Nye tilbud til hjemløse og socialt udsatte i forlængelse af hjemløseplanen

Nye tilbud til hjemløse og socialt udsatte i forlængelse af hjemløseplanen 22. Nye tilbud til hjemløse og socialt udsatte i forlængelse af hjemløseplanen Socialudvalget godkendte, at der for de afsatte midler under hjemløseplanen etableres et aktivitets- og jobtræningstilbud for socialt udsatte, og at der forelægges en midtvejsevaluering af projektet i foråret 2015. Beskrivelse af sagen Socialudvalget behandlede den 10. juni 2013 en sag vedrørende iværksættelse af nye tiltag til hjemløse og socialt udsatte for uforbrugte kommunale midler under hjemløseplanen. Det blev her foreslået, at der i forlængelse af kommunens hjemløseplan dels etableres et aktivitetstilbud målrettet socialt udsatte, dels foretages en afdækning af behovet for etablering af alternative plejehjemspladser til ældre misbrugere. Socialudvalget udsatte sagen til budgetforhandlingerne, og det indgik efterfølgende i vedtagelsen af budgettet for 2014, at de 3 mio. kr. i uforbrugte kommunale midler under hjemløseplanen skal benyttes til de to nye tiltag. I forlængelse heraf har forvaltningen igangsat en nærmere undersøgelse af målgruppen for alternative plejehjemspladser og mulighederne for at etablere sådanne pladser på Frederiksberg, og en særskilt sag herom vil blive forelagt Socialudvalget. Det er desuden undersøgt, hvordan der konkret kan etableres et aktivitetstilbud for socialt udsatte. Indledningsvis redegøres nedenfor kort for kommunens hjemløseplan og aktuelle målsætninger i regeringens 2020-plan. Efterfølgende beskrives det nye aktivitets- og jobtræningsprojekt, der foreslås iværksat med udgangspunkt i erfaringerne med hjemløseplanen. Hjemløseplanen og regeringens 2020-mål Frederiksberg Kommunes Hjemløseplan har været en del af den nationale hjemløsestrategi og har været finansieret dels af satspuljemidler, dels ved kommunal medfinansiering. Hjemløseplanen, der blev igangsat i 2009, er som forudsat i budgettet for 2010 og overslagsårene overgået til drift i 2013 (fra 1. september). Den 10. juni 2013 blev Socialudvalget i en særskilt sag orienteret om Evalueringen af den nationale hjemløsestrategi og status på Frederiksberg Kommunes Hjemløseplan. Af sagen fremgår det, at indsatserne under hjemløseplanen har medført et fald i antallet af hjemløse på Frederiksberg samtidig med, at antallet af hjemløse er steget de fleste andre steder i landet. Den nationale hjemløsestrategi og Frederiksberg Kommunes hjemløseplan er baseret på Housing Firsttilgangen, der indebærer, at der tidligt i et indsatsforløb for hjemløse etableres en stabil og permanent

boligløsning samtidig med, at den hjemløse modtager den fornødne individuelle sociale støtte. Erfaringerne fra såvel Frederiksberg som den nationale hjemløsestrategi viser, at Housing Firsttilgangen virker. Flertallet af de hjemløse, der har fået en bolig med bostøtte under kommunens hjemløseplan, har således fastholdt boligen. Den afgørende styrke i Frederiksberg Kommunes hjemløseplan har været en vifte af forskellige indsatser, der er rettet mod forskellige målgrupper af hjemløse på Frederiksberg. Der er som led i hjemløseplanen således etableret forskellige typer af boliger med bostøtte til såvel unge som ældre hjemløse, der er opsøgende arbejde på gaden i forhold til gadesovere og natvarmestuebrugere, og der er igangsat et pilotprojekt vedrørende fremskudt sagsbehandling på tværs af beskæftigelses- og socialområdet. Socialudvalget besluttede desuden den 6. maj 2013 at etablere tre skæve boliger på Roskildevej 54 med forventet ibrugtagning i august 2014, målrettet særligt udsatte hjemløse, som har svært ved at bo i etageboliger. I budgettet for 2014 er der endvidere afsat midler til at ansætte en opsøgende medarbejder til at hjælpe de hjemløse Frederiksbergborgere videre, der opholder sig på herberger i andre kommuner. Der er også iværksat initiativer til at imødegå social ulighed i sundhed, herunder blandt andet et tandbus-projekt for socialt udsatte. Alle disse tiltag medvirker til at bringe borgere ud af hjemløshed og videre til et liv med øget livskvalitet, først og fremmest med et perspektiv om at (gen)skabe netværk, komme ud af et eventuelt misbrug, og komme tættere på uddannelse eller arbejdsmarked. Den helt afgørende erfaring har været, at der er behov for en differentieret vifte af tilbud for at bringe antallet af hjemløse ned og for at fastholde tidligere hjemløse i deres bolig. I september 2013 offentliggjorde regeringen en række målsætninger for socialpolitikken frem til 2020. 2020-målene rummer målsætninger på hjemløse- og misbrugsområdet, herunder bl.a., at færre borgere skal vende tilbage til herberg efter udskrivning til egen bolig, samt at flere borgere afslutter et behandlingsforløb for stofmisbrug som stoffri eller med reduktion i misbruget. Faldet i antallet af hjemløse skal således fastholdes, og indsatserne skal udvikles, så der nu kommer øget fokus på de forbedringer, den enkelte borger kan opnå når først boligen er sikret. Et af midlerne hertil kan være et særligt tilpasset aktivitetstilbud med et rehabiliterende perspektiv for den enkelte borger. Særligt aktivtets- og jobtræningstilbud til socialt udsatte og hjemløse: Job Next Konkret foreslås det, at der fra 1. april og frem til udgangen af 2015 afprøves et aktivitets- og jobtræningstilbud, Job Next, der også har sigte på at udvikle sig til en selvbærende socialøkonomisk virksomhed. Målet er at øge den hjemløses eller socialt udsattes mulighed for i højere grad at blive aktive medborgere, der udnytter egne ressourcer ved at orientere sig mod nye miljøer og en hverdag, der mest muligt har karakter af en arbejdsdag. Forventningen er, at en tidlig aktiverende indsats med den enkelte borger som aktiv i egen udvikling vil have en positiv effekt på målgruppens motivation for fx at

indgå i misbrugsbehandling, at blive psykiatrisk udredt, at fastholde en bolig og en fremtidig arbejdsmarkedstilknytning eller uddannelse som perspektiv. Som led i projektet vil det blive afprøvet at lave personlige kontrakter om udviklingen på disse parametre, idet der lægges vægt på en fremtidsorienteret dialog med den enkelte projektdeltager. Indsatsen vil hermed ligge i forlængelse af de politiske pejlemærker i kvalitetsstandarderne på socialområdet. Pejlemærkerne At komme sig Recovery, Det rehabiliterende perspektiv og Størst mulig selvhjulpenhed handler således om at prioritere lokale og fleksible løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens individuelle behov og ressourcer med henblik på at opnå størst mulig selvhjulpenhed. Projektets navn understreger også denne pointe om at øge ambitionsniveauet i forhold til de indvundne erfaringer med Housing First nu handler det også om netværk, ophør af misbrug, uddannelse og i sidste instans en eller anden form for tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilbuddet er tiltænkt de borgere, som ikke har mulighed for at indgå i de ordinære beskæftigelses- eller aktiveringsforløb i kommunen. Målgruppen for tilbuddet er således hjemløse eller socialt udsatte, som er karakteriseret ved at være langt fra arbejdsmarkedet på grund af svage ressourcer, psykiske problemer og/eller misbrugsproblemer, manglende kompetencer til at begå sig i uvante omgivelser og uvante sociale sammenhænge, samt en ustabil hverdag og adfærd. Der er hermed tale om borgere, som ikke på lige fod med andre vil kunne indgå i fx et aktiveringsforløb på F86 eller Magneten. Der kan i målgruppen både indgå kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister, samt både ældre og yngre hjemløse. Det foreslås at igangsætte projekt Job Next i et samarbejde med den selvejende institution Lindevangen, der består af herbergerne Lindevangen og Lærkehøj på Frederiksberg. Med henblik på at etablere aktiviteter, der motiverer målgruppen til at deltage aktivt, og som målgruppen har forudsætninger for at deltage i, har der været afholdt et ide-udviklingsmøde med beboerne og brugerne af herbergerne. Efter mødet er flere beboere kommet med forslag til, hvordan ideerne kan føres ud i virkeligheden, og der er dermed skabt et godt grundlag for videre deltagelse og inddragelse. Tilbuddet skal konkret involvere målgruppen ved deres deltagelse i forefaldende og praktiske opgaver, som sælges på markedsvilkår til borgere i lokalområdet. Følgende opgaver planlægges som udgangspunkt at indgå i aktivitetstilbuddet: Multiservice Oprydning og bortskaffelse af affald udendørs og indendørs Græsslåning, snerydning, fejning, trappevask Rydning og rengøring af boliger Mindre reparationsopgaver og maling Diverse opgaver Cykelpleje

Vask og pudsning Lettere cykelreparationer Kundesegmentet er her både private borgere og det private erhvervsliv, samt kommunens afdelinger og institutioner. Det er målet at opbygge et kundegrundlag, der understøtter, at virksomheden på sigt kan blive selvkørende. Det er samtidig forudsætningen, at ydelserne tilbydes på markedsvilkår i overensstemmelse med de eksisterende retningslinier herfor. I Københavns Kommune har man på Sundholm gode erfaringer med lignende socialøkonomiske virksomheder, som fx Poverty Walks (Hjemløse som byvandringsguider med fokus på livet som hjemløs), Bybi og Grundlæggerne (håndværksopgaver for private og offentlige institutioner). Erfaringen fra København er, at det motiverer socialt udsatte og hjemløse til deltagelse at indgå i en produktion med en konkret aftager, som har bestilt og betalt produktet. Herudover har strukturen og organiseringen omkring en produktion en positiv effekt på deltagelsen, da det bl.a. virker meget fremmende og øger motivationen, når opgaverne løses i kontakt og samarbejde med borgere udenfor hjemløsemiljøet. Det at få struktur på hverdagen, anerkendelse, at være en del af en meningsgivende aktivitet og at få faste måltider har i København haft en positiv effekt i forhold til reduceret misbrug, øget selvtillid, fastholdelse af bolig og dermed øget livskvalitet for den enkelte. Aktivitetstilbuddene planlægges etableret i h.t. servicelovens 103 og 104. Ifølge disse bestemmelser skal kommunen tilbyde beskyttet beskæftigelse eller aktivitetstilbud til borgere, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, eller benytte tilbud efter anden lovgivning. Formålet med indsatsen er opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. Aktivitetstilbuddene planlægges placeret i lokaler i nærheden af herbergerne Lindevangen og Lærkehøj, fx på Finsensvej. Der vil være fast personale tilknyttet og dermed løbende støtte til brugerne. Aktiviteterne vil ikke være til gene for naboer, men derimod et sted som bliver en naturlig del af lokalsamfundet. Det vurderes at være afgørende for effekten af aktivitetstilbuddet, at det placeres på en anden lokation end på herbergerne. Da det er hensigten, at borgerne i målgruppen skal understøttes i at få et godt og selvstændigt liv, blive klar til at flytte i egen bolig eller fastholde en bolig, og i sidste instans orientere sig mod uddannelse og arbejdsmarked, er det vigtigt, at den enkelte motiveres til at orientere sig mod nye miljøer og en anden dagligdag end den, der er på et herberg. Det er således en central forudsætning, at der er et fælles mødested, som fysisk er placeret væk fra den enkeltes hjemmebane, og som giver en ramme om aktiviteten uden forstyrrelser fra fx herbergsbrugere, der ikke ønsker at deltage aktivt. De enkelte aktiviteter skal bygge på inddragelse og aktiv deltagelse for på den måde at skabe et læringsmiljø, der fungerer som en arbejdsplads med arbejdsopgaver, der er afstemt i forhold til målgruppen. Udgangspunktet er frivillig deltagelse, der understøttes af fælles ansvarsfølelse over for

arbejdsopgaverne og et socialt forpligtende fællesskab. For nogle af brugerne, fx de unge hjemløse, skal der være mulighed for et individuelt tilrettelagt tilbud for en afgrænset periode, hvor der specifikt gøres brug af den enkelte unges ressourcer, evner og kompetencer med henblik på opbygge en arbejdsidentitet og en orientering mod nye muligheder hos den enkelte. Det foreslås, at Socialudvalget i 2. kvartal af 2015 får forelagt en midtvejsevaluering, hvor der med udgangspunkt i en baseline for den enkelte projektdeltager, herunder de individuelt aftalte mål ved start i projektet, vil indgå en række opfølgende effektmål: At brugere, der er tidligere hjemløse/udskrives til egen bolig, fastholder deres bolig (jf. 2020-målene) At brugere, der har misbrugsproblemer, kommer i behandling og forbliver stoffri eller reducerer deres misbrug efter behandling (jf. 2020-målene) At brugernes fysiske sundhedstilstand forbedres At brugernes mentale sunhedstilstand og oplevelse af empower-ment/handlekompetencer forbedres Aftale om driften: Kommunen og den selvejende institution Lindevangen, der skal drive og afprøve det særlige beskæftigelsestilbud, indgår en aftale som supplement til driftsoverenskomsten og som grundlag for budgettildelingen. Tilbuddet vil hermed modtage et årligt budget på samme vilkår som øvrige selvejende tilbud. Budgetrammen skal kunne rumme 7-10 pladser ad gangen og op til 25 borgere om året. Antallet af brugere, der vil indgå i projektet i løbet af et år, vil afhænge af den enkelte brugers behov og ressourcer. Erfaringerne med målgruppen og hermed antallet af brugere vil indgå i midtvejsevalueringen af projektet. Budget for etablering og drift (hele kr.) 2014 2015 I alt Etableringsudgifter 460.000 460.000 Etablering af lokaler 250.000 250.000 IT, PR og diverse 210.000 210.000 Driftsudgifter* 897.500 1.195.000 2.092.500 Personaleudgifter** 715.000 950.000 1.665.000

Ejendomsudgifter 142.500 190.000 332.500 IT og administration 40.000 55.000 95.000 Etablering og drift alt 1.357.500 2.552.500 * driftsudgifter i 2014 er for perioden 1.4.-31.12.2014 ** personaleudgifter dækker 1,8 årsværk samt "dusørløn" til de ansatte hjemløse I projektperioden varetager forvaltningen et eventuelt salg af pladser til udenbys borgere i tilbuddet. Økonomi Indstillingen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser Borgmesterpåtegning Ingen Behandling Socialudvalget Bilag Ingen