 m vindmøller Antal hektar solceller %-del af kommunens areal til solceller 6-17 21-48 0,04 0,1 % 1.500.000 87.000 220 183 0,4 % 1 Antallet afhænger af om andelen er i forhold til kommunens areal, samlede elforbrug eller antal indbyggere. 2 En fordeling på 80 % elproduktion fra vind og 20 % elproduktion fra solceller sikrer en stabil, samlet el-produktion. Hele Aarhus Kommunes brutto-energiforbrug i 2030 baseret på 100 % vind og solceller 6.800.000 1.700.000 995 35.790 76 % 6 7
Netværk b - fortsættelse Nedenfor er de tre målscenarier beskrevet. De to alternative scenarier er udelukkede konstrue-ret for at perspektivere, hvor der for sammenlignelighedens skyld er lavet antagelser der ikke er realistiske, f.eks. at der kun regnes med 125 meter landbaseret vindmøller. netværk B deltagere Jens Schou Rønnow Pedersen Mogens Grejsen Søren Højager Tinning Hede Møllelaug I/S - Midtbyen beboer i Herskind Danmarks Naturfredningsforening, Aarhus Målscenarie Regeringens Energiforlig 2012 Jf. regeringens Energiforlig 2012 skal der: Figur 1. Aarhus Kommunens bruttoenergiforbrug fordelt på energikilder etableres 1800 MW vindmøller på land, heraf erstatning af 1300 MW gamle møller etableres 1.500 MW vindkapacitet på havet omkring Danmark. Målet for opfyldelse af regeringens energiforlig, svarer til 3-14 stk. 125 meter vindmøller inden 2020. Disse vil have en produktion på mellem 20.000 96.000 MWh. Samtidig skal den nuvæ-rende produktion fra vindmøller i kommunen på ca. 20.000 MWH bibeholdes, så den samlede produktion vil blive på 40.000-116.000 MWh i 2020. Dette vil kunne dækkes af 3 nye vindmøller, så det samlede behov bliver 6-17 stk. 125 meter vindmøller. Dermed opstiller Aarhus Kommune sin andel af nye vindmøller baseret enten på antal indbyg-gere, elforbrug eller areal. Målet for solceller sættes efter en fordeling på 80% og 20% af el-produktionen fra hhv. vind og sol. Den fremskrivning viser, at Aarhus Kommune i 2030 har et bruttoenergiforbrug på 8.509.000 MWh (Se figur 1), og en CO2-udledning på ca. 960.000 ton (se figur 2). Dette betyder at Aarhus Kommune p.t. kun kan se godt halvdelen af vejen til opfyldelse af målet om CO2-neutralitet i 2030. Fremskrivningen er baseret på nationale prognoser og fremskrivninger, samt specifikke tal for Aarhus omkring tilvæksten i indbyggere og erhverv, udviklingen i vejgående transport, omstilling i fjernvarmeproduktionen m.m. Målscenarie Hele kommunens bruttoenergi 100 % på vind og sol Udgangspunktet er igen kommunens Energi- og CO2fremskrivning. I dette målscenarie antages at hele kommunens bruttoenergiforbrug til el, varme og transport kommer fra vind og sol, med den anbefalede fordeling på 80 % vind og 20 % sol, hvorved Aarhus Kommune er CO2-neutrali uden brug af biomasse. Figur 2. CO2-udledning Aarhus Kommune fordelt på kilder Målscenarie Energi- og CO2 fremskrivning Målscenariet viser behovet for vindmøller og solceller hvis det skal matche mængden i 2030 jf. kommunens energi- og CO2-fremskrivning. Der er i dette målscenarie ikke en 80% / 20 % fordeling mellem vind og sol, da Energistyrelsen regner med en anden fordeling i elproduktionen i 2030. 8 9
Netværk C Fakta om vindmøller og solenergianlæg hvordan fokuserer vi debatten? STATEMENT A Byrådet skal etablere og synliggøre klart defineret mål for planlægning af VE-anlæg, herunder VE fra andre kilder end vind. Fordelingen af målene skal defineres henholdsvis inden for - og uden for kommunens grænser. Byrådet skal skabe troværdighed og tillid til, at målene for CO2-neutral i 2030 fastholdes ved at give konsekvent og synlige opbakning til målene Introduktion af VE er en stor forandring og der bør derfor være fokus på visionen for forandringen samt troværdigheden omkring mål, planer og konsekvenser. Fakta kan anvendes aktivt hertil som begrundelse for, at kommunen har valgt en meningsfyldt og rationel vej dvs. det bedst mulige for de fleste borgere. Faktuel korrekt oplysning om muligheder og rettigheder for de borgere, som kan forvente at blive naboer til VE anlæg, er afgørende for forventningsafstemning og modtagelse af initiativer dvs. opnåelse af det bedst mulige for de få direkte berørte borgere. Uklarheden om, hvilke mål Aarhus Kommune faktisk arbejder efter, gør det meget svært for potentielle naboer, at finde mening i at blive naboer til et nyt VE anlæg og denne uklarhed giver anledning til alvorlig usikkerhed og modstand. netværk c - deltagere: Jens LaurseN Carsten Højmose Michael Kristensen Bo Schøler Jens S.R. PederseN Alfred Borg Foto: EUROWIND tranbjerg Fællesråd solbjerggruppen Direktør Lyngbygaard GolfkluB projektudvikler tinning Hede Møllelaug I/S dn Favrskov STATEMENT B Kommunen skal synliggøre de krav og muligheder de ønsker at stille til et kommende projekt, fx støjmåling ved idriftsættelse af en møllepark. Kommunen kan/bør støtte lokale borgere ved at levere juridisk assistance til at indgå privatretlige aftaler mellem udvikler og naboer/interessenter. Kommunen skal få en troværdig tredjepart til at udarbejde en oplysningsfolder med fakta om lovgivning og muligheder, herunder eksempler på privat retslige aftaler imellem nabo og ejer af VE-anlæg. Planen for implementering af VE skal faseopdeles, hvor hver fase har konkrete mål og planer. Første fase skal være så konkret og sandsynlig, at det klart demonstreres at planen kan lade sig gøre og at slutmålet er realistisk. Fasen skal være fri for symbolpolitiske handlinger, eks. opstilling af et par vindmøller, hvilket ingen reel forskel gør i den rigtige verden. Det er vigtigt at synliggøre de forskellige VE-alternativer inden for elektricitet og varme. Hertil udarbejdes en oversigt over typer af VE, deres fordele og ulemper samt økonomi og effektivitet. Hvis man gerne vil fremme en bestemt type af VE-anlæg fx sol eller vind, er det vigtigt at vise med fakta, hvorfor disse er bedre end andre former fx på grund af effektivitet eller pladskrav. 10 11
Netværk D Solcellepotentialet som alternativ til vind Selvejende institutioner (handelsskoler, friskoler, gymnasier mm) kan undgå selskabsdannelser. Netværket anbefaler, at Aarhus Kommune bringer følgende problemstillinger om solcelleanlæg ind i Kommunernes Landsforening, med henblik på en samlet indstilling fra landets kommuner til staten: Statens selskabskrav og tilbagebetaling af overskuddet for kommunale bygninger skal fjernes. Der skal skabes tillid omkring lovgivningen og tilskudstariffer, samt varighed af disse. Ved fællesanlæg skal der gives mulighed for salg af strøm ud over den nuværende 2km s radius. Netværket anbefaler i øvrigt, at Aarhus Kommune gør følgende: Folk (private personer) som køber solcelle anlæg nedsætter også strømforbruget med 10%. Visualisering af strømforbruget på institutioner kan derfor være en god idé. Som eksempel har Viborg Kommune sat målere op, så man kan følge med i elforbruget (Skalsskole, Møldrupskole og nogle børnehaver). Osted fri- og efterskole - undervisningsmateriale til at downloade Der er på nuværende tidspunkt ingen lovgivningsmæssige krav om hegning omkring større solcelleanlæg. Dyrelivet trives fint sammen med solceller. Kun 3% af solcellerne reflekteres. På grund af solens vinkel er generne primært fra nordvendte anlæg. Danmarks Naturfredningsforening mener, at solenergi skal spille en mere central rolle i fremtidens energiforsyning. Det gælder både solceller til at levere strøm og solvarme til at levere varme. Netværk d - deltagere Hans Gravsholt Torben Ankjærø Michael SimonseN Rita Lambrecht Anne Mette Hjortshøj Poul Jakob Bønløkke Henrik SimonseN herskind Sportsfiskerforbundet lodsejer i Kasted hertha Levefællesskab Borger i Hørslevbol lodsejer i Lyngby lodsejer i Kasted Gennemfører et pilotprojekt centralt i Aarhus, hvor elforbruget visualiseres. Bringer vedvarende energi ind i undervisningen (ex. Energiens dag ) og lader CO2-netral2030 mål blive til et fælles mål, frem for kommunens mål. Planlægger store solcelleanlæg inden for kommunens grænser. Ved udvælgelse af licitationer anvendes Københavns Kommunes fremgangsmåde, hvor man både ser på pris og kvalitet. Giver Landbysamfund mulighed for at etablere fælles solenergianlæg som markanlæg. Landsbymiljøet kan på den måde i højere grad friholdes for individuelle anlæg. Udarbejder beregninger for de enkelte landsbysamfund for at synliggøre rentabiliteten i fælles co 2 -neutrale anlæg. Foto: Sveigaard A/S 12 13
Netværk E TÆNK UD AF BOXEN - Alternative tilgange til at opnå CO2 neutralitet i Aarhus kommune inden 2030 Hvorfor og hvordan? Ca. 80% af indbyggerne i kommunen bor i Aarhus By. Målet om at blive CO2-neutral i 2030 er afhængigt af, at kommunens borgere bakker op og det vil især sige de mange, der bor i byen. Det er vigtigt, at vedvarende energi og andre miljøtiltag er synlige i midtbyen og i forstæderne. Solceller kan placeres på alle byens bygninger og gøre den vedvarende energi meget synlig for byboerne. Ud af ca. 650 projekter, der integrerer solceller i kommunale bygninger, er kun 30 indtil videre ved at blive realiseret til på grund af benspænd fra lovgivningen. Netværksgruppen anbefaler byrådet at arbejde for en ændret lovgivning så de sidste 620 projekter kan igangsættes! netværk e - deltagere Minna RasmusseN Lars MadseN Christian Schmidt-Møller Thomas Larsen Wessel Finn IngemaN Bjørn Iversen B Christian Achermann L beboer i Syddjurs Kommune borum-lyngby Fællesråd energi.konsortiet borger og UngEnergi orion Energy bluessolar landskabsarkitekt Foto: Blues Solar (Forum Horsens) Solceller på byens tage, på bygningsflader og i byens rum Placering af vindmøller og solcelleanlæg langs motorvejene og i havet Placering af vindmøller og biogasanlæg i industri- og erhvervsområder Foto: Blues Solar (Forum Horsens) Netværksgruppen anbefaler, at byrådet arbejde med alle typer af energiproducerende anlæg, som kan integreres og fungere i den bymæssige kontekst. Solceller, mini- og micromøller findes på markedet, og der er masser af muligheder for at tænke dem ind som en synlig del af byens bygninger, vej- og parkrum. Solceller og mikromøller kan levere energi til nære, omkringliggende installationer f. eks. belysning af parker og sportsanlæg, opvarmning af svømmebassiner. Energianlæg i byen skal gøre byboerne bevidste om, hvor energien kommer fra og de skal være i funktion, for at blive taget alvorlige. Anlæggene skal derfor placeres med omtanke. Minimøller skal stå, hvor der er stabile, gode vindforhold, f. eks på havneområderne, hvor grøn energi kan blive en synlig del af de nye byområder. Større vindmøller kan placeres synligt i Aarhus Bugt. mere om grøn energiproduktion. Herudover kan projektudviklerne foreslås, at investere i sociale, fællesskabsprojekter. Et af kommunens store potentielle energiaktiver er byens affald. De enorme mængder husholdningsaffald kan udnyttes i små lokale minianlæg eller i store, centrale enheder Affaldet kan kværnes og pumpes rundt i byens rørsystemer. Her har Aarhus en mulighed for at være visionær og tænke længere end andre har gjort. Kravet om 0-energi, og gerne plus-energi, kan med fordel indarbejdes i lokalplanen for godsbanearealet. Energiforsyningen i området skal være ambitiøst nok til at byen kan være stolt over det og bruge det i sin markedsføring. Lokalplanen kan undtage kravet om parkeringspladser mod et tilbud om delebilsordning. Bymøller (mikromøller) og solceller som en del af bybilledet i Aarhus Jordvarme som en indtænkt, integreret del af byggeri på bar mark og i byfornyelsesområder. Udvinding af biogas fra byens husholdningsaffald. Krav i lokalplaner om 0-energi i bolig- kontor- butiks- og administrationsbyggeri. Kommunen skal til bunds i mulighederne for at placere vindmøller omkring teknikanlæg (uden nabobeboelser). Hvis der opføres nye anlæg i landområder, skal beboere og lokalsamfund have mere ud af at blive nabo til dem. Det drejer sig ikke kun naboernes privatøkonomi (at man kan blive medejer og tjene penge), men også om, at projektudviklerne investerer i, at nye energiprojekter, indpasses i landskabet som åbne energianlæg, med stisystemer og fri adgang gennem områderne, hvor naboer og besøgende kan komme helt tæt på teknikanlæggene og lære 14 15
Netværk F Hvordan fordeles penge fra den grønne fond, når der opstilles vindmøller? Den grønne ordning går ubeskåret til lokalsamfundene, hvor der rejses vindmøller. (Indsættes som note: Lokalsamfund defineres som beboere, foreninger med mere indenfor en radius af 4,5 km fra vindmøllerne). Der ved ansøgning om midler fra grøn ordning nedsættes en arbejdsgruppe med borgere fra lokalområdet, som kommer med forslag til anvendelsen af midlerne fra den grønne ordning. Forslagene fremsendes til godkendelse af Rådmanden for Teknik og Miljø. Teknik og Miljø sikrer, at der informeres bredt ud i de lokale samfund, hvor der kommer konkrete udpegninger, om processen vedr. den grønne ordning og om anvendelsen af midlerne. Vi foreslår, at penge fra grøn ordning bliver ubeskåret i lokalsamfundene, fordi det er her man oplever generne, og her man for alvor kan få noget ud af pengene. Borgere i nabokommunerne skal have lige ret som borgerne i Aarhus Kommune, fordi de i ligeså stor grad kan opleve gener. Vi forestiller os, at der sættes en tidsfrist, således at der skal søges om penge til projekter senest 2 år efter vindmøllerne er rejst. Hvis det ikke sker, træffer Rådmanden for Teknik og Miljø beslutning om anvendelse af midlerne indenfor lokalområdet. Det samme gør sig gældende, hvis det mod forventning ikke lykkes, at fremsende forslag, der kan godkendes af Rådmanden for Teknik og Miljø. Vi ser også gerne, at der i forhold til senere konkrete processer indledes et samarbejde mellem henholdsvis aktører i lokalsamfund og banker/sparekasser for at se på mulighederne for, at lokalsamfund kan låne penge til vindmølleinvesteringer, der kan finansiere anlæg eller drift af lokale tiltag. Eksempler på projekter støttet af grøn ordning Nedenfor er oplistet eksempler på projekter der har fået tilsagn om midler fra den grønne ordning: Anlæg af sti og bord/bænke-sæt ved stier (Holbæk) Energikonsulent til fremme af vedvarende energi (Holbæk) Undervisningsmateriale til den lokale folkeskole (Jammerbugt) (Energirigtig) renovering af klub- og fælleshuse (bl.a. Viborg og Mariagerfjord) Etablering af multibaner og kunststofbaner (Ringkøbing-Skjern og Kalundborg) Etablering af gydebanker i bæk (Brønderslev) Renovering af hjemmeside og etablering af digitalt landsbytorv og touchskærme (Mariagerfjord) Etablering af byport og flagallé (Holstebro) Projekterne har fået tilsagn om mellem 20.000 og 3.775.200 kroner. Der er mulighed for at pulje ansøgninger som det blev gjort i Ramme-Dybe (Lemvig Kommune), hvor der blev søgt samlet til sportshallen, jagtforeningen, borgerforeningen, spejderne og flere. Man behøver ikke nøjes med kun at søge midler fra den grønne ordning, hvis man har et godt projekt. Drøn-gruppen i Saltum fik rejst 1 mio. kroner til et multiområde, ved at søge mange forskellige steder: Nordea, DBU, Lions Club, Landdistriktsmidler samtidig med, at de selv stod for sponsorløb, solgte kage til arrangementer og meget mere. De nåede aldrig at få tilsagn om midler fra Grøn ordning, da de var gået i gang med projektet. Ved Grøn Ordning skal man søge inden projektet igangsættes. Læs mere om Drøn-gruppen på facebook netværk f - deltagere Jørn Ejvind HanseN lodsejer Jan Ravn Christensen Politiker (SF) / Teknisk Udvalg Ole B. Vinther Tidligere medlem af det grønne råd 16 17
med at bo i nærheden af vindmøllerne? 18 50% 40% Netværk G 1+2 35% 30% 23% 20% 10% 6% 18% Hvilke placeringshensyn er vigtigst 12% i planlægning for sol og vind? 9% 0% I nogen grad I høj grad 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% I hvilken grad oplever du, at der er ulemper forbundet med at bo i nærheden af vindmøllerne? 35% 23% 6% 18% 12% 9% 3% 2% 501-750m 751-1000m 1001-1500m 1501-2000m I nogen grad 35% 30% 25% I høj grad Oplever du, at din søvn påvirkes af vindmøllerne? I den nye kommuneplan for vedvarende energi bør områder for vindkraftanlæg placeres efter fælgende principper: 20% Meget få generede naboer 15% Nær relation 29% til tekniske anlæg eller større infrastruktur 10% Beskyttelse af eksisterende 15% landskabs- og naturværdier 5% 7% 0% Beskyttelse af landsbyernes særlige kvaliteter 2% Ved udarbejdelsen af den nye kommuneplan bør man: 501-750m 751-1000m 1001-1500m 1501-2000m Respondenter der svarer ja 3% 2% 501-750m 751-1000m 1001-1500m 1501-2000m Inddrage naboerne tidligt og direkte i en konstruktiv dialog inden endelig udpegning af vindmølleområder Undersøge alternative og nabovenlige placeringer i andre kommuner med bedre plads og mere vind Undersøge mulighed for kommunal andel af Mejlflak Havmøllepark eller tilsvarende 60% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Oplever du, at din søvn påvirkes af vindmøllerne? 29% 15% 7% 2% 501-750m 751-1000m 1001-1500m 1501-2000m Respondenter der svarer ja De nuværende minimumskrav for vindmøller (støjgrænse: 44dBA & afstandskrav: 4x møllehøjde) giver ofte en utilstrækkelig beskyttelse af naboen. VidenOmVind og Jysk Analyse viste i 2012, at 53% af naboerne indenfor 750m føler sig generet, og at 29% oplever søvnpåvirkninger 1. Først ved en afstand på over 1000m falder generne til et niveau, som normalt accepteres for naboer til veje, jernbaner og øvrig industri. Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin (DASAM) 2 og Ålborg Universitet 3, anbefaler ligeledes begge, at støjgrænsen skærpes til 35dBA. I en tætbebygget kommune som Århus kan vindmøller placeret med skohorn have stor betydning for mange mennesker. Det er derfor endnu vigtigere at planlægge efter, at minimumskravene ofte er utilstrækkelige. Afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet fastslår, at kommunen har fuld ret til at afvise et projekt, der overholder lovens minimumskrav - under hensynet til naboerne (J.nr.: NMK-33-01196). I kommunens mindre landsbyer og yderområder har mange valgt at bo mindre centralt, fordi de har tilvalgt natur og stilhed. De åbne landskaber og naturområderne bruges i vidt omfang til rekreation og friluftsliv. Derfor skal ikke bare naturområderne, men også deres nærhed beskyttes, modsat kommuneplan 2009, hvor adskillige udpegede mølleområder lå klods op af disse. Ligeledes skal landsbyernes særlige kvaliteter, såsom rolige omgivelser og bebyggelse i begrænsede skalaer, beskyttes. 1 http://www.videnomvind.dk/media/239469/supplerende_bilagsmateriale_til_hovedrapport_vedr_rende_landsd_kkende_analyse.pdf 2 http://dasam.dk/?q=node/7 3 http://www.es.aau.dk/sections/acoustics/aco-news/artikel/ svar-paa-hoering-om-ny-bekendtgoerelse-om-stoej-fra-vindmoeller/ netværk g 1+2 - deltagere Kristian D. Frische Christian Buhl Andrew du Plessis Annie Mygind Peter EkmaN John EngelbrechtseN Danmarks Vindmølleforening beboer i Solbjerg, Læge hørslevgruppen hørslevgruppen storkesig ApS mårslet Fællesråd Inden endelig udpegning af vindmølleområder skal nærmeste naboer inddrages, så holdninger til opstilling af vindmøller i deres nærhed afklares. Ligeledes skal vindmølleprojekter allerede I opstartsfasen inddrage naboerne, for derved at finde den optimal placering af vindmøller i området. Desuden kan Aarhus Kommune anbefale frivillige købsaftaler med bekymrede naboer for at sikre, at afstanden mellem vindmøller og omkringboende naboer er mindst 1000 meter. Opførelse af vindmøller på vegne af Aarhus Kommune i andre kommuner og under samme hensyn til naboerne kunne muligvis drøftes og aftales via Kommunernes Landsforening. Lokalt medejerskab kan sikres gennem et kommunalt forsyningsselskab eller evt. gennem et nyt forbrugerejet selskab. 19
Netværk G 3 Prioritering af hensyn ved placering af vindkraftanlæg i Aarhus Kommune Statement 1: Når man skal placere vindkraftanlæg, er der en del forhold/grænseværdier i lovgivningen, som man skal forholde sig til. Når man som kommune vedtager en målsætning om, at omstille hele eller dele af sin energiforsyning til mere vedvarende/ miljørigtige energiformer, kommer det til at handle om prioritering. En stor del af omstillingen i Aarhus Kommune kommer til at omfatte opstilling af nye store vindmøller. netværk g3 - deltagere Kristian Knuth Adam Knuth Allan Dahl LarseN Steen Luk Peter Hegner Bonfils Lise Nørgaard C vosnæs Gods vosnæs Gods ecopartner dlbr Energi Invest Politiker (EL) / Teknisk Udvalg cirkel Energi Som udgangspunkt skal alle områder - hvor afstande til beboelser, grænseværdier for støj og skyggekast ved nabobeboelser, samlede bebyggelser, institutioner osv., er overholdt - indgå som mulige vindmølleområder. Andre ufravigelige arealbindinger, så som EF-Habitats- og Ramsar områder, statsskove, fredede arealer som hede, klitfredninger og strandenge, foruden kirkebyggelinjer og Exner fredninger, skal selvfølgelig også respekteres. Statement 2: Vi mener, at der eksisterer arealbindinger, som Kommunen er herre over, og derfor kan og bør tage op til revision i kommuneplanen med henblik på at opfylde målene i kommunens klimaplan: Statement 3 -Herregårde: Man taler om at bevare herregårdenes værdifulde kulturmiljø. Vi mener at vindmøller er en vigtig del af det moderne danske kulturlandskab og kan indgå i et naturligt samspil i herregårdenes landskabsrum, på linje med andre af herregårdenes andre tekniske anlæg og bygninger. Baggrund for statement 3 - Herregårde: Danmarks slotte og herregårde har til alle tider været steder, hvor effektivisering og tidssvarende, effektiv drift har været nøgleord. I dag er det mere afgørende end nogensinde for gårdenes fremtid, at det offentlige Danmark ikke ligger unødige hindringer for gårdenes udviklingsmuligheder. Herregårdene er kendetegnet ved at indeholde store sammenhængende markstykker, og dermed store afstande til nærmeste nabobeboelser. Præcis derfor er de så velegnede til vindmølledrift. Statement 4 - Kystnærhedszonen: Vi mener, at kommuneplanens formuleringer omkring placering af tekniske anlæg indenfor kystnærhedszonen, bør blødes op, så de ikke længere hindrer planlægning for vindmøller, da antallet af mulige vindmølleområder er begrænset. Statement 5 - Proces: Vi mener at, Aarhus Kommune bør indgå i en dialog med det nære lokalsamfund i forbindelse med udpegning af de enkelte vindmølleområder og i det hele taget gå langt, for at inddrage lokalsamfundene i beslutningsprocessen på meget tidligt tidspunkt. 20 21