A r t i k e l Projekt TALPA Intensiv muldvarpefangst på Københavns Golf Klubs bane Københavns Golf Klubs (KGK) bane er beliggende på Eremitagesletten i Jægersborg Dyrehave, der ejes af Staten og forvaltes af Naturstyrelsen under Miljøministeriet. Kongehuset disponerer over Eremitageslottet og har jagtretten i Dyrehaven, der er et offentligt område og har en bestand på ca. 2000 hjorte. Dyrehaven besøges årligt af over 6 mio. mennesker Af Erik Peitersen, DMSc og Martin Nilsson, chefgreenkeeper Området, hvor golfbanen er beliggende, er afgrænset af veje og skov og udgør ca. 80 ha., hvoraf ca. 33 % er fairways, teesteder, greens, klubhus, driving range og par 3 bane. Grænsen mellem banefaciliteter og rough er ca. 15 km. Store områder af Eremitagesletten har ligget hen i græs i flere hundrede år, hvilket gør det til et eldorado for muldvarpe, der har udbygget og renoveret gangene, der danner et mange km. langt netværk i rough, under fairways og greens. Gangene er beliggende på kryds og tværs i 10-40 cm s dybde, almindeligvis15-20 cm, dybere i rough pga. det kraftigere og dybere voksende rodnet. De Almindelig og muteret muldvarp. er overordentlig stabile, snoede og op til 50 % større end alm. gange. Gangsystemet ligger i flere niveauer af hensyn til regnormene, der om sommeren er nærmere overfladen men i den kolde årstid går dybere på grund af temperaturen. Regnormen trives bedst og er derfor særlig talrig i våd muldjord. Det er let at se en forårsdag på en golfbane, hvor der på nogle huller er mange muldskud og på andre huller få eller ingen, som udtryk for jordens bonitet. Eremitagesletten kan sammenlignes med et parcelhuskvarter, hvor parcellerne er muldvarpens territorier, der ligger så tæt, at det må antages, at mætningspunktet efter flere hundrede år er nået, således at området er selvlimiterende. Bestandsvingninger vil forekomme som for andre vildtlevende dyr, afgørende er fødemængde og vand. Muldvarpen (Talpa europaea) Med hensyn til biologi henvises til bøger i zoologi. Kun enkelte data, der har betydning for fangststrategi og bestandens størrelse, omtales her. Muldvarpen vejer knapt 100 g og kan på et døgn flytte 300 gange så megen jord som egen vægt. Dette kræver megen energi og den fortærer på et døgn op til halvdelen af egen vægt hovedsagelig i form af regnorme. For at omsætte denne fødemasse kræves rigelig med vand, der i tørkeperioder ikke findes i gangene, hvorfor den om natten må op og slikke dug eller drikke af vandpytter og evt. supplere føden med insekter, larver og snegle. Muldvarpen er territorial og forsvarer sit gangsystem med livet som indsats. Kun nogle uger i brunsttiden i april accepteres gæster. Ungerne fødes i maj og jages hjemmefra knapt 3 måneder gamle, men de synes dog fortsat i nogen grad at tolereres i moderens gangsystem lige- G r e e n k e e p e r e n > > 1 2 0 1 2 < < > > 13
A r t i k e l > > I n t e n s i v m u l d v a r p e f a n g s t p å K ø b e n h a v n s G o l f K l u b s b a n e < < Planen gik ud på først at fange de territoriale muldvarpe på banen da de gjorde mest skade. Aktiviteten tiltog kraftigt i november hvor de dybe gange blev renoveret, hvilket tydeligt sås på at skuddene (vinterskud) blev langt større. som kuldsøskende accepterer hinanden i nogle måneder. Når de jages hjemmefra, er der ved en tæt bestand kun fjendeterritorier at bevæge sig ud i ofte med døden til følge. Unge dødeligheden er høj, det angives at kun ca. 20 % bliver et år. Bestanden er således i høj grad selvlimiterende. Predation kan være et stort problem i naturen med udryddelse af arter. På vor bane er få predatorer såsom fiskehejre, musvåge og de store mågearter. De enorme mængder krager interesserer sig ikke for muldvarpe. Musvågen tager da også langt flere mosegrise, da de er lettere at fange. Ræve bestanden er efter scabies epidemien sparsom og hunde skal føres i snor. Randbebyggelsen er tynd, så antallet af huskatte er lille. Det må derfor konkluderes at predatorer er af ringe betydning for bestandens størrelse. Den hidtidige jagt på muldvarpe har været sporadisk og uden betydning for bestandens størrelse. Som tidligere nævnt er fødemængden og vand af vital betydning for bestanden og vejret, især nedbør og temperatur er altafgørende. Rigelig nedbør giver mange regnorme og omvendt vil tørke tvinge muldvarpen til at finde vand og føde på jordoverfladen, hvor der beskrives fund af mange døde. Det er især kritisk for ungerne i juni-juli, hvor de vokser stærkt. 14 < < Skader på banen Greenkeeperen søger i sit arbejde, at skabe de bedst mulige spilleforhold baseret på den bedst mulige tørvekvalitet. I dette arbejde griber muldvarpen generende ind med sine skud og underjordiske gange. Muldvarpen er ikke et decideret skadedyr, der kan forhindre golfspillets afvikling, men er et irritationsmoment for greenkeeperen i hans/hendes virke efter det perfekte. På KGK s bane er problemet med muldvarpe mest udtalt når de har skud på fairways, pga. den lave klippehøjde, og mindre i semirough. Muldvarpeskud på tees og greens er meget sjældne, men kan dog forekomme i milde vintre. Sådanne angreb er meget ærekrænkende og udløser stor jagtiver. Skader efter muldvarpens aktivitet kan opdeles i to kategorier: 1. Fysisk skade på rotor- eller cylinderknivene ved påkørsel af selve skuddet eller ved utilstrækkelig oprydning. Muldvarpen bringer masser af jord og sten op som ved kontakt med knivene vil sløve eller beskadige disse. 2. Langsigtede skader kan forekomme ved forsænkninger af jorden ved kollapsede gangsystemer. Størst betydning har det haft på banens 10. hul hvor fairwayen er blevet afkortet nogle meter da forsænkninger efter mange årtiers muldvarpegange gør at klipperesultatet bliver for ringe. Det enkelte muldvarpeskud kan også opfattes som et gigantisk ormeskud, der bringer ukrudtsfrø og enårig rapgræs frem til overfladen og derved på sigt ændre tørvens kvalitet i negativ retning. Projekt TALPA I sommeren 2008 syntes muldvarpenes hærgen at have nået smertegrænsen. 50 nye skud per døgn var mere regelen end undtagelsen. Medio september indgik vi en aftale om fangst året ud som en forsøgsperiode, hvor især sakse almindeligvis kaldet fælder, fangstteknik med mere skulle afprøves. Strategi Det lignede en mega-opgave og det var uforudsigeligt, hvad der kunne opnås? I litteraturen er det beskrevet, at det er muligt, men ressourcekrævende at bekæmpe muldvarpe effektivt. Det er muligt indenfor et begrænset område at reducere bestanden kraftigt, men ikke udrydde den, og det kræver en energisk indsats at holde den nede. Projekterne er derfor blevet opgivet af økonomiske grunde. Planen gik ud på først at fange de territoriale muldvarpe på banen da de gjorde mest skade. Det forhåndenværende udstyr bestod af ca. 10 sakse af forskelligt design, en lang G r e e n k e e p e r e n > > 1 2 0 1 2 < <
> > I n t e n s I v m u l d v a r p e f a n g s t p å K ø b e n h a v n s g o l f K l u b s b a n e < < A r t i k e l Den bedste saks har en indgang, der er halvcirkelformet og 6 cm i diameter. skruetrækker og en spade med et langt, smalt blad samt knæpude. I perioden fra midt i september til midt i december blev fanget 32 muldvarpe, 16 voksne og 16 unger. Aktiviteten tiltog kraftigt i november hvor de dybe gange blev renoveret, hvilket tydeligt sås på at skuddene (vinterskud) blev langt større. Saksene smækkede hyppigere på den jord, som muldvarpen skubbede ind i dem. Det samme sker i meget våd jord og efter regnskyl. Det gav langt hurtigere fangst at sætte flere sakse i et territorium med mange skud end en enkelt. Den bedste saks har en indgang, der er halvcirkelformet og 6 cm i diameter, hvorved den kan dække stort set alle gange. Sakse med trekantet indgang har mindre indgang og dækker ikke så godt opadtil. Den foretrukne model har desuden en bøjle på oversiden, således at den er let at spænde. Saksen sættes i gangen, hvor en græstørv er fjernet. Det er særdeles vigtigt, at hullet ikke er større end saksen, der skal stå fast, så muldvarpen ikke kan skubbe den. Da gangene på vor bane ofte er snoede og ændrer niveau, er det bedre at grave et længere hul og sætte 2 sakse og lægge en tørv imellem dem. Ikke sjældent krydser flere gange og 3-4 sakse sættes i samme hul. Tildækning af saksen bevirker, at der ikke kommer lys ned i gangen og at andre Tabel 1: Fangst af muldvarpe og aldersfordeling. dyr ikke graver den op. I private haver anvendes ofte en spand eller en kasse. Græstørv eller jord kan ikke anbefales, da der som regel er rigelig med jord. Da vor bane er beliggende i Dyrehaven, som er et af Miljøministeriet forvaltet område, er det ikke tilladt at anvende noget forarbejdet, det skal være materiale fra naturen. Nedfaldne grene er anvendelige, men det bedste er store stykker bark fra udgåede egetræer. Efter forsøgsperioden kunne vi konkludere, at der var behov for mange sakse, 20-25 stykker. Det er det antal, der kan sættes ned eller omplaceres indenfor nogle timer. Den beskrevne fangstteknik fungerede tilfredsstillende, som den har gjort andre steder. Et problem var ikke, som man skulle have troet, skovgæsterne, men dåhjortene, der gravede mange sakse op, hvorved en del sakse er gået tabt. 3 års fangst 2009-2011 Sæson for udbytterig muldvarpefangst er her i landet almindeligvis medio december til medio marts. Resultaterne er opgjort efter årstider, da de er kendetegnet af visse karakteristika. Det totale fangsttal fremgår af tabel 1, antallet af voksne/unger har været konstant. Der er fanget lige mange hanner og hunner. I 2009 var der fortsat muldvarpe overalt, men det lykkedes markant at nedbringe territorierne på selve banen. I 2010 var det vinter til primo marts og et koldt forår. Juni-primo august var meget varmt og tørt, efteråret meget fugtigt og 2008 2009 2010 2011 Total Voksne 16 50 22 36 124 Unge 16 71 36 89 212 I alt 32 121 58 125 336 G r e e n k e e p e r e n > > 1 2 0 1 2 < < > > 15
A r t i k e l > > I n t e n s i v m u l d v a r p e f a n g s t p å K ø b e n h a v n s G o l f K l u b s b a n e < < fra ultimo november frost og sne. Fangsten var kun den halve af det foregående år og hvorfor? Var det resultatet af indsatsen eller var det andre faktorer? Det var ikke muligt på daværende tidspunkt at drage en sikker konklusion. Vinteren 2011 varede til medio marts hvorefter kom den næstvådeste sommer i Metrologisk Instituts historie. Da sneen var smeltet, var det tydeligt at se, at muldvarpeaktiviteten var langt mindre end tidligere. Der var nu fældekapacitet og tid til at inddrage ca. 20 meter af roughen, der grænsede til banen. Det var kun ca. 2 % udvidelse af fangstarealet, men da der var en del skud, kunne det være med til at beskytte banen som pufferzone. Det lykkedes da også at fange de fleste og pr. 1. juni 2011 kunne banen erklæres fri for territoriale muldvarpe. Af tabel 2 ses, at efter forårsjagten er sommeren lidet givende, men om efteråret kommer ungerne ind fra roughen, der udgør ca. 2/3 af biotopen, og det øgede fangsttallene stærkt. Sommeren 2011 var atypisk, idet der var langt mindre aktivitet end forventet, hvilket formentlig kan tilskrives de foregående års fangst. Der sås sporadisk enkelte skud rundt omkring, men først i oktober og især i november myldrede ungerne ud Da gangene på vor bane ofte er snoede og ændrer niveau, af roughen, da der var er det bedre at grave et længere hul og sætte 2 sakse plads, fordi de gamle og lægge en tørv imellem dem. var væk, og der var kilometervis af ledige gange. Ratio unger/voksne steg tydeligt, men var ikke statistisk signifikant om end tendensen var klar (se tabel 1). Tabel 3 viser fangsten på de forskellige huller. Der ses en meget stor spredning fra 0 til 63 (hul 17), hvilket skyldes jordens og især omgivende roughs bonitet og endelig længden af hullet. Et korrekt udtryk for tætheden af muldvarpe er antal fangne dyr pr. 100 meter grænse til rough og her fører hul 12 med 8, mens hul 17 er nr. 2 med 6. For hele banen er det ca. 2 muldvarpe pr løbende 100 meter grænse. Diskussion Målet med projekt Talpa er som tidligere nævnt at reducere antallet af muldvarpe på KGK s bane, hvilket er nået, men fangstresultaterne fra år til år giver stof til eftertanke og ikke mindst vejrets indflydelse Måneder 2008 2009 2010 2011 Total Marts-maj 0 31 18 39 88 Juni-august 0 22 8 18 48 Sep.-dec. 32 68 32 68 200 Total 32 121 58 125 330 Vejret Fin sommer. Våd nov/dec. Mild vinter. Varm sommer Tabel 2: Sæson fangsttal i forhold til vejret de respektive år. på tilvæksten af muldvarpe og dermed bestandstørrelse. Adgang til føde og vand, der er vejrafhængigt, fangst, predation og ungedrab, er de faktorer, der afgør antallet af overlevende muldvarpe fra år til år. Det er indlysende, at med den store bestand der var, ville første års fangst blive stor og næste års forventet mindre, hvilket også var tilfældet, kun det halve. Umiddelbart kunne det tolkes som resultat af indsatsen, men så enkelt er det næppe og det blev vi først rigtig opmærksomme på året efter, da vi fangede det dobbelte antal. Januar-marts: Sne og frost. Tørke juni til primo august. Sne og frost ultimo nov. til marts 2011 Frost og sne til marts. Sommer og efterår ekstrem våd Rent logisk burde vi have fanget færre da bestanden var reduceret. Hvad var så forklaringen? Vi gav os til at se hvordan vejret havde været (se tabel 2). I 2010 var der vinter til marts, tørke juni primo august og vinter fra ultimo november. Tørke i ungernes opvækstperiode reducerer antallet af regnorme markant og forårsager stor ungedød. To kolde perioder først og sidst på året er også negativt, da regnormene går dybere og fangstperioden afkortes. Altså flere faktorer, som årsag til det lave fangsttal og ikke blot det foregående års store fangst. I 2011 var det vinter til primo marts, men derefter en rekordvåd sommer og efterår, hvor betingelserne for regnormene 16 < < G r e e n k e e p e r e n > > 1 2 0 1 2 < <
> > I n t e n s i v m u l d v a r p e f a n g s t p å K ø b e n h a v n s G o l f K l u b s b a n e < < A r t i k e l Hul nr. Antal: 1 21 2 14 3 35 4 15 5 1 6 7 7 23 8 25 9 3 10 21 11 10 12 23 13 0 14 2 15 28 16 5 17 63 18 8 19* 32 Total 336 Tabel 3: Fangsten på banens huller. Tildækning af saksen bevirker, at der ikke kommer lys ned i gangen og at andre dyr ikke graver den op. Nedfaldne grene er anvendelige, men det bedste er store stykker bark fra udgåede egetræer. var optimale. Der blev ryddet godt op i muldvarpene om foråret og der var stille hele sommeren. I september begyndte der at komme enkelte, spredte skud i de kendte gange, dette tiltog og fra ultimo oktober til medio december myldrede unger ud fra roughen og begyndte at etablere territorier og fangsten steg markant. I november gik de ned i de dybe gange, hvilket kunne ses på de nu meget store skud (vinterskud). Det var kun unger, der blev fanget, ingen voksne. Situationen fremover vil sikkert blive analog. De tilbageblevne voksne vil blive fanget om foråret og så vil der, afhængigt af vejret, komme en større eller mindre invasion fra roughen ind i de km lange ledige gange. Om et år vil vi have mere viden og bedre kunne bedømme effekten af fangst indsatsen Tidsforbrug 1-3 timer pr. dag 2-6 gange om ugen i 9 måneder pr. år. Totalt 3 ¼ år. Konklusion Projekt TALPA s målsætning er nået, idet banen juni 2011 var fri for territoriale muldvarpe. Totalfangst på 3 ¼ år 336, heraf voksne 124 og unger 212. Fangsten er klart højst om efteråret (200), specielt er aktiviteten høj i november hvor de dybe gange renoveres. Forklaringen på den forøgede efterårsaktivitet er, at årets ungekuld etablerer sig med territorier. I efteråret 2011 myldrede de talrige unger efter en ekstrem våd sommer med et overskud af regnorme ud i de km lange ledige gange. Bestandstørrelsen er afhængig af vejret (meget vand, mange regnorme, mange overlevende unger) endvidere ungedrab, når de bliver smidt ud hjemmefra og fangst. Predation er af ringe betydning på vor bane. Fangstindsatsen har vist, at banen kan holdes muldvarpefri, men at den om efteråret skal satses stærkt på unge fangst. Fremtiden Greenkeepernes strategi med hensyn til bekæmpelse af muldvarpe har historisk set aldrig været forebyggende som det den har antaget i de seneste år. Fronten går nu ikke inde på banens plejede arealer, men ude i den uberørte rough /overdrev. Ligeledes har den aldrig været systematisk og overvejet. Effekten og kvaliteten af den nuværende strategi er åbenlys, men er også kun kommet pga. et meget stort og dedikeret udført frivilligt stykke arbejde. Såfremt klubbens greenkeepere selv skulle varetage opgaven igen ville aktiviteten formentlig øjeblikkelig blive indskrænket til kun at gå efter muldvarpene når de når ind på de klippede arealer. Prioriteringen af tilgængelige mandetimer i forhold til andre arbejdsopgaver vil danne grundlag for denne beslutning. Det vil ligeledes være tvivlsomt om klubben vil betale for en så omfattende service. Et snit på 2 timers arbejde 4 gange om ugen i alt 9 gange 4 uger giver i alt ca. 300 timer på sæsonbasis altså omkring to månedslønninger. Greenkeeperne har til gengæld fået et uvurderligt erfaringsmateriale med hensyn til fangstteknikker og redskaber, høj og lav sæson for muldvarpeaktivitet og på hvilke huller af banen hvor der er størst aktivitet. Alt dette er nu efterprøvet og optimeret. Statistikføringen har gjort jagt på muldvarpe mere planlægningsbart. Nu er det således mere overskueligt for chefgreenkeeperen at planlægge timer til muldvarpejagt i de rigtige dele af sæsonen i stedet for på kontinuerlig ad hoc basis. På den måde vil det være vores forventning, at de i fremtiden færre anvendte timer vil give et væsentligt højere udbytte end tidligere tiders indsats takket være den overleverede erfaring fra Erik Peitersen. G r e e n k e e p e r e n > > 1 2 0 1 2 < < > > 17