Hvad kan vi lære om kvalitet i tidlig indsats fra et børneperspektiv? Pernille Juhl, lektor, Ph.d. Roskilde Universitet Psykologi

Relaterede dokumenter
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE

Bilag 2 1. Observationsdag

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold.

Børneliv & betingelser for pædagogisk arbejde i dagplejen

Rita og Krokodille. Fisketuren. Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth. (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior)

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Hvad betyder fællesskaber og deltagelse for børn og unge?

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud

Situationsanalyse til kortlægning af socioemotionelle kompetencer i den aktuelle børnegruppe

SANGE TIL VERDEN vejledninger til dans og bevægelse FOR ENDEN AF ET EVENTYR

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017

Styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud

BREAK FREE. Et manusskript af: RODEN 18/19 Station NEXT. Anna Møller Yang SECOND DRAFT/FINAL DRAFT

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården

dig selv og dine klassekammerater

Faglig sparring i praksis - styrk dine kompetencer. Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV

Specialiseringsmodulet for dagtilbud. - cases

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

DUEL Final Draft. Af Saida Edberg Loveless. Baseret på idé af toppen. 5. Oktober 2007

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Øje for børnefællesskaber

Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND

Landskonference kvalitet i dagplejen Små børns læring og trivsel

Styrket pædagogisk læreplan - fra papir til praksis

Troldehulen En ny verden for dig.

Skole og fritid Trivsel på Christiansø Skole Maj

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven.

Småbørnskonferencen 2019

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Sociale relationer blandt børn

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads.

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

Samling i børnehaven

Konflikter skal derfor ikke bare undgåes eller afværges, men gennemleves så udviklings- og læringspotentialet udvindes.

Dialogisk læsning med fokus på barneperspektivet

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen

BØRNEHUSET SYDS. Indhold. Børnehuset Karlsvognen Det fælles pædagogiske grundlag.. 3. Det fælles tværgående mål. 3

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Tag godt imod. Konkrete redskaber til den gode modtagelse i fællesskabet. Til dig, der er ansvarlig for eller deltager i et organiseret fællesskab

VI STYRKER IMPLEMENTERINGEN AF DE NYE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER GENNEM FORMIDLING AF FORSKNING I REFLEKSIONSRUM

Herefter får de udleveret deres lille pixibog, der på forhånd er udskrevet.

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

Slåskultur. Kort om metoden. Pædagogiske overvejelser. Formål

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den.

9. DECEMBER TØMMERFLÅDEN

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed

En god start til årene fremover

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN

Titel Legesteder Den fysiske indretnings betydning i pædagogisk arbejde med børns leg i børnefællesskaber i en moderne daginstitution.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed

Titel: Bamseven er på besøg på årgang og børnene får de fire værdi-ord

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers, der er en del af årshjulet i Valhalla.

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Børn som medskabere af egen læring i rammer, de voksne har ansvar for. Sisse Oreskov

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan TEMA: Forår så og spire

Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør. Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

The Killing (FINAL) Nordre Skole 9C

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Lars: Hva så Bøsseboy drømmer du om nogen søde mænd? Nikolai: Fuck nu af Lars. Lars: Er det det du gerne vil ha? Hva Nikolai?

Æstetik som lyst og læring i børnehaven. Merete Cornét Sørensen 22. maj 2018

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

SFO-pædagogen skal følge børnenes deltagerbaner

EVA/IDA: cherrybombs. Tone Ottilie Frederiksen. tone

DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Distrikt Skovvejen. Fælles om en god skolestart BFO. Dagtilbud. Skole

Fælles Pædagogisk Grundlag

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018

JONAS (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk.

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Kortlægningsundersøgelse 2017

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Transkript:

Hvad kan vi lære om kvalitet i tidlig indsats fra et børneperspektiv? Pernille Juhl, lektor, Ph.d. Roskilde Universitet Psykologi

Tre pointer 1. Fokus på interventioner (fx læringsmiljøer, sprogarbejde, diverse koncepter) men for lidt fokus på det, interventioner skal virke i. 2. Hverdagssituationer udgør børns udviklings- og læringsbetingelser og det er her, interventioner skal virke. 3. Viden fra et børneperspektiv er derfor afgørende for kvalitet og effektivitet i dagtilbud og tidlig indsats.

Nogle få eksempler på interventioner Fremskudt indsats Vi er med i Partnerskabsmodellen Hjernen & Hjertet

Hvad er problemet? Interventioner tager sjældent afsæt i de konkrete problemer, børn oplever Børn er allerede i gang med noget, som interventioner griber ind i Vi må have viden om dette noget for at forstå, betydninger af interventioner for forskellige børn Tidlig indsats og kvalitetsmål bygger sjældent på børns perspektiver, dvs. - hvad børnene er i gang med og prøver på - hvordan vanskeligheder konkret ser ud for børn Uden den viden kan interventioner komme til at virke kontraproduktivt eller problemer kan overses

I LEGO-rummet

På kanten af børnefællesskabet Furkan står og kigger på de andre drenge, der sidder i en rundkreds bøjet ind over en bunke DUBLO-togskinner. De er fordybet i en længere forhandling om, hvordan togbanen skal bygges. Furkan træder frem og spørger: Må mig oss?. En af drengene siger: Nej. Furkan bliver stående og kigger. Drengene forhandler videre om hvordan togbanen skal laves, og de bygger huse og laver stationer. Der opstår en diskussion om, hvordan de kan lave en tunnel. Furkan lytter, kigger og sætter sig så i udkanten af drengenes rundkreds og tager forsigtigt et par klodser, som han sætter sammen. Gustav tager sit lokomotiv og kører det hårdt ind i Furkans klodser, så de vælter: Nej! Du skal gå derover [peger over mod hjørnet] Furkan sidder lidt og kigger på drengenes forsøg på at bygge en tunnel. Den braser hele tiden sammen. Furkan løfter sit ene ben ind over skinnerne og siger: bro!. Drengene stopper op og Mads griner og kører sit tog af sted ind under broen. De andre drenge kører også under broen. Furkan lyser op i et smil. Han sidder helt stille som bro i lang tid.

Børnefællesskaber som børns udviklingsbetingelser Alle børn uanset deres vanskeligheder er optaget af at være med Børn har ulige adgang til børnelivets ressourcer og til at påvirke det, de er en del af Nederlag og udelukkelse er noget alle børn oplever i perioder, men for nogle børn bliver sådanne oplevelser dominerende I arbejdet omkring bekymringsbørn er der en tendens til at de helt almindelige situationer glider ud af fokus Uden børnenes perspektiver på hverdagssituationer kan vi ikke vide, hvor og hvordan der kan gribes ind på måder, der reelt hjælper!

Når interventioner isoleres fra det problem de skal løse Pædagogen sætter sig ned på gulvet og lægger dynen foran sig. Daniel (18 måneder) sætter sig på den og ser meget glad ud. Line (2 år) prøver at sætte sig ovenpå Daniel. Pædagogen skubber hende blidt væk. Line bliver ved. Til sidst læner Daniel sig frem mod hende med åben mund og ser ud, som om han vil bide hende [ ] Pædagogen har nok at gøre med at ae Daniel på benene med massagebørsten og samtidig holde andre børn væk. Daniel ser slet ikke ud til at ænse, at han bliver børstet.[ ] Da Line efter mange opfordringer omsider giver op og går, gider Daniel ikke sidde på dynen mere. Han rejser sig og løber efter Line.

Hvad kan vi lære af Daniel? Vanskeligheder omkring børn udspiller sig altid i sociale sammenhænge. Derfor har alle børn uanset deres vanskeligheder brug for hjælp til at håndtere almindelige konflikter Ofte rettes støtte til børn andre steder hen end dér, hvor de har allermest brug for den Særlige problemforståelser om udsathed synes at kalde på løsninger isoleret fra børnegruppen: Sociale konflikter individualiseres Daniel er interesseret både i den særlige opmærksomhed fra den voksne og i andre børn på samme tid.

Eksempel på tidlig indsats, der virker To lidt ældre (2-årige) børn leger med en stor plasticgarage med sliske. De kører biler ned ad den, mens de siger billyde. Oliver (15 måneder) standser og ser på dem. Han smider de Legoklodser, han har i hænderne og sætter sig ned og begynder at hive i den ene side af slisken. Slisken bliver revet løs. De ældre børn protesterer højlydt og prøver at hive garagen fra Oliver, som ser lidt overrasket ud over alt postyret. Pædagogen siger: Oliver vil bare være med. Henvendt til Oliver siger hun: Nå, nu tror jeg, at vi skal finde kassen med biler til dig. ( ) Pædagogen tager nogle små biler op til Oliver. Han banker dem ned i gulvet og siger billyde, mens han kigger på børnene. Han går over til dem igen. Pædagogen sætter sig ned ved siden af. Oliver slår med en bil på garagen. Pædagogen holder garagen fast, så slisken ikke ryger af. Nu kører alle tre børn med deres biler på garagen. Oliver pludrer fornøjet.

Hvad har det her at gøre med kvalitet og tidlig indsats? Pædagogen hjælper ved at inkludere forskellige bidrag til leg ud fra sin viden om børnenes udviklingsniveau (fx ved at holde på garagen) De andre børn lærer at holde fast i en leg, når dynamikker ændrer sig (fx at et nyt barn kommer med i legen) Det kræver konkret viden om børnene og situationens forløb Stort udviklingspotentiale i det, børn organiserer sammen fx en leg (Winther-Lindqvist 2017, Pellegrini 2011, Zigler 2005, Hirsch-Pasek et al. 2009 Fischer et al. 2011) Børnefællesskaber giver mulighed for at: - tage aktivt del i noget, der hele tiden forandrer sig - bidrage til at forandre det, man tager del i (Stetsenko 2008, Hviid 2001, Højholt 2008; Højholt & Schwartz 2018, Juhl 2017; 2018)

Standardiserede kvalitetsparametre = kvalitet?

Hvor kan vi så tage fat? Acceptér at vi ikke på forhånd kan vide, hvad der udgør problemer eller god hjælp for børn Børneperspektivet er afgørende for effektivitet og kvalitet i tidlig indsats lær af børnene hvad der er vigtigst Nedton interventioner, der retter sig andre steder hen end mod de problemer, børn konkret oplever Sæt fokus på potentialerne i de almindelige situationer - Udsatte børn har især brug for voksnes hjælp lige dér Værdsæt pædagogers viden fra hverdagen med børn Al læring og udvikling nu og fremover afhænger af om børn oplever at være værdifulde deltagere i fællesskabet