Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg, Viborg afd. Stx Kemi B (C+B) Maria Ji Sigby-Clausen (MJC) vdh7kemicb Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Introduktion til kemi og laboratorieadfærd og -arbejde (+studieteknikker i kemi) Atomet, grundstoffer og det periodiske system Reaktionsskemaet og kemiske mængdeberegninger Kemiske bindinger -kovalente bindinger, ionbindinger og intermolekylære bindinger Kemiske reaktioner - redoxreaktioner Kemiske reaktioner reaktionshastighed Kemiske reaktioner kemisk ligevægt Kemiske reaktioner syre-basereaktioner Kemisk stofkendskab organisk kemi Titel 10 Kemisk stofkendskab uorganisk kemi Titel 11 Kosten - kemisk set: carbohydrater, proteiner og fedtstoffer Titel 12 Medicinalprojekt smertestillende medicin (den introducerende artikel) Titel 13 Projekt: Det gode oplæg Side 1 af 15
Titel 1 Introduktion til kemi og laboratorieadfærd og -arbejde (+studieteknikker i kemi) Indhold - Indsigt i kemifaget og kemiens verden - Kendskab til it-systemerne på undervisningsstedet - Opnå indsigt i forskellige læse-/studieteknikker i naturvidenskab - Opleve kemiske figurer, tekster og tabeller - Få en fornemmelse af laboratoriearbejde og -sikkerhed - Introduktion til kemiske symboler - Laboratorieadfærd - Kemisk apparatur i laboratoriet Helge Mygind: Basiskemi C, Haase og Søns Forlag, 1. udgave 2011s: 7-10 Supplerende stof: Arbejdsark, øvelsesvejledninger og handouts - Forkulning af sukker (journal) 8 lektioner (en lektion er 50 minutter) Kursisterne blev gjort bekendt med naturvidenskabelige tekster, figurer og tabeller og fokus har været at prøve at analysere ovenstående og udarbejde forskellige teknikker til at læse, forstå og huske. Med eksperimentet forkulning af sukker blev kursisterne introduceret til det eksperimentelle arbejde i kemi samt gjort opmærksom på sikkerhed i laboratoriet og omgang med kemikalier. Her blev den første øvelsesvejledning ligeledes introduceret og øvelsen gik også på at lære laboratorieudstyret at kende. - Klasseundervisning - Tekst og figuranalyse - Gruppearbejde Side 2 af 15
Titel 2 Atomet, grundstoffer og det periodiske system Indhold - Atomets opbygning og Bohr s atommodel - Det periodiske system (hovedgrupper, undergrupper og perioder) - Grundstofkendskab Helge Mygind: Basiskemi C, Haase og Søns Forlag, 1. udgave 2011s: 11-26 8 lektioner Indsigt i atomets opbygning og forståelse for A, Z og N. Kursisterne fik desuden en række øvelser til at navigere rundt i det periodiske system og læse forskellige oplysninger ud fra det periodiske system. - Selvstændigt arbejde - Gruppearbejde - Opgaveløsning Side 3 af 15
Titel 3 Reaktionsskemaet og kemiske mængdeberegninger Indhold - Kemiske reaktioner og afstemning af reaktionsskemaer - Tilstandsformer - Masse, molar masse og stofmængde - Mængdeberegningsskema - Ækvivalente mængder - i overskud Helge Mygind: Basiskemi C, Haase og Søns Forlag, 1. udgave 2011s: 79-99 Supplerende stof: Arbejdsark, øvelsesvejledninger, vejledning i rapportskrivning og handouts - Ophedning af natriumhydrogencarbonat 10 lektioner Opskrivning og afstemning af rekationsskemaer, herunder brug af det kemiske formelsprog og anvendelse af tilstandsformer. Vi har arbejdet indgående med stofmængde (n), molare masse (M) og formlen: n=m/m. Kursisterne er blevet trænet i opstilling af mængdeberegningsskemaer og i den forbindelser er begreberne ækvivalente mængder og i overskud anvendt. Med det eksperimentelle arbejde har kursisterne haft mulighed for at demonstrere deres kundskaber inden for kemisk mængdeberegning og afstemning af reaktionsskemaer. - Klasseundervisning - Opgaveløsning - Gruppearbejde - Pararbejde - Skrifteligt arbejde, introduktion til rapportskrivning Side 4 af 15
Titel 4 Kemiske bindinger -kovalente bindinger, ionbindinger og intermolekylære bindinger Indhold - Navngivning af molekyler - Atomernes elektronsky - Kovalente bindinger (elektronprikmodeller) - Bindingsvinkler - Elektronegativitet og polære bindinger/polære molekyler - Hydrofile og hydrofobe grupper - Særlig fokus på vandmolekylet, vands egenskaber hydrogenbindinger - Simple ioners opbygning - Sammensatte ioner - Sammensætte en formelenhed ud fra en positiv og en negativ ion - Navngivning af ioner og ionforbindelser - Forklare krystalvand - Beskrive ionforbindelsers opløselighed i vand, herunder kende forskel på letopløselige salte og tungtopløselige salte. - Forklare en fældningsreaktion og udpege tilskuerioner - Definere exoterm og endoterm i henhold til kemiske reaktioner - Dipol-dipol bindinger - Londonbindinger - Helge Mygind: Basiskemi C, Haase og Søns Forlag, 1. udgave 2011s: 53-77 + 31-38 + 41-51 + 112-114 Helge Mygind: Basiskemi B, Haase og Søns Forlag, 1. udgave, 2010 s: 121-126 Supplerende stof: Henrik Parbo, Annette Nyvad og Kim Kusk Mortensen: Kend kemien 1, Gyldeldal, 1. udgave, 1. oplag, 2003: tabel 4-7 side 80 + afsnit om hydrogenbindinger side 81-82 + tabeller side 224 Arbejdsark, øvelsesvejledninger og handouts - Øvelser med molekylebyggesæt - Bestemmelse af saltindhold i smør 25 lektioner Vi har arbejdet indgående med ionforbindelser (salte): Med udgangspunkt i natriumchlorid har vi arbejdet med ionforbindelser (salte), herunder: Ioner, ionbinding, formelenhed, sammensatte ioner, og krystalvand, samt navngivning af ionforbindelser. Side 5 af 15
Kursisterne er blevet fortrolige med anvendelsen af formlerne n=m/m og n=c*v således, at de kan løse mængdeberegningsproblemer med opløsninger, herunder at bestemme en opløsnings stofmængdekoncentration. Hermed bliver kursisterne bl.a. i stand til at regne på data fra kvantitative eksperimenter Vi har arbejdet med molekyler, herunder: Kovalent binding (elektronparbinding), elektronprikformel, ledigt elektronpar, enkelt-, dobbelt- og tripelbinding, strukturformel, og molekylers rummelige opbygning (molekylmodeller), samt navngivning af molekyler. I forlængelse af arbejdet med de polære og upolære molekyler har vi også arbejdet med intermolekylære bindinger (londonbindinger, dipol-dipolbindinger og hydrogenbindinger samt hydrofile og hydrofobe grupper) - Klasseundervisning - Rapportskrivning - Gruppearbejde Side 6 af 15
Titel 5 Kemiske reaktioner - redoxreaktioner Indhold - Forklare reduktion og oxidation - Tildele oxidationstal på grundstoffer, simple ioner, sammensatte ioner og simple molekyler - Forklare spændingsrækken - Afstemme redoxreaktioner og forklare forskellen på afstemning i sur og basisk opløsning - Udføre en redoxtitrering Helge Mygind: Basiskemi C, Haase og Søns Forlag, 1. udgave 2011s: 173-188 Supplerende stof: Øvelsesvejledninger, opgaver og arbejdsark - Afbrænding af magnesium (demo) - Opløsning af magnesium i hydrogenchlorid + test for dihydrogen (demo) - Spændingsrækken - Bestemmelse af jernindhold i jern(ii)sulfat-vand (1/7) 16 lektioner Opnå forståelse for og afstemning af redoxreaktioner - Opgaveløsning i grupper og individuelt - Fremlæggelser og formidling Side 7 af 15
Titel 6 Kemiske reaktioner reaktionshastighed Indhold - Forklare kemisk reaktionshastighed - Se at reaktionshastigheden kan påvirkes af flere faktorer - Reaktionsmekanisme og elementarreaktioner - Katalysatorer - Inhibitorer Helge Mygind: Basiskemi B, Haase og Søns Forlag, 1. udgave, 2010 s: 7-27 Supplerende stof: Øvelsesvejledninger, opgaver og arbejdsark - Landolts forsøg (demo) - Elefant tandpasta: spaltning af hydrogenperoxid vha. en katalysator (demo) 8 lektioner Analyse af kemiske grafer og figurer. Vi har arbejdet meget med figurbeskrivelse og forståelse. Vi har arbejdet med forløbet af en elementarreaktion og set på energiprofilerne i den forbindelse. Indgående arbejde med de forskellige faktorer, der kan påvirke reaktionshastigheden på en kemisk reaktion (reaktanternes stofmængdekoncentration, overfladeareal og temperatur) - Klasseundervisning med dialog om stillede opgaver - Gruppearbejde - Demonstrationsforsøg med inddragelse af kursister - Journalskrivning Side 8 af 15
Titel 7 Kemiske reaktioner kemisk ligevægt Indhold - Ligevægtsloven og ligevægtsbrøken - Ligevægtskonstanten - Le Chateliers princip Helge Mygind: Basiskemi B, Haase og Søns Forlag, 1. udgave, 2010 s: 29-39 (midt) + 40 (midt)- 45 + 51-52 - Indgreb i et ligevægtssystem kvalitativ ligevægtsforskydning 8 lektioner Behandling af kemisk ligevægt på kvalitativt og kvantitativt grundlag, herunder ligevægtskonstanten samt ændringer i koncentration, temperatur og tryk. - Klasseundervisning - Observationsøvelse - Løsning af opgaver Side 9 af 15
Titel 8 Kemiske reaktioner syre-basereaktioner Indhold - Aktuel- og formel koncentration - Hydron - Syrer, baser og syre-basereaktioner - Korresponderende syrebasepar - Stærke og svage syrer og baser - Oxonium-ionen - ph-begrebet og ph-beregninger - Syre-basetitrering Helge Mygind: Basiskemi C, Haase og Søns Forlag, 1. udgave 2011s: 101 (til procent og ppm) + 104-107 + 109-111 + 153-166 + 167-171 Helge Mygind: Basiskemi B, Haase og Søns Forlag, 1. udgave, 2010 s: 73-92 + 107-111 - Bestemmelse af ethansyreindholdet i lagereddike ved kolorimetrisk titrering - Opløsning af magnesium i hydrogenchlorid (demo) - Ammoniak og hydrogenchlorid (demo) - Bestemmelse af ethansyreindholdet i lagereddike ved potentiometrisk titrering 35 lektioner Syrer og basers navne. Opnå forståelse af syre-baseligevægte. Udføre phberegninger i vandige opløsninger af syrer og baser. Forstå syrer og basers betydning i hverdagen. - Arbejde med kemiens symboler og forskellige beregninger - Udføre beregninger i henhold til et kvantitativt forsøg i laboratoriet - Se større kemiske sammenhænge og se kemiens relevans i hverdagen - Klasseundervisning - Gruppearbejde Side 10 af 15
Titel 9 Indhold Kemisk stofkendskab organisk kemi Helge Mygind: Basiskemi C, Haase og Søns Forlag, 1. udgave 2011s: 117-139 (for oven) + 144-147 Helge Mygind: Basiskemi B, Haase og Søns Forlag, 1. udgave, 2010 s: 117-120 + 127-127 midt + 130 midt-134 + 143-149 midt + 151 nederst-155 midt + 158-170 midt + 175 nederst-177 midt + 193-202 Supplerende stof: Film: Kemiens verden: organisk kemi, National Science Foundation, 1990. Forbrænding af ethanol - Fru Gregersen: http://frugregersen.dk/wpcontent/uploads/z_biokemisk.pdf Øvelsesvejledninger, opgaver og arbejdsark Jacob Thorhauge: Kemi i 3D om kiralitet i kemien, 2000. Aktuel Naturvidenskab,3 s. 22-25. - Substitution og addition med dibrom (demo) - Bestemmelse af fedtindhold i chips - Oxidation af en alkohol - Øvelser med molekylebyggesæt 40 lektioner - Alkaner, alkener og alkyner - Alkoholer - Navngivning af organiske molekyler - Organiske stoffers egenskaber - Substitution og addition - Fremstilling af alkohol (ethanol) - Enzymatisk nedbryd ing af alkohol i kroppen (tømmermænd) - Strukturformel og zigzagformel - Fuldstændig forbrænding af organiske stoffer - Fremstilling af alkener og alkyner - Aldehyder og ketoner - Carboxylsyrer og estere - Isomeri Opnå forståelse for sammenhængen mellem struktur og egenskaber for forskellige organiske stoffer samt navngivning. Forstå nogle organiske stoffers anvendelse i hverdagen. - Klasseundervisning og opgaver - Rapportskrivning Side 11 af 15
Titel 10 Kemisk stofkendskab uorganisk kemi Indhold - Komplekser - Kobber - Jern - Ammoniak og salpetersyre Helge Mygind: Basiskemi B, Haase og Søns Forlag, 1. udgave, 2010 s: 255-257 + 264-268 + 286-292 (øverst) - Et kobberkredsløb 15 lektioner Opnå forståelse for sammenhængen mellem struktur og egenskaber for forskellige uorganiske stoffer, samt at kunne visse trivialnavne. Kendskab til forskellige reaktionstyper som uorganiske stoffer kan indgå i (jf. kursisteksperimentet Et kobberkredsløb ). Forstå hvorledes nogle uorganiske stoffers anvendes i hverdagen samt deres betydning for produktion/industri og miljø. Fortsat indøvelse af almene studiekompetencer, samt personlige kompetencer især ved kursistfremlæggelser af ovenstående opslag og sider. - Klasseundervisning - Skriftligt arbejde - Fremlæggelser - Gruppearbejde Side 12 af 15
Titel 11 Kosten kemisk set: carbohydrater, proteiner og fedtstoffer Indhold - Carbohydrater - Aminosyrer og proteiner - Fedtstoffer - Perspektivering til biologi (energigivende stoffer og enzymer) Helge Mygind: Basiskemi B, Haase og Søns Forlag, 1. udgave, 2010 s: 215-243 Proteiner (sammenskrivning MJC) - Forsæbning af et fedtstof 25 lektioner Opnå en kemisk forståelse af de vigtige biologiske aktive stoffer: Carbohydrater (kulhydrater), fedtstoffer og proteiner. Forstå disses stoffers betydning for individet, vores hverdag og miljøet. Progression er bl.a. opnået ved at arbejdsformene har vekslet mellem lærerstyret undervisning, eksperimentelt arbejde og kursistoplæg. - Klasseundervisning - Fremlæggelser Side 13 af 15
Titel 12 Indhold Medicinalprojekt smertestillende medicin Henrik Parbo m.fl.: Kend Kemien 2, Gyldendal,1. udgave, 2. oplag 2007: s. 241-244 + 258-261 øverst (kompendium). Øvelsesvejledning, kompendium, hand-out om artikelskrivning i kemi. Besøg på Århus Universitet, Kemisk Institut med laboratoriearbejde og oplæg om smertestillende medicin. Artikel (aflevering): Smertestillende medicin (projektarbejde) Supplerende stof: Søren Munthe: Kemi HF tilvalg, Systime (1994): s. 203-218 (kompendium). Hans B. Jensen m.fl.: Lægemiddelkemi, Systime (1992): s. 56-86 (kompendium). Dansk kemi, 85, nr. 10, 2004, side 36-37: Aspirin, 100 år med overraskelser (kompendium). - Syntese af paracetamol - Syntese af acetylsalicelsyre 20 lektioner - Acetylsalisylsyre - Paracetamol - Ibuprofen I dette undervisningsforløb kombineres projektarbejde og ny skriftlighed i kemifaget: Kursisterne har udarbejdet en introducerende artikel om smertestillende medicin, herunder aspirin. De har haft mulighed for, at inddrage deres notater fra besøget på Århus Universitet, hvor holdet blev undervist i smertemedicin. - Projektarbejde i grupper omkring artikelskrivning (ny skriftlighed) - Søgning på Internettet - Ekskursion Side 14 af 15
Titel 13 Indhold Projekt: Det gode oplæg Kompendie med øvelsesvejledninger 13 lektioner + 22 lektioner Vi arbejder projektorienteret med udgangspunkt i at repetere øvelser. Kursisterne udarbejder efter lodtrækning et oplæg om alle de gennemgåede øvelser og øver sig i at formidle et kemisk forsøg. Her lægges vægt på forståelse, grundig og korrekt anvendelse af fagbegreber samt faglig argumentation. Den resterende tid er anvendt til repetition, individuelle evalueringssamtaler, opsamling af emner og quizzer/tests. - Projektarbejde individuelt Side 15 af 15