Regnskabsmetoder totalt afgørende for Falcks indtjening

CMiddel DDårlig! Virksomhedernes indtjening rates ud fra den korrigerede afkastningsgrad - sat i forhold til obligationsrenten. Ved top og bund indgår flere parametre. Vurderingen tager ikke hensyn til det fremtidige indtjeningspotentiale.! Informationsniveauet i det seneste årsregnskab rates ud fra den forventede internationale regnskabsstandard i år 2000. Svagheder eller mangler kan ikke opvejes af styrker på andre områder. Regnskabsmetoder totalt afgørende for Falcks indtjening Med en tredobling af aktiekursen de seneste to år nyder Falck stor tillid hos investorerne - Fulgte koncernen de internationale regnskabsnormer ville overskuddet i det officielle regnskab dog blive stærkt r educeret - Det afvises af Falck-ledelsen, som dog nu overvejer at ændre på de kritiserede regnskabsprincipper, primært for at få plads til yderligere virksomhedsopkøb Figur 1: Falck får karakteren D for virksomhedens økonomiske performance. Et overskud efter skat som i det netop aflagte officielle regnskab på 148 millioner kr. eller et underskud på 53 millioner kr. Det er det usædvanlig store spread, som Falcks indtjening sidste år kan opgøres inden for. Resultatet afhænger af, hvilke principper, der lægges til grund for regnskabsaflæggelsen. Den stærkt ekspansive servicekoncern påvirkes mere end nogen anden større dansk virksomhed af de valgte regnskabsmetoder. Den er derfor et af de mest illustrative eksempler på, at regnskab på ingen måde er en objektiv videnskab. Falck 1996 Økonomisk performance Informations-performance Som følge af særdeles store virksomhedsopkøb, en overbevisende forretningsstrategi og et godt cashflow er kursen på Falck-aktierne næsten tredoblet på to år. Det afspejler, at investorerne har særdeles stor tillid til koncernens fremtidige indtjening. Men over for dette står, at virksomheden især på to helt afgørende punkter - opgørelsen af udskudt skat og koncerngoodwill ved opkøb af andre virksomheder - ikke lever op til de internationale regnskabsstandarder, IAS. Korrigeres det netop offentliggjorte 1996-regnskab for disse afvigelser, reduceres det officielle overskud efter skat på 148 millioner kr. til et underskud på 53 millioner kr. eller et beskedent overskud på 40 millioner kr. - alt afhængigt af, om den enorme goodwill på 1,1 milliarder kr. afskrives over 5 eller 20 år. Afskrives koncerngoodwill over 10 år, kan Falcks afkastningsgrad opgøres til 4,9 pct. eller betydeligt under den gennemsnitlige obligationsrente. Det giver en rating til karakteren D for en dårlig økonomisk performance i Mandag Morgens virksomhedsrating. Det er et helt urimeligt billede af vores reelle indtjening, siger Falcks administrerende direktør Lars Nørby Johansen. Han mener, at opgørelsesmetoden er et levn fra det tidligere industrisamfund, som specielt er unfair over for fremtidens servicevirksomheder. Det begrunder han især med to forhold:! Afkastningsgraden: Den traditionelle afkastningsgrad, hvor den primære indtjening og finansindtægter beregnes som procentdel af den samlede balance, undervurderer specielt indtjeningen i servicevirksomheder, hvor en betydelig del af balancen er finansieret af forskellige former for ikke-rentebærende driftskreditter. Servicevirksomheder bør derfor ifølge Lars Nørby Johansen vurderes på evnen til at skabe cash-flow eller indtjening i forhold til de investerede netto-driftsaktiver.! Koncerngoodwill: Opgørelsen af koncerngoodwill er ikke relevant for beregningen af virksomhedens værdi. De fleste regnskabseksperter anbefaler stærkt, at danske virksomheder i takt med globaliseringen hurtigst muligt harmoniserer deres regnskabsmetoder med den internationale standard. Det er et stadigt stigende krav fra de internationale investorer, kreditorer og andre forretningsforbindelser, at regnskaberne kan sammenlignes på tværs af de nationale grænser. Og i de internationale regnskabsvejledninger - IAS - skelnes ikke mellem f.eks. Nr. 16 28. april 1997 1

Figur 2: På grund af Falcks mange opkøb er virksomheden en af de mest følsomme over for den fremtidige regnskabsstandard vedrørende behandlingen af goodwill. service- og industrivirksomheder. Der er således ikke megen tvivl om, at de i løbet af få år bliver tvunget til at rette ind efter de internationale standarder. På den anden side illustrerer Falck-eksemplet - og den store forskel mellem de forskellige vurderinger og opgørelsesmetoder - med al ønskelig tydelighed, at der er store problemer forbundet med at opgøre især stærkt ekspanderende servicevirksomheders reelle indtjening og værdi. Immaterielle aktiver får større og større betydning for især disse virksomheders regnskaber. Derfor er der også blandt internationale regnskabseksperter store bestræbelser i gang på at finde en metode til at indarbejde goodwill, medarbejder-kvalifikationer, forskningsresultater m.v. i den årlige økonomiske opgørelse. Denne usikkerhed præger f.eks. også danske virksomheder som ISS og Sophus Berendsen. Koncerngoodwill på 1,1 milliard kr. ved køb af andre virksomheder Hovedårsagen til de betydelige usikkerheder omkring opgørelsen af Falcks indtjening og egenkapital er koncernens meget betydelige opkøb af andre servicevirksomheder. Fra at være et noget støvet redningskorps i Danmark ønsker Falck at udvikle sig til en avanceret rednings- og sikringskoncern i alle de nordiske lande. Efter en grundlæggende modernisering, børsnotering og indførelsen af en helt ny ejerstruktur var første afgørende skridt at købe sikrings-selskabet ISS-Securitas i 1993. Herefter opkøbte Falck sidste år det svenske vagt- og sikringsselskab Partena Security AB og det norske Falken. I år er det blevet fulgt op af et indtog på det finske marked med overtagelsen af den noget mindre, finske vagt- og sikkerhedsvirksomhed Suomen Vartioimis ja Sulkemis Oy, også kaldet SVS. Opkøbene til og med 1996 har medført, at Falck har punget ud med en koncerngoodwill - på i alt 1,1 milliarder kr. Ved forskellig afskrivningsperiode for goodwill Pct. 10 Straksafskrevet 8 20 år 6 10 år 4 2 0 5 år -2 1992 1993 1994 1995 1996 Note: Da Falck erhvervede Falken og Partena Security medio 1996, afskrives goodwill kun for et halvt år i 1996-tallene. Som 80 pct. af alle danske virksomheder har Falck nedskrevet beløbet direkte over egenkapitalen, hvilket har resulteret i, at koncernens egenkapital nu er nede på 333 millioner kr. eller en særdeles lav soliditet på 14 pct. Koncernledelsen henviser dog til, at den lave egenkapitalandel opvejes af en likviditetsbeholdning på 750 millioner kr. og en nettogæld på kun 264 millioner kr. Metoden er i klar modstrid med de internationale regnskabsstandarder (IAS), som helt entydigt siden 1993 har krævet, at koncerngoodwill bogføres som et aktiv og afskrives over en periode, typisk mellem 5 og 20 år. Standarden er ved at blive omformuleret for øjeblikket, men ifølge førende - regnskabseksperter vil det kun cementere kravet om, at koncerngoodwill skal aktiveres og afskrives. I forhold til den specielt danske straksafskrivning giver den anbefalede metode en betydelig større egenkapital. Til gengæld belastes overskuddet hvert år af afskrivningerne på den merpris, der er betalt for de opkøbte virksomheder i tillid til, at de kan føre til en overnormal god indtjening. Falck lever heller ikke op til det internationalt anerkendte princip, at der i regnskabet skal afsættes fuldt ud til udskudt skat, f.eks. når der er forskel på afskrivningerne i det officielle regnskab og skatteregnskabet. I 1996 betyder det, at koncernens overskud er 70 millioner kr. større, end det ville være med de internationalt anerkendte regnskabsprincipper. Ifølge koncernledelsen kan kun 17 millioner kr. henføres til det seneste regnskabsår. Resten skyldes tilkøbet af de nye virksomheder og en ændret opgørelsesmetode for ud- 2 Nr. 16 28. april 1997

skudt skat. I modsat retning trækker det, at Falck - også i strid med de internationale regnskabsprincipper - fører urealiserede kursgevinster på omsætnings-værdipapirer over egenkapitalen i stedet for resultatopgørelsen. Det havde dog ingen betydning i 1996. Korrigeres Falcks regnskab for disse forhold, ville overskuddet på 148 millioner kr. blive reduceret til 40 millioner kr. med 20 års afskrivning af koncerngoodwill, 5 millioner kr. med 10 års afskrivning - og et underskud på 53 millioner kr. med fem års afskrivning. Her er der taget højde for, at virksomhedsopkøbene er foretaget midt i året. På helårsbasis ville en afskrivning af den store goodwillpost over 10 år således alene belaste Falcks overskud med 82 millioner kr. i 1997 og frem til år 2006, viser Mandag Morgens beregninger. Der er således især tre problemer forbundet med at nedskrive koncerngoodwill direkte over egenkapitalen, som Falck gør.! Sammenligning vanskelig: Koncernens indtjening, som den fremstår i det officielle regnskab, overvurderes i forhold til konkurrenterne, f.eks. det svenske Securitas, som aktiverer og afskriver koncerngoodwill over 20 år. I en rapport om koncerngoodwill fra december 1996 konkluderer Falcks eget revisionsselskab KPMG således, at straksafskrivning af koncerngoodwill kunstigt forbedrer resultatbaserede nøgletal.! Skjuler resultatet af opkøb: Når koncerngoodwill ikke modregnes i det fremtidige overskud gennem en årlig afskrivning, vil et eventuelt dårligt opkøb ikke direkte fremgå af regnskabet. I ovenstående rapport fastslår KPMG: Ved straksafskrivning bliver indtjeningen fra tilkøbte virksomheder imidlertid ikke holdt op imod investeringen, og der kan argumenteres for, at resultatet af opkøb skjules.! Ingen nedskrivning af fejlslagne opkøb: ISS-sagen er et godt eksempel på, at koncerngoodwill er en særdeles porøs størrelse, hvis det viser sig, at indtjeningen svigter i de opkøbte virksomheder. I disse tilfælde vil den kommende IAS-standard kræve en ubarmhjertig nedskrivning af koncerngoodwill over resultatopgørelsen. Den form for pludselige ekstraordinære belastninger af det årlige overskud undgår de virksomheder, som straksafskriver koncerngoodwill over egenkapitalen. Nye regnskabsprincipper overvejes i forbindelse med yderligere opkøb Lars Nørby Johansen og hans nytiltrådte koncernøkonomidirektør, Derrick Miller, tager skarpt afstand fra den afkastningsgrad, som Mandag Morgen anvender, og afviser, at koncerngoodwill har nogen som helst betydning for opgørelsen af koncernens værdi. Det er gammeldags bogholderimetoder, som har sit udspring i et samfund med traditionelle industrivirksomheder. De kan slet ikke kan bruges til at vurdere moderne servicevirksomheder, hvor der bør lægges vægt på helt andre værdier og analysemetoder, siger Derrick Miller og uddyber det således: Koncerngoodwill spiller ikke nogen som helst rolle, når professionelle analytikere og investorer skal opgøre værdien af en servicevirksomhed som Falck. Her er det afgørende, hvordan virksomhedens cash-flow udvikler sig i forhold til den investerede kapital. Når vores aktiekurs er steget så stærkt, som det har været tilfældet de seneste to år, skyldes det, at aktieanalytikerne godt kan regne ud, at vores primære driftsresultat i pct. af nettodriftsaktiverne de sidste tre år har ligget på omkring 30 pct. Det er den måde, vi bliver bedømt på både på aktiemarkedet og hos vores långivere, siger Derrick Miller. Han mener derfor, det er helt vildt, når Mandag Morgen opgør den korrigerede afkastningsgrad til kun 4,9 pct. Han anser det for urimeligt, at det primære resultat og finansindtægterne sættes i forhold til den samlede balance. Hans forklaring er, at en betydelig del af balancen i en servicevirksomhed er finansieret af forskellige former for ikkerentebærende driftskreditter.. Specielt i forbindelse med aflæggelsen af 1996-regnskabet har Falcks regnskabsmetoder dog været udsat for kritik - også fra nogle aktieanalytikere. Ifølge Lars Nørby Johansen har koncernen ikke været præsenteret for kritik omkring koncerngoodwill fra en eneste aktionær eller analytiker. Ledelsen udarbejdede dog for nogle måneder siden et bilag til regnskabet, hvoraf det fremgik, hvordan det ville se ud, hvis koncerngoodwill blev afskrevet over 20 år. Lars Nørby Johansen og Derrick Miller vil heller ikke udelukke, Nr. 16 28. april 1997 3

at koncernen tager den fulde konsekvens og laver om på regnskabsprincippet til næste år. Tabel 1: Når Falcks regnskab korrigeres i overensstemmelse med fremtidens regnskabsprincipper, ændres billedet af virksomhedens økonomiske udvikling markant. Hovedtal for Falck-koncernen Falcks regnskab korrigeret til fremtidens regnskabsprincipper Mio. kr./pct. 1992 1993 1994 1995 1996 Ukorrigeret Omsætning 2.167 2.415 2.953 3.150 3.830 Primært resultat 33 44 104 152 183 Nettoresultat 16 47 73 114 148 Egenkapital 272 197 257 603 333 Overskudsgrad 1,5% 1,8% 3,5% 4,8% 4,8% Egenkapitalforrentning 6,0% 20,3% 32,3% 26,6% 31,6% Soliditet 17,7% 11,0% 14,4% 28,9% 13,6% Korrektioner Årets goodwillafskrivning på EK 1 352 30 40 656 Akkumulerede goodwillafskrivninger 72 424 454 493 1.149 Goodwill afskrevet over 10 år 7 42 45 49 82 Årets ændring i udskudt skat -38-5 44-22 -70 Urealiserede kursgevinster over EK 0 0 0 3 0 Korrigeret Omsætning 2.167 2.414 2.953 3.150 3.830 Primært resultat 26 2 59 102 100 Nettoresultat -29 2 75 55 5 Egenkapital 317 552 596 932 1.235 Overskudsgrad 1,2% 0,1% 2,0% 3,3% 2,6% Egenkapitalforrentning -9,2% 0,5% 13,1% 7,2% 0,5% Soliditet 20,0% 25,7% 28,0% 38,5% 36,8% Vi er bestemt ikke græsk-katolske på det område. Hidtil har bestyrelsen ment, at nedskrivningen over egenkapitalen var det mest konservative og forsigtige princip. Men selvfølgelig lytter vi også til de internationale strømninger, og vi vil derfor også overveje, om der er grund til at ændre på vores regnskabsprincipper til næste år, siger Lars Nørby Johansen. Han understreger dog, at en eventuel omlægning ikke vil være begrundet i en accept af, at aktivering og afskrivning af koncerngoodwill giver et mere retvisende billede. Snarere tværtimod. Men Falck-ledelsen kan se en kontant fordel i, at der kan skabes den nødvendige plads til yderligere opkøb ved at skifte regnskabsprincip: Jeg kan se to argumenter for at skifte regnskabsprincip. For det første vil vi overveje, om det øger sammenligneligheden med andre virksomheder. For det andet ønsker vi ikke at opretholde et regnskabsprincip, som kan forhindre os i at foretage de forretningsmæssige dispositioner, der måtte være til fordel for vores aktionærer.. Det sidste argument hentyder til, at nedskrivningen af den milliardstore koncerngoodwill direkte over egenkapitalen efterhånden har tæret så stærkt på koncernens egenkapital, at der ikke er plads til yderligere større nedskrivninger i forbindelse med nye, større opkøb. Efter de store opkøb i 1996 er det klart, at vi ikke kan gå ret meget længere ad den vej uden at udvide aktiekapitalen med en ny emission på aktiemarkedet. Men det er forbundet med den ulempe, at det kan udvande de nuværende aktionærers værdier, siger Lars Nørby Johansen. Stor tillid til Falcks ambitiøse forretningsstrategi Han lægger ikke skjul på, at det er en uacceptabel barriere for ledelsens særdeles ambitiøse langsigtede forretningsstrategi. Når opkøbene i Sverige og Norge er konsolideret, er det 4 Nr. 16 28. april 1997

planen at gå videre til Finland - og herfra til de baltiske lande, Polen og Nordtyskland, hvor Falck allerede er til stede i et mindre omfang. I de senere år har strategien været at gå fra vores tidligere position som et dansk redningskorps til at blive en effektiv nordisk rednings- og sikringsvirksomhed. Men på længere sigt er det vores intention, at det skal danne grundlag for en yderligere international ekspansion. De helt store fremtidige vækstmuligheder ligger uden for Norden, siger Lars Nørby Johansen. Falcks nordiske strategi, som høster meget stor anerkendelse blandt de analytikere, som følger koncernen tæt, har tre hovedelementer:! Størst vækst på sikringsområdet: Satsning på sikringsområdet i alle nordiske lande, d.v.s. alarmovervågning, bevogtning og alarmudrykning, salg af tekniske overvågningsinstallationer for både private og offentlige kunder m.v. Området er i stærk vækst og har et betydelig større økonomisk dækningsbidrag end de traditionelle redningsopgaver som ambulancetjeneste, brandslukning m.v., Falck blev grundlagt på. Ifølge Lars Nørby Johansen vil sikring komme til at udgøre en stadigt større del af koncernens omsætning på mellemlangt sigt. Men på længere sigt forventer ledelsen derudover at kunne udnytte betydelige forretningsmuligheder i samspillet mellem den private og offentlige sektor på redningsområdet.! Samdrift mellem de forskellige forretningsområder: Ledelsen ser et stort potentiale i at udnytte stordriftsfordele og synergier imellem rednings- og sikringsområdet.! Kompetenceoverførsel mellem de nordiske lande: Styrkerne i de enkelte lande er forskellige. Falken i Norge er specielt stærk inden for tyverialarmer til private. I Sverige har det opkøbte selskab stor knowhow inden for airport security. I Danmark har Falck oparbejdet en stor erfaring inden for f.eks. brand- og ambulancetjeneste. Disse ekspertiser skal nu overføres fra det stærke land til de øvrige lande. Ved at kombinere opkøb og organisk vækst forventer ledelsen at kunne fortsætte den betydelige vækst, som de seneste fem år har øget omsætningen fra godt 2 milliarder kr. til knap fem milliarder kr. Samtidig skal effektiviseringer og samdriftsfordele føre til en gradvis stigning i overskuddet pr. omsat krone. Målet er her at nå en overskudsgrad på 6-7 pct. Om de potentielle forretningsmæssige risici siger Lars Nørby Johansen: Vi er relativt robuste, fordi en betydelig del af vores indtjening er bundet op på faste porteføljer af abonnementsordninger m.v. Den største potentielle risiko er, at vi bliver angrebet fra store internationale koncerner, som ønsker at komme ind på de nordiske markeder. Men des større andel af markedet vi sidder på sammen med de stærkeste nordiske konkurrenter, des mindre sansynlig er denne risiko. Normalt betragtes store opkøb også som en potentiel risiko - set i lyset af, at både de danske og internationale erfaringer viser, at to ud af tre opkøb ikke bliver nogen succes. Lars Nørby Johansen mener dog, at Falck har et godt erfaringsgrundlag med konsolideringen af det store opkøb af ISS-Securitas, som nu stort set er faldet på plads. Herudover er Lars Nørby Johansen og den øvrige ledelse stærkt optaget af de krav, der stilles til Falck som politisk virksomhed. Vi er vant til også at skulle tage bestik af ikke-økonomiske hensyn som følge af vores betydelige samarbejde med de offentlige myndigheder og de følelser, der er forbundet med de opgaver, vi varetager. Det er en af årsagerne til, at vi bl.a. lægger stor vægt på at udvise social ansvarlighed i vores daglige arbejde og i den politik, Falck fører over for medarbejderne og samfundet i øvrigt, siger Lars Nørby Johansen. Nr. 16 28. april 1997 5