Notat Dato 4. juli 2016 DGN. Side 1 af 7. DS s politikpapir om sammenhold mellem offentlig ansattes organisationer
|
|
- Lone Astrup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat Dato 4. juli 2016 DGN Side 1 af 7 DS s politikpapir om sammenhold mellem offentlig ansattes organisationer Der er forhold, som motiverer til, at de offentlige organisationer står sammen, og forhold, som udfordrer sammenholdet mellem de offentlige ansattes organisationer. Vi kan konstatere, at en række temaer er tilbagevendende, og at de offentligt ansattes organisationer har vanskeligt ved at finde fælles løsninger og svar herpå. Det udfordrer og lægger et pres på sammenholdet og stiller spørgsmålstegn ved, hvor langt solidariteten rækker. De tilbagevendende og udfordrende temaer er lavtlønsprojekter (også kaldet skævdelingsprojekter til fordel for de lavest lønnede), det er ligelønsspørgsmålet mellem mandefag og kvindefag, det er kampen om medlemmerne og deraf fødte grænseproblematikker, og det er i konfliktsituationer, hvor organisationernes forskelle kulturelt, værdimæssigt, strategisk og økonomisk selvsagt præger, hvilke løsninger og svar, organisationerne forfølger. Værdien af sammenholdet Den danske model opleves måske udfordret i disse år. Men det ændrer ikke på, at den danske model igennem årtier har vist sin værdi, stabilitet og middel til at skabe ordentlige og tidssvarende arbejdsvilkår for såvel offentlige som private ansatte. Der hersker ikke tvivl om, at det at stå sammen om de generelle løn- og ansættelsesvilkår og krav til arbejdslivet på en offentlig arbejdsplads har været en stor succes, som har givet arbejdstagersiden mange gevinster gennem årene. Gevinster både i form af lønstigninger, mere ferie, længere barsel, bedre vilkår og ikke mindst udviklende arbejdspladser med mulighed for kompetenceudvikling, tillidsrepræsentant, medbestemmelse og medindflydelse. Gevinster som er skabt i gensidighed med arbejdsgiversiden, så begge sider har kunnet se sig selv i forhandlingsresultaterne. Den danske model opererer således i hvad man kan kalde balanceret forhandlingsproces mellem arbejdstager- og arbejdsgiversiden. Også arbejdsgiversiden har kunnet se fordelene i at forhandle med én stor part og ikke mange små. Et - hvis ikke dét - helt afgørende forudsætning for den danske models succes har netop været sammenholdet mellem organisationerne. Det at de offentlig ansattes organisationer har sluttet sig sammen i forhandlingsfællesskaber på både det kommunale, regionale og statslige arbejdsmarked har betydet, at arbejdstagersiden har stået betydelig stærkere, end hvis vi stod uden forhandlingsfællesskaberne og eksempelvis
2 Side 2 af 7 forhandlede igennem hovedorganisationerne (LO, FTF og AC) eller egen organisation. Forhandlingsfællesskabet på det kommunale og regionale område repræsenterer eksempelvis medarbejdere/medlemmer. Og det virker nu en gang at være mere end en halv million medarbejdere. På det statslige område repræsenterer CFU statsansatte. De gode resultater til trods, så er det sammenholdet og tilslutningen til forhandlingsfællesskaber og forhandlingsaftaler ikke problemfrit, jf. nedenfor. Det er Forhandlingsfællesskabets formål at sikre de tilsluttede organisationer størst mulig indflydelse på løn- og arbejdsvilkår for ansatte i kommuner og regioner. Det sker blandt andet ved, at optræde fælles i forhandlinger om generelle løn- og arbejdsvilkår for kommunalt og regionalt ansatte. Forhandlingsfællesskabet forhandler således med de kommunale og regionale arbejdsgivere om blandt andet generelle lønforhold, barsel, ferie, socialt kapitel samt medindflydelse og medbestemmelse. CFU - Centralorganisationernes Fællesudvalg - er en samarbejdsorganisation, der løser fælles problemer for statsansatte. Parterne i samarbejdet er Akademikerne, Statsog Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab SKAF (red. Hvor CO10 er medlem) samt Offentligt Ansattes Organisationer (OAO). Det Samarbejdet betyder bygger ikke, at på det princippet har været om én for problemfrit alle og alle for én. de faglige organisationer at slutte sig sammen i forhandlingsfællesskaber. Sammenholdet på det lokale niveau Det er imidlertid ikke kun sammenholdet på det centrale niveau, som er af stor værdi og afgørende for vores samlede styrke. Det gælder i lige så høj grad også på det lokale niveau. Vi kan ikke sige, at sammenholdet mellem de offentligt ansattes organisationer centralt entydigt slår igennem på de lokale arbejdspladser. I DS er vi bekendt med arbejdspladser hvor der er TR som ikke ønsker sammenholdet Af gode grunde folder det lokale sammenhold mellem organisationerne sig derfor meget forskelligt ud. Der er måske lige så mange forskellige måder at sikre dette lokale sammenhold og samarbejde på, som der er arbejdspladser og det gælder angiveligt på både kommunale, regionale og statslige arbejdspladser. Det er især TR og FTR som skal søge det lokale sammenhold og prøve at sirke, at organisationerne taler sammen. Det kan eksempelvis være som led i lønforhandlingerne og helt oplagt i forhold til MED-møder, hvor det giver meget god mening at holde formøder på b-siden. Det er helt den
3 Side 3 af 7 samme logik som på det centrale niveau. Jo flere der står bag MEDrepræsentanterne, jo stærkere står de og jo bedre bliver den stemme hørt. I DS underviser vi også og opfordre til det lokale sammenhold og samarbejde. Det bliver en udviklingszone fremadrettet at få udnyttet dette rum endnu bedre og høstet nogle lavt hængende frugter, som medarbejderne kan have glæde af. Der er naturligvis en balancegang mellem at samarbejde, indordne sig de andre organisationer og forfølge egne interesser. For der vil selvfølgelig være situationer, hvor TR/FTR må varetage vores egne medlemmers særlige interesser. Det både er og skal være helt legitimt. Men vi skal søge de andre organisationer, der hvor vi har sammenfaldende og/eller fælles interesser eller synspunkter. DS rolle i forhandlingsfællesskaberne På det kommunale og regionale område er vi i hovedorganisation med LOfamilien, dvs. vi er i forhandlingsfællesskabet OAO, som er medlem af Forhandlingsfællesskabet. Det er Forhandlingsfællesskabet, som fører de generelle forhandlinger ved overenskomstfornyelserne. Og de nedsætter et forhandlingsudvalg med der til hørende sekretariatsudvalg, men her er DS ikke repræsenteret. Vi er en mellemstor organisation i OAO, idet organisationer som HK, SL og 3F (FOA meldte sig ud af OAO) fylder, men der er også en lang række mindre organisationer. Det er meningsgivende for DS at være i dette fællesskab, fordi vores medlemmer arbejder tæt sammen med typisk HK ere og SL ere. På det statslige område er DS i FTF-søjlen med andre professionsorganisationer. Vi er medlem af forhandlingsfællesskabet CO10. Vi er af de mindre organisationer i CO valgt til at have en plads i bestyrelsen, mens de fem største organisationer Centralforeningen for stampersonel, Skatte og Toldforbundet, DSR, Politiet og Prosa - er født til en fast plads i CO10-bestyrelse. Også her er DS at betragte som en mellemstor organisation i forhold til de øvrige organisationer (målt på medlemstal). Samlet set har DS en ganske unik og særegen placering i forhandlingssystemet på det offentlige overenskomstområde. Det er usædvanligt, at vi har adgang til både LO og FTF-søjlen. Som mellemstor organisation er dette særlig interessant, idet DS dermed bliver bærer af viden fra det ene til det andet område og kan bidrage med at tænke tværgående. Det kan være med til at lette og oplyse visse debatter, og det er DS vurdering, at det gavner den samlede fagbevægelse, at vi er med til at tænke og agere tværgående. Samtidig giver det mulighed for at rejse dagsordner på tværs, som vi eksempelvis har gjort med hele livsfase og arbejdstidsdagsordnen.
4 Side 4 af 7 Helt konkret betyder DS s enestående placering, at DS er bredt repræsenteret i mange forskellige fora, udvalg og beslutningstagende organer i forhandlingssystemet. Særligt sammenlignet med de øvrige organisationer. Det giver selvsagt mange muligheder for at gøre sin indflydelse gældende, adgang til påvirkningskanaler, til at opbygge relationer og ikke mindst adgang til viden og dermed muligheden for at dele og kvalificere viden. Det er et mulighedsrum, som DS prioriterer dagligt for at få indflydelse og dermed for at interessevaretage DS s medlemmers interesser så effektfuldt som muligt. Men det er selvsagt et arbejde og indsats, som koster nogle ressourcer. Dette arbejde og indsats kræver deltagelse på dels den formelle bane med møder, udvalg, arbejdsgrupper, seminarer mv. og som typisk folder sig ud på både et politisk og sekretariatsmæssigt niveau. Men det kræver lige så meget deltagelse på den uformelle bane mellem møderne, korridorsnakkene og de opsøgende kontakter. Og igen folder dette sig ud både politisk og sekretariatsmæssigt. Som mellemstor organisation i både OAO og CO10 har DS arbejdet for at gøre vores indflydelse gældende. DS spiller klart en rolle, hvor vi i fællesskaberne appellerer til, at vi ikke skal lade os udfordre eller splitte af en arbejdsgivers pres. DS påtager eller får også helt naturligt den rolle, at fremføre de mindre organisationers synspunkter også når/hvis de ikke flugter med de store organisationers positioner. Denne rolle mellemstor organisation med en vis vægt, som der bliver lyttet til og som gør sin indflydelse gældende har vi dog kun opnået, fordi vi har gjort os fortjent til den. Vi skal have viden og strategiske overvejelser at byde på, stille os til rådighed med vores viden og indsigt, dele viden og være med til at tage ansvar både økonomisk og ved at påtage os opgaver. Det er denne indsats, som styrker vores position i forhandlingsfællesskaberne. For vi kommer ikke uden om, at det alt andet lige er de store organisationer, som er definerende for udfald og hvilke interesser, krav og synspunkter forhandlingsfællesskaberne forfølger. De tilbagevendende udfordringer og DS s position Selvom gevinsterne ved sammenholdet er åbenbare, er det ikke uproblematisk. Ved overenskomstforhandlingerne er der således tilbagevendende problemstillinger, som vi må sige udfordrer sammenholdet, men vi oplever også udfordringer mellem overenskomstforhandlingerne. Skævdelings-problematikken (lavtlønsprojekt) Skævdelingsproblematikken handler om, at nogle organisationers medlemmer får relativt mere end andre. Det kommer typisk til udtryk ved at lavtlønsgrupperne ønsker kronestigninger i modsætning til de højere
5 Side 5 af 7 lønnet, som entydigt går efter procentvise stigninger. Denne strategiske forskel kommer af at jo højere løn, jo mere får du ud af procentvise stigninger. DS position har hidtil været, at vi må støtter op om skævdeling i et vist omfang, og gerne støtter op om konkrete lavtlønsprojekter, hvor de lavest lønnede tilgodeses mere end andre grupper. Men hidtil har det været DS s politik og strategi at arbejde for procentvise stigninger. Det er selvsagt en udfordring, at vi på den ene side ubetinget arbejder for, at de lavestlønnede skal tilgodeses, men samtidig også må sige, at der er en grænse for, hvor meget og hvornår DS indirekte skal finansiere andres lønstigninger eller vilkårsforbedringer ved at afstå fra at skabe de samme resultater for vores egne medlemmer. Ligeløns-problematikken DS har en klar position på ligelønsproblematikken og har således også deltaget i 2020-samarbejdet mellem DSR, BUPL, SL og DS samarbejdet er udsprunget af problematikken med dels at mandefag de facto er bedre aflønnet end kvindefag, og dels lønforskellene mellem kvinder og mænd, der laver samme arbejde. Begge problematikker er dokumenteret i mange sammenhænge. DS støtter op om indsatsen for ligeløn på begge dimensioner, og har senest deltaget i et analysearbejde i 2020-samarbejdet, som påviste et kønsopdelt arbejdsmarked, hvor kvinderne betaler prisen. DS s medlemmer udtrykker ikke eksplicit, at der er store ligelønsproblemer. Statistikker har imidlertid vist, at også på vores område, er der en skævdelingsproblematik mellem kvindelige og mandlige socialrådgivere. Denne skævdeling kan forklares ud fra stillingsbetegnelser og kategorier, TR-tillæg, og bunder altså ikke i manglende lige løn for lige arbejde. Som kvindefag er det nødvendigt, at DS også agerer på denne bane. Det kan være en udfordring, hvor stærk en position DS skal indtage, når/hvis medlemmer ikke eksplicit efterspørger den. Og der kan også i DS medlemsskare være stemmer for, at vi som faglige organisation ikke skal blande os i, hvordan de enkelte familier indretter sig. Konfliktsituationen Underviserkonflikten i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2013 gav et første billede af, at sammenholdet mellem de offentlig ansattes organisationer kan være under pres og udfordret. Med underviserkonflikten blev det tydeligt, at de offentlige arbejdsgivere vil møde et strejkevarsel (og måske inden!) med lockout. De forskellige organisationer står imidlertid meget forskelligt i forhold til en konfliktsituation, hvilket helt naturligt skyldes forskelle i organisationernes kultur, værdier, strategier, økonomiske formåen og ikke mindst hvordan den enkelte organisations medlemsskare ser på konfliktscenariet.
6 Side 6 af 7 Dette giver en række udfordringer for sammenholdet mellem de offentligt ansattes organisationer. For det første må vi spørge om der overhovedet over en bred kam er opbakning til at anvende konfliktvåbnet og kan vi ramme den offentlige arbejdsgiver, som jo kan læne sig op af et indgreb. Dermed er spørgsmålet også, om organisationerne overhovedet kan betragte strejke som et relevant redskab eller våben i bl.a. overenskomstforhandlingerne. Endelig synes erfaringerne fra underviserkonflikten også at være, at den offentlige mening er altafgørende. Kan vi som offentligt ansatte vinde denne kamp om den offentlige mening? DS har tilsluttet sig de forhandlingsaftaler, der er indgået på det kommunale og regionale område. Her har der tidligere været defineret konfliktudløsende pejlemærker. Det er man ved de seneste overenskomstforhandlinger gået lidt væk fra og ladet udviklingen i forhandlingerne afgøre, om der ville blive behov for indkredsning af, hvad som kan udløse konflikt. Det vil selvsagt være den konkrete konflikt, som vil bestemme, hvordan DS vil forholde sig i forhold til sympatistrejke og tilkendegivelser. Men som udgangspunkt er DS positivt indstillet over for at støtte op om de organisationer og faggrupper, som må opleve et særligt pres fra arbejdsgiversiden. Og det både kan og vil også være den stemme, som taler for at vi netop i konfliktsituationer skal stå sammen også selv man som faggruppe ikke nødvendigvis er konfliktens fokus. Det er imidlertid også DS erfaringer fra underviserkonflikten, at man på det lokale niveau - de steder hvor DS var involveret - netop stod sammen med de andre faggrupper. Det var tydeligt på SOSU-skolerne, hvor der var en særdeles tæt koordinering mellem de forskellige organisationer lokalt, hvilket betød at undervisergruppen stod stærkere sammen og vi oplevede et meget stærkt sammenhold. Alternativet ville have været mange små grupperinger, som ville have haft vanskeligere ved at trænge igennem. Så selv om DLF på centralt niveau frabad sig indblanden fra andre organisationer, så var der stærke og gode relationer lokalt på SOSUskolerne. Kampen om medlemmerne Der kæmpes i stort set hele fagbevægelsen for at sikre en positiv medlemsfremgang, da ikke alle lønmodtagerorganisationerne oplever den samme naturlige tilslutning som tidligere. DS står i denne sammenhæng i en forholdsvis gunstig situation, men vi har et skærpet fokus på rekruttering af medlemmer og at vi har så høj en organisationsprocent som muligt. Den manglende tilslutning på tværs af fagbevægelsen kan også betyde en mere udtalt kamp om medlemmerne mellem organisationerne. Det kan komme til udtryk ved, at organisationerne ikke nødvendigvis peger på den forhandlingsberettigede
7 Side 7 af 7 organisation, som den rette organisation at være organiseret i, men selv tager medlemmet. Der er eller kan være en udfordring i, at vi som organisationer opererer på forskellige vilkår, som måske i sidste ende skader hele fagbevægelsen, fordi der for medlemmerne ikke er meningsgivende snitflader mellem organisationerne. Det kan for nogle betyde fremmedgørelse i forhold til fagforeningerne, og at man som arbejdstager slet ikke organiserer sig. Uddannelsessystemet udvikler sig i disse år også i retning af, at de studerende kan kombinere og sammensætte deres uddannelser mere og mere frit. De faglige identiteter er derfor heller ikke statiske, men skal måske mere ses som dynamiske over tid. Men jo flere sammensatte uddannelser, jo flere grænsestridigheder vil vi angiveligt også opleve. Det bør og skal dog ikke være grænsestridigheder eller uddannelsespolitikken som afgør, hvordan det sociale arbejde og sociale opgaver skal løses. For DS er det fortsat socialfagligheden og det gode sociale arbejde til gavn for borgeren, som er afgørende. I forhold til grænsestridigheder er DS position klar og er i øvrigt også afspejlet i vores vedtægter. Vi peger altid på den forhandlingsberettiget organisation, og vi kan vanskeligt optage medlemmer, som ikke er uddannet socialrådgivere. Det forhindrer imidlertid ikke DS i at gøre det når vi kan, og at gå i dialog og forhandle med andre organisationer om meningsgivende grænseaftaler, som DS også har en fordel af i forhold til medlemstilgang.
OK18 Det gode arbejdsliv
OK18 Det gode arbejdsliv Baggrundstæppet for OK18 Det gode arbejdsliv HELE arbejdslivet og for ALLE socialrådgivere HB s politiske prioriteringer OK18-oplæg Baggrundstæppet OK17 OK-forhandling på private
Læs mereMinihåndbog om overenskomstforhandlinger
Minihåndbog om overenskomstforhandlinger 1. Indledning Formålet med denne minihåndbog er at give kredsene et materiale om overenskomstforhandlingssystemet. Minihåndbogen er tænkt til at give baggrund for,
Læs mereAfrapportering HK/Stat og HK/Kommunal
Afrapportering HK/Stat og HK/Kommunal 2 Indholdsfortegnelse Opgaveflytning fra det statslige område til det kommunale område og omvendt... 5 I hvilken udstrækning flyttes der opgaver fra det offentlige
Læs mereNYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner
NYHEDSBREV NR. 4 af 3F-medlemmer i regioner læs i dette nummer OK11 Er der ekstraordinært ansatte på DIN arbejdsplads? Sne Sne Aktuelle kurser og temadage i foråret 2011 OK 11 - Udtagelse af tværgående
Læs mereMålprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016
Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,
Læs merebevægelsen melder hårdt ud: Ingen ny overenskomst uden løft af lavtlønnede og kvinder - UgebrevetA
OK18 Fagbevægelsen melder hårdt ud: Ingen ny overenskomst uden løft af lavtlønnede og kvinder Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Mandag den 11. december 2017 Der skal oprettes en pulje til at løfte
Læs mereVedtægter af 17. december 2018 for Forhandlingsfællesskabet
18-0173.32 Vedtægter af 17. december 2018 for Forhandlingsfællesskabet 18-0173.32 Indholdsfortegnelse Vedtægter for Forhandlingsfællesskabet... 3 1 Formål og opgaver... 3 2 Medlemmer... 3 3 Forhandlingsret...
Læs mereKim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003.
Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003. Som bekendt blev mæglingsforslaget i 2002 kun vedtaget med nogle få tusinde ja-stemmers overvægt. Jeg har forstået,
Læs mereURAFSTEMNING OK15. Et balanceret resultat
URAFSTEMNING OK15 Et balanceret resultat Den danske økonomi er i bedring. Det har vi mærket under overenskomstforhandlingerne, og det afspejler sig også i resultatet. Vi har skabt et resultat, der er bedre
Læs mereOFFENTLIGT ANSATTES ORGANISATIONER
01 OFFENTLIGT ANSATTES ORGANISATIONER STAUNINGS PLADS 1-3,4 1607 KØBENHAVN V 33 70 13 00 OAO@OAO.DK WWW.OAO.DK OAO VARETAGER INTERESSER FOR MEDLEMSORGANISATIONER MED CA. 400.000 MEDLEMMER ANSAT I STAT,
Læs mereHermed fremsendes generelle krav til OK18 på det kommunale og regionale område fra Sundhedskartellet.
Forhandlingsfællesskabet Løngangsstræde 25, 1. 1468 København K. Sankt Annæ Plads 30 1250 København K Tlf. 46 95 40 60 shk@sundhedskartellet.dk www.sundhedskartellet.dk Den 03-11-2017 J.nr.: 17/12453 Til
Læs mereMyter og svar - Overenskomst 2018
Myter og svar - Overenskomst 2018 I 2018 skal der forhandles overenskomster på det offentlige område, det afspejler sig i den offentlige debat, hvor det kan være vanskeligt at finde hoved og hale i myter
Læs mereVEDTÆGTER FOR SUNDHEDSKARTELLET
1 VEDTÆGTER FOR SUNDHEDSKARTELLET 1 FORMÅL Sundhedskartellet har til formål at sikre de tilsluttede organisationer størst mulig indflydelse på forhandlings- og aftaleretlige forhold for ansatte i kommuner
Læs mereForhandlingsafdelingen. Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat
Forhandlingsafdelingen Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat Sundhedskartellet Dansk Sygeplejeråd Medlemstal 72.523 Formand Grete Christensen Jordemoderforeningen Medlemstal
Læs mereOplæg på KTO konferencen den 28. april 2003
Kirsten Nissen, Socialpædagogernes Landsforbund Oplæg på KTO konferencen den 28. april 2003 Som udgangspunkt for mit oplæg har jeg valgt arbejdspladsen. Hvordan sikres arbejdspladserne størst mulig indflydelse
Læs mereTest din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar
SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.
Læs mereFagforbund til politikere: Giv os ekstra penge til ligeløn - UgebrevetA4.dk
USÆDVANLIG APPEL Fagforbund til politikere: Giv os ekstra penge til ligeløn Af Henny Christensen Onsdag den 3. januar 2018 Flere fagforbund beder nu Folketingets politikere om at bruge ekstra penge på
Læs mereStillings- og funktionsbeskrivelse for fællestillidsrepræsentant
Stillings- og funktionsbeskrivelse for fællestillidsrepræsentant Stillingsbetegnelse Fællestillidsrepræsentant Ansættelsessted Organisatorisk placering Løn- og ansættelsesvilkår Region Midtjylland, Hospitalsenheden
Læs mereLØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010
LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige
Læs mereLønudvikling gennem hele arbejdslivet
Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen
Læs mereUrafstemning om din overenskomst BRUG DIN RET STEM. Info om CFU-forliget og fornyelsen af HK Stats organisationsaftale. Brug din ret stem nu 1
Urafstemning om din overenskomst BRUG DIN RET STEM Info om CFU-forliget og fornyelsen af HK Stats organisationsaftale Brug din ret stem nu 1 Brug din ret stem om overenskomsten nu! Hvor meget stiger din
Læs mereFRIE GRUNDSKOLER FORHANDLINGSRESULTAT URAFSTEMNING OM OVERENSKOMSTEN
FRIE GRUNDSKOLER FORHANDLINGSRESULTAT 2018-2021 URAFSTEMNING OM OVERENSKOMSTEN 1 // 5 BUPL s hovedbestyrelse anbefaler, at du stemmer ja til OK-18 på frie grundskoler Forløbet omkring OK-18 har på mange
Læs mereI dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.
I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. Vi skal huske at fejre både de store og de små sejre - som aldrig bliver nævnt i aviserne. Som for
Læs mereEt tidssvarende lønsystem. arbejdspladser
Et tidssvarende lønsystem til fremtidens arbejdspladser Større rum til lokal løn, der understøtter kerneopgaven Finansministeriet DECEMBER 2017 Et tidssvarende lønsystem til fremtidens arbejdspladser
Læs mereLokal løndannelse/lønstrategi
NOTAT Kontakt: Steffen Nielsen sni@sl.dk Dok.nr. 2629252 Sagsnr. 2015-SLCFA-10793 15. september 2015 Lokal løndannelse/lønstrategi 2015-2018 Indledning Siden indførelsen af den lokale løndannelse i 1998
Læs mereTRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR
AMR TRIO en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel Introduktion til samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 7 Forord: En daglig aktionsstyrke
Læs mereSAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN
SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant
Læs mereDiskussionsoplæg OK 2011. Ansatte i kommuner. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E
F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2011 Ansatte i kommuner Mine krav dine krav? overenskomst Vi har brug for DIN mening og DINE holdninger Diskussionsoplæg ved forbundsformand Dennis Kristensen
Læs mereIndsatsområde 4: Organisationer i udvikling
12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer
Læs mereDSR s Forhandlingsgrundlag
DSR s Forhandlingsgrundlag DSR s Forhandlingsgrundlag Layout: Dansk Sygeplejeråd 18-16 Copyright Dansk Sygeplejeråd 2018 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse
Læs mereEN LØSNING FOR ALLE. Historien om Akademikerne under OK18
EN LØSNING FOR ALLE Historien om Akademikerne under OK18 OK18 var et unikt forløb i den danske models historie i den offentlige sektor generelt og for Akademikerne især. Den danske model har på det offentlige
Læs mereOK18 Samlet resultat for DS
OK18 Samlet resultat for DS I denne præsentation får du: Indholdet i de generelle forlig på det kommunale og regionale område Indholdet i DS eget forlig med KL og RLTN Hvad sker der nu? OK18 gennembruddet
Læs mereCFU-formandens oplæg ved KTO s forhandlingskonference den 28. april 2003.
Centralorganisationernes Fællesudvalg Sekretariatet 24. april 2003 12379.8 HRM/HRM CFU-formandens oplæg ved KTO s forhandlingskonference den 28. april 2003. Emne: Samforhandlinger? Tak for indbydelsen!
Læs merePolitisk grundlag for ny hovedorganisation
Godkendt på stiftende kongres for en ny hovedorganisation for LO og FTF den 13. april 2018 Politisk grundlag for ny hovedorganisation Formål Fagbevægelsens Hovedorganisation samler Danmarks forbund/fagforeninger
Læs mereLøn og pension. Notat Dato 27. marts 2017 [initialer] Side 1 af 6. Prioriteringskortene supplerende forklaringer
Notat Dato 27. marts 2017 [initialer] Side 1 af 6 Prioriteringskortene supplerende forklaringer Udover vejledningen til prioriteringsspillet er der udarbejdet supplerende forklaringer til hvert prioriteringskort.
Læs mereVedtægter for Stats og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (SKAF)
Vedtægter for Stats og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (SKAF) 1 Formål m.v. Stk. 1 LC og CO10 samarbejder i Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (SKAF) med det formål i fællesskab
Læs mereDialog på arbejdspladserne
August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både
Læs mereMøde for alle TR'ere på Uddannelsesforbundets offentlige områder
Møde for alle TR'ere på Uddannelsesforbundets offentlige områder Konflikten er på vej..! Vi er på vej i konflikt. Spørgsmålet er: Hvor stor, hvornår og hvor længe? Side 2 En stor konflikt Hvem er del i
Læs mereLÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST
Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]
Læs mereStrategi for udvikling af fag og uddannelse
Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget
Læs mereOK18. Det forhandler vi om
OK18 Det forhandler vi om Forord Det handler om respekt, anerkendelse og faglig kvalitet Den offentlige social- og sundhedssektor har oplevet markante produktivitetsstigninger, og kompleksiteten i opgaverne
Læs mereTO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser
TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring
Læs mereDet er vores store indsatsområde frem til generalforsamlingen 2013.
1 Mundtlig beretning 2012 Fastholde og tiltrække flere medlemmer Det er vores store indsatsområde frem til generalforsamlingen 2013. Vi skal gøre fagforeningen attraktiv for de unge, der kommer ind på
Læs mereOK18. Det forhandler vi om
OK18 Det forhandler vi om Forord Det handler om respekt, anerkendelse og faglig kvalitet Den offentlige social- og sundhedssektor har oplevet markante produktivitetsstigninger, og kompleksiteten i opgaverne
Læs mereEndelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober.
Nummer 3 oktober 2014 Redaktion: Julie Johnsen Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Forbundet Arkitekter og Designere Layout: Per Rehfeldt,
Læs mereHK HANDELs målprogram
HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet
Læs mereDanskerne giver offentligt ansatte et varmt kram - UgebrevetA4.dk. OK18 Danskerne giver offentligt ansatte et varmt kram
OK18 Danskerne giver offentligt ansatte et varmt kram Af Henny Christensen Fredag den 23. marts 2018 En bølge af sympati strømmer de offentligt ansatte i møde i ny måling. Seks ud af ti danskere erklærer
Læs mereBestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne.
Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden 2015-2018 vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsens hovedbegrundelser for at anbefale et JA: Bestyrelsen har efter
Læs mereAC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet.
Hvem forhandler overenskomster i staten? De statslige overenskomstparter Det er finansministeren, der forhandler løn- og ansættelsesvilkår for statens ansatte med de faglige organisationer, som har organiseret
Læs mereOversigt over de centrale OKforhandlingsborde
Oversigt over de centrale OKforhandlingsborde på det offentlige arbejdsmarked FAKTA Nana Wesley Hansen og Clara Blicher Winther Forhandlingerne om løn og arbejdsvilkår foregår i den offentlige sektor både
Læs mereOversigt over de centrale OKforhandlingsborde
Oversigt over de centrale OKforhandlingsborde på det offentlige arbejdsmarked FAKTA Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Ingrid Soldal Eriksen Forhandlingerne om løn og arbejdsvilkår foregår i den offentlige
Læs mereDiskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked
Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand
Læs mereOK11 TIL LEDERE DEBATOPLÆG. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE
DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE 1 ok11ledere.indd 1 25-03-2010 13:44:16 Debatoplæg OK 11 til ledere Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd Redaktion:
Læs mereDen økonomiske ramme 1
Den økonomiske ramme 1 Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 7 Den økonomiske ramme Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område De private forlig Reststigningen Realløn og fordelingsprofil 2
Læs mereSammenligning af LO s og FTF s lokale organiseringer
Politisk styregruppemøde Den 18. juni 2015 Pkt. 3, bilag 1 Sammenligning af LO s og FTF s lokale organiseringer I nedenstående skema er foretaget en oplistning af en række elementer med henblik på at give
Læs mereGør en forskel for fællesskabet
Gør en forskel for fællesskabet for tillidsrepræsentanter i fagforeninger med OK-mærket. Hvorfor er OK-indsatsen vigtig? OK-indsatsen gør fællesskabet stærkere ikke bare på den enkelte arbejdsplads, men
Læs mereTR møde Odense. Sektor. 27. november Karen Stæhr
TR møde Odense 27. november 2008 Jeg vil komme ind på; overenskomst 08 faglighed contra besparelser autorisation rekruttering og fastholdelse hvad gør FOA på vej mod årsmøde 2010 fag og organisering Overenskomst
Læs mereVigtige datoer i den kommende tid:
Vigtige datoer i den kommende tid: 26. September Generalforsamling 2. Oktober Socialpædagogernes Dag 28. November - ½-årsmøde TR, AMR, Leder 1. December - Juletræsfest Andre muligheder i den kommende tid:
Læs mereKonfliktvejledning. For DOKS-medlemmer. Som er i konflikt. Som er overenskomstansatte, men ikke i konflikt. Som er tjenestemænd
Konfliktvejledning For DOKS-medlemmer Som er i konflikt Som er overenskomstansatte, men ikke i konflikt Som er tjenestemænd Indledning Denne mini-vejledning har til formål at beskrive de regler som gælder
Læs mereVelkommen til dit nye hverv som MED-repræsentant. Du er udpeget af FTF s regionsbestyrelse til at være repræsentant i et Hovedudvalg.
Velkommen til dit nye hverv som MED-repræsentant Du er udpeget af FTF s regionsbestyrelse til at være repræsentant i et Hovedudvalg. Kære FTF-repræsentant Tak fordi du stiller dig til rådighed. Der venter
Læs mereAd. Lønstigninger Medlemmernes tilbagemeldinger viser klart at DP skal stille krav om reallønssikring. Kravet er kort og godt:
Bestyrelsen har efter indstilling fra foreningens Løn- og Stillingsstruktur Udvalg godkendt Dansk Psykolog Forenings forslag til krav til de offentlige arbejdsgiver. Forslagene sendes nu over til Akademikerne
Læs mereSYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3
SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi
Læs mere7.1. Forslag 2 (blad 7.4) FTF s arbejde med at udligne lønforskellen mellem mænd og kvinder i Danmark
7.1 Ad dagsordenens punkt 7: INDKOMNE FORSLAG Som det fremgår nedenfor, er der fremsat 2 forslag fra Sektion K, 1 forslag fra Sektion S og 1 forslag fra FTF s forretningsudvalg til behandling på kongressen
Læs merePROTOKOLLAT OM VILKÅR I FORBINDELSE MED FRIT ORGANISATIONSVALG PÅ AC-OMRÅDET
FINANSMINISTERIET KOMMUNERNES LANDSFORENING REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN C3 LEDELSE OG ØKONOMI DANMARKS JURIST- OG ØKONOMFORBUND LÆGEFORENINGEN FORBUNDET KOMMUNIKATION OG SPROG GYMNASIESKOLERNES
Læs mereKonfliktguide - hvad betyder det i praksis?
Konfliktguide - hvad betyder det i praksis? I dette notat finder du svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med en varslet konflikt. Hvis du har spørgsmål så kontakt GKF, din FTR eller
Læs mereMen vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.
1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal
Læs mereBeskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.
Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og
Læs mereFra OK 08 til OK 11: Der må ændringer til. Debatoplæg
Fra OK 08 til OK 11: Der må ændringer til Debatoplæg 2 KTO-forhandlingerne... 3 Baggrund... 3 Stærkt fællesskab med interessemodsætninger... 3 Lønpolitikken spænder ben... 4 AC legede med ilden... 4 Mere
Læs mereSammen om den offentlige sektor
Sammen om den offentlige sektor Djøf Offentligs fokusområder 2018-2020 Tænk længere Reformer af kommuner, domstole, politi og gymnasier. Nye uddannelsesinstitutioner, supersygehuse, sammenlægninger, opsplitninger,
Læs mereintro Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant
intro Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant TYPISKE TR-OPGAVER Når du er valgt som tillidsrepræsentant, er dine vigtigste opgaver at: arbejde for at fremme ro og orden på arbejdspladsen
Læs mereDen danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år
Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk
Læs mereTR s platform. Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant
TR s platform Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant 2 / TR I DANSKE FYSIOTERAPEUTER Kære tillidsrepræsentant Velkommen til og tak fordi, du vil være tillidsrepræsentant. Du er et
Læs mereDansk Socialrådgiverforening. Toldbodgade 19B. 1253 København K Tlf.: 7010 1099. www.socialrdg.dk. Information om. til TR
Dansk Socialrådgiverforening Toldbodgade 19B 1253 København K Tlf.: 7010 1099 www.socialrdg.dk Information om Dansk Socialrådgiverforening til TR Februar 2012 Dansk Socialrådgiverforening Side 2 Forord
Læs mereOK18 - BUPL i konflikt og hvad så?
OK18 - BUPL i konflikt og hvad så? Dagsorden 1. Velkomst 2. Den Danske Model 3. Hvorfor er vi endt, hvor vi er? 4. Forligsinstitutionen 5. Fakta 6. Hvad sker der under konflikten? 7. Spørgsmål Den Danske
Læs mereFOAs krav til OK15, vedtaget den
FOAs krav til OK15, vedtaget den 21.10.2014 FOAs Hovedbestyrelse og repræsentanter for faggrupper har den 21. oktober 2014 vedtaget, hvilke krav FOA skal arbejde videre med overfor samarbejdsparterne i
Læs meremedlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter
Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt
Læs mereVi skal styrke samfundet ved at styrke fagbevægelsen
Vi skal styrke samfundet ved at styrke fagbevægelsen FTF repræsentantskabsmøde 29-05-2017 1 Alle skal uddannes til digitale revolution Digitalisering er blevet big hype! FTF var blandt de første og mest
Læs mereDIN TILLIDSREPRÆSENTANT
DIN TILLIDSREPRÆSENTANT Tillidsrepræsentanten (TR) er talsperson for kollegerne, og den der står vagt om overenskomsten. En af de vigtigste opgaver for TR er derfor, som bindeled imellem ledelse og medarbejdere,
Læs mereTR ens guide til den gode modtagelse af praktikanter
TR ens guide til den gode modtagelse af praktikanter På socialrådgiveruddannelsen er der kun denne ene egentlige praktik, og bl.a. derfor betyder den så meget for den enkelte praktikant. Det er her, man
Læs mereLIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011
LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011 Nedsat af regeringen i kølvandet på overenskomstforløbet og strejkerne foråret 2008 Kommissorium: Ligeløn en delproblemstilling
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereTemakursus 20.-22. nov. 2013
Temakursus 20.-22. nov. 2013 Hvad skal vi nå..? - Overblik over det offentlige overenskomstsystem - Opmærksomhed på juraen: Hvad er der hjemmel til? - Lidt om lokale aftaler og formalia Uddannelsesforbundets
Læs mereOrientering om Ligestillingsudvalgets behandling af Enhedslistens forslag om indførelse af ligelønscertifikater og ligelønsklausuler
Punkt 5. Orientering om Ligestillingsudvalgets behandling af Enhedslistens forslag om indførelse af ligelønscertifikater og ligelønsklausuler 2018-025386 Sundheds- og Kulturudvalget fremsender til byrådets
Læs mereBettina Carlsen April 2011
Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes
Læs mereEN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI
EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens
Læs mereHK HANDELS MÅLPROGRAM
HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem
Læs mereUrafstemning OK18 Stat
Urafstemning OK18 Stat Et godt og solidarisk resultat Der har været et enestående sammenhold i fagbevægelsen ved OK18 mellem regionale, kommunale og statslige lønmodtagere. Et sammenhold der har betydet,
Læs mereLUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1
LUP 2014 Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen 1 DE GRUNDLÆGGENDE ELEMENTER I OVERENSKOMSTSYSTEMET Retten til at organisere sig Retten til at føre
Læs mereEn levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens liv og demokrati
En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens liv og demokrati En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens
Læs merePersonalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL
udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.
Læs mereCENTRALFORENINGEN FOR STAMPERSONEL
CENTRALFORENINGEN FOR STAMPERSONEL Notat vedrørende definitioner og afgrænsninger i forhold til aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i staten og aftale om tillidsrepræsentanter i Staten Et af de områder,
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs mereStrategi for den organisatoriske indsats og udvikling
Strategi for den organisatoriske indsats og udvikling 2017-2019 (for tillidsvalgte - TR og FTR - i Kreds Nordjylland) Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland Sofiendalsvej 3 9200 Aalborg SV Tlf. 4695 4850
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Læs mereUdviklingsseminar Styrk dine kompetencer i arbejdet med (lige)løn
Udviklingsseminar Styrk dine kompetencer i arbejdet med (lige)løn For valgte og ansatte i afdelinger, forhandlingssekretære og andre der arbejder med løn og ligeløn Baggrund At sikre lige og retfærdig
Læs mereSkønt ligeløn oftest opfattes som et kvindekamp-sag, så går vejen til mere ligestilling i nogle tilfælde gennem en mand.
SKÆVT Det kræver en mand at få ligeløn Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Fredag den 9. marts 2018 Den mandlige tillidsrepræsentant er bedre end den kvindelige til at forhandle lokalaftaler om ligeløn med
Læs mereMine krav - dine krav
FORBUND Mine krav - dine krav Kommunal overenskomst 2018 Indhold Kære FOA-medlem 3 Løn mest til lavtlønnede og kvindefagene 4 Uddannelse og kompetencer 6 Pension og seniorvilkår 8 Et godt arbejdsliv 10
Læs mereDIN TILLIDSREPRÆSENTANT
DIN TILLIDSREPRÆSENTANT Tillidsrepræsentanten (TR) er talsperson for kollegerne, og den der står vagt om overenskomsten. En af de vigtigste opgaver for TR er derfor, som bindeled imellem ledelse og medarbejdere,
Læs mereSUPPLERENDE NOTAT: DIMITTENDER, STUDIEJOBS OG PRAKTIK
SUPPLERENDE NOTAT: DIMITTENDER, STUDIEJOBS OG PRAKTIK Nærværende notat er tænkt som et supplement til forståelse af politikpapiret. Notatet har ingen politisk indflydelse, og bliver ikke opdateret efter
Læs mereAllan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program
Program 1. Lovens krav 2. Statistikken - den minimalistiske variant - lav jeres egen statistik - gode råd og vejledning 3. Redegørelse - indhold - fordele og ulemper ved at vælge redegørelsen frem for
Læs mere