Afrapportering HK/Stat og HK/Kommunal

Afrapportering HK/Stat og HK/Kommunal

2

Indholdsfortegnelse Opgaveflytning fra det statslige område til det kommunale område og omvendt... 5 I hvilken udstrækning flyttes der opgaver fra det offentlige til det private område... 6 Hvorvidt de strukturelle forandringer på det offentlige arbejdsmarked påvirker den nuværende forhandlingsstruktur... 6 Overenskomstsamarbejde HK/Stat og HK/Kommunal... 7 Det statslige forhandlingssystem... 8 Overenskomstområdet... 8 Interesseorganisering... 8 Det kommunale og regionale forhandlingssystem... 10 3

På HK/Danmarks ekstraordinære strukturkongres i 2003 tilkendegav de to offentlige sektorer enighed om at ville gennemføre administrative forenklinger, samdrift og øget koordinering på relevante områder. Herudover pålagde strukturkongressen de offentlige sektorer, at de løbende skulle følge udviklingen inden for det offentlige område. Herunder iværksætte et analysearbejde, der til stadighed opdaterer, i hvilken udstrækning der flyttes opgaver fra det offentlige til det private område, og om der i øvrigt flyttes opgaver fra det statslige område til det kommunale område eller omvendt. Strukturkommissionens rapport skulle ligeledes indgå i vurderingen. I vurderingen skal endvidere indgå, hvorvidt de strukturelle forandringer på det offentlige arbejdsmarked påvirker den nuværende forhandlingsstruktur. Dette gjorde HK/Stat og HK/Kommunal i 2005 ved i fællesskab at udarbejde en rapport om udviklingen på det offentlige område og samarbejdet mellem de to offentlige sektorer, som blev fremlagt til orientering på HK s ordinære forbundskongres 2005. Afrapportering til forbundskongressen i 2009 bygger videre på Analyse af udviklingen på det offentlige område fra 2005. Endvidere henvises til Debatoplæg om fordele og ulemper ved fusion/ikke fusion mellem HK/Stat og HK/Kommunal samt de opsummerende referater fra de lokale dialogmøder. 4

Opgaveflytning fra det statslige område til det kommunale område og omvendt Regeringens aftale om strukturreform/kommunalreform, som blev indgået den 24. juni 2004, fik stor betydning for mange af HK/Stats og HK/Kommunals medlemmer. Især den nye opgavefordeling havde betydning for medlemmerne, fordi den indbefattede flytning af opgaver fra det (amts)kommunale regi til staten og fra staten til de nye kommuner. Det drejer sig primært om følgende områder: Beskæftigelsesområdet Undervisningsområdet Skatteområdet Miljøområdet Kultur De regionale statsforvaltninger. På det kommunale område blev 271 Kommuner og 14 amter til 98 kommuner og 5 regioner. I analysen af udviklingen på det offentlige område fra 2005 er der en mere præcis oversigt over områder, der er blevet berørt af kommunalreformen samt antallet af berørte medarbejdere. I august 2009 overføres de tilbageblevne statslige jobcentre til det kommunale område. Vi forventer, at det kommer til at berøre ca. 800 statslige medarbejdere, som i dag er organiseret i HK/Stat. Udviklingen på det statslige område går i de kommende år i retning af oprettelse af administrative fællesskaber og større koncernfællesskaber. Noget lignende kan i den kommende årrække måske forventes at ske på det kommunale område. Det vil sige, at den kommende periode i højere grad vil være præget af opgaveomlægninger inden for hhv. det statslige og kommunale område end mellem områderne. 5

I hvilken udstrækning flyttes der opgaver fra det offentlige til det private område I rapporten Analyse af udviklingen på det offentlige område bliver perspektiverne for opgaveflytning fra det offentlige til det private område udførligt beskrevet. Der er således sket en større opgaveflytning de senere år. Dog er der på det statslige område ingen forventning om yderligere større privatiseringer og udliciteringer. Opgaveflytningen sker i højere grad til/fra det kommunale område eller som interne omstruktureringer i form af etablering af fx administrative fællesskaber. På det kommunale administrative område har privatiseringer og udliciteringer indtil videre kun haft et mindre omfang. Imidlertid ligger der i lovforslaget omkring jobcentrenes placering i det kommunale system samtidig et forslag om, at kommunerne kan regne med at få halvdelen af deres udgifter til administration tilbage fra staten, hvis de vel at mærke udliciterer administrationsopgaverne på beskæftigelsesområdet til private aktører. Der kan derfor måske forventes en privatisering af denne opgave inden for en årrække. Hvorvidt de strukturelle forandringer på det offentlige arbejdsmarked påvirker den nuværende forhandlingsstruktur Strukturkongressen pålagde de to offentlige sektorer at fremlægge en analyse af forhandlingsstrukturerne. Herunder om de strukturelle forandringer på det offentlige arbejdsmarked påvirker den eksisterende forhandlingsstruktur. Analysen af udviklingen på det offentlige område pegede på, at virkningen af de strukturelle forandringer endnu ikke var kendt, men at det blev skønnet ikke umiddelbart at ændre på forhandlingsstrukturen på det statslige og det kommunale/regionale område. Overenskomstfornyelserne i 2005 og 2008 har ikke medvirket til yderligere samforhandling eller lignende mellem KTO og CFU. De medlemmer, der som følge af kommunalreformen skulle skifte arbejdsgiver fra (amts)kommune til staten eller fra staten til kommune/region, skiftede overenskomst senest med udgangen af overenskomstperioden 2005-08. Udviklingen i forhandlingsstrukturerne kan således ikke siges at have nærmet sig hinanden. 6

Selvom de økonomiske rammer for overenskomstindgåelse på det kommunale og regionale område fortsat lægges i de økonomiaftaler, kommunerne indgår med staten, er der mellem KTO og CFU ikke blevet taget stilling til spørgsmålet om fællesforhandlinger om de overordnede økonomiske vilkår. Overenskomstsamarbejde HK/Stat og HK/Kommunal På det idé- og orienteringsmæssige plan er der et samarbejde mellem de to sektorer. Dette samarbejde har også eksisteret med OK08 forhandlingerne. Men når der ikke føres fællesforhandlinger på det centrale plan (KTO/CFU), har der ikke været grundlag for et mere formelt forpligtende samarbejde om overenskomstforhandlinger på organisationsplan. 7

Det statslige forhandlingssystem Løn- og ansættelsesvilkår for ansatte i staten fastsættes efter aftale mellem Finansministeriet og de forhandlingsberettigede organisationer (for regulativlønnede, tjenestemandslignende og tjenestemænd fastsættes hele eller dele af løn- og ansættelsesvilkårene ved lov). Overenskomstområdet Overenskomstområdet på det statslige område er delt op i hovedaftaler, fællesoverenskomster og organisationsaftaler. Hovedaftalerne regulerer visse forhold mellem aftaleparterne, fx bestemmelser om overenskomstindgåelse og opsigelse, varsling af arbejdsstandsning, mægling og voldgift. Hovedaftalerne er normalt gældende for alle overenskomster indgået med den pågældende centralorganisation og organisationer, der er tilsluttet denne. Hovedaftalerne med LC/OC, StK og COII er indholdsmæssigt identiske. Hovedaftalen for AC-området er indgået med alle AC-organisationerne som aftalepart. Aftalen indeholder i princippet de samme bestemmelser som de øvrige hovedaftaler, men med visse afvigelser. Fællesoverenskomsterne indeholder de bestemmelser, som er fælles for alle ansatte under den pågældende centralorganisation. Fx bestemmelser om lønanciennitet, ferie, sygdom, graviditet, opsigelse og arbejdstidsregler. Organisationsaftalerne indeholder de bestemmelser, som er specielle for det enkelte overenskomstområde, som fx løn, afvigelser på arbejdstid, overarbejde m.v. Der er stor forskel på organisationsaftalernes omfang. Bestemmelserne kan være meget detaljerede og er i visse tilfælde vendt mod konkrete arbejdspladser. HK/Stat har organisationsaftaler for kontorfunktionærer, laboranter, itmedarbejdere, APL og Dansk Røde Kors. Interesseorganisering Der er flere instanser involveret i interesseorganiseringen for de statsansatte. På arbejdsgiversiden er Finansministeriet ved Personalestyrelsen den overordnede forhandlingsmodpart. På lønmodtagersiden er interesseorganiseringen for fælles aftaler varetaget af CFU. Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) forhandler fællesoverenskomsten, mens organisationsaftaler bliver forhandlet af de enkelte organisationer. 8

Finansministeriet har forhandlingskompetencen for ca. 175.000 årsværk i den statslige sektor. De ansatte fordeler sig med knap 120.000 overenskomstansatte på CFU- og AC-området og knap 55.000 tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte. Centralorganisationernes Fællesudvalg, CFU er en samarbejdsorganisation, der løser fælles problemer for statsansatte og forhandler overenskomster og aftaler med Finansministeriet. Parterne i samarbejdet er Akademikernes Centralorganisation AC, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab SKAF samt OAO-S Der indgås en række fælles aftaler mellem Finansministeriet og CFU/AC, typisk i forbindelse med aftale- og overenskomstforhandlingerne. De fælles aftaler omfatter normalt alle ansatte inden for CFU s forhandlingsområde, dvs. såvel tjenestemænd, tjenestemandslignende ansatte samt overenskomstansatte. (AC-overenskomstområdet er dog ikke automatisk omfattet, men skal aktivt forholde sig til, hvad der skal overføres). De fælles CFU-aftaler kan være afgrænset til den ene eller to af hovedgrupperne af ansatte. De fælles aftaler bliver normalt implementeret i fællesoverenskomsterne og AC-overenskomsterne i form af en henvisning til aftalerne. OAO-S koordinerer det statslige forhandlingsudvalg og har kompetencen i alle spørgsmål om aftaler og forhandling på det statslige område og står under ansvar for det statslige forhandlingsområdes repræsentantskab. Forhandlingsudvalget har ansvaret for og kompetence vedrørende alle hovedaftaler for tjenestemænd og er centralorganisation for statstjenestemænd. Desuden har forhandlingsudvalget ansvaret for og kompetence vedrørende fællesoverenskomster og alle generelle forhandlingsforhold for overenskomstansatte. HK/Stats sektorformand Thora Petersen er valgt som næstformand i OAO-S og har dermed stor indflydelse på indgåelse af fællesoverenskomstens aftaler. Derudover er Thora Petersen chefforhandler for HK/Stat på organisationsaftalerne. 9

Det kommunale og regionale forhandlingssystem På det kommunale og regionale område forhandles de overordnede og generelle spørgsmål, herunder overenskomstperiodens længde, de generelle lønstigninger og reguleringsordningen samt en lang række tværgående aftaler, fx om barsel og ferie af KTO-fællesskabet. HK/Kommunal er medlem af KTO, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, der som medlemmer har alle forhandlingsberettigede organisationer med medlemmer i kommuner og regioner, bortset fra Sundhedskartellets organisationer. HK/Kommunals formand er medlem af KTO's forhandlingsudvalg. HK/Kommunal er den næststørste medlemsorganisation i KTO. Medlemsorganisationerne i KTO indgår i valggrupper efter hovedorganisationer, LO-valggruppen (OAO), FTF-K-valggruppen eller AC-valggruppen. HK/Kommunal er medlem af OAO, Offentligt Ansattes Organisationer. HK/Kommunals formand er næstformand for OAO s kommunale forhandlingsudvalg. OAO er ikke selv en forhandlingsberettiget organisation, der indgår aftaler, men koordinerer og beslutter OAO-valggruppens synspunkter i KTO. Beslutninger i KTO kræver enighed mellem alle tre valggrupper. De specielle løn- og ansættelsesvilkår for HK/Kommunals egne medlemmer i kommuner og regioner forhandles direkte af HK/Kommunal. Det drejer sig bl.a. om størrelsen af grundløns- og pensionsforbedringer og den lokale løndannelse. Hele forhandlingsretten på det kommunale og regionale område ligger hos HK/Kommunal. Ved overenskomstforhandlingerne tilslutter KTO s medlemsorganisationer sig en fælles forhandlingsaftale om de overordnede spørgsmål. Den enkelte organisation kan undervejs vælge at udtræde af forhandlingsaftalen, som FOA og BUPL gjorde det ved forårets forhandlinger, og dermed udtræder de også af beslutningerne i forhandlingsudvalget om OK-forhandlingerne. KTO-samarbejdet er fælles for kommuner og regioner. Tidligere foregik forhandlingerne fælles, men efter strukturreformen forhandles der særskilt med KL og med Regionerne. Det skyldes etableringen af to særskilte lønningsnævn for kommuner og regioner. Forhandlingerne varetages af to KTO-forhandlingsdelegationer nedsat af KTO s forhandlingsudvalg. Det er selve forhandlingsudvalget, der træffer beslutning om udtagelse af kravene på begge områder, og om der kan indgås forlig eller skal varsles konflikt på begge områder. Forhandlingsdelegationerne er ret identiske med forhandlingsudvalget, og HK/Kommunals formand er med i begge delegationer. 10

Selvom KL og Regionerne på arbejdsgiverside formelt er adskilt, så sker der en vis koordination, og KTO-samarbejdet har fastholdt en stærk koordination af forhandlingerne. Der var ved OK 08 enighed om, at det var de samme konfliktudløsende krav, der skulle opfyldes på begge områder. Og resultaterne på KL og Regionernes område er samlet set ens, men har forskellige elementer. Det må forventes at KL og Regionernes resultater over tid kan udvikle flere forskelligheder, der tager udgangspunkt i de forskellige arbejdsmarkeder. HK/Kommunals egne forhandlinger med KL og Regionerne forløber også særskilt i to parallelle forløb, men varetages af det samme forhandlingsudvalg i HK/Kommunal. KTO samarbejdet forhandler for i alt 473.000 årsværk eller 590.600 ansatte. Heraf udgør HK/Kommunals forhandlingsområde 54.800 årsværk eller 69.400 ansatte. Regionernes andel af KTO er 66.900 årsværk og 13.800 af HK/Kommunals. Ud over KTO kommer Sundhedskartellet med 44.600 årsværk i regionerne og 23.100 i KL. 11

OAO Offentligt Ansattes Organisationer OAO er den fælles organisation for hhv. det kommunale og det statslige område. OAO skal sikre den størst mulige indflydelse på løn- og arbejdsvilkårene for medarbejderne i den offentlige sektor gennem dialog og fælles optræden. På det statslige forhandlingsområde er OAO en centralorganisation med plads i CFU og på det kommunale forhandlingsområde en valggruppe med plads i KTO. På det kommunale område udgør OAO LO-valggruppen i KTO-samarbejdet. Forretningsudvalget varetager den politiske ledelse i Offentligt Ansattes Organisationer. Forretningsudvalget består af de to forhandlingsudvalg på henholdsvis det statslige og det regionale/-kommunale område. Forretningsudvalget vælger mellem de to formænd for forhandlingsudvalgene sin formand og næstformand for en toårig periode. Disse to har til opgave at lede Offentligt Ansattes Organisationer i samarbejde med sekretariatet. Beslutninger træffes i enighed og ellers ved almindeligt flertal efter organisationernes medlemstal og kræver samtidig tilslutning fra mindst fire organisationer. Undtaget er beslutninger om aftale- og overenskomstforhold på de to forhandlingsområder, hvor beslutningskompetencen ligger i de to forhandlingsudvalg. Formand for OAO er Dennis Kristensen fra Fag og Arbejde, mens Flemming Vinther fra HKKF er næstformand. HK/Kommunals formand er næstformand for det kommunale forhandlingsudvalg og en af OAO s repræsentanter i KTO s forhandlingsudvalg. HK/Stats formand er næstformand i det statslige forhandlingsudvalg. 12